Albæk Sogn (Hjørring Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Albæk Sogn, et sogn i Frederikshavn Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Frederikshavn Kommune (Region Nordjylland). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Sæby Kommune (Nordjyllands Amt), og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Dronninglund Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Albæk Kirke og Rugtved Slot samt sædegårde Kringelhede og Donsted 1. oktober 2010 blev Lyngsaa Kirkedistrikt lagt ind under Albæk Sogn med samtidig navneændring til Albæk-Lyngså Sogn.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Voer Sogn

  • 15?? Morten Nielsen
  • 1559 Niels Jensen
  • 1578 Jens . . .
  • 1595 Poul Thomsen
  • 1603 Peder Jensen Skive
  • 1620 Jens Pedersen Skive
  • 1639 Peder Iversen Hemmet
  • 1644 Poul Clausen
  • 1650 Jacob Thomsen Mumme
  • 1674 Niels Lauritsen Ruus
  • 1694 Jens Hansen Steenfeldt
  • 1741 Laurits Bjørn Christensen Spliid
  • 1762 Peder Larsen Brøndlund
  • 1776 Laurits Munch
  • 1789 Jens Jacob Asmussen
  • 1834 Hans Severin Rafn
  • 1850 Niels Müller
  • 1873 Frederik Christian Faaborg


Følgende beskrivelse af Albæk Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Albæk Sogn omgives af Volstrup, Hørby, Skæve, Vor og Dronninglund Sogne, samt Kattegat. Kirken, mod V., ligger 1 3/4 Mil S. S. V. for Sæby og 5 Mil N. Ø. for Aalborg. De mod V. noget højtliggende og bakkede (Albæk Bakker, højeste Punkt Degnehøje, 254 F., 80 M., med trig. Station), mod Kysten lave Jorder ere overvejende muldsandede og sandede, flere Steder dækkede af Heder. En Del Skov (Rugtved Sk., Lyngsaa Fredskov, Falden Sk., Holbækkjær m. m.). Fra V. til Ø. løber Vorsaa, paa flere Steder med smukke, skovklædte Bredder. Gennem Sognets vestl. Del gaar Nørre-Sundby-Sæby-Frederikshavns Banen.

Fladeindholdet 1896: 13,744 Td. Ld., hvoraf 4643 besaaede (deraf med Rug 1292, Byg 447, Havre 1562, Boghvede 6, Spergel 68, Blandsæd til Modenh. 593, Grøntf. 202, Kartofler 263, andre Rodfr. 204, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 3490, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 2428, Have 56, Skov 662, ubevokset 184, Moser 202, Kær og Fælleder 192, Hegn 14, Heder 1395, Stenmarker 23, Flyvesand 188, Veje og Byggegr. 256, Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1898: 715 Heste, 2970 Stk. Hornkvæg (deraf 1952 Køer), 2141 Faar, 1682 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 450 Td.; 124 Selvejergaarde med 394, 175 Huse med 55 Td. Hrtk. og 46 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 2268 (1801: 1501, 1840: 1672, 1860: 1942, 1880: 2206), boede i 409 Gaarde og Huse; Erhverv: 51 levede af immat. Virksomhed, 1632 af Jordbr., 47 af Fiskeri, 241 af Industri, 31 af Handel, 13 af Skibsfart, 118 af forsk. Daglejervirks., 88 af deres Midler, og 47 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Albæk med Kirke, Præstegd. og Skole; og Lyngsaa (1501: Lyungsø) med Skole, Pogeskole, Missionshuset „Tabor“ (opf. 1896), Forsamlingshus (opf. 1893), 3 Møller, Købmandsforretn., Andelsmejeri (Heimdal) og Redningsstation; ved Lyngsaa tænkes 1901 opf. en Annekskirke til Albæk; Favrholt; Vorsaa (1328: Worthæsaa, 1408: Wordsaa) ved Aaens Munding — 1. Febr. 1890: 79 Huse og 412 Indb. (1801: 271, 1840: 264, 1860: 275, 1880: 410) —, med Skole, Missionshuset „Til Guds Ære“ (opf. 1897), Købmandsforretn., Kro, 2 Møller, Toldsted og Udskibningssted. Nørre-Søraa med Skole. Præstbro Jærnbanestation med Privatskole, Forsamlingshus (opf. 1889), Kro, Maskinfabrik, Mølle, Andelsmejeri, m. m. Saml. af Gde. og Huse: Knøsene, Mølholt, Huse, med Skole og Købmandsforretn., Nør- og Sønder-Klit, Bjærgene, Huse, Donstedmark, Huse, Holbæk, Gde. og Huse, med Vand- og Vejrmølle, Faldet, Pilværn, Gde., Fæbroen, Gde., med Skole (opf. 1900) og Andelsmejeri, Søraalund og Søraamark, Gde. Hovedgaarden Store-Rugtved har omtr. 24 Td. Hrtk., 710 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 100 Skov, 50 Hede, Resten Ager. Gaarden Kringelhede: 17 1/8 Td. Hrtk., 350 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 22 Skov, Resten Ager (en Mølle og tre Huse). Gaarden Donsted: 15 Td. Hrtk., 420 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 110 Skov, Resten Ager (en Mølle, et Savværk og 3 Huse). Gaarden Tveden: 13 1/2 Td. Hrtk., 240 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 20 Skov, Resten Ager (2 Huse). Desuden Gaardene Østerbroen (11 Td. Hrtk.), Lille-Rugtved (11 Td. Hrtk.), Siverslet (9 Td. Hrtk.), Engbæksgd., m. m.

Albæk S., een Sognekommune med Vor Sogn, men delt i et vestl. og østl. Sognefogeddistr., hører under Dronninglund Hrd.’s Jurisdiktion (Sæby), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Sæby Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 464. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Vorgaard.

Kirken bestaar af Skib, Kor, Tværskib mod N., Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Det ældste Parti, Skibet og Koret, er bygget i Overgangstiden mellem den romanske og gotiske Periode. Et Par af de oprindelige, romanske Vinduer ere bevarede. Mod V. er Skibet blevet forlænget med omtr. Halvdelen af dets oprinde!. Længde, maaske paa samme Tid som Taarnet er blevet tilføjet. Det yngre Vaabenhus har et lille (nu tilmuret) spidsbuet Vindue samt Kamgavl med Blindinger. Tværskibet, med Aarst. 1661, aabner sig ind til Skibet ved en bred Rundbue; i Vestgavlen findes en (nu tilmuret) Dør. Af Skibets Døre er den nordl. tilmuret; den sydl., der fører ind til Vaabenhuset, er fladbuet. Skibets overhvælvede Forlængelse (maaske Resterne af et tidligere Taarn) adskilles fra den oprindel. Del ved en Mur med høj Spidsbue og ved en i ny Tid opført Mur fra det overhvælvede Taarnrum. Kirken har fladt, gibset Loft; oprindelig, halvrund Korbue. Fra romansk Tid hidrøre Alterbordet, af huggen Granit, og Granitdøbefonten, hvis Fod og Kumme bære Kors. Altertavlen bestaar af et nyt Krucifiks. Prædikestolen, fra 1579, har Bannernes, Skeelernes, Rosenkrantzernes og Krabbernes Vaabener samt Indskrifterne: Otte Banner og Ingeborg Skeel lod mig bygge. Paa Skibets Nordvæg et Krucifiks. Over Korbuen er indmuret et Epitafium over Præsten Laur. Bjørn Spliid, † 1769, og Hustru Anna Catharine Steenfeldt, † 1788. Klokken har Ingeborg Skeel ladet omstøbe 1594. Paa Kirkegaarden Ligsten over Præsten J. Hansen Steenfeldt, † 1743, og Hustru.

Det gamle Rugtved Slot (1377: Ruchtwedh, 1389: Ruhgthweet) fik Vald. Atterdag ifl. et Stadfæstelsesbrev af 1401 af sine Fjender „og der gav Penge til“, og Dronn. Margrethe afkøbte Arvingerne deres Ret dertil. Hun pantsatte det 1377 til Albrecht Andersen; 1393 gav hun det for sin Sjælemesse til Børglum Bispestol „med saa Skjel, at Bygningen, baade Sten og Træ, straks skulde nedbrydes og bruges til Domkirkens Bygning i Børglum“. Hvis dette er sket, er der senere opstaaet et nyt Rugtved. Den ejedes 1557-68 af Hans Eilersen (Stygge), g. m. Maren Jørgensdatter fra Donsted. Ved 1660 ejedes den af Manderup Parsberg, der havde faaet den med sin første Hustru Ellen Arenfeldt. Han ejede den endnu 1672, men 1684 blev den (24 Td. Hrtk.) af Assessor Jens Poulsen Koldingh solgt til Peder Hansen paa Holbækgd., hvis Svigersøn Kaptejnlieutn. Ebbe Ulfeld Giedde 1699 solgte den til Kirsten Hansdatter, sl. Søren Nielsen Møllers, som 1725 overdrog den til sin Søn Ritmester Jens Müller; denne skødede 1751 R. for 10,000 Rd. til Major Peder Reedtz, hvis Søn Kmhr. Holger Reedtz-Thott 1791 ved Auktion solgte R. med Skove og Gods (23, 6 og 463 Td. Hrtk.) samt Vorgd. for 104,250 Rd. til Brødrene Niels († 1819) og Jens Steenild; 1820 arvedes R. (med omtr. 50 Td. Hrtk. Bøndergods) af Brodersønnen Anders Steenild; derefter gik den 1846 over til dennes Svigersøn J. H. Ahnfeldt, hvis Søn, Stiftamtmand J. H. A., fra 1895 er den nuv. Ejer. Fæstegodset er nu bortsolgt. — Hovedbygningen, der 1662 bestod af et Bindingsværkshus i 2 og et i 1 Stokv., er til Dels ombygget og opf. 1855 med Grundmur i moderne Stil. Nær ved Bygningen ligger den gamle, anselige, men temmelig ødelagte Slotsbanke, omtr. 200 F. lang og 100 F. bred, der mod N. og S., delvis maaske ogsaa mod V. har været dækket af 3 Grave og 2 Volde (delvis sløjfede og tilkastede) og i øvrigt af Aaløb. Paa Banken findes Rester af Murværk og spredtliggende Munkestensbrokker. Ved Gravning har man fundet tydelige Spor af, at Bygningen er ødelagt ved Ild.

I Donsted laa fordum en adelig Sædegaard, der tilhørte en Linie af Slægten Bildt, nemlig 1525 Jørgen Pedersen og 1543 og 1556 hans Broder Knud Pedersen; 1578 blev den af Kronen tilskødet Fru Karen Krabbe, Niels Skeels, og var da beboet af en Fru Johanne; 1627 ejedes den af Jfr. Ellen Arenfeldt, 1662 af Jfr. Margrethe Arenfeldt og var da beboet af fire Bønder; 1794 var den delt i 4 Gaarde, tils. 19 Td. Hrtk., under Vorgaard og Rugtved.

Kringelhede var tidligere en adelig Sædegaard, der 1492 tilhørte Ove Nielsen og 1505 Maren Nielsdatter, siden Laurids Friis. Ogsaa den blev 1578 af Kronen mageskiftet til Fru Karen Krabbe. Senere var den Birkedommerbolig.

Gaarden Krogen ejedes i 18. Aarh. af Kirstine Unger, g. m. Oberst Gerhard Munthe.

I Sognet er der fredlyst 24 Gravhøje, deribl. de to anselige „Degnehøje“; af Højene ligge 9 i Falden Skov, 9 ved Faldet og 1 ved Fæbroen.

Mellem Bjærgene og Nybro har der været en hellig Kilde.

Paa Gaarden Hyttens Mark fandtes der 1894 Rester af en Glasovn fra Slutn. af 16. Aarh. som i Skæve Sogn (se S. 107).

Litt.: Til A.-Vor Præstekalds Hist., i Saml. til j. Hist. 2. R. II S. 218 flg.



Eksterne Link