Brejning Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 12. aug 2018, 09:33 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Brejning Sogn. Et sogn i Skjern Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Bølling Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Brejning Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Nørre Omme Sogn

  • 15?? Niels . . .
  • 1549 Hans . . .
  • 1584 Peder Thomsen
  • 1610 Niels Pedersen
  • 1629 Jørgen Hansen Ringe
  • 1631 Herman Nielsen
  • 1659 Jens Olufsen Handberg
  • 1675 Søren Mortensen Hobroe eller Loumann
  • 1699 Anders Christensen Dorscheus
  • 1716 Jørgen Henriksen Kaars
  • 1743 Theodosius Pedersen Blæhr (Blehr)
  • 1757 Mathias Hansen Bering (Biering)
  • 1780 Holger Albertsen Klagenberg
  • 1792 Christian Frederik Bang
  • 1816 Frederik Charlo Sophus Borchsenius
  • 1818 Hans Thomsen Buhl
  • 1828 Joachim Vilhelm Bang
  • 1834 Hans Christian Cramer
  • 1844 Jes Lassen Bjerrum
  • 1862 Mads Peter Brøchner Bergenhammer

Følgende beskrivelse af Brejning Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Brejning Sogn, Anneks til N.-Omme i Hind Hrd., omgives af dette (N.-Omme og Hover S.), Ølstrup, Lem, Hanning, Herborg og Vorgod Sogne samt Ulvborg Hrd. (Timring S.). Kirken, mod V., ligger over 2 Mil Ø. for Ringkjøbing. De højtliggende, bakkede Jorder ere mod V. muldsandede med lerblandet, mergelholdigt Underlag, i øvrigt sandmuldede, sandede og til Dels skarpsandede med Moser (som Klynemose) og store Hedestrækninger; mod Ø. findes en Skov „Krattet“, 84 Td. Ld. Hover Aa udspringer her. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Ringkjøbing til Silkeborg og fra Holstebro til Skjern.

Fladeindholdet 1896: 13,432 Td. Ld., hvoraf 2568 besaaede (deraf med Rug 661, Byg 144, Havre 1031, Boghvede 48, Spergel 179, Blands. til Modenh. 158, Grøntf. 93, Kartofler 183, andre Rodfr. 71), Afgræsn. 3198, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1375, Have 20, Hegn 9, Skov 156, ubevokset 24, Moser 143, Kær og Fælleder 274, Heder 5479, Veje og Byggegr. 153, Vandareal m. m. 33 Td. Kreaturhold 1898: 332 Heste, 1492 Stkr. Hornkv. (deraf 922 Køer), 1687 Faar, 910 Svin og 28 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 144 Td.; 42 Selvejergde. med 94, 148 Huse med 49 Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1275 (1801: 360, 1840: 548, 1860: 822, 1890: 1164), boede i 249 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 25 levede af immat. Virksomh., 951 af Jordbr., 81 af Industri, 25 af Handel, 3 af forsk. Daglejervirks., 50 af deres Midler, og 29 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Brejning (1340: Bregningh), ved Holstebrovejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1901) og Andelsmejeri; Røjkum; Vægerskilde; Opsund, ved Ringkjøbingvejen, med Friskole. I Vestersognet Brejning vestre Skole. Vesterbæk, Gde.; Langagergd.; Søndergde.; Højmosegde.; Sandbæk, Gde. med Biskole; Randbæk, Huse; Fjaldene, Huse; Magersped, Huse; Thorhuse; Koldinghus, Huse; Grønnehuse; Vanting, Huse; Rudmose, Gd. og Huse; Kjeldsig, Gd. og Huse. Hovedgaarden Brejninggaard har 17 Td. H., 620 Td. Ld., hvoraf 70 Eng, 20 Skov og Have, 200 Hede, Resten Ager; en Arbejdsbolig og en Vandmølle. Ved Brejninggd. et Missionshus (opf. 1901). Andre Gaarde: Odderbæk, Toft, Mosen, Mosegde., Snogdal, Fattiggaard (opf. 1870, Plads for 23 Lemmer), Ravnsbjærg, Feldbæk, Vøvtrup, Randeris med Biskole, Nygd., Husted, Blæsbjærg, Bilring, Bækgd., Bjørnkjær, Spjald, Brænderigd., Ladegd., Vasegd., Kratgd., m. fl. Brejning Kro, ved Landevejenes Krydsning; i Nærheden en Mindestøtte for Fr. VII, rejst 1875.

Brejning S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Videbæk Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 5. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne og nogle Privatmænd.

Kirken bestaar af Skib, Kor med tresidet Afslutning, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere oprindl. opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, men i Renæssancetiden bleve de næsten helt nedtagne og omdannede, vistnok 1581, hvilket Aarst. med Navnene Hans Lancge og Jehanne Schram staar paa Korafslutningen; fra s. Tid er formentlig ogsaa Taarnet, hvis Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af Munkesten. Norddøren er oprindelig. Paa Korets Sydside ses en tilmur. Dør, der har ført ind til et nu nedbrudt Kapel. Kirken har fladt Loft, men har været bestemt til at overhvælves. Altertavle, med et Maleri (den korsfæstede), og Prædikestol ere i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont. I Skibets Vestende et Pulpitur. Stort Krucifiks fra gotisk Tid. Mindetavle over Chr. Ulrik Schultz til Brejninggd. med Hustru og Børn. Paa Kirkegaarden to romanske Ligsten.

Brejninggaard hørte i katolsk Tid til Ribe Bispestol (1457 var den forlenet til Laurids Rød), kom ved Reformationen til Kronen og blev 1537 af Christian III pantsat til Joh. Stage, men 1544 afhændet til Gunde Lange, † 1564; derefter ejedes den af Sønnen Hans Lange († 1609) og hans Søn Gunde L., som 1646 solgte den til Broderen Peder L.; hans Søn Jørgen Lange skødede 1661 B. (48 Td. H.) med 65 Gde. og Bol til Jmfr. Dorete Galde (hans Hustru), hvorefter den ejedes af Knud Skinkel, hans Broder Morten S. († 1679), deres Søster Ide S. og Morten Skinkels Enke Helle Urne, 1683 af Oberst Laurids Munk til Merløsegd., 1703 af hans Enke Barbara Hedevig v. Dragsted, der 1708 skødede den (41, 36 og 215 Td. H.) for 12,000 Rd. til Chr. Ulrik Schultz († 1709). 1716 ejedes B. af Steffen Nielsen til Endrupholm, der 1718 skødede den til sin Søstersøn Joh. Møller, der 1726 ved Aukt. solgte den (40, 21 og 231 Td. H.) for 11,420 Rd. til Kommercerd. Chr. Siegfred Enholm; han solgte den (40, 36 og 253 Td. H.) 1754 for 16,000 Rd. og 200 Speciesdukater til Ritmester Hans Nicolai Hoff; han skødede den (41, 36 og 263 Td. H.) 1760 for 19,500 Rd. til Baron Oberst Chr. Fr. Juel, der 1771 solgte B. for 21,500 Rd. til Etatsr. Amtmand Peter Albertin, † 1779. Senere har den været ejet bl. a. af Nyholm, Bohne, Kuhlmann og Frits Fenger, som i Beg. af 1850’erne solgte den til Brødr. Hans og Niels Frandsen (sidste † 1895), der oprettede et Brænderi paa Gaarden, men 1882 maatte sælge den ved Aukt., hvorved Brænderiet solgtes særskilt (nu „Brænderigaarden“) og selve Gaarden for 124,000 Kr. til Apoteker H. G. Koefoed, fra hvem den 1901 overtoges af Vest- og sønderj. Kreditforening, som 1901 solgte den ved Aukt., for 73,000 Kr. til den nuv. Ejer, H. S. Albrectsen.— Hovedbygningen, der omgives af dybe, velbevarede Grave og Skov, er opf. omkring 1580 af røde Mursten i Renæssancestil af Hans Lange og bestod oprindl. af 4 sammenbyggede Fløje i 2 Stokv. og med et Taarn med Vindeltrappe i Borggaardens sydvestl. Hjørne; men den sydl. og vestl. Fløj med Taarnet blev nedbrudt af ovenn. Enholm. Af den sydl. er man ved Gravning stødt paa Grundmure; af Vestfløjen, der skal have været Herskabsfløjen, saas endnu 1883 Rester af den oprindelige, hvælvede Kælder. Af de to endnu staaende Fløje (med Mure paa henved 1 1/8 Al.) har Østfløjen, hvorigennem Porten gaar, Sokkel og Hjørner af Granit samt svære Granitkvadre under Vinduerne i Stuen; Østfaçaden og Gavlene ere rigt udstyrede med to Friser (hvoraf den ene har Langernes og Skramernes Vaabener), Pilastre og Konsoller af brændt Ler. Nordfløjen, der nu benyttes til Kornloft, Tørvehus, Bagers m. m., er uden Dekoration, men har i Stuen næsten overalt flade Renæssancehvælvinger, der ere smukt bevarede i Borgestuen. Baade Avlsgaarden og Haven ere omgivne af nu tørlagte, ydre Grave. Ladebygningen er af Grundmur med svært Egetømmer; den er vistnok fra Langes Tid, i alt Fald bærer den to Steder hans og Skramvaabenet. Ved Gaarden ligger en større Mølledam og en c. 15 Td. Ld. stor Skov (mest Eg), en Sjældenhed paa denne Egn, hvorfor B. ogsaa er et yndet Udflugtssted for Omegnens Beboere. I den nærmeste Omegn findes vandrige Enge. (Om Brejninggd. se Dalgas, Geogr. Billeder, 1868, S. 92 flg., og L. Mylius-Erichsen, Den jydske Hede, S. 283 flg.).

I Sognet er der fredlyst 21 Gravhøje, deribl. ved Rudmose en Høj omsluttende en mindre Jættestue.

Paa Series pastorum i N.-Omme Kirke staar: „Hr. Hans flyttede 1549 fra Præstegaarden i Brejning her til Omme at bebo Anneksgaarden, som Bonden efter Kong Chr. III’s Brev maatte udrømme“.


Link