Djurs Nørre Herred

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 20. jun 2014, 11:17 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Djurs Nørre Herred omkring 1900
Herredsvåben
Djurs Nørre Herred

Djurs Nørre Herred var det næststørste herred i det tidligere Randers Amt, og bestod af det nordøstlige hjørne af Djursland.



Sogne i Djurs Nørre Herred:

Følgende beskrivelse af Djurs Nørre Herred er fra Trap Danmark 3 udgave.

Nørre Herred, det næststørste i Amtet, udgør det nordøstl. Hjørne af Djursland og begrænses mod V. af Sønderhald Herred og mod S. af Sønder Hrd., hvor Grænsen dannes af det udtørrede Kolindsunds Hovedkanal, og omgives i øvrigt af Kattegat. Til Herredet hører Øen Anholt. Fra V. til Ø. er Herredet højst 3 1/4, fra N. til S. 2 1/4 Mil. Overfladen er ikke videre højtliggende, med helt jævne Strækninger mod Ø. og S.; højeste Punkt mod N. er Høgebjærg, 236 F., 74 M. Den østl. Del har meget gode ler- og muldblandede Sandjorder, den vestl. magre, til Dels skarpe Sandjorder. Ved Kysten i Gjerrild Klint og i Bakkerne mod S. ned til Kolindsund træder Kalkformationen frem. Der er en Del Skov, mest mod N. (i alt 4991 Td.). Det hører til Amtets ufrugtbareste Herreder (ved Matr. gnmstl. 22 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet (med Grenaa Købstad) 60,021 Td. Ld. (6,01 □ Mil, 330,9 □ Km.). Landdistr. Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 2502 Td., Folketallet i Landd. 1/2 1901: 10,332 (1801: 4503, 1840: 5637, 1860: 7887, 1890: 10,007). I Herredet ligger Købstaden Grenaa. I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Sønderhald og Rougsø Hrdr., i verdsl. Hens. hører det under Nørre og en Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion og under Amtets 4. Forligskreds undt. Anholt, der hører til 6. Forligskr.

Nørre Hrd., i Vald. Jrdb. Dyursæ Nørræhæreth, hørte i Middelalderen til Aabosyssel, senere til Kalø Len og fra 1660 til Kalø Amt; se videre S. 786.

Der er talt omtr. 1120 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf omtr. 5 Jættestuer, 45 Langdysser, 30 Runddysser, 40 Dyssekamre eller ikke nærmere bestemmelige Dysser, 20 Langhøje, Resten runde Gravhøje); men over 1/5 er nu sløjfet og 1/2 mere eller mindre forstyrret; 1/1 1901 vare 47 fredlyste. Baade Stengravene og Højene ere talrigst i den østl. Del; flest kendes fra Sognene Tøstrup (omtr. 265), Ørum (205), Hemmed (120), Ginnerup (100), Nimtofte (95) og Glæsborg (85).

Litt.: J. V. Nissen, Bidr. til Skildr. af Forhold i N. og Sønder Hrdr., i Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 97 flg. H. Storck, V. Ahlmann og V. Koch, Grenaa Egnens Kridtstenskirker, Kbh. 1896. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i N. Hrd., af Magn. Petersen, 1886.


Se også