Arnborg Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Arnborg Sogn. Et sogn i Herning Søndre Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hammerum Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Arnborg Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Skarrild Sogn

  • 1584 Christen Andersen
  • 16?? Laurits Nielsen
  • 1661 Peder Pedersen Sommer
  • 1689 Hans Hansen Winkel
  • 1702 Oluf Jensen Due
  • 1709 Christen Thomsen Lund
  • 1724 Arnt Nielsen Bisted
  • 1758 Christen Clausen Svitzer
  • 1773 Nicolaus Hegelahr
  • 1816 Laurits Henrik Hjorth
  • 1824 Hans Hermann Selchier
  • 1832 Dines Peter Lind
  • 1838 C. N. Hellemann
  • 1839 Christian Christiansen
  • 1866 Gottlob Carl August Richardt
  • 1873 Theodor Demetrius Ferdinand Mathiesen
  • 1876 Hans Fischer Jørgensen

Følgende beskrivelse af Arnborg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Arnborg Sogn omgives af Skarrild, Assing og Rind Sogne, Aarhus Amt (Vrads Hrd.) og Vejle Amt (Nørvang Hrd.). Kirken, mod S. V., ligger 6 Mil Ø. S. Ø. for Ringkjøbing. De højtliggende Jorder, kun af og til afbrudte af Bakker (Arnborg Bjærg, 223 F., 70 M., Fasterholt Bjærg, 226 F., 71 M.), ere overvejende skarpsandede med store Heder samt Kær og Moser (Hjøllund, Nørre- og Sønderkjær). Af Plantagerne nævnes en stor Del af den Hedeselskabet tilhørende Birkebæk Plantage, 1467 Td. Ld., anlagt 1872, og den 1898 anlagte Fasterholt Pl., 820 Td. Ld. Sognet, som har en Del ved Engvanding forbedrede Enge, gennemstrømmes af Rind Aa, som optages af den ved Sydgrænsen løbende Skjern Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Herning til Vejle.

Fladeindholdet 1896: 12,012 Td. Ld., hvoraf 1806 besaaede (deraf med Rug 755, Byg 107, Havre 638, Boghvede 99, Bælgsæd 9, Spergel 20, Blandsæd til Modenh. 22, Frøavl 9, Grøntf. 9, Kartofler 135, andre Rodfr. 3), Afgræsn. 2297, Høslæt, Brak, Eng m. m. 785, Have 21, Skov 887, ubevokset 449, Moser 499, Kær og Fælleder 249, Hegn 21, Heder 4740, Veje og Byggegr. 229, Vandareal m. m. 29 Td. Kreaturhold 1898: 200 Heste, 839 Stkr. Hornkv. (deraf 529 Køer), 1553 Faar, 333 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 57 Td.; 18 Selvejergde. med 28, 88 Huse med 29 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 682 (1801: 185, 1840: 242, 1860: 327, 1890: 593), boede i 131 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 21 levede af immat. Virksomh., 432 af Jordbr., 20 af Gartneri, 46 af Industri, 22 af Handel, 24 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Kirkegaarde med Arnborg Kirke (1340: Arnburgh) og Mølle; Gamle Arnborg med Præstebolig, Andelsmejeri og Kro; Skibild (Skivild) med Filialkirke og Skole. Gde. og Huse: Tovdal, Gd.; Hjøllund med Vandmølle; Gottenborg med Skole; Overgd.; Birkebæk, Skovridergd., med Hedeselskabets Plantningselevskole; Skovbjærggde.; Togsvig, Gd.; Sønder-Søby, Fasterholtgd., i Nærheden Fasterholt (ell. Damholt) Skole; Bjerre; Tornvig, Gd. med Mølle; Holtum; Gren.

Arnborg S., een Sognekommune med Skarrild Sogn, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 53. Lægd. Kirkerne tilhøre Sognebeboerne.

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med fladt Loft, fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, og et senere tilføjet Vaabenhus, af raa og huggen Granit, mod S. Begge Døre (Nordd. tilmur.) og flere Vinduer ere bevarede. Dele af Murene ere senere omsatte (paa Skibets Vestgavl Aarst. 1830). Ny Altertavle (den korsfæstede). Romansk Granitdøbefont af Bægerform. Prædikestol til Dels i Barokstil; paa Himlen Aarst. 1653. I Koret Mindetavle over Præsten Arent Bistedt, † 1758, og Hustru.

Filialkirken ved Skibild er opf. 1897 af røde Mursten i gotisk Stil (Arkitekt: Wiinholt) og bestaar af Skib og Kor samt Tagrytter over Koret, Loftet er fladt. Altertavlen er en Kopi af A. Küchlers Mariæ Bebudelse.

Gren er maaske det Grene, hvortil en Nicolaus Lille skrev sig 1320.

Ved Tovsvig, langs Rind Aa, er der fundet undergaaede Træer, dels Naaletræer, dels Eg. Samme Sted findes det reneste Myremalm, til hvis Udsmeltning Skovene ere blevne ødelagte. Den sidste Smeltehytte for Myremalm var her. — Birkebæk Plantage er anlagt af Bonden Niels Birkebæk; Gaarden og Plantagen overtoges 1875 af Hedeselskabet.

Ved Arnborg og Gl. Arnborg er der fredlyst to Gravhøje, ved Gottenborg to og ved Gren to.

Arnborg var Anneks til Skarrild, indtil det ved Reskr. af 4/6 1897 blev et eget Pastorat.


Link