Dejbjerg Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Dejbjerg Sogn. Et sogn i Skjern Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Bølling Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Dejbjerg Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Hanning Sogn

  • 1540 Niels Ibsen
  • 1584 Hans Nielsen
  • 1603 Jens Hansen
  • 1630 Enevold Gregersen Hemmeth
  • 1651 Nicolai Jørgensen Engom
  • 1660 Peder Andersen Hjerm
  • 1680 Jesper Thomsen Hvidding
  • 1689 Bent Jørgensen Tranberg
  • 1717 Jørgen Knudsen Lang
  • 1755 Jørgen Hansen Bang
  • 1761 H. E. Brunow
  • 1767 C. V. Brasch
  • 1781 Jens Bang
  • 1801 Niels Grave
  • 1806 Hans Christiansen Jespersen
  • 1824 Poul Brynjolfsson Petersen
  • 1829 Thomas Nicolai Nielsen
  • 1836 Severin Clemens Langøe
  • 1851 Anders Christian Jungersen
  • 1864 Andreas Faurschou
  • 1871 Johan Emil Wiberg

Følgende beskrivelse af Dejbjerg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Dejbjærg Sogn omgives af Annekset Hanning, Skjern og Stavning Sogne, Hind Hrd. (Velling S.) og Lem Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 Mil S. Ø. for Ringkjøbing. De mod N. og Ø. noget højtliggende og bakkede, mod V. lavtliggende Jorder ere sandede, mod V. og S. ret muldrige med Enge, mod N. Ø. med Hedestrækninger. Af større Plantager nævnes den Hedeselskabet tilhørende Dejbjærg Pl., 683 Td. Ld., og Dejbjærglund Pl., 126 Td. Ld., begge anl. 1895. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Ringkjøbing til Varde og den vestjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 6708 Td. Ld., hvoraf 1371 besaaede (deraf med Rug 411, Byg 150, Havre 448, Boghvede 28, Spergel 113, Blandsæd til Modenhed 65, Grøntf. 14, Kartofler 74, andre Rodfrugter 65), Afgræsn. 1614, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1194, Have 21, Skov 145, Moser 129, Kær og Fælleder 183, Heder 1950, Veje og Byggegr. 97, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 248 Heste, 1024 Stkr. Hornkv. (deraf 623 Køer), 1041 Faar, 560 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 157 Td.; 48 Selvejergde. med 137, 60 Huse med 20 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 706 (1801: 302, 1840: 633, 1860: 716, 1890: 777), boede i 139 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 62 levede af immat. Virksomh., 512 af Jordbrug, 75 af Industri, 10 af forsk. Daglejervirks., 48 af deres Midler, og 70 vare under Fattigv.

I Sognet Dejbjærg Kirke (1340: Døthbyergh, 1381: Dodbergh), Præstegd. og Missionshus (opf. 1897), og Byerne: Gamle Dejbjærgby med Skole samt Jærnbaneholdeplads; Leding med Skole; Kongsholm med Vandmølle; Alkjærsig; Vognbjærg; Nysted; Vesterager; Bækbo med Fattiggaard (opf. 1871, Plads for 32 Lemmer). Hovedgaarden Dejbjærglund har 18 1/4 Td. H., 513 Td. Ld., hvoraf 340 Ager, 40 Eng (10 i Skjern Sogn), 126 Plantage, Resten Gaardspl., Have og Veje. Sorte-Kro, Huse; Terninggde.; Sandager, Gde.; Gammelgde.; Rabjærg, Gde. med Skole; Ugelbjærg og Bjørnemose, Huse. Enkelte Gde.: Hedegd.; Kjærgd.; Store- og Lille-Skindbjærg; Stampen; Letager; Lyager; Lilbæk; Bundsbæk med Vandmølle; Skydstofte; m. fl.

Dejbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Bølling-Nørre Hrdr.’s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 3. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Koret og den østlige Del af Skibet, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre baade ud- og indvendig, paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.), Korbuen og flere Vinduer ere bevarede. Senere forlængedes Skibet mod V., af Granitkvadre fra den nedbrudte Finderup Kirke (se ndfr.), og Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af Munkesten, tilføjedes. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver (Kummen hidrører vistnok fra Finderup Kirke). Gotisk Præste- og Degnestol. Herskabsstol med Anders og Mette Skrams Vaabener, som paa Prædikestolen, og Aarst. 1614. I Koret en lille Klokke fra katolsk Tid. Paa Kirkegaarden en romansk Ligsten.

Dejbjærglund tilhørte Offe Skram, 1537 hans Hustru Fru Anne Juel, Sønnen Hartvig S. († 1550), dennes Søn Anders S., hvis Datter Ellen bragte den til sin Mand Henrik Lange, der nedbrød sin anden Gaard Oldager (se S. 628) og lagde dens Jorder ind under D.; dernæst dennes Søn Christen L., † 1677, hvis Enke Sophie Rostrup 1697 solgte D. (56 og 205 Td. H.) til Jørgen Grubbe Kaas til Rybjærg; hans Søn Kommandør Hans K. solgte 1724 D. (56 og 213 Td. H.) til Forpagter Chr. Krarup († 1769), der 1768 skødede den til Laurids Ramsing; han skødede den (56, 209 og Mølle 6 Td. H.) 1791 for 31,000 Rd. til Landvæsenskommissær Peter Chr. Petersen, der s. Aar solgte den (37, Mølle 6 og nogle Enge 8, i alt 25 Td. H. Hovedgaardstakst og 50 Td. H. Bøndergods) for 11,630 Rd. til den tidligere Ejer Ramsing. Godset blev frasolgt, og Gaarden deltes senere i D. og Margrethelund, som købtes og sammenlagdes omtr. 1840 af Dresler; 1882 købtes den for 112,000 Kr. af Bruun, 1887 for 72,000 Kr. af A. J. Buchwald; i 1900 blev den overtaget af Vest- og sønderj. Kreditforening, som 1902 solgte den for 47,000 Kr. til den nuv. Ejer, Landbrugskand. N. C. Nielsen. — Hovedbygningen, een Længe i 1 Stokv. med høj Kælder, er opf. c. 1850 af Dresler. Omtr. samtidig nedbrødes Resterne af den gamle Gaard, der laa lidt S. for den nuv.; den var opf. af Henrik Lange og bestod af 4 Fløje, omgivne af Grave, af hvilke endnu ses Rester.

I Dejbjærg Bakker er der paa en opkastet Høj 30/5 1898 afsløret et Mindesmærke (to Granitsten paa en muret Granitsokkel, i alt over 6 Al.) for E. Dalgas.

I Sognet er der fredlyst 14 Gravhøje. — I 1881 og 1883 fandtes 2-4 F. dybt i Dejbjærg Præstegaardsmose Dele af to mærkelige Vogne fra den ældste Jærnalder. Stykkerne laa spredte over en større Plads, idet Vognene før Henlæggelsen, sandsynligvis som et Offer til Guderne, maa antages at være skilte i deres enkelte Dele. Af den ene Vogn, hvis Kasses Side- og Endestykker dækkes af rigt ornamenterede Broncebeslag, forefandtes største Parten; den anden var derimod meget ufuldstændig. (Se Henry Petersen, Vognfundene i Dejbj. Præstegaardsmose, Kbh. 1888).


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Dejbjerg_Sogn&oldid=7283"