Bodilsker Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Bodilsker Sogn et sogn i Bornholms Provsti (Københavns Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sønder Herred (Bornholms Amt). I sognet ligger Sankt Bodil Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Fælles med Nexø Sogn


Følgende beskrivelse af Bodilsker Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Bodilsker Sogn, forenet med Neksø, omgives af Neksø Købstadsjorder, Østersøen, Poulsker, Pedersker (samt deres Udmarkslodder) og Aaker Sogne samt Øster Hrd. (Ibsker S.). Kirken, midt i Sognet, ligger henved 1/2 Mil V. for Neksø og 1 1/4 Ø. for Aakirkeby. Den nordvestl. Del hører til Graniten og Højlyngen, langs med hvis Rand den lange, smalle Døvredal gaar; østligere, paa den anden Side af den side Eng, der gennemstrømmes af Øle Aa, strækker som en Udløber af Helvedesbakkerne en smal Klipperyg sig ind i Sognet, med Slamrebjærg, 291 F., 91 M. Den øvrige Del af Sognet hører til Sandstensformationen og er for det meste noget bølgeformet. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aakirkeby til Neksø; Jærnbanen vil komme til at gennemskære Sognets sydl. og østl. Del, med Station ved Andelsmejeriet og Holdeplads ved Balkemølle.

Fladeindholdet var 16/7 1896: 5850 Td. Ld., hvoraf 2360 besaaede (deraf med Hvede 89, Rug 442, Byg 282, Havre 478, Bælgsæd 26, Blandsæd til Modenh. 566, til Grontf. 84, Kartofler 133, andre Rodfr. 215, andre Handelspl. 42), medens der henlaa til Afgræsning 1003, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 773, Have 56, Skov 1021, Moser og Kær 53, Heder, Stenmarker osv. 404, Byggegr. og Veje 150, Vandareal m. m. 30. Kreaturhold 1893: 376 Heste, 1556 Stk. Hornkvæg (deraf 1052 Koer), 717 Faar, 946 Svin og 6 Geder. Bornh. Ager og Engs Hartk. var 1/1 1895: 495,6 Td. (341 Td. alm.). Der var 76 Selvejergaarde med 428,8, 4 Arvefæstegd. med 8,4, 146 Huse med 45,9 Td. Hrtk. og 43 jordlose Huse, Befolkningen, 1j2 1890: 1261 (1801: 704; 1840: 899, 1860: 1005, 1880: 1300), boede i 254 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 21 levede af immat. Virksomhed, 907 af Jordbr., 182 af Industri, 29 af Handel, 4 af Skibsfart, 38 af andre Erhv., 59 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.

I Sognet: St. Bodils Kirke, ved Landevejen; ved den Præstegaarden og i Nærheden Nordre Skole og Nordre Friskole, desuden Søndre Skole, et Missionshus (opf. 1879) mod S., der tillige bruges som Friskole, et Andelsmejeri og 3 Møller. Ejendommen St. (Proprietærgd.) og Lille Kannikegaard har 253/4 Td. Hrtk. (17,8 Td. alm.), 293 Td. Ld., hvoraf 245 Ager, 4 Eng, 23 Skov; til Ejendommen høre 4 Lejehuse med 14 Td. Ld. Af andre større Gaarde mærkes: St. Krusegd., St. Pilegd., Brandsgd., Kølleregd. og St. Halle gd. Saml. af Gaarde : Langede By, Gadely, Stenseby. — Paa Slamrebjærg er der Granitbrud.

Bodilsker S., der danner en egen Sognekommune, hører under Sønder Herreds Jurisdiktion (Neksø), Bornholms Amtstue- (Rønne) og Øens* syd-vestl. Lægedistr. (Rønne), 4. Landstingskr. og Bornholms Amts 2. Folketingskr. samt 6. Udskrivningskr.’ 22. Lægd. Kirken ejer sig selv.

St. Bodils Kirke (1429 og 1448 Botulfs) er opført af Kamp med Anvendelse ai Cementsten og bestaar af Skib, meget kort Kor med Korrunding, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S., alt opf. samtidigt undt. det yngre Vaabenhus. Skib og Kor have yngre Tøndehvælvinger af Træ, Korrundingen har den oprindelige Halvkuppelhvælving; paa hver Side af Korbuen er der en Alterniche. Taarnet har 4 Stokværk. Det nederste, der aabner sig ind til Skibet med en stor Rundbue, hvori atter to af en firkantet Midtpille baarne Tvillingbuer, har to Tøndehvælvinger, der hvile paa to Buer, som ere spændte i O. og V. fra en Pille midt i Rummet. Taarntrappen fører op i Sydmuren; 2. Stokværk har een stor Tøndehvælving, der gaar i modsat Retning af Hvælvingerne nedenunder; 3. og 4. Stokværk ere nu i eet, idet Bjælkeloftet mellem dem (man ser Bjælkehullerne) er afbrudt. Paa den ene af Taggavlene, der i Tidens Lob have faaet i høj Grad uregelmæssige Kamme, staar Aarstallet 1666. Altertavlen (Christus paa Vejen til Emaus) er malet 1856 af Roed; Prædikestolen er i senere Renæssancestil, Sandstensdøbefonten i Bægerform fra den senere Middelalder. I Skibet en Tavle over Antallet af de døde i Pestaarene 1618 og 1654 (henholdsvis 5236 og 4942); i Taarnrummet er indmuret en Ligsten over Præsten Simon Birch Plockross, † 1786; i den udvendige Taarnmur Brudstykke af en Ligsten fra romansk Tid med et Kors. I Taarnet er indmuret en Runesten, hvorpaa staar: „I . . . ata lod hugge Stenen efter Turfast Broder sin og Gudmund"; paa en anden staar: „Thurkil og Alfkil rejste Sten denne efter Eykil, Fader deres". Paa Kirkegaarden er der et særskilt Klokketaarn. (Om Kirkebygn. se Brunius, Konstanteckn., S. 234, og H. J. Holm, B.’s ældgl. Kirkebygn., S. 11).

Hallegaard tilhørte 1580 Christen Clausen Køller og 1608 Jakob Køller.

Den største Brandpletsplads paa Oen har utvivlsomt været den, som er funden ved Kannikegaard. Der er her undersøgt omtr. 800 Brandpletter, hvorfra hidrører en stor Mængde Vaaben, Smykker og Lerkar; et Par hundrede Brandpletter ligge endnu urørte under Jordfladen, og ligesaa mange ere i tidligere Tid blevne forstyrrede. En anden betydelig Gravplads er bleven undersøgt paa Slamrehjcerg. Ogsaa paa Bautasten er Sognet rigt. I Kratskoven Gryet noget N. for Præstegaarden findes øens næststørste, nu bevarede Samling, bestaaende af omtr. 60 Sten; paa Hjortetakke staa 17 Sten i Gruppe, paa Bodilsker Udmark een, „Gamle Haagen", og ved Langede By to (alle fredlyste). En anselig Jættestue, „Bønnestenene", med et 5 F. højt Kammer, findes ved den sydligste Stensebygaard; i Døvredal ligger der mellem en stor Mængde Røser 3 Skibssætninger.


Link