Borum Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 14. feb 2020, 15:19 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Borum Sogn et sogn i Aarhus Vestre Provsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Framlev Herred (Aarhus Amt). I sognet ligger Borum Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Lyngby Sogn

  • 15?? *Rasmus Pedersen
  • 1584 Laurits Thomsen
  • 15?? *Peder Nielsen Mausing
  • 1619 Søren Rasmussen Gjessing
  • 1646 Jesper Andersen el. Andresen Bogense
  • 1649 Mikkel Lambertsen
  • 1655 Carl Nicolai el. Nielsen Friis
  • 1674 Niels Jørgensen Schinckel el. Skjenkelse
  • 1681 Ole Mortensen Hobroe
  • 1704 O. A. Sadolin
  • 1704 Hans Marcussen Vonsyld
  • 1747 Thomas Andresen Møller
  • 1753 Jens Jensen Adslev
  • 1785 Niels Wormslev
  • 1792 Mogens Jensen el. Jørgensen Schytte
  • 1793 Søren Wedege Brøchner
  • 1797 Andreas Hyllerup Knudsen
  • 1805 Andreas Nicolai Flensborg
  • 1827 Christian Magnus Olrik
  • 1832 Hans Christian Theodor Barfoed
  • 1835 Jens Christian Petersen
  • 1845 Frederik Carl Carstens
  • 1850 Peter Hørning

Følgende beskrivelse af Borum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Borum Sogn, hvis Anneks er Lyngby i Hasle Hrd., omgives af dette (Lyngby og Tilst S.), Sabro Hrd. (Faarup, Sabro og Lading S.), Skivholme og Framlev Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger over 1 3/4 Mil V. N. V. for Aarhus. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede, med Underlag af Sand. Paa Sydgrænsen løber Lyngbygaard Aa. Nogen Skov (Møllesk., Baskjær Sk., Vindsk.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Skanderborg.

Fladeindholdet 1896: 1890 Td. Ld., hvoraf 912 besaaede (deraf med Hvede 14, Rug 162, Byg 157, Havre 353, Frøavl 5, Blands. til Modenh. 58, Grøntf. 36, Kartofler 17, andre Rodfr. 110), Afgræsn. 293, Høslæt, Brak, Eng m. m. 359, Have 17, Skov 169, ubevokset 5, Moser 80, Veje og Byggegr. 51 Td. Kreaturhold 1898: 162 Heste, 566 Stkr. Hornkvæg (deraf 369 Køer), 271 Faar, 432 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 135 Td.; 29 Selvejergde. med 126, 49 Huse med 8 Td. Hrtk, og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 501 (1801: 282, 1840: 327, 1860: 442, 1890: 504), boede i 104 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 22 levede af immat. Virksomh., 296 af Jordbrug, 113 af Industri, 10 af Handel, 46 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Borum (1326: Bardhom, 1335: Bordhum, 1490: Bordum), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Læge, Sparekasse for B. og Lyngby Sogne (opr. 1874; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 24,928 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1322 Kr., Antal af Konti 162), Andelsmejeri (Borumlund), Mølle, Bageri, Købmandshdl. og Kro. Borum-Feldhede og Baskjær, Huse. Tandholm, Gd.

Borum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hasle m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Frijsenborg Lægedistr., 9. Landstings- og gl. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 285. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor med en senere nedbrudt Apsis, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen er bevaret; af Vinduer og Norddør ses Spor. Skibet har Bjælkeloft, Koret en senere indb. Tøndehvælving. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet (ikke i indv. Forb. med Skibet), af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af Munkesten. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (Jesus i Getsemane) af Lyders i Aarhus. Alterstagerne ere 1614 skænkede af Herredsfoged Anders Pedersen. Prædikestol fra 1604. Granitdøbefont. — Paa Kirkegaarden et i 1900 opf. Ligkapel.

I den nu sløjfede Borum Eshøj er der 1871 og 1875 fremdraget 3 mærkelige Gravfund fra den ældste Broncealder. Paa Bunden af Højen, der hævede sig nogle og tyve F., fandtes en Kiste, dannet af en paalangs spaltet og udhulet Egestamme; deri hvilede paa en Dyrehud Liget af en Kvinde, og derved optoges Trøje og Skørt af vævet uldent Tøj, Haarnet, Hornkam, Smykkeringe, rund Bælteplade, Dolk m. m., alt velbevaret. Dette er det eneste kendte Fund af en fuldstændig Kvindedragt fra Broncealderen. I Nærheden af denne Kiste stod paa Højens Bund to andre, begge med Mandslig, hvorved ligeledes fandtes velbevarede Klædningsstykker af vævet uldent Tøj (Hue, Kappe m. m.) samt Broncedolk, Spaanæske m. m. (se V. Boye, Fund af Egekister fra Broncealderen, 1896, S. 49 flg.). — Ved Borum er der fredlyst 3 anselige Gravhøje, Vindhøj, Stenhøj og den midterste af Trehøjene.



Eksterne Link