Bedsted Sogn (Thisted Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 29. jan 2015, 16:55 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Bedsted Sogn et sogn i Sydthy Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hassing Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Bedsted Kirke og godset Tandrup

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Grurup Sogn

  • 1552 Christian Spend
  • 1553 Niels Svendsen (Andersen?)
  • 1584 Kjeld Andersen
  • 1599 Laurits Graa
  • 1625 Thøger Christensen
  • 1648 Christen Poulsen Holstebro
  • 1676 Ludvig Jørgensen Wadum el. Muldrup (Muldorf, Moldrup, Møldrup)
  • 1710 Peder Svendsen Kirketerp el. torp
  • 1733 Ole Hansen Falch
  • 1762 Ludvig Christopher Christensen Luja
  • 1767 Jens Christian Rasmussen Lassen
  • 1797 Jens Halse Klein
  • 1806 Christen Bjørn
  • 1815 Jens Krarup
  • 1827 Fredrik Christian Fritz
  • 1841 Niels Christian Gamborg
  • 1858 Carl Julius Emil Jørgensen

Følgende beskrivelse af Bedsted Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Bedsted Sogn omgives af Annekset Grurup, Hassing Sogn, Ove Sø, Hvidbjærg og Ørum Sogne, fra hvilke det adskilles ved den fra Ove Sø kommende Hvidbjærg Aa, og Refs Hrd. (Vestervig S.). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 3 Mil S. V. for Thisted. De temmelig jævne Jorder ere for det meste skarpe, sand- og grusblandede med magert Ler og lidt Muld. Mod S. ligger Rønhede, og en Del af Statsplantagen Hvidbjærg (se S. 274). Gennem det sydøstl. Hjørne gaa Landevejen fra Thisted til Agger og Thisted-Struer Banen.

Fladeindholdet 1896: 4046 Td. Ld., hvoraf 1493 besaaede (deraf med Rug 208, Byg 188, Havre 774, Bælgsæd 3, Blandsæd til Modenhed 163, Grøntf. 5, Kartofler 90, andre Rodfr. 60), Afgræsning 1154, Høslæt, Brak, Eng m. m. 724, Haver 22, Skov 3, Moser 54, Kær og Fælleder 56, Hegn 5, Heder 406, Veje og Byggegr. 115, Vandareal m. m. 13 Td. Kreaturhold 1898: 239 Heste, 1276 Stkr. Hornkvæg (deraf 556 Køer), 928 Faar, 405 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 220 Td.; 52 Selvejergaarde med 180, 123 Huse med 40 Td. Hrtk. og 23 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1059 (1801: 346, 1840: 543, 1860: 761, 1880: 893), boede i 230 Gaarde og Huse; Erhverv: 45 levede af immat. Virksomhed, 585 af Jordbr., 9 af Gartneri, 174 af Industri, 51 af Handel, 69 af forsk. Daglejervirks., 69 af deres Midler, og 57 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Bedsted (1357: Bilstæth) med Kirke, Præstegd., Skole (vestre Sk.), Fattiggaard for Bedsted-Grurup Komm. (opr. 1888, Plads for 26 Lemmer), Missionshus (opf. 1896), Savskæreri, Mølle, Teglværk, Købmandsforretn., Haandværkere, m. m., Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition; Vittrup; Hundskjær; Spangbjærg; Horsfeld. Brydbjærg, Gde. og Huse. Østre Skole. Hovedgaarden Tandrup har 35 Td. Hrtk., 600 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 150 Mose og Hede (90 Td. Ld. Hede i Sønderhaa S.), Resten Ager. Gaarden Søvang, Parcel af Tandrup, har 12 3/8 Td. Hrtk., 137 Td. Ld., hvoraf 17 Eng, Resten Ager; til Gaarden hører et Teglværk. Møllegde., Brogde., Bjerregde., Fladskjær, Gde., Fuglsang, Gde. og Huse, Ulnits, Gd., Maarup Mølle, m. m.

Bedsted S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hassing-Refs Hrd.’s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing-Refs Hrd.’s Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 229. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa en Dobbeltsokkel. Skibet har Bjælkeloft, Koret, der har haft Apsis, en senere indbygget Hvælving, i hvis øverste Del en Dekoration af Bladornamenter. Den spidse Korbue, af Mursten, er ikke oprindl. I den senere Middelalder er Taarnet, af Granit og gule Munkesten og med Hvælving, tilføjet; det er restaureret 1895. Vaabenhuset, væsentlig af Granit (paa Gavlen: 1687), er ombygget i Nutiden. I 19. Aarh. har der været flere Restaurationer. Granitalterbord. Udskaaren Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil, den sidste opsat 1609 af Jak. Lykke til Tandrup. Paa Alterbordet et Sølvkrucifiks. Granitdøbefont med Himmel i Barokstil. I Kormuren Ligsten over nedenn. Niels Lykke, Hustru og deres 4aarige Søn Mogens L. (med udhuggede Billeder); i Skibsmuren Ligsten over Maren Samvel Christians af Kbh., † 1673, og en fra 1669 over Forpagter Christen Nielsen Kovstrup. Taarnrummet, med en Smedejærnsdør med Aarst. 1673, er Begravelseskapel for nedennævnte Poul Klingenberg, † 1771.

Tandrup nævnes alt i 14. Aarh. og ejedes da af en Peder Nielsen, 1396 af Per Høg, 1413 af dennes Svigersøn Niels Eriksen (Banner) — hans Søn Per Høg havde endnu 1476 Pant i T. —, men 1445 af hans Brodersøn Bo Høg, Slægtens sidste Mand, 1485 af dennes Døtre Karen, Hans Barsebæks Efterleverske, og Kirsten, g. m. Niels Krabbe. Med sidstnævntes Datter Karen kom T. til Eiler Lykke, dennes Søn Niels Lykke, † 1575, og hans Søn Jakob L. Den tilhørte derefter Chrf. Gersdorff, som 1630 mageskiftede den til sin Svigersøn Joh. Rantzau († 1638) mod Palstrup. T. kom derefter til Sønnen Frands Rantzau, hvis Datter Elisabeth Sophie R. bragte halve T. til sin Ægtefælle Oberst Erasmus Casimir v. Bassen, efter hvis Død hun 1698 afkøbte sin Svoger Oberst Niels Mund og Hustru Dorte Rantzau den anden Halvdel (21, med Gods 123 Td. Hrtk.). Hun ægtede derefter 1716 Brigader og Amtmand Hans Eifler, † 1724, og døde selv 1726, hvorefter T. kom til Datteren Chr. Charlotte v. Bassen, g. m. Lieutn. Chr. Leth, † 1736, der 1728 var Eneejer af T. og Kovstrup med Tiender og Gods (henh. 42, 20, 28 og 224 Td. Hrtk.). Gaardene bleve ved Auktion 1737 købte for 13,000 Rd. af Justitsraadinde Marie Charl. Amalie Klingenberg, f. Giedde, † 1737; derefter kom de til Sønnen Major Poul Klingenberg, † 1771, hvis Enke s. A. solgte T. ved Auktion for 24,700 Rd. til Peder Jørgensen fra Ullerupgd., som 1799 solgte den for 52,500 Rd. til Niels Willemoes. Derefter ejedes den af Justitsr. Tøfting og fra 1849 af C. Lützhøft, † 1876, hvis Enke 1892 overdrog den til Sønnen, H. D. L., den nuv. Ejer, for 235,000 Kr. — Hovedbygningen, opf. 1825, bestaar af 2 Fløje i eet Stokv. af Grundmur.

Vittrup, oprindl. Wibtorp, blev 1437 af Hr. Eskild Nielsen (Banner) skødet til Vestervig Kloster. — 1471 nævnes Bjerregaard i Bedsted S. og 1473 to Gaarde i Fladskjær. — Per Høg til Tandrup skødede 1400 en Gaard Smørbygd. til Vestervig Kloster; 1459 kaldes den Smørbæksgd. — Ridder Esge Croch skødede 1367 til Vald. Atterdag sin Hovedgaard Mothorp (Maarup) i Bilstathæ Sogn med en Del Bøndergods i Sognet og en Gaard ved „Huitbergbro“.



Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Bedsted_Sogn_(Thisted_Amt)&oldid=5337"