Bislev Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 19. mar 2020, 16:09 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Bislev Sogn der indtil Kommunalreformen i 1970 lå i Hornum Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Bislev Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Veggerby Sogn

  • 1518 Hans . . .
  • 1560 Anders Gjed
  • 1613 Niels Jacobsen
  • 1630 Peder Jørgensen Stub
  • 1669 Peder Pedersen Stub
  • 1687 Søren Hansen Ørting
  • 1700 Eggert Nielsen Bilenberg
  • 1721 Jørgen Bloch
  • 1734 Jens Andersen Larsen
  • 1741 Conrad Nielsen Ryder
  • 1757 Ove Henrik Lauritsen Rømer
  • 1761 Søren Nors
  • 1801 Conrad Zimmer
  • 1827 Jens Christian Petersen
  • 1830 Magdalus Catharus Brorson
  • 1857 Jacob Nicolai Garde
  • 1871 Jacob Jørgen Frederik Friis

Følgende beskrivelse af Bislev Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Bislev Sogn, Anneks til Veggerby, omgives af dette, Vokslev Sogn, Limfjorden, Sebbersund og Aars Hrd. (Ejdrup og Skivum S.), hvorfra det skilles ved Halkjær Aa. Kirken, noget nordl., ligger omtr. 1/2 Mil S. S. V. for Nibe og 3 Mil S. V. for Aalborg. De noget højtliggende, for en Del bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede; en Del Hede, særlig op mod Veggerby og mellem Holmager og Hedegaard; langs Stranden for en Del høje, stejle Bakker. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Nibe til Sebbersund, Løgstør og Hvalpsund samt Svenstrup-Nibe-Aars Banen.

Fladeindholdet 1896: 4990 Td. Ld., hvoraf 1667 besaaede (deraf med Rug 369. Byg 263, Havre 663, Bælgsæd 3, Spergel 94, Blandsæd til Modenhed 51, Grøntf. 20, Kartofler 190, andre Rodfr. 14), Afgræsn. 878, Høslæt, Brak, Eng m. m. 876, Have 14, Skov 57, Moser 42, Kær og Fælleder 139, Heder 1199, Veje og Byggegr. 111, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 216 Heste, 1018 Stkr. Hornkv. (deraf 469 Køer), 1173 Faar, 395 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 208 Td.; 42 Selvejergaarde med 180, 2 Fæstegd. med 9 og 64 Huse med 19 Td. Hrtk., c. 2/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 619 (1801: 460, 1840: 552, 1860: 516, 1880: 649), boede i 121 Gaarde og Huse; Erhverv: 12 levede af immat. Virksomhed, 474 af Jordbrug, 4 af Fiskeri, 70 af Industri, 26 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Bislev, ved Landevejen, med Kirke, Skole „Baronesse Sophie Juel-Rysensteens Stiftelse“ († 1888; med et Hus for 3 trængende Enker; med Stiftelsen er forbundet en Pogeskole); Djørup (1474: Djurdrup, 1497: Dyrup); Holmager; Hedegaarde med Skole. Priorboderne, Huse. Tyrrestrupgaarde (1495: Tyristrup). Lundbækhuse med Jærnbanestation. Ved Sebbersund, over hvilket en Bro til Vestsiden af Sundet (bygget 1879-80 af Nibe By og de tilgrænsende Landkommuner for omtr. 60,000 Kr.), er der Jærnbanestation. Halkjær, Vandmølle og Jærnbanestation. Hovedgaarden Lundbæk har 35 3/4 Td. Hrtk., omtr. 638 Td. Ld., hvoraf 120 Eng, 60 Skov, 64 Oredrev, 30 Vandareal m. m., Resten Ager; til Gaarden høre en Vandmølle, Veggerby Kirketiende, 39 Td. Hrtk. Fæstegods (i Bislev og Vokslev S.) og 150 Td. Ld. Hede i Veggerby S., der beplantes under Hedeselskabets Tilsyn. Andre Gaarde: Pinstrup, Snorupgd., Ilsøgd. Mariendal, Tegl- og Kalkværk.

Bislev S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 5. Udskrivningskr.’ 392. Lægd. Kirken tilhører Baronesse O. Juel-Rysensteen.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Vindue og Dørene (nu tilmurede) ere bevarede. Paa den flade Overligger over Syddøren findes indhugget en Fremstilling af kæmpende Ryttere m. m. Koret er overhvælvet, Skibet har fladt Bjælkeloft. Taarnet er fra gotisk Tid, forneden af Granitkvadre fra Skibets Vestgavl, foroven af Mursten. Taarnrummet (for overhvælvet) har været aabent ind til Skibet ved en nu tilmuret Spidsbue. Altertavle fra Slutn. af 16. Aarh. (restaur. 1900) med et Maleri (Gravlæggelsen) af Hans Sager, fra 1686. Alterstager, skænkede 1584 af Chrf. Mikkelsen (Tornekrands) til Lundbæk og Hustru Dorte Juul, med deres Vaabener. Prædikestolen er 1588 opsat af ovennævnte Chrf. Mikkelsen og Hustru. I Skibet en plump Herskabsstol med Juelernes og Billernes Vaabener. Lille Lysekrone fra 1775. I Koret et 1900 restaur. Epitafium over ovenn. Chrf. Mikkelsen, † 1589, Hustru og Børn (med Billeder). — Ved Kirkens Sydside er Gravsted for bl. a. Chr. F. Juel († 1842) og N. Juel († 1889); ved Gravstedet, har den nuv. Ejer af Lundbæk ladet indrette et underjordisk Gravkapel.

Lundbæk hed tidligere Korsris og laa S. V. for den nuv. Gaard. Omtr. 1568 flyttedes den af Chrf. Mikkelsen Tornekrands og Fru Dorte Juul og fik da sit nye Navn. Omkring 1600 kom L. til Familien Juul, som endnu ejer den. Den første var ovenn. Fru Dortes Brodersøn Vicekansler Ove Juul; hans Søn Oberst Chr. J. ægtede Baron Henr. Rüses Datter og Arving Johanne Marie og fik med hende Baroniet Rysensteen (Ringkjøbing Amt), hvorpaa han blev ophøjet i Friherrestanden under Navnet Juel-Rysensteen (Gregers Daa, som ægtede den første Baron Juels Enke Joh. Marie Rysensteen, skrev sig 1695 til Lundbæk og Pandum). De flg. Ejere vare Ove Henr. Baron Juel-R., † 1749, Otto Henr., † 1769, Oberst Chr. Fr., † 1782, Kmhr. Ove Henr., † 1836, Major Chr. Fr., † 1842, Kmhr. Niels, † 1889, derefter Kmhr. og Minister for de offtl. Arbejder, C. Baron Juel-Rysensteen, den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, der tidligere bestod af 3 Fløje, opf. af Ove Juul midt i 17. Aarh., og var omgiven af Grave, bestaar efter en 1804 fuldendt Ombygning af een Fløj af Grundmur i 2 Stokv. med høj Kælder. De gamle Grave ere endnu til Dels bevarede og skille Borggaarden fra Ladegaarden. I den store, smukke Have findes en Allé med ualmindelig store Bøge og flere, meget gamle og store Takstræer.

Hedegaard tilhørte 1390-1401 Væbneren Peder Andersen Munk, der førte Slægten Tornekrands’ Vaaben, og siden Dronn. Margrethe. Kong Hans solgte den 1505 til Viborg Bispestol. — Stig Vesteni solgte 1506 Errumgaard i Bislev Sogn til Bispen i Viborg.

Inden Aggerkanalens Aabning havde Sognet et ret betydeligt Sildefiskeri. — Lundbæk havde tidligere tillige med det nærliggende og med Lundbæk forenede Gods Pandum sit eget Birketing.

I Sognet er der fredlyst 13, til Dels ret anselige Gravhøje.


Eksterne Link