Bølling Herred

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 29. aug 2014, 17:44 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Bølling Herred

Bølling Herred er et herred i Ringkøbing Amt. Det hed i Kong Valdemars Jordebog Bylænghæreth, og hørte i middelalderen under Hardsyssel. Senere kom det under Lundenæs Len, og fra 1660 Lundenæs Amt, indtil det i 1794 kom under det da oprettede Ringkøbing Amt.

Bølling Herred omgives mod nordvest og nord af Hind Herred, mod nordøst og øst af Hammerum Herred, mod syd af Nørre Horne Herred og mod sydvest af Ringkøbing Fjord. Den vestlige og sydvestllige del, der hører til Vesterhavsfladen og er lavtliggende og jævn, medens det øvrige, der består af den sydvestlige side af Skovbjerg Bakkeø, er mere højtliggende og noget bakket; højeste punkt er Store Momhøj på 95 moh. I den sydlige ende af herredet løber den nedre del af Skjern Å, som den og fra nord kommende Vorgod Å løber ud i.

Herredsvåben
Bølling Herred omkring 1900

I herredet ligger følgende sogne:

Følgende beskrivelse af Bølling Herred er fra Trap Danmark 3 udgave.

Bølling Herred omgives mod N. V. og N. af Hind Hrd., mod N. Ø. og Ø. af Hammerum Hrd., mod S. af N.-Horne Hrd. og mod S. V. af Ringkjøbing Fjord. Største Udstrækning fra V. til Ø. er over 4 1/4, fra N. til S. c. 3 1/2 Mil. Den mindre, vestl. og sydvestl. Del, der hører til Vesterhavsfladen, er lavtliggende og jævn, medens det øvrige, der bestaar af den sydvestl. Side af Skovbjærg Bakkeø, er mere højtliggende og noget bakket; højeste Punkt er Store Momhøj, 304 F., 95 M.; Tophøj er 272 F., 85 M. Jorderne ere i den sydvestl. og sydl. Del til Dels muldsandede og lerblandede med gode Enge langs Fjorden og Skjern Aa, som løber gennem det sydøstl. Hjørne og med sit Delta, som er reguleret 1901-2, danner en Del af Sydgrænsen samt her optager flere Biaaer i venstre Bred, saaledes Ganer Aa; Den 9 à 10 Mil lange Skjem Aa, der som ofte nævnt optager flere betydelige Biaaer, fører ved sit Udløb ret anselige Vandmasser, under alm. Forhold om Sommeren c. 500, om Vinteren c. 700 Kbfd. Vand i Sekundet, under særlige Forhold som stærke Regnskyl eller Tøbrud endog indtil c. 7500 Kbfd. Naar Vandmængden stiger til c. 1000 Kbfd. i Sek., er Aaen paa de sidste 1 1/2 Mil ikke i Stand til at optage den, saa at den oversvømmer de omliggende Enge (det udsatte Areal er c. 4500 Td. Ld.) og anretter stor Skade; da Aaen desuden fører store Mængder af Sand med sig, danner den et efter vore Forhold ganske anseligt Delta, der stadig vokser længere mod V. ud i Ringkjøbing Fjord (man regner, at det er skredet c. 5000 F. mod V. siden Slutn. af 18. Aarh.). I Løbet af 19. Aarh. er der ved Oprensning, Anlæg af Dæmninger og Sidekanaler osv. gjort adskillige Forsøg paa at forhindre Oversvømmelserne, saaledes 1817, 1830, 1843 og 1845, og senere er der udkastet omfattende Planer til en Regulering af Deltaet, saaledes 1873 og 1887; den sidste, der skyldtes Ingeniør S. Brøndsted, blev opgivet paa Grund af dens Bekostelighed, c. 700,000 Kr., men genoptaget i en modereret Form, udarbejdet af Vandinspektør P. Fløe, og sattes i Værk af Ringkjøbing Amtsraad, som, efter at en Kommission 1898 havde udtalt sig for Arbejdet, lod det udføret 1901-2 for c. 285,000 Kr., som fordeltes paa Lodsejerne, medens Statskassen ydede Beløbet som rentefrit Laan. Arbejdet bestaar i Regulering af Hovedstrømmen ved Anlæg af Dæmninger og to Sidestrømme samt Regulering af Ganer Aas og Sønder-Omme Aas nederste Løb. (Se „Ingeniøren“ 13|2 1901).

I øvrigt ere Jorderne overvejende sandede, med store Hedestrækninger, hvis Opdyrkning dog lykkes ret godt, da Underlaget ofte er ler- og mergelholdigt; ligeledes findes der gode Enge langs Vorgod Aa, som gennemløber den østl. Del, inden den falder i Skjern Aa. Skovarealet er i alt 1525 Td. Ld. Det hører til Amtets ufrugtbare Hrdr. (ved Matr. gnmstl. 47 1/4 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 118,880 Td. Ld. (11,81 □ Mil, 650,3 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. var 1/1 1895 2153 Td., Folketallet 1/2 1901 12,745 (1801: 4220, 1840: 6065, 1860: 7648, 1890: 11,022). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med N.-Horne Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Ulvborg-Hind Hrdr.’s og Bølling-Nørre Hrdr.’s Jurisdiktioner samt under Amtets 1. Forligskreds (Lem og Ølstrup) og 5. Forligskreds (de øvrige Sogne).

Bølling Hrd., i Vald. Jrdb.: Bylænghæreth, hørte i Middelalderen til Harsyssel, senere til Lundenæs Len og fra 1660 til Lundenæs Amt.

Der er i 1883 talt c. 1625 jordfaste Oldtidsmonumenter, deraf 10 Jættestuer, 27 Langdysser, 2 Runddysser, 10 Langhøje og Resten runde Gravhøje; et stort Antal var dog da sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; 1/11 1902 vare 117 fredlyste. Monumenterne ere temmelig jævnt fordelte; kun i det lavtliggende Stavning Sogn er der ikke paavist et eneste. Flest kendes fra Sognene Lem (240), Vorgod og Herborg (tils. 215), Brejning og Hanning (hvert 195), N.-Vium (170), Borris (165) og Faster (125).

Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 38 flg. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i B. Hrd. af S. Müller og E. Schiødte, 1883.


Se også