Alslev Sogn (Ribe Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 7. jun 2018, 12:57 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Alslev Sogn. Et sogn i Varde Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Skast Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Alslev Kirke.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. Kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Hostrup Sogn

  • 1559 Hans Fyenbo
  • 15?? Lambert Mortensen
  • 1561 Christian Jensen
  • 1597 Peder Hansen
  • 1622 Oluf Jørgensen Riber
  • 1652 Oluf Christensen Toft el. Warde
  • 1674 Rasmus Seyersen
  • 1699 David Jørgensen Fog
  • 1720 Hans Lauritsen Friis
  • 1755 Abraham Sørensen Jessen
  • 1785 Anders Møller Abrahamsen Jessen
  • 1792 Andreas Borch
  • 1798 Vitus Bering
  • 1801 Christian Moth Krarup
  • 1827 Jørgen Overgaard
  • 1834 Nicolai Laurentius Feilberg
  • 1838 Niels Peter Jørgensen
  • 1855 Hans Lyder Roed Müller
  • 1870 Henrik Christian Leunbach
  • 1873 Hans Valdemar Sthyr
  • 1877 Peter Nielsen Petersen

Følgende beskrivelse af Alslev Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Alslev Sogn omgives af Annekset Hostrup, Guldager og Brøndum Sogne samt V.-Horne Hrd. (Varde Lands, og Janderup S.), fra hvilket det skilles ved Varde Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger c. 3/4 Mil V. S. V. for Varde. De ikke videre højtliggende, noget ujævne Jorder ere sandede, til Dels grusblandede, med store Hedestrækninger og en Del Eng. Af Plantager nævnes Hoffmanns Pl., c. 70 Td. Ld., og Pl. paa Toftnæs Hede (se S. 705). Langs Alslev Aa, som gennemstrømmer Sognet, før den falder i Varde Aa, gaar den af Hedeselskabet 1871 anlagte Alslev Kanal. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Varde til Hjerting og den vestjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1901: 6342 Td. Ld., hvoraf 1418 besaaede (deraf med Rug 382, Byg 158, Havre 496, Boghvede 119, Bælgsæd 4, Spergel 8, Frøavl 14, Blands. til Modenhed 54, Grøntf. 5, Kartofler 98, andre Rodfrugter 80), Afgræsn. 1780, Høslæt, Brak, Eng m. m. 704, Have 24, Skov 66, Moser og Kær 108, Heder m. m. 2081, Veje og Byggegr. 96, Vandareal m. m. 64 Td. Kreaturhold 1898: 177 Heste, 906 Stkr. Hornkv. (deraf 446 Køer), 1209 Faar, 432 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 175 Td.; 53 Selvejergde. med 144, 44 Huse med 15 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1901: 499 (1801: 361, 1840: 464, 1860: 456, 1890: 480), boede i 102 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 46 levede af immat. Virksomhed, 376 af Jordbrug, 23 af Industri, 1 af Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Alslev, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1888), Mølle (1/4 Mil Ø. for Byen) og Andelsmejeri; Toftnæs; Vibeke (opstaaet ved Udstykningen af Visselbjærg, Navnet efter Ejerens, Wøldikes Hustru); Torrup (1350: Thordorp) med Fattiggaard (opr. 1877, Plads for c. 30 Lemmer); Tulsmark. Visselbjærg Gd. har c. 6 1/2 H., c. 300 Td. Ld. Damsmark, Gd., Langsom, Gde., Knudsmark, Gde.

Alslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Varde Købstads Landjurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 28. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra Overgangstiden af Granitkvadre, den vestl. Del af Skibet dog af Tuf med Rundbuefrise og Lisener, begge paa Dobbeltsokkel. Der findes Rester af Rundstave og Tympanon ved de oprindl. Døre, ligesom Vinduerne, hvoraf ses Spor, have været prydede med Rundstave. I den senere Middelalder er Kirken bleven hvælv., ligesom Taarnet, med Hvælv. og Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, med Tøndehvælv., ere tilføjede af Mursten. I Stedet for den gamle Altertavle, fra 1721, er der nu siden 1873 et forgyldt Kors. Granitdøbefont. Prædikestol fra Slutn. af 16. Aarh. i Renæssancestil. Mindetavle over Fr. Lützow til Visselbjærg og Hustru Dorthea v. Ahlefeldt, opsat 1682 af hans 3. Hustru med Oplysning om, at deres Begr. er under Altergulvet. Mindetavle over Hans Munk, † 1616. Desuden Mindetavler over Præsterne Oluf Jørgensen Riber, † 1651, Oluf Christensen Toft, † 1677, Hans Friis, † 1763, og Abraham Jessen, † 1787. (Om Kirken se J. Helms, D. Tufstenskirk., S. 149-51 og T. 40-42).

Visselbjærg (1484: Wesselberg, 1492: Wesselbierg) har været en Hovedgaard, der nævnes 1484 og vistnok allerede dengang ejedes af Ribe Bispestol. Af bispl. Lensmænd nævnes 1492 Mikkel Eskilsen af V., Væbner Henrik Stampe 1508 og Niels Lange, † 1565, der havde den i Forlening, da den efter Reform, tilfaldt Kronen, og beholdt Forleningen; derefter forlenedes den til Jørgen Munk til Krogsgd. († 1577), som købte den 1567. Derefter ejedes den af Enken Dorthe Galt og Sønnen Hans Munk, henrettet 1616, Anders Friis til Vrejlevkloster, Kai Ahlefeldt, der 1627 oplod den til Sønnen Adolph Jørgen A., Enken Fru Margr. Ahlefeldt 1638 og 1651, som 1663 overdrog den til Svigersønnen Hofmester Fr. Lützow, † 1680, hvis Arvinger 1696-98 solgte den til Regimentskriver Anders Hansen Rask, og han skødede den (58, i alt 352 Td. H.) 1706 til Kmjkr., Major Dan. Rantzau til Florupgd., † 1726, hvorpaa den 1727 købtes af Konferensrd. Ditl. Brockdorff. Hans Sønner solgte den 1732 til Henr. Brockdorff, † 1745, hvis Børn, Ritmester Chr. Ehrenreich B. og Charl. Augusta, ejede den til 1757, da de skødede den til Oberst Joach. Brockdorff, og han solgte den (58, i alt 288 Td. H.) 1758 for 18,100 Rd. og 20 Speciesdukater til Sebastian Wøldike, † 1774, som 1770 udstykkede Godset; efter Enkens Død 1783 blev den (12, i alt 40 Td. H.) købt for 7103 Rd. af Mads Helvad, som ved Aukt. 1790 solgte den (8, i alt 52 Td. H.) for 8660 Rd. til Søren Lund. Han solgte den 1809 til Degnen Ole Frank Jessen for 10,000 Rd. Cur.; hans Enke ægtede Matth. Thomsen, som 1850 solgte den til J. A. Willadsen; derpaa ejedes den af A. H. Løgstrup, hvis Enke 1898 solgte den til Niels Jensen. — Af den gamle Hovedbygning, der har bestaaet af 4 Fløje, og som har været omgiven af Grave, ligesom der har været Grave mellem Borge- og Ladegaard, staar nu kun den tidligere Portbygning, 1 Stokv. af Grundmur. Hovedfløjen skal være nedbrudt af Jessen.

I Præsteindberetn. 1638 nævnes mellem Alslev Mølle og Toftnæs en St. Phalmers Kilde, som før havde været meget søgt for sin Lægedom, og over hvilken der havde været et Hus med et Helgenbillede i (St. Folmers), medens et højt Kors betegnede Stedet. Kilden findes endnu. — Ved Alslev skal der have været en anden Lægedomskilde, Helligkilden.


Eksterne Link