Borris Sogn (Ringkøbing Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Borris Sogn. Et sogn i Skjern Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Bølling Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Borris Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Faster Sogn

  • 1519 Niels Enevoldsen (Flittig)
  • 1566 Jens Christensen Hviid
  • 1605 Christen Hviid
  • 1652 Jens Christensen Hviid
  • 1684 Christen Nielsen Seerup
  • 1701 Peder Pedersen Stauning
  • 1722 Jørgen Hansen Hauch
  • 1765 Stephan Pedersen Stephansen
  • 1794 Christian Johan Lodberg Krarup
  • 1819 Claus Nicolai Vilstrup
  • 1872 Henrik Stampe Vilstrup


Følgende beskrivelse af Borris Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Borris Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Faster, Nørre-Vium Sogn, Hammerum Hrd. (N.-Felding Sogn), N.-Horne Hrd. (Hoven og Aadum S.) og Skjern Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger c. 3 3/4 Mil S. Ø. for Ringkjøbing. Gennem Sognet løber Skjern Aa, som deler det i det bakkede Nørreland (Skovbjærg Bakkeø) og det jævne Sønderland (S.-Omme Fladen), og som fra N. optager Vorgod Aa, som ligeledes løber gennem Sognet, medens dens anden Biaa Omme Aa til Dels danner Sydgrænsen. I Nørreland ere Jorderne overvejende muldsandede med Ler til Underlag, i Sønderland sandede, dels med Sand, dels med Grus til Underlag, mest dækkede af Heder; ogsaa i den nordl. Del er der Hede. Af de mange Plantager nævnes Borris Pl., 270 Td. Ld., anlagt 1874, Alergaards Pl., 58 Td. Ld., anl. 1880, Borris-Faster Komm. Pl., 50 Td. Ld., Gravl vestre og østre Pl. m. m. Langs Aaerne er der gode Enge; paa begge Sider af Vorgod Aa har Hedeselskabet 1867 anlagt Borris østre (10,500 Al.) og Borris vestre Kanal (23,000 Al.). Gennem Sognet gaar Skanderborg-Skjern Banen.

Fladeindholdet 1896: 17,812 Td. Ld. (1579 Td. høre til Hammerum Hrd.), hvoraf 2535 besaaede (deraf med Rug 785, Byg 208, Havre 713, Boghvede 130, Spergel 294, Blandsæd til Modenh. 133, Grøntf. 25, Kartofler 181, andre Rodfr. 65), Afgræsn. 3049, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1918, Have 29, Skov 282, ubevokset 100, Moser 216, Kær og Fælleder 221, Heder m. v. 9097, Veje og Byggegr. 293, Vandareal m. m. 68 Td. Kreaturhold 1898: 411 Heste, 1813 Stkr. Hornkv. (deraf 993 Køer), 1419 Faar, 899 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 248 Td.; 79 Selvejergde. med 215, 85 Huse med 33 Td. Hrtk. og 38 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1268 (1801: 533, 1840: 685, 1860: 828, 1890: 1092), boede i 226 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 70 levede af immat. Virksomh., 762 af Jordbr., 2 af Gartneri, 118 af Industri, 40 af Handel, 39 af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.

I Sognet Borris Kirke (1340: Burigs), Præstegd. (1 1/2 Fjerdingvej fra Kirken), Skole og Forsamlingshus og Byerne: Kirkebyen; Borris Stationsby med Missionshus, Sparekasse (oprettet 1874; 31/3 1901 var Spar. Tilgodehavende 145,984 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 7103 Kr., Antal af Konti 482), Andelsmejeri, Købmandshdlr. osv., Kro samt Jærnbanest. med Telegraf- og Telefonst.; Dalager med Markedsplads (Marked i Apr. og Sept.); Debelmose med Biskole; Vesterby; Tarp; Hjoptarp. Gde. og Huse: Grønborg; Gaasdal med Biskole; Vendelbo; Sønderby; Gjaldbæk; Kodbøl med Biskole; Votkjær; Sønderskov; Heldgde.; Gravl med Biskole; Lindvig med Biskole; Alergde.; Fonager; Kvisthuse. Enkelte Gde.: Vinbæk (Hus); Felsing; Egvig; Brunbjærg; Duedal; Dalagergd.; Busk; Rabjærg; Stier; Flodgd.; Skobæk; Agergd.; Mosegd., Fattiggaard (opr. 1869, Plads for 22 Lemmer); Florig; Borriskrog; Odderkjær med Vandmølle og Mosestation; Hullig; Nygd.; m. m.

Borris S., een Sognekommune med Annekset, hører under Bølling-Nørre Hrdr.’s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Tarm Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 8. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.

Kirken, indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren (tilmur.) og flere Vinduer ere bevarede. Murene ere delvis omsatte 1632-34. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet (nu med 4 Gavle), hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af Munkesten. Altertavle i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoninger. Prædikestol i Renæssancestil. Præste- og Degnestol i gotisk Stil. Et Stolestade har Aarst. 1641. I Skibets Vestende et Pulpitur i Renæssancestil. Krucifiks fra romansk Tid og et legemsstort Mariabillede med bevægelig Haand. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.

Alergaard tilhørte 1658 Gunde Rostrup, 1667 Hans Rostrup, der 1675 skødede 4/5 A., som han og hans Broder Jørgen R. havde arvet efter deres Søster Jfr. Elsebe Dorete R., til deres Svoger Christen Henriksen Lange til Dejbjærglund. Senere tilhørte A. Karen Jacobsdatter († 1737) og hendes Mand Mads Aler; 1755 skødede Jens Christensen Aler den (9, i alt 29 Td. H.) for 1500 Rd. til sin Søn Mads Jensen A.

Amtsprovst Chr. Joh. Lodberg Krarup, † 1820, oprettede 1806 i Borris det første jydske Skolelærerseminarium, hvis Forstander han var til sin Død 1820, og til hvilket han 1815 ifl. Bevill. knyttede et Skolebogtrykkeri. Seminariet blev ophævet 1826. Paa Kirkegaarden staar en Mindestøtte (bornholmsk Sandsten med hvid Bikube og Vase af Marmor) for Krarup og Hustru.

Borris søndre Hede, c. 3500 Td. Ld., er købt af Staten og skal fra 1903 af anvendes som Plads til Skydeøvelser for de jydske og fynske Regimenter.

I Sognet er der fredlyst 12 Gravhøje, deribl. ved Dalager en 130 F. lang Langdysse og ved Debelmose 7 runde Gravhøje.

Før Reformationen hørte Skarrild, S.-Felding og Borris Sogne sammen og bestyredes af en saakaldet Ridepræst. Maaske har han ogsaa bestyret de tre Annekser, Arnborg, Assing og Faster, som sagtens alt dengang vare annekterede (se Teol. Tidsskr. 1892 S. 31).


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Borris_Sogn_(Ringkøbing_Amt)&oldid=4184"