Dråby Sogn (Randers Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Dråby Sogn er et sogn i Syddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Syddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Mols Herred (Randers Amt). I sognet ligger Dråby kirke.

  • 1/1 2011 blev Dråby Sogn lagt sammen med Handrup Sogn og Ebeltoft Sogn og danner nu Ebeltoft-Dråby-Handrup Sogn.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Ebeltoft Sogn

  • 15?? Hans Christensen
  • 1555 Jens Bjerring
  • 1603 Jens Jensen Bay
  • 1603 Jacob Jensen Møller (Berg)
  • 1603 Niels Pedersen
  • 1653 Søren Albertsen
  • 1673 Knud Hansen Uttrecht
  • 1711 Laurits Jacobsen Fabricius
  • 1725 Gustav Simonsen Aarhuus
  • 1736 Christian Ludvigsen Pontoppidan
  • 1738 Morten Boesen
  • 1742 Peder Hansen Buch
  • 1742 Hans Rasmussen Lindegaard
  • 1748 Erik Vilhelm Jørgensen Quist
  • 1752 Johan Ottesen Friis
  • 1753 Johannes Smit Overgaard
  • 1773 Jørgen Henning Johansen Styrup
  • 1793 Holger Nielsen Olivarius
  • 1820 Hans Arentzen Steenstrup
  • 1844 Ole Wiedemann
  • 1855 Christian Peter Georg Kampmann
  • 1864 Carl Jacob Henrik Fog
  • 1873 Niels Juel Jensen

Sognecapellaner (hjælpepræster)

  • 1640 Jacob Lauritsen
  • 1649 Ole Christensen Nørup
  • 1661 Hans Knudsen
  • 1677 Peder Nielsen Bogense
  • 1692 Mogens Christian Jacobsen Hirtznach
  • 1722 Hans Jørgensen Mygind
  • 1742 Erik Vilhelm Jørgensen Quist
  • 1748 Hans Pedersen Holst
  • 1760 Jens Pedersen Thykjær
  • 1792 Andreas Svendsen


Følgende beskrivelse af Dråby Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Draaby Sogn, det største i Herredet og Anneks til Æbeltoft, omgives af Æbeltoft Landdistr. og Købstadjorder, Agri Sogn, Æbeltoft Vig, Sønder Hrd. (Feldballe, Fuglslev og Hyllested S.), fra hvilket det skilles ved Stubbe Sø (hvoraf en Del hører til Sognet, se S. 988) og Ulstrup og Havmølle Aaer, samt Kattegat. Kirken, mod Ø., ligger omtr. 1/2 Mil N. N. Ø. for Æbeltoft. De højtliggende, bakkede Jorder (Tinghøj, 267 F., 84 M.; Skjelhøje, se S. 842) ere i den østl. Del muld- og lerblandede, i øvrigt overvejende skarpsandede. En Del Skov (Storsk., Kjælder Sk., Dyrehave, m. m.). Draaby Sø er omtr. 99 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Æbeltoft til Grenaa og Aarhus og Trustrup-Æbeltoft Banen.

Fladeindholdet 1896: 8928 Td. Ld., hvoraf 2996 besaaede (deraf med Hvede 32, Rug 826, Byg 471, Havre 858, Boghvede 21, Bælgsæd 14, Spergel 26, Frøavl 185, Blands. til Modenhed 139, Grøntf. 50, Kartofler 119, andre Rodfr. 251), Afgræsn. 2029, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1063, Have 40, Skov 645, ubevokset 7, Moser 151, Kær og Fælleder 1286, Heder 320, Stenmarker m. v. 224, Veje og Byggegr. 117, Vandareal m. m. 50 Td. Kreaturhold 1898: 549 Heste, 1826 Stkr. Hornkvæg (deraf 1127 Køer), 2888 Faar, 1087 Svin og 37 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 341 Td.; 96 Selvejergde. med 313, 133 Huse med 27 Td. Hrtk. og 92 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1510 (1801: 863, 1840: 1247, 1860: 1538, 1890: 1661), boede i 291 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 28 levede af immat. Virksomh., 1004 af Jordbr., 14 af Gartneri, 46 af Fiskeri, 245 af Industri, 27 af Handel, 169 af forsk. Daglejervirks., 69 af deres Midler, og 59 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Draaby (i Vald. Jrdb.: Draghby, 1416: Drowby) med Kirke, Skole og Jærnbanest.; Boeslum med Skole; Holme med Skole og Fattiggaard (opr. 1881, Pl. for 30 Lemmer); Stubbe, ved Stubbe Sø; Egsmark, ved Landevejen; Handrup med Skole, Kapel (opf. 1901) og Kalk- og Teglværk; Lyngsbæk. Kragkjær, Gde. og Huse. Hovedgaarden Skjærsø har 22 1/4 Td. H., omtr 800 Td. Ld., hvoraf 180 Eng, Kær og Mose, 100 gml. Skov, 300 Naaleplantning (plantet fra 1860), Resten Ager; ved Gaarden et Fællesmejeri og Jærnbanestation. Hovedgaarden Lyngsbækgaard har 19 1/2 Td. H., 845 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 85 Skov, 120 Kær, Mose og Hedebakker, Resten Ager; 5 Huse. Frederikkesminde, Gd. (Parcel af Skjærsø), har 13 Td. H., 165 Td. Ld., hvoraf 65 Eng, Resten Ager; 1 Hus. Andre Gaarde : Kobbergaard, Mariedal, Havmølle, Margrethelund, Godthaab. Ørnebjærgmølle og Skovmølle, Vandmøller.

Draaby S., en egen Sognekommune, delt i to Sognefogeddistrikter, hører under Mols og en Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd 337 (østre) og 338 (vestre Distr.) Kirken tilhører Ejeren af Skjærsø.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Tilbygning mod N. Kor og Apsis er fra romansk Tid af Munkesten; et Vindue er bevaret; Hvælvingen i Apsis er oprindelig, Korhvælvingen senere indbygget. Skibet, af Munkesten, er opf. i gotisk Tid; dets vestl. Del er Underrummet af et senere nedbrudt Taarn. Taarnet og Tilbygningen (nu Materialhus) ere opf. henh. 1739, af Admiral Rosenpalm, og ved 1730, som Gravkapel af Chr. Benzon, hvis Stenepitafium før hang der (i Gravkældrene i Koret Lig af Skjærsøs Ejere). Altertavle, delvis fra gotisk Tid, med et Relief fra 18. Aarh. (Nadveren). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Herskabsstol med Chr. Benzons Navnetræk og Vaaben. Epitafium (med Portr.) over Peder Andersen til Lyngsbækgd., † 1683, og Hustru. I Korvæggen Ligsten over Falk Gøye († 1554) og Hustru (med Portrætfig.). Ligsten over Præst Lauers Jacobsen Fabricius, † 1725. Tre Messinglysekroner. I Koret er der fundet Kalkmalerier, til Dels restaur. 1893 (se M. Petersen, Kalkm. S. 21), og i Alteret et Madonnabillede, kolor. Træsnit fra 15. Aarh. (nu i Nationalmus.).

Skjærsø ejedes 1343 af Johs. Magnusson; 1371 nævnes Fru Inger af S., Hr. Aage Steks Enke. Senere har den været ejet af Rosenkrantzerne, thi Rigshofm. Mogens Gøye, † 1544, fik den efter sin Moder Mette Eriksdatter Rosenkrantz (g. m. Eskil Gøye, † 1506). Derefter gik den over til Sønnen Falk Mogensen Gøye († 1554) og dennes Søn Falk Falksen G., † 1594, som opførte Gaardens Bygninger og Laden (med Aarst. 1592), den sidste af svært Egetømmer, efter Sigende hugget paa Holmen og givet ham af Chr. IV, fordi han i en Turnering havde overvundet en engelsk Ridder. Derefter fulgte Sønnen Falk Falksen Gøye jun., † 1651 barnløs. Flg. Ejere vare Eske Brock, Claus Pogwisch, hvis Enke 1632 skødede sin Part i S. til sin Søn Henning P., Henrik Rantzau til Schmoel, der 1636 fik Skøde paa den Del af S., som Thomas Eggertsen i Kiel 1631 havde faaet ved Indførsel hos Henrik v. d. Wisch for 3240 Rd., Just Høg, † 1646, hans Søn Jørgen H., der ejede den 1662, da den havde 43 Td. H., men mistede den 1679 ved Indførsel for 2035 Rd., han var Hans Math. Benzon, † 1704, skyldig. Dennes Enke Christine Glud skødede 1717 S. (74, 111 og Gods, i alt 480 Td. H.) til sin Søn Chr. Benzon for 22,590 Rd. Denne oprettede af S. (i alt 496 Td. H.) 10/4 1722 et Stamhus, der ved hans Død 1730 tilfaldt hans Søster Sophie Am. B., g. m. Gehejmer. og Admiral Andr. Rosenpalm, † 1754, derefter dennes Fætter Stiftamtmd. Ulr. Chr. Nissen, † 1756, hans Broder Generalmajor Chr. Siegfr. Nissen-Benzon, † 1763,, dennes Datter Christine Sophie N., g. m. Oberst J. L. Wauvert, som 1804 overdrog det til Datteren Frederikke Christiane W., g. m. Ritmester Henr. Fischer, † 1794, deres Søn Major J. L. Fischer-Benzon (adlet 1805, † 1833), der 1806 fik Tilladelse til at nedlægge Stamhuset, hvorpaa S. 1812 med Afbyggergaarden Frederikkesminde, Draaby Kongetiende og Kirketiende, m. m. blev solgt for 196,000 Rd. til Jens Klitgaard til Bangsbo († 1843) og Pastor Hans Fønss; den første blev Eneejer 1815, fra hvem Staten 1823 overtog S. for Skatterestancer og 1825 solgte den for 2400 Rd. til Laur. Ulr. la Cour, † 1875, bekendt som udmærket Landmand; han overdrog den 1873 for 188,000 Kr. til Sønnerne Kapt., Forstander J. C. la Cour († 1898) og J. la Cour, som nu med førstes Enke ejer den. — I Stedet for den af Falk Gøye opførte Hovedbygning opførtes den nuv. 1853 af Grundmur, bestaaende af en Midtfløj med Kvist og 4 mindre Sidefløje, alle i 1 Stokv. Den 1833-34 opf. Lade brændte 1887, hvorefter en ny opførtes. De brede Grave mod V., S. og Ø. ere nu væsentlig fyldte og Søen mod N. tilgroet. (Om S. se Fr. Barfod, L. U. la Cour og Ellen Kirst. Poulsen, Kbh. 1877).

Lyngsbækgaard, der sikkert tilhørte Kongen, i alt Fald 1645-75, beboedes 1534-44 af Birkefoged Niels Glad, 1615 af Christen Sørensen og 1675 af Forp. P. Andersen, der maaske har kobt den; derefter ejedes den af Byfoged Hans Jacobsen († 1714), og hans Sønner Mag. Hans Hanson, Præst i Knebel († 1720), og Mag. Jac. Hanson, Præst i Agri († 1722), sidstes Enke Birg. Pedersd. Lihme († 1762), hendes Søn Kancellir. I. Hanson († 1763), hvis Enke Marie Elisab. Hutfeld skødede L. (16, Skov- og Møllesk. 12, Gods 205 Td. H.) for 24,000 Rd. til Sønnen Kapt. Jak. Hanson († 1813), hvis Søn Kapt. I. J. Hanson døde 1821; hans Svoger Thøger Asch (senere Præst) maatte afhænde den omtr. 1824 til Prokurator A. Hansen, hvis Enke solgte den 1835 for 20,000 Rd. til N. S. Mønsted, hvis Søn H. P. F. M. 1876 overtog den for 84,000 Kr. og endnu ejer den. — Hovedbygningen, opf. 1784, er af Grundmur i 1 Stokv. med to Sidefløje.

Paa de lyngklædte Bakker nordl. paa Egsmark Bymark og paa Bakkerne V. for Skjærsø ses som Vidnesbyrd om Opdyrkning, mulig alt fra Oldtiden, smalle højryggede Langagre; Agrene strække sig i lige Rækker fra Bakkernes Fod op mod Toppen. — Under Stigs Bjærg ved Lyngsbæk lader Sagnet Marsk Stig være begravet; andre Sagn sige, at Marsken har nedgravet en Skat her. — Paa Karlsbjærget ligger et Par velbevarede Gravhøje. — Ved Boeslum har der været et Par Sundhedskilder.

Draaby har som nævnt S. 848 før været Hovedsognet.


Eksterne Link