Buderup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Buderup Sogn der indtil Kommunalreformen i 1970 lå i Hornum Herred (Aalborg Amt). Derefter indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Støvring Kommune, Nordjyllands Amt. I sognet ligger Buderup Øde Kirke og Støvring Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Aarestrup Sogn og Gravlev Sogn

  • 1533 Niels Pedersen
  • 1547 Christen Poulsen
  • 1564 Christen Christensen Treberg
  • 1564 Poul Nielsen
  • 1590 Anders Nielsen
  • 1600 Jacob Jensen
  • 1621 Iver Iversen
  • 1648 Peder Jensen
  • 1651 Claus Christensen Vorde
  • 1666 Christen Terkelsen
  • 1672 Jens Jacobsen Ruus
  • 1687 Peder Dideriksen Echhoff
  • 1704 Peder Jacobsen Deichmann
  • 1733 Laurits Jacobsen Aagaard
  • 1758 Jacob Lauritsen Aagaard
  • 1761 Peder Deichmann Lauritsen Aagaard
  • 1791 Jens Bloch Aagaard
  • 1803 Frederik Schjønning
  • 1838 Carl Christian Henninger Gjerløff
  • 1851 Theodor Regius Lerche Jørgensen
  • 1867 Hans Henrik Licht
  • 1873 Hans Rudolph Panduro


Følgende beskrivelse af Als Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Buderup Sogn omgives af Annekset Gravlev, Suldrup, Veggerby, Ø.-Hornum og Ellidshøj Sogne samt Hellum Hrd. (Volsted og Skjørping S.). Kirken, mod S. Ø., ligger 2 1/2 Mil S. Ø. for Nibe og 2 3/4 Mil S. for Aalborg. De højtliggende, til Dels bakkede Jorder (højeste Punkt 277 F., 87 M.) ere muldsandede og sandede med Kalk og Sand til Underlag; store, for en Del opdyrkede Hedestrækninger. Østgrænsen dannes af Lindenborg Aa. I den nordl. Del ligger den omtr. 30 Td. Ld. store Julstrup Sø. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aalborg til Hobro med Sidelandeveje til Nibe og Viborg samt den østjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 5678 Td. Ld., hvoraf 1971 besaaede (deraf med Rug 402, Byg 153, Havre 772, Boghv. 7, Spergel 8, Blands. til Modenh. 165, Grøntf. 158, Kartofl. 219, andre Rodfr. 86), Afgræsn. 1266, Høslæt, Brak, Eng m. m. 937, Have 46, Skov 34, Moser 156, Kær og Fælleder 82, Hegn 13, Heder 1047, Veje og Byggegr. 96, Vandareal m. m. 29 Td. Kreaturhold 1898: 282 Heste, 1165 Stkr. Hornkv. (deraf 672 Køer), 799 Faar, 700 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 157 Td.; 34 Selvejergaarde med 141, og 89 Huse med 16 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890: 969 (1801: 274, 1840: 430, 1860: 534, 1880: 737), boede i 160 Gaarde og Huse; Erhverv: 103 levede af immat. Virksomh., 503 af Jordbrug, 207 af Industri, 76 af Handel, 40 af forsk. Daglejervirks., 26 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.

I Sognet Buderup Kirke, nær ved Buderupholm, Julstrup Præstegd. og Byerne: Støvring, ved Hovedlandevejen, med Skole, Friskole, Folkehøjskole (opr. 1886), Sparekasse for B.-Gravlev Past. (opr. 10/4 1872; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 44,169 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 3434 Kr., Antal af Konti 393), Gæstgiveri, 2 Købmandsforretn., Hammerværk, Mølle, Planteskole, Maltgøreri, Bageri, Andelsmejeri (Elinelund), Jærnbane- og Telegrafstation samt Postekspedition; Mastrup; Sørup, ved Nibevejen, med Skole. Hovedgaarden Buderupholm har 33 1/4 Td. Hrtk., 914 Td. Ld., hvoraf 114 Eng, 30 Skov, 110 Mose, 140 Hede, Resten Ager; til Ejendommen høre en Mølle, omtr. 25 Td. Hrtk. Fæstegods, Buderup og Gravlev Sognes Konge- og Kirketiender og Skjørping og Frærs Kirketiender samt Gaarden Teglgaard i Skjørping S. (se S. 480). Sørupgd., Søgd., Katvadgd.

Buderup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hornum Hrd.’s Jurisdiktion (Nibe), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 385. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Buderupholm.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Kapel mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren er bevaret. Kapellet, af Granit og Mursten, og Taarnet, forneden af Granitkvadre, foroven af Mursten, ere fra Renæssancetiden. Taarnrummet er overhvælvet; Skib, Kor og Kapel have fladt Bjælkeloft. Vaabenhuset er fra nyeste Tid. Ny Altertavle (Christus bærende Korset). Prædikestol fra 17. Aarh. Romansk Granitdøbefont. Series Pastorum. I Kapellet et Krucifiks.

Buderupholm blev 1268 af Fru Gro, Esbern Vognsens Enke, testamenteret til hendes Søster, men det vestre Stuehus („rathe lang“, „Raling“) gav hun til Aalborg Fruekloster og det østre til Hundslund Kloster. Iver Lykke skal ved 1373 have haft 3 Gaards Eje i B., og i 16. Aarh. ejedes B. af Familien Lykke (Iver L., † 1555, skal have arvet den efter sin Fader Hr. Joakim L.; Ivers Søn Chrf. L. 1571, der synes at have opført Buderupholm Hovedgaard, hans Søn Iver L. 1604). I Beg. af 17. Aarh. kom B. til Joh. Brockenhuus til Sebberkloster († 1619), derefter til Axel Rosenkrantz, † 1623, hans Enke Anne Høg og hendes Stifsøn Niels Rosenkrantz, † 1626, hvorefter Anne Høg solgte den 1634 til sin Broder Mogens Høg; derefter ejedes den af Ritmester Jørgen Lykke. Han solgte 1667 B. (30 Td. Hrtk.) til Ritm. Peiter Risler, † 1692, hvis Enke Fru Anne Tecla v. Baumgarten 1692 skødede den (19 Td. Hrtk.) til Svigersønnen Lieutn. Mikkel Suhr, † 1726, hvis Enke Margr. Horn 1726 ved Auktion solgte den med Tiender og Gods (19 og 48 Td. Hrtk.) for 9000 Rd., til Christen Sørensen, som 1728 solgte den (19, 48 og 67 Td. Hrtk.) for 7050 Rd. til Tøger Benzon til Sohngaardsholm, † 1750, der 1749 solgte B. (Bøndergodset forøget til 216 Td. Hrtk.) for 30,000 Rd. (nedsat 1752 til 28,800 Rd.) til Pieter de Lange van Bergen, † 1758 (efter Skjørpings Lib. dat. ejede han dog B. allerede 1746). Kancellir. Bjørn († 1770) fik 1759 Skøde paa B. for 38,000 Rd., efter hvem Enken, Ida Cathr. Lassen, ejede den. Efter hendes Død 1816 overtoges den for 225,000 Rd. af Bjørns Søstersøn Konferensr. C. Rothe, der 1826 maatte afstaa den til Statskassen; efter at omtr. 1300 Td. Ld. vare udskilte 1841 og gjorte til Domæneskov, solgtes B. 1842 ved Auktion til cand. phil. F. A. B. Dahl og cand. phil. M. T. Rübner for 100,200 Rd. Dahl († 1863) blev Eneejer 1847, og hans Søn, F. Dahl, er den nuv. Ejer (se Saml. til j. Hist. VII S. 188 flg.). — Den smukt beliggende Hovedbygning, ved Foden af en Bakke ved Lindenborg (eller Buderup) Aa, er opf. 1731 og bestaar af en trefløjet, 1 Stokv. høj Bindingsværksbygning med Gennemkørselsport i Midtfløjen, der vender ud mod Havesiden. Ovennævnte Fru Gro gav 1268 til St. Klaræ Kloster i Roskilde en Gaard i Støvring (Styfhring) med Mølle.

Tæt V. for Serup har der ligget en Kirke, der endnu stod 1464, og af hvilken, saavel som af Kirkegaarden, endnu 1870 saas tydelige Spor (den har været omtr. 35 Al. lang, 15 Al. bred); 1868 bortførtes flere smukt tilhugne Sten til Benyttelse ved Jærnbanebroen, og 1871 toges Kirkegaardspladsen under Plov. Det er kun et Sagn, at Sten fra Kirken ere benyttede til Opførelsen af Egholm Slot, Hellum Hrd. (se S. 481).

Ved Kongebr. af 17/2 1552 blev Julstrup, som da tilhørte Kronen, men „fra gammel Tid havde været Præstebolig“, udlagt til Præstegaard i Stedet for en mindre Gaard. — Til Præstekaldet hører den lille fuglerige Ø Tanholm i Julstrup Sø.

Ved Buderupholm er der fredlyst 2 Gravhøje.

Buderup og Gravlev Sogne vare Annekser til Aarestrup indtil 1867.


Eksterne Link