Forskel mellem versioner af "Anholt Sogn"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
(Præster tilknyttet sognet)
(Præster tilknyttet sognet)
 
Linje 34: Linje 34:
 
*1800 Thomas Andreas Borup
 
*1800 Thomas Andreas Borup
 
*1805 Joachim Vilhelm Bech
 
*1805 Joachim Vilhelm Bech
*1815 Niels Jensen
+
*1815 [https://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I194966&tree=NSD Niels Jensen]
 
*1823 Jens Mammen
 
*1823 Jens Mammen
 
*1826 Marcus Clod
 
*1826 Marcus Clod

Nuværende version fra 29. apr 2019, 15:45

Anholt Sogn er et sogn i Norddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Norddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Djurs Nørre Herred (Randers Amt). I sognet ligger Anholt kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1551 Jens el. Peder Knudsen
  • 15?? Anders . . .
  • 15?? Peder . . .
  • 15?? Peder Thomsen Skoumand
  • 16?? Hans . . .
  • 1639 Jens Sørensen Winther
  • 166? Jacob Hobroe (M. S.) el. Hvalsøe
  • 1671 Christopher Sørensen Quist
  • 1679 Søren Jacobsen Flintough el. Flindthov
  • 1686 Anders Pedersen Rostock
  • 1707 Jørgen Sommerfeld
  • 1723 Conrad Jochumsen Fers
  • 1724 Jens Tommerup
  • 1731 Johan Henrik Abrahamsen Schrøder
  • 1735 Anders Sørensen Wedel
  • 1736 Ancher Christensen Svendstrup
  • 1736 Frederik Johan Valentin Hansen el. Johansen Dauw
  • 1743 Mathias Hansen Thostrup
  • 1745 Peder Rasmussen Perle (Perlestikker)
  • 1761 Nicolai Andresen Ullitz
  • 1765 Peder Jensen Schmidt
  • 1773 Jens Due
  • 1785 Hans Winther Jespersen Clausen
  • 1787 Lorents Bynch
  • 1791 Johan Kattrup
  • 1792 Jens Kirkebye
  • 1800 Thomas Andreas Borup
  • 1805 Joachim Vilhelm Bech
  • 1815 Niels Jensen
  • 1823 Jens Mammen
  • 1826 Marcus Clod
  • 1833 Gabriel Adam Tryde
  • 1839 Christian Frederik Eberhard Møller
  • 1845 Peter Andreas Colding
  • 1856 Carl Martin Gustav Risom
  • 1863 Johan Carlsen
  • 1869 Theophilus Elieser Trolle Barfoed
  • 1873 Georg Vilhelm Sodemann
  • 1877 Peter Adolph Stricker

Følgende beskrivelse af Anholt Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Anholt Sogn bestaar af Øen Anholt i Kattegat, beliggende omtr. 7 Mil N. Ø. for Grenaa, 8 1/2 Mil S. Ø. for Læsø og 13 Mil N. V. for Helsingør, under omtr. 54° 44″ n. Br. Øen har Form som en Kile med sin bredeste Ende mod V., omtr. 1/2 Mil, medens den mod N. Ø. løber ud i en Spids, „Totten“; fra S. V. til N. Ø. er der omtr. 1 1/4 Mil. Den er 0,37 □ Mil, 20 □ Km. Naar undtages Farvandet paa Sydøstsiden, „Pakhusbugten“, der er dybt og rent, er Øen ligesom Læsø omgiven af farlige, ofte langt udskydende Grunde og Rev; saaledes ligger ved Nordøstspidsen det over 1 Mil lange Østerrev, som ender i Knoben; ved Nordvestpynten ligger Nordvestrevet og mod S. V. Stensøre. Fra en smal, sandet Forstrand hæver Øens vestl. Del sig i høje, med Græs, Marehalm og Senegræs bevoksede Bakker af Moræneler og tilføget Sand til over 100 F., skilte ved smalle Lavninger; det højeste Punkt, Sønderbjærg, 154 F., 48 M., ligger mod S. V.; Nordbjærg mod N. V. er 124 F., 39 M. Men allerede lidt inden for Kysten falde Bankerne brat af til et Engdrag (før en Vig, derefter en Indsø med Holme), der skiller dem fra Øens østl. Del, som er et lavtliggende, øde Sletteland, opfyldt af Stenrevler med Flyvesand og Miler. Kun Bakkerne mod V., der ere dækkede af et tyndt Lag Muld, ere noget opdyrkede. Af de tidligere Skove (se ndfr.) er ingen tilbage; i de sidste Aar har man dog begyndt at beplante Højlandets Bakker.

Fladeindholdet 1896: 3666 Td. Ld., hvoraf 105 besaaede (deraf med Rug 67, Byg 11, Havre 21, Kartofler 6), Afgræsn. 113, Høslæt, Brak, m. m. 61, Have 4, Skov 45, ubevokset 89, Kær og Fælleder 34, Flyvesand, Klit m. v. 3202, Veje og Byggegr. 13 Td. Kreaturhold 1898: 25 Heste, 62 Stkr. Hornkvæg (deraf 46 Køer), 308 Faar og 36 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 10 Td.: 1 Selvejergd. (Præstegaarden) med 1, 36 Huse med 9 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse, alle i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 296 — hvoraf omtr. 100 Arbejdere ved Havneanlægget — (1801: 129, 1840: 160, 1860: 146, 1890: 174), boede i 47 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 29 levede af immat. Virksomhed, 27 af Jordbr., 101 af Fiskeri, 3 af Industri, 5 af Handel, 2 af forsk. Daglejervirks., og 7 af deres Midler.

Paa Øen ligger mod V. lige Ø. for Bankerne Anholt By med Kirke, Præstegd., Skole, Distriktslægebolig, Mølle, 2 Kroer og Telefonstation. Midt paa Øen ligger Ostebakke Fyr, et hvidt, fast Vinkelfyr, paa den 78 F. høje Ostebakke; det vises fra et Skur, Flammens Højde 84 F., Lysvidden 2 1/2 Mil. Paa Nordøstkysten næppe 1/4 Mil fra Totten er Anholt Fyr, et hvidt Blinkfyr, der vises fra et 136 F. højt, rundt og hvidt Taarn af Mursten; Fl. Højde 130 F., Lysvidden 4 1/2 Mil. Ved Fyret er Redningsstation (med en Baad her og en ved Byen), Telegraf- og Statstelefonst. samt Toldassistentstation. Uden for Knoben ligger Fyrskibet Anholt-Knob, 1 3/4 Mil Ø. N. Ø. for Fyrtaarnet (hvidt Blinkfyr; Fl. Højde 30 F., Lysvidden 2 3/4 Mil).

Det vigtigste Erhverv er Fiskeri, særlig af Tunger, Rødspætter og Sletvar, men ogsaa Pigvar, Kuller, Torsk og Rokker; ifl. Fiskeriberetn. 1899-1900 fangedes der af 25 Fiskere fra 6 mindre Fartøjer i alt for en Værdi af 8744 Kr., deribl. 27,520 Pd. Sletvar, 3900 Pd. Pigvar og 8385 Pd. Tunger. Ogsaa Bjærgningen ved Strandinger er en Indtægtskilde (se ndfr.). Beboerne byggede før selv deres Baade, som de eje, delte i „Selskaber“, ligesom der endnu er en Del Husflid. Skibsfart er der ikke, da Beboerne ikke fare til Søs. Agerbruget er overordentlig ringe paa Grund af Øens Ufrugtbarhed (366 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.); mest dyrkes Rug. Øen har ingen Havn; der anlægges dog nu en Havn ved Nordvestpynten (saml. Bevill.: 990,000 Kr., 1. Gang ydet ved Finansl. 1899-1900; ventes færdig Efteraaret 1902). Postforbindelsen, med Sejlbaad, foregaar over Grenaa 2 Gange ugtl.

Ved Toldstedet fortoldedes 1900 bl. a. 206,375 Pd. Stenkul og 173 Clstr. og 32,464 Kbfd. Tømmer. Paa Øen var der ved Udg. af 1900 5 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 49 Tons. Der indkom fra Udlandet 98 Skibe med 4906 T. Gods og udgik 97 uden Ladning; fra Indlandet indkom 13 Skibe med 274 T. Gods og udgik 17 med 48 T. Gods. Postbaaden har 1899 (paa 77 Rejser) indført 1000 og udført 600 T. Gods.

Anholt S., en egen Sognekommune, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Anholt Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 364. Lægd. Kirken ejer sig selv.

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet (uden Korbue) samt Taarn mod V. Den er opf. 1818, da den ældre Kirke var bleven ødelagt under den engelske Okkupation, af smaa gule Mursten i romansk Stil med Bræddeloft; Taarnet har firsidet Pyramidetag; dets Underrum er Forhal; over Indgangen fra V. staar paa en Rude Fr. VI’s Navnetræk og Aarst. 1818. Ny Altertavle (Vandringen paa Søen), malet 1890 af C. Rasmussen; den gml. Altertavle (over Døren), hvis Indfatning ligesom Prædikestolen mulig skriver sig fra en Restauration af den ældre Kirke 1683, er et Maleri (Nadveren) fra 1819. Granitdøbefonten, med Kors paa Kummen, er meget gammel (vistnok fra 13. Aarh.). I Skibets Loft hænger et Skib fra 1819. I Forhallen er indmuret en Stentavle med Indskriften: „Anno 1683 hafve dette Lands Husbond edele Hans Rostgaard kgl. Maist. Ambts Forwalter ofver Cronborg Ambt med sin Søn Friderich Rostgaard hiulpen, at denne Kirche er blefven repareret. Jens Rostgaard“. Den ældre Kirke skal ikke have været ældre end Tiden noget efter Reformationen, idet Øen efter en tvivlsom Beretn. før siges at have været Anneks til Mørup Sogn i Halland. Præstekaldet var før kun ringe. Kongen tilstod 1551 Præsten Peder Knudsen Kongetienden af Voldby Sogn; 1567 tilstodes der Kaldet Kronens Part af Korn- og Kvægtienden af Voldby Sogn, da Kaldet ikke havde den nødvendige Indkomst; 1680 paalagdes det Aarhusbispen at sørge for, at Præsten fik af Bønderne Fisketiende og andre lovbefalede Afgifter; 1706 klagede Præsten over sin elendige Tilstand, osv. Se videre Chr. Bruun, Fr. Rostgaard, I S. 408 flg. — Paa Kirkegaarden er begravet Major Melsted, der faldt her 1811

Øen kaldes i Vald. Jrdb. Anund; Beboerne selv kalde den Anø; Overgangen er vel sket fra Anundø (og Anøn); Navnet kan udledes af Mandsnavnet Anund eller af den paa Ænder rige Ø (se S. Bugge, Arkiv f. n. Filologi, 1890 S. 244); 1441 er Navnet forvansket til Anolt, 1482 og 1486 til Anaol. Øen er bleven befolket alt i den tidligste Oldtid. Der er vei ikke paavist; Køkkenmøddinger, ikke heller Gravhøje, Dysser eller andre Stengrave; men navnlig paa den østl. Del er der opsamlet Tusinder af Oldsager fra ældre og yngre Stenalder, dels Forarbejder, dels færdige Sager i brugelig eller beskadiget Stand; endvidere findes meget Affald fra Flinttilhugning. Sagerne henligge ofte i stort Antal omkring Stenlægninger, der formentlig have tjent som Ildsteder. Fra Broncealder og Jærnalder synes der derimod ikke at være Minder. Øen tilhørte i ældre Tid Kronen (1441 forlenedes Hr. Otte Nielsen Rosenkrantz med A. og Grenaa), der 1668 solgte den til Toldforvalter Peder Jensen Grove, hvis Enke 1674 blev gift med Hans Rostgaard til Kraagerup († 1684). Sønnen Fr. Rostgaard, under hvem Øen 1711 blev plyndret af de svenske, lagde den med Sejrø og Nekselø ind under det af ham 1741 oprettede Stamhus Kraagerup, og den hører endnu til det Stamhuset substituerede Fideikommis (se II S. 66); nuv. Besidder er Kmhr. F. C. R. v. d. Maase.

Bjærgning ved Strandinger har i lang Tid været en god Indtægt for Beboerne („hver lever kristelig og nærer sig af Vrag“; som bekendt blev Fr. Rostgaard i høj Grad opbragt paa Holberg, fordi han havde valgt A. til Skueplads i Peder Paars), om end disse ere aftagne ved de gode Fyrvæsensforanstaltninger. Af 337 Strandinger i Randers Amt i 1858-81 faldt de 125 paa Anholt; 1882-87 strandede der 34, 1894-99 31 Skibe. Beg. til Fyrvæsenet blev gjort under Fr. II, idet der 8/6 1560 udgik kgl. Ordre om at opsætte en „Fyrpande“ paa A., og 16/12 s. Aar gentoges Ordren, at en „Fyrlampe“ skulde opsættes; senere udgik der jævnlig Kongebrev om, at Fyrlampen skulde passes. Fra først af brugtes der Træ til Fyringen, men den tidligere Antagelse, at det var ved Fyret, at Øens store Skove af Fyr, Gran og Enebær ere ødelagte, er ikke rigtig, thi 8/3 1564 forbød Kongen, at der maatte hugges Ved i Skoven paa A., da den ellers vilde blive øde, og endnu 1591 var der saa megen Skov, at den tjente som Sømærke. Det, der ødelagde Skoven, var Beboernes skaanselslose Hugst i den til Tjæreudkogning, og senere kom Sandflugten, der især fra 1643 tog Overhaand og helt gjorde det af med den. Fra Beg. var Fyret vistnok et Papegøjefyr (se S. 40); senere blev det vistnok ligesom paa Skagen omdannet til et Taarn fyr, en „Lygte“ (se et Billede i „Danmarks Natur“, Kbh. 1899, S. 281), og fra 1623 blev der indrettet et Vippefyr med Benyttelse af Stenkul (1622 gjorde Chr. IV Akkord med Wigel Anchus om Anlæggelsen af en „Fyrbakke“ efter hollandsk Mønster), hvilket holdt sig til 1788, da der opførtes et 112 F. højt Taarn med et aabent Blusfyr, hvilket 1805 fik Lanterne og 1838 som det sidste lukkede Kulfyr omdannedes til et Spejlfyr; endelig opførtes 1881 det nuv. Taarn, og Fyret blev et Linsefyr. (Om Skoven se J. Deichmann Branth, Bot. Tidsskr. 2. R. I S. 195 flg., og K. J. V. Steenstrup, Tidsskr. for Skovvæsen, VIII S. 82 flg.; om Fyrvæsenet V. A. Secher, i Saml. til j. Hist. 3. R. II, og C. D. Bloch, i Tidsskr. for Søvæs. Ny R. XXXIII S. 436).

En vigtig Erhvervskilde for Øen var ogsaa tidligere Sælhundefangsten (se Bruun, Rostgaard I S. 145); men den er næsten ophørt, som man mener fra den engelske Okkupation af Øen 1809-14, da Englænderne ved deres Skyden paa Dyrene fordrev dem. Ved Englændernes Ankomst lagde de omkring Fyrtaarnets østlige Side et Værk med Volde og Grave, forsynet med Kanoner, ligesom der i Taarnet var anbragt svært Skyts og i Muren Kasematter til Garnisonen, som bestod af 400 Mand. Et Forsøg, som en dansk Ekspedition, best. af Kanonbaade og omtr. 1000 Mand under Anførsel at J. C. Falsen, gjorde paa at tilbageerobre Øen 26.-27. Marts 1811, mislykkedes helt og kostede Major Melsted og flere andre Livet; i det hele var der 300 døde og saarede (se Ugebl. „Dannebrog“, 1881-82, S. 827). Øen er meget rig paa Harer, Høns, Vildænder og Edderfugle. — Chr. IX besøgte Øen 14/8 1871.

Litt.: L. Bynch, Efterretn. om A., i „Iris og Hebe“, 1802. — T. A. Becker, Nogle Bidr. til Øen A.’s Hist., i „Orion“ IV. — V. Boye, A. En topogr.-antiqu. Skizze, i Saml. til j. Hist., 1. R. VI, S. 39 flg. — Tauber, Fra et Ophold paa A., i Geogr. Tidsskr. VI, 1889. — E. T. Kristensen, Øen A. i Sagn og Sæd efter Folks mundtl. Medd., Kolding 1891. — A. Riis Carstensen, A., i Danm. i Skildr. og Bild. I S. 274 flg. — Beskr. til geol. Kort over Danm., Kortbl. Læsø og Anholt, ved A. Jessen, Kbh. 1897. — F. J. V. Daun, Præst paa A. 1736-42, har beskr. A. i et Haandskr., Kgl. Bibl. Kallske Manuskriptsaml.


Eksterne Link