Bølling Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Bølling Sogn. Et sogn i Skjern Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Bølling Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Bølling Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Sædding Sogn

  • 15?? Laurits . . . .
  • 15?? Oluf . . . .
  • 1559 Niels Olufsen
  • 1610 Thomas Pedersen
  • 1622 Peder Christensen Høst
  • 1654 Gregers Jensen Welling
  • 1685 Jens Møgkjær
  • 1705 Lambert Andersen Guldager
  • 1724 Nicolai Joachimsen Lütken
  • 1751 Nicolai Pedersen Satterup
  • 1782 Peder Jacobsen Satterup
  • 1787 Søren Pedersen Schonning
  • 1800 Jens Baggesen
  • 1808 Hans Kruse Winding
  • 1819 Frederik Christian Jordan
  • 1828 Jens Andreas Thonboe
  • 1844 Andreas Ferdinand Phister
  • 1851 Niels Peter Hansen
  • 1856 Christian Johan Lodberg Vilstrup
  • 1865 Vilhelm Theodor Kall
  • 1869 Jørgen Christian Fenger Olrik
  • 1876 Frederik Petersen Vincens Gottlieb

Følgende beskrivelse af Bølling Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Bølling Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Annekset Sædding, Faster, Skjern og Hanning Sogne. Kirken, mod S. Ø., ligger 3 Mil S. Ø. for Ringkjøbing. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere overvejende muldsandede, med nogle Engstrækninger, en Del Kærjord og lidt Hede.

Fladeindholdet 1896: 2366 Td. Ld., hvoraf 655 besaaede (deraf med Rug 148, Byg 70, Havre 312, Boghvede 11, Spergel 21, Blandsæd til Modenhed 22, Grøntf. 14, Kartofler 35, andre Rodfr. 20), Afgræsn. 688, Høslæt, Brak, Eng m. m. 544, Have 11, Skov 3, Moser 26, Kær og Fælleder 169, Heder 211, Veje og Byggegr. 58 Td. Kreaturhold 1898: 147 Heste, 579 Stkr. Hornkv. (deraf 359 Køer), 513 Faar, 277 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 97 Td.; 33 Selvejergde. med 83 og 21 Huse med 13 Td. Hrtk., 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 377 (1801: 201, 1840: 293, 1860: 278, 1890: 344), boede i 69 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomhed, 251 af Jordbrug, 35 af Industri, 5 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.

I Sognet: Bølling Kirke (1231: Bylæng, 1340: Byllyngh), Præstegd., Skole og Missionshus (opf. 1891) og Byerne: Mejeribyen med Andelsmejeri, Købmandshdl., Mølle osv.; Østerby; Sønderby. Sudergde.; Holk, Gde.; Kragmose, Gde.; Vig, Gde. Enkelte Gaarde: Nygd.; Lisenborg; Hvirvelgd.; Rolighed; Damgd.; Gasdalgd.; Dalgd.; Nedergd.; Hindbogd.; Søndergd.; Høj; Bøllinglide („Lidebølling“, „Lille Bølling“), Gd. med Jydsk Haveselskabs Forsøgshave.

Bølling S., een Sognekommune med Annekset, hører under Bølling-Nørre Hrdr.’s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Tarm Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 11. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken, indviet til St. Hans, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Koret og Skibets østl. Del, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre og raa Kamp paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, Norddøren (tilmur.) og flere Vinduer ere bevarede. Senere forlængedes Skibet mod V., af Munkesten; Vaabenhuset er af s. Materiale. Altertavle (restaur. 1885) og Prædikestol i Renæssancestil fra 1611. Romansk Granitdøbefont. Paa Stolestaderne Aarst. 1583 og Bryskernes, Skeelernes og Lungernes Vaabener. Klokken, uden Indskr., er fra den senere Middelalder.

Niels Pedersen i Bølling nævnes 1336. — Kragmose ejedes 1556 af Oluf Norby og 1561 af Detlev Norby.

Ifl. Præsteindberetn. fra 1638 har der „i gamle Dage“ mellem Kirken og Præstegaarden været en meget besøgt hellig Kilde, Kapelskilde, ved hvilken der var et Hus, hvor Kildegæsterne kunde hvile sig. Paa Kirkens Kors Sydside er der indhugget et Hul, hvori de helbredede lagde deres Offer.

Ved Reskr. af 23/7 1685 blev Bølling-Sædding Sognekald annekteret til Ringkjøbing, men atter skilt derfra ved Reskr. af 19/2 1745.


Link