Alen

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 26. sep 2013, 16:22 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

En alen er en længdeenhed ligesom fod og tomme, der varierer fra land til land, fordi de oprindeligt er gamle mål, der har taget det menneskelige legeme som udgangspunkt; alen er således baseret på længden af menneskers underarme, hvorfor definitionerne da også varierer.

En alen er et gammelt længdemål svarende til ca. 63 centimeter.

Historisk går længdemålet alen langt tilbage og blev anvendt i Egypten (ca. 52 cm), og alen blev anvendt i vikingetiden. Den bliver nævnt i de Nordisk sagaer og er defineret som afstanden fra albuen til lillefingerspidsen. Målet var almindeligt brugt i Danmark indtil 1907, hvor metersystemet blev indført.

Den "naturlige" alen er derfor ca. 47 cm. En dansk alen defineres som 2 fod eller 24 tommer. Længden er ca. 60 cm. Der har været gentagne forsøg på at indføre én bestemt enhed gældende for hele det danske rige. Således fik Ole Rømer i 1683 til opgave at definere den, og han gav den længden 62,81 cm. Indtil 1835 brugtes imidlertid her i landet flere forskellige slags alen, men ved resolution af 3. juni dette år blev den officielle danske alen fastlagt til 62,77 cm, der er lig længden af sjællandsk alen.

Det ser dog ud til at mange - især vest for Storebælt - indtil da har foretrukket en jysk eller en Lübeck alen frem for den officielle, sjællandske. Det er dog vanskeligt at afgøre hvor meget de forskellige mål afveg fra hinanden.

En alen er 2 fod eller 4 kvarter.

En fod er 12 tommer eller 2 kvarter.

En dansk tomme er 26,1545 mm.

En alen er således 627,708 mm, 62,7708 cm eller 0,6277 m.

Udtrykket "som to alen af et stykke" betyder, at noget/nogen ligner hinanden (i udseende, opførsel el. andet) ligesom to forskellige alen skåret af samme rulle stof.


Eksterne henvisninger

Se også: