Aarhus Købstad

Følgende beskrivelse af Aalborg Købstad er fra Trap Danmark 3 udgave.

Aarhus Købstad, den næststørste By i Landet (naar Handelspladsen Frederiksberg regnes med til Kbh.), ligger dels i Hasle, dels i Ning Herred under 56° 9′ 25,72″ n. Br. og 2° 21′ 58,30″ v. L. for Kbh. (beregn, for Domkirkens Taarnspids). Den ligger smukt ved Aarhus Bugt i en Dal ved Mundingen („Mindet“) af Aarhus Aa eller Mølleaa, der kommer fra Brabrand Sø, gennemstrømmer Dalen og deler Byen i to omtrent lige store Dele, en nordl. og en sydl., forbundne ved 8 offtl. Broer (foruden flere private Gangbroer). Mod N. og S. begrænses Dalen af store, til Dels skovklædte Bakker (henholdsvis Ris Skov og Marselisborg Skove), hvorfra der er vide Udsigter over Bugten og Landet ved Kalø Vig, Mols og Helgenæs. Af Højdepunkter mærkes mod N. Galgebakke, 117 F., 37 M., og Knudrisbakke, højeste Punkt 60 F., 19 M. Den gamle By selv ligger lavt paa et nogenlunde jævnt Terræn, skraanende ned til Aaen fra begge Sider; ved Frederiksport er der 51,9 F., 16,3 M., paa Torvet V. for Domkirken 12,9 F., ved Toldkammeret 6,19 F. De nye Kvarterer mod N. og S. ligge højere, til Dels op ad Bakkerne. Aarhus ligger omtr. 5 1/4 Mil N. Ø. for Horsens, 3 Mil N. Ø. for Skanderborg, 4 1/2 Mil S. S. Ø. for Randers og 8 Mil S. Ø. for Viborg (ad Jærnbanen resp. 6,9 Mil, 52 Km., 3 Mil, 23 Km., 7,83 Mil, 59 Km. og 11,4 Mil, 86 Km.) samt omtr. 21 Mil V. N. V. for Kbh. Byens største Udstrækning fra N. til S. er omtr. 1/2 Mil, fra Ø. til V. omtr. 1/4 Mil. Af Hovedaarerne i den gml. By nævnes fra S. til N.: Ryesgade, der fører fra Banegaarden og fortsættes i Søndergade over den ret imponerende St. Klemensbro (se S. 28) til Store Torv (det Strøg af Byen, der har det mest storstadsagtige Præg), og den dermed nogenlunde paralleltløbende Frederiks Allé og Frederiksgade, der mod S. fører til Landevejen til Skanderborg og mod N. gennem Immervad munder ud i Lille Torv. En tredje Hovedaare fra S. til N. gaar nær Kysten: Hads Herreds Vej, Spanien og Dynkarken, der mod S. udmunder i Landevejen til Odder og mod N. paa den anden Side Aaen fortsættes i Skolegade og Mejlgade, der løber ud i Landevejen til Grenaa. Af andre Gader N. for de nævnte Torve nævnes Guldsmedgade samt Volden og Studsgade, der fører ud til Nørrebrogade, som udmunder i Landevejen til Randers. Af Hovedgader i øst-vestl. Retning nævnes Sønder Allé og dens Fortsættelse Vester Allé, der fører til Kvægtorvet, hvorfra Vesterbrogade gaar videre til Landevejene til Viborg og Silkeborg; ligeledes Østergade (med Fortsættelsen Mørkegade og Louisegade) og Vestergade (Forts. Møllegade), der udmunde i Vester Allé. Et karakteristisk Gadeparti er Aagade, der et Stykke gaar langs med Aaens Nordbred, og Fiskergade, som gaar noget S. for Aaen; over de to Gader fører den ovennævnte St. Klemens Højbro. I den ældre Del af Byen ere Gaderne for en Del krogede og undertiden ret snævre; i de nyere Kvarterer mod N. (Kirstinebjærgkvarteret, Trøjborgkvarteret), V. (Bispetoften, Mølleengen) og S. (Frederiksbjærg, der ved to Jærnbroer over Jærnbanens Terræn forbindes med den ældre Bydel) ere de lige og brede. En stor Udvidelse forestaar i det nyerhvervede „Marselisborgkvarter“, til hvis Bebyggelse der foreligger Forslag (H. Kampmann og Ambt). Af ældre Bindingsværksbygninger er der bevaret en Del; Fortidens hærgende Ildebrande og Nutidens Krav have dog faaet mange til at forsvinde. Byen har i det hele et nymodens Præg med mange store og smukke Bygninger. I sidste Halvdel af 19. Aarh., navnlig i de sidste Aartier, er Aarhus gaaet mægtigt frem og har udvidet sig. Saaledes indlemmedes fra 1/1 1874 (kgl. Res. af 29/5 1873) en Del af Viby Sogn, den nuv. Forstad Frederiksbjærg, omtr. 88 Td. Ld., mellem Byens Sydgrænse og Hovedgaarden Marselisborgs Hovedparcel (ved Approb. af 20/3 1875 indlemmedes nogle Arealer af Jorderne under Bygrænsen); det tidligere Landdistrikt, „Aarhus Mølledistrikt“, indlemmedes 1886 (minist. Kundgør. af 23/11), og 1896 erhvervede Kommunen Marselisborg Gods for omtr. 1,200,000 Kr., omtr. 1250 Td. Ld., hvoraf c. 900 Td. Ld. indlemmedes fra 1/1 1899 (kgl. Resol. 7/12 1898).

Byens Købstadsgrund udgjorde 1901 omtr. 382 Td. Ld., Markjorderne 2780 Td. Ld. Der var Sept. 1901 168 Gader og Stræder (saml. Længde omtr. 4 2/3 Mil) og 12 Torve og Pladser. Husenes Antal var ved Folketællingen 1901 3394, hvoraf de allerfleste paa den egentlige Bygrund. Af Fladeindholdet 1896, i alt 2236 Td. Ld., vare besaaede 981, Afgræsn. 11, Høslæt m. m. 307, Kær og Fælleder 117, Hegn 11, Have 41, Skov 154, Veje og Byggegr. 604 Td. Ld. Det saml. Hartk. var 1/1 1895 241 Td., hvoraf 205 hørte til 42 Gaarde og 13 til 385 Huse; 24 Gaarde og 279 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Hartkornet af Byggegrunden er 1901 efter Indlemmelsen af de nye Kvarterer 115 og af Markjorderne 226 1/2 Td. Paa Markjorderne ligge bl. a. Kirstinebjærgkvarteret, Villaerne om Aldersro, Ormslev Spritfabrik, Artillerikasernen, Marselisborg Hovedgaard (51 1/2 Td. H., 531 Td. Ld.) og Gaarden Louisenhøj. Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/7 1901 61,200,000 Kr. (Antal af Forsikringer 3570).

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

Domkirken, som bliver beskreven særskilt S. 40.

Vor Frue Kirke (i katolsk Tid kaldet „St. Nicolai Kirke“, se S. 37), ved Vestergade, er den tidligere Sortebrødre Klosterkirke, der udgjorde den sydl. Fløj af Klosteret (se S. 21) og ved Reformationen blev skænket til Sognekirke. Den bestaar af Skib og Kor uden særlig Korbue, Sakristi og Taarn ved Korets Nordside og Sideskib ved Skibets Sydside. Kirken er opf. i 2. Halvdel af 13. Aarh., men den er, navnlig i den senere Middelalder, undergaaet meget store Forandringer, saa at det kun er dens ældste Dele, Skib (75 og 29 F.), Kor (56 og 26 1/2 F.) og Sakristi, alle i tidlig gotisk Stil, der kunne føres tilbage til den oprindl. Opførelsestid. Da Klosterets sydlige Korsgang, hvoraf endnu staa 4 Hvælvingsfag (se S. 21), har stødt op til Skibet og til Dels til Koret og Sakristiet, er det vel Grunden til, at Skibets Nordmur kun er simpelt udstyret, opført uden Sokkel, af raa og kløvet Kamp, medens der ogsaa er anvendt Fraadstenskvadre i Skibets nordøstl. Hjørne. Der ses Spor af tilmurede Døre, som fra Korsgangen have ført ind til Skibet. I øvrigt forhindrer den tykke Kalkpuds, der dækker den nederste Del af Muren, en nøjere Undersøgelse; den øverste Del (muligt noget yngre) er i omtr. 12 F. Højde af røde Munkesten, hvoraf ogsaa det meste af den øvrige Bygning er opført; en stor Del af Korets Nordside er dog af gule Mursten. To store, rundbuede Vinduer i den vestl. Del af Skibets Nordmur stamme vistnok fra Renæssancetiden, da formentlig den manglende Del af Korsgangen er nedbrudt. Særlig udpræget er den gotiske Stil i Koret, der har de rigest udstyrede Vinduer, nemlig i den flade Østgavl 3 høje, smalle, spidsbuede Vinduer, adskilte ved Piller med slanke Trekvartsøjler, og paa Sydsiden et lign. tredelt Vinduesparti og et tvedelt Vindue. Den blindingsprydede Korgavl, med i den senere Middelalder paabyggede Kamme, og Korets Sydside hvile paa Granitsokkel med Skraakant. Koret, 4 Trin over Skibet, har to Stjernehvælvinger, der ligesom de 3 simplere Krydshvælvinger i Skibet (37 F. over Gulvet) have deres Ribber baarne af Dværgsøjler, hvoraf enkelte have et Mandehoved til Kapitæl. Sakristiet (hvælv.) er atter 6 Trin højere end Koret; Gravhvælvingen underneden bruges nu til Varmeapparat; en smuk spidsbuet Dør fører fra Koret ind til Sakristiet. I 2. Halvdel af 15. Aarh. har man gennembrudt Skibets Sydmur med 3 store Spidsbuer og af røde Munkesten i Munkeskifte, paa Granitsokkel med Skraakant tilbygget Sideskibet (samme Længde som Hovedskibet, 21 1/4 F. bredt), dannet som 3 Kapeller (hvælvede), hver med sin blindingsprydede Kamgavl. Oven over Hvælvingerne ses Spor af Skibets oprindelige, spidsbuede Vinduer, ligesom af den Gesims og smukke Frise af Formsten, der har prydet Muren. Det synes, som om de 3 Kapeller ikke ere helt samtidige; Vinduerne i det østl. have saaledes en rigere Profilering, medens de i de to vestl. have samme dybe Hulliste som i de yngre Dele af Korsarmene i Aarhus Domkirke. Det vestl. Kapel blev under en 1865-66 foretagen indv. Restauration (Bygningsinspektør Walther) indrettet til Forhal, idet den gml. Dør paa Sydsiden benyttedes. Hovedindgangen er i Skibets, med Blindinger og Kamme prydede Vestgavl. Omtr. samtidig med Sideskibet er det høje, smalle, firkantede Taarn tilbygget; det har Kuppel og ottekantet Spir (178 F.). Den øverste Del af Taarnet er skalmuret, maaske i 1. Halvdel af 18. Aarh. (i Kirkeværge Hans Jensen Buchtrups Tid, † 1753). En høj Stentrappe paa Kirkens Østside fører op til et Rum, hvorfra Adgang til Taarn og Sakristi. Kirken er bleven restaur. udvendig i 1870’erne. Ved Restaurationen 1865-66 fandtes paa Korhvælvingerne Kalkdekorationer, deribl. adl. Vaabenskjolde (fra Midten af 15. Aarh.).

Altertavlen er et gotisk Alterskab fra omtr. 1520-30 (vistnok udgaaet fra Claus Bergs Værksted) med rig Udskæring og Forgyldning, bestaaende af to ydre ubevægelige Fløje med Malerier paa Indersiderne, to bevægelige Fløje, der kunne lukke for Midtskabet og have Malerier paa Ydersiderne; paa Midttavlen er udsk. Korsfæstelsen, paa de bevægelige Fløjes Indersider Apostel- og Helgenfigurer, deribl. St. Dominicus og Kirkens Værnehelgen St. Nicolaus; Predellaens to Fløje ere nu i Nationalmus. (se Fr. Beckett, Altert. S. 130 flg. og T. LV). De store Malmalterstager ere uden Indskrift. Prædikestolen, med Snitværk, er i Renæssancestil; ved den en smuk Malmlampet, skænket 1639 af Ahrent Althalt og Alheid Hansd. Døbefonten, af Smedejærn og med Fod som Drager, er i Renæssancestil. Orgelet, fra 1866, er paa et Pulpitur i det vestl. Kapel. I Sakristiet et stort Egetræskrucifiks fra den tidligere Middelalder og en sjælden, tolvarmet Malmlysekrone fra c. 1500 (se Tegn. af æ. n. Arkit. 1. S. 3. R. Pl. 2). I øvrigt er der i Kirken 5 gml. Malmlysekroner og 1 ny. I Koret findes Epitafier over 1) Provst Christen Nielsen Friis, † 1664, og Hustru (med Portr.), 2) Borgmester Jens Christensen Basballe, † 1708, og Hustru (deres Ligsten i sydl. Korvæg er oprindl. lagt over Raadmd. Oluf Tunbaa, † 1566, og ovenn. Provst Chr. Friis med Hustru), 3) Christen Jensen Basballe, † 17.., og 2 Hustruer, 4) Borgmester Hans Pedersen, † 1650, og Hustru og Børn, opsat 1651 (anseligt), 5) Raadmd. Peder Christensen, † 1610, og Borgmester Søren Jensen Frost, fhv. Slotsskriver paa Skanderborg, † 1642, 6) Sognekapellan Svend Albertsen, † 1680 (Portr.). I Hovedskibet et Epitafium over Borgmester Niels Pedersen, † 1616, og 3 Hustruer. Af Epitafierne i Sideskibet nævnes: over 1) Raadmd. Anders Laursen, † 16.. og Hustru (Portr.), 2) Handelsmd. og Kirkeværge Jens Sørensen Winther, † 1670, og Hustru, opsat 1675, 3) Farver og Raadmd. Peder Jessen, † 1712, og to Hustruer, 4) Borgmester og Kirkeværge Hans Jensen Winther, † 1726, 5) Raadmd. Oluf Sørensen, † 1724, og Hustru. Paa østl. Væg hænger et stort, godt malet Billede af en Mand og en Kvinde (begge i rig Dragt fra 17. Aarhundrede), uden Navne og Aarstal. I Sakristiet Epitafier over: 1) Handelsmand Chr. Basballe, † 1687, og Hustru, og Handelsmand Søren Olsen, † 1661, og Hustru, 2) Raadmd. Niels Lauridsen, † 1710, og 2 Hustruer, 3) Handelsmd. og Kirkeværge Hans Jensen Buchtrup, † 1753 („har annammet Kirkens Bygning i maadelig Tilstand med 1600 Rd., leveret den fra sig udi god Tilstand af Bygning med Kapital 14,600 Rd.“). Ved Restaurationen 1865-66 bleve Begravelserne under Gulvet ryddede og fyldte. I Gulvet ligge mange Ligsten, hvis Indskrifter til Dels ere udslidte. En af dem er over Kirkeværge Knud Johansen Connis, † 1758, og Hustru. I Sideskibets Gulv en hvid Marmorsten med Indskrift: „Stiftamtmd. Oluf Borch de Schouboe [† 1763] og Arvingers Begravelse til ævig Tid“. Af andre, der have været begr. her, nævnes Jens Jensen Brock til Clausholm, dræbt 1404 (se S. 37 og IV S. 909), og Greve, Generallieutn. F. Danneskjold-Samsøe, † 1770, hvis Ligsten 1866 flyttedes ud paa Kirkegaarden. I Kirkens Vestgavl sidder en middelalderlig Ligsten med Korsstav (se Løffler, Gravst. Pl. III). — Kirkegaarden ved Kirken er nedlagt.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er Præst ved Hospitalet, og en resid. Kapellan, som tillige er Sognepræst til Aaby. Kirkens Formue var Juni 1901 10,200 Kr., dens Gæld 20,321 Kr.

St. Pauls Kirke, i Forstaden Frederiksbjærg for Enden af Bruunsgade, er opf. 1884-87 (indviet 6/2 1887), delvis efter Tegn. af Bygningsinspektør Walther, Arbejdet ledet af Arkitekt A. J. Müllertz. Den er bygget i romansk Stil af røde Mursten og bestaar af Skib og Kor med Apsis mod S. samt to Taarne, med Pyramidetage, mod N. Mellem Taarnene fører en Stentrappe op til Portalen, der bæres af murede, runde Søjler. Kirken har fladt Bræddeloft, hvilende paa gennemgaaende Rundbuer, som bæres af Søjleknipper. Hele Kirkens Længde er 130 F., Bredden 60 F., Højden 36 F.; Taarnene ere 80 F. høje. Altertavlen (Saulus uden for Damaskus) er malet af H. Siegumfeldt, Rammen skaaren efter Tegn. af Bygningsinspektør H. Kampmann. Prædikestolen er af Egetræ, prydet med Paulus og de 4 Evangelister (skænket af Enkefru Lisbjærg), Døbefonten af Granit; Orgelet er anskaffet af Kirken, med Bidrag af Sognebeboerne. Kirken opvarmes ved et Kalorifer Varmeapparat (skænk, af Etatsr. Meulengracht). Grunden til Kirken er skænket af Etatsr. M. P. Bruun. Kirken, der har kostet godt 100,000 Kr., er opf. dels ved Tilskud fra Stat og Kommune, dels ved frivillige Bidrag. Den restaureredes indvendig 1901, ved hvilken Lejlighed den flk et Pulpitur i den østl. Side, ligesom det tilsvarende oprindelige mod V.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst. Dens Gæld var Juni 1901 4525 Kr. Præsteboligen, Marselisborg Allé, er opført paa en af P. Ingerslev skænket Grund.

En fjerde Sognekirke, hvortil Kommunen har skænket Grunden, skal opføres efter Tegn. af H. Kampmann paa Højderne bag Knudrisbakke ved Kommunehospitalet.

Hospitalskirken, se under Hospitalet S. 21.

Valgmenighedskirken (Anneks til Bering, Koldt Sogn), Nørre Allé, indviet er opf. af røde Mursten i gotisk Stil med Kamgavle efter Tegn. af Arkit. S. F. Kühnel og bestaar af Skib og Kor.

Missionshuset Eben-Ezer, i Forstaden Frederiksbjærg, Dybbølgade, tilhørende „Kristelig Forening for indre Mission“, er indviet 5/9 1877 og opf. af Beton (60 F. langt, 30 F. bredt) med stor Kamgavl ud til Gaden og hvælv. Loft. — Paa Christiansbjærg er der ved privat Initiativ med Tilskud (500 Kr.) af Kommunen opført et Bedehus.

Romersk-katolsk Kirke, Ryesgade, er opf. 1879-80 i gotisk Stil af røde Mursten paa høj Granitsokkel efter Tegn. af Arkit. Frantz Schmitz (Arkit. ved Køllns Domkirke, Arbejdet ledet af Arkit. S. Petersen) og bestaar af Skib og Kor, mod V., samt et omtr. 170 F. højt Taarn med ottekantet, kobberdækket Spir, mod Ø.; det danner Gavlpartiet ud til Gaden. Kirkens Længde er 120, Bredden 54 F. I Taarnets Østside fører en Sandstensportal ind til Vaabenhuset under Taarnet. Skibet bestaar af et Midtskib, 25 Al. højt, og to lavere Sideskibe, alle hvælvede; Højkirkens Mure hvile paa Sandstenssøjler med rigt udstyrede Kapitæler. Kirken er smykket med Glasmalerier, nogle med Fremstillinger af Danmarks Hist., og med et Galleri af Sandstensstatuer og Relieffer langs Midtskibets Vægge. Smukke Altre i udsk. Egetræ. Kirken er dekoreret i 1898. Den har kostet omtr. 120,000 Kr. Ved Kirken findes Præstebolig og Skole.

Katolsk-apostolisk Kirke, Frederiks Allé, er opf. 1893.

Biskoppelig Metodistkapel „Betel“ er indrettet i en Ejendom i Fiskergade.

Byen har to Kirkegaarde. Den gamle (søndre) Kirkegaard, ved Frederiksport og Frederiks Allé, omtr. 7 1/2 Td. Ld., er indviet 2/11 1818, flere Gange udvidet. Den benyttes endnu (indtil 1926) af dem, der have Gravsteder, men skal efterhaanden omdannes til Park; paa Kirkegaarden findes et Ligkapel, opf. ved Midten af 19. Aarh. Den ny (nordre) Kirkegaard, oven for Knudrisbakke, indviet 9/10 1876, oprindl. 9 Td. Ld., udvidet 1890, 92, 96 og 1900, er nu omtr. 21 1/2 Td. Ld. Paa Kirkegaarden et stort Ligkapel med Korsfløje, opf. 1879 i gotisk Stil (Arkitekt: V. Puck), og ved Indgangen Mindesmærker for Indenrigsminister H. P. Ingerslev til Marselisborg, † 1896, en 7-8 Al. høj Granitsøjle efter Tegn. af V. Dahlerup, med Portrætmedaillon af H. A. F. Hammeleff, afsløret 2/11 1897, og for Oberst E. M. Dalgas, † 1894, stor raa Granitsten. — Den mosaiske Kirkegaard, ved Frederiks Allé, over for den gamle Kirkegaard, omtr. 1/14 Td. Ld., blev 1827 overladt til den mosaiske Menighed.

Raadhuset, Hj. af Domkirkeplads og Mejlgade, to Stokv. med Kælder og et fremspringende Midtparti, er opf. 1857 for 58,000 Rd. af Købstaden og Amtskommunen, der eje Halvdelen hver. Det er bygget af røde Mursten med hvide Baand i Renæssancestil efter Tegning af Bygningsinspektør C. G. F. Thielemann. Det indeholder en større Sal, Lokaler for Byraadet, Aarhus’ Amtsraad, Bytinget og de to Herredsting, Politistation, Arrestforvarerbolig og Plads til 28 Arrestanter. Over Indgangen staar: „Med Lov skal man Land bygge“.

Et Ting- og Arresthus skal efter Overenskomst mellem By og Amtsraad opføres (tænkes begyndt 1902) paa en Grund mellem Biblioteksgade, Christiansgade og Vester Allé. Bygningen skal opføres for Købstadens Regning, men Amtskommunen bliver Lodtager i den i Forhold til det Beløb, hvortil dens Andel i det ældre Raadhus (der overtages af Købstaden) er vurderet. Bygningen skal foruden Arresthus (Arrestforvarerbolig, 63 Celler, Sygestue m. m.) indeholde Lokaler for Amtsraadet, Bytinget og de to Herredsting samt for Forligskommissionen for Amtets 1. Forligskreds.

Katedralskolen, Domkirkeplads, to Stokv. af Mursten, er opf. paa samme Grund som den gamle Skolebygning, der maatte nedrives 1762 paa Grund af Brøstfældighed, og indviedes Marts 1766; 2. Stokv. er dog opf. 1847-49 (paa Grund af Krigen og den fjendtlige Okkupation maatte Arbejdet flere Gange standses). I Frontespicen staa Fr. VII’s Navnetræk, omgivet af Emblemer, og flg. Ord af Ovid: „Nil non mortale tenemus pectoris exceptis ingeniique bonis“ (forgængeligt er alt, hvad vi eje, undtagen Hjærtets og Aandens Fortrin); over Døren staar: 1848. N. for Bygningen ligger Rektorboligen, to Stokv., opf. 1865 (Bygningsinspektør Walther). Ø. for Skolebygningen ligger et Gymnastikhus, sammenbygget med Pedelboligen, samt en Bygning til de fysiske og naturhistoriske Samlinger. Selve Skolebygningen indeholder 10 Klasseværelser samt en Festsal, hvori et fortrinligt Billede af Ole Worm, malet af Karel v. Mander. Det over 60,000 Bd. store Bibliotek, der er dannet ved Sammenslutning af Skolebiblioteket og „Aarhus Stiftsbibliotek“, og som 1894 blev betydeligt forøget ved Indlemmelsen af „den Regenburgske Samling“, omtr. 25,000 Bd., som skænkedes af Stiftamtmd. Th. A. J. Regenburg, † 1895, har hidtil haft sin Plads paa Skolebygningens Loft, men flyttes nu til Dels til Statsbiblioteket (se S. 18). Efter Flytningen er Skolebiblioteket altsaa stærkt formindsket. Skolen omfatter ogsaa en Realskole. Skolen har for Tiden 1 Rektor, 4 Overlærere og 9 Adjunkter. Der var 1/8 1901 116 Elever (deraf 36 i Realklasserne). (Om Skolen se E. G. Tauber, Historia scholæ cathedralis Arhusiensis etc., Arhusiæ MDCCCXVII, og Skoleprogr. 1850. Se ogsaa H. H. Blache, Skoleprogr. 1836-37 og 1840, og i Hist. Tidsskr. 4. R. III, S. 22 flg.). Det har i de sidste Aar været paa Tale at opføre en ny Skolebygning, eller ogsaa foretage omfattende Forandringer af den ældre.

Det kommunale Skolevæsen omfatter 2 Betalingsskoler og 4 Friskoler. Betalingsskolerne ere: Borger-Drengeskolen, Ny Munkegade, opf. 1890 (Arkitekt: S. F. Kühnel) af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder; den har 14 Klasser, delte i to parallelt løbende Rækker, og 1/8 1901 418 Elever. Borger-Pigeskolen, Vester-Allé, opf. 1899-1900 (Arkit.: C. Harild) af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder; den har som Drengeskolen Plads til 14 Klasser, hvoraf 11 ere tagne i Brug, og 1/8 1901 342 Elever. De 4 Friskoler ere: Nordre Byskole, Paradisgade, opf. 1862 af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder; den har en Drenge- og en Pigeafdeling, 31 Klasser og x/s 1901 986 Elever. Nørrebros Byskole, ved Randersvej, opf. 1892-93 (Arkit.: H. V. Ahlmann) af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder; den har ligeledes en Drenge- og en Pigeafdeling, 46 Klasser (18 Klasseværelser) og 1463 Elever; til den sidste Skole slutter sig en Filial paa Christiansbjærg, opf. 1898 (Arkit.: H. Kampmann) af røde Mursten i 1 Stokv.; den har 4 Klasser, der søges af Børn indtil 10 Aars Alderen (79 Elever). Søndre Drengeskole, Valdemarsgade, opf. 1879 (Arkit.: V. Puck) af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder; den har 34 Klasser (16 Klassevær.) og 1078 Elever. Søndre Pigeskole, Frederiks Allé, opf. 1883-84 (Arkit.: C. Lange) af gule Mursten i 2 Stokv. med Kælder; den har 35 Klasser (16 Klassevær.) og 1145 Elever. Til hver af Kommunens Skoler hører et Gymnastikhus, og til deres Brug er der 2 Bade- og Svømmeanstalter, en N. og en S. for Byen, samt 2 Legepladser, paa Marselisborg Mark og paa Galgebakken. Ved Kommunens Skoler var der 1/8 1901 ansat en af Byraad et valgt Skoleinspektør, 6 Overlærere, 46 Lærere og 64 Lærerinder (af hvilke sidste 4 alene undervise i Haandgerning), endvidere 4 Gymnastiklærere og 2 Gymnastiklærerinder. Elevernes Antal var 1/8 1901 i det hele 5511.

Af Privatskoler er der 28, af hvilke 4 have Ret til at afholde Realafgangseksamen, nemlig Aarhus private Realskole (Fengers), Nørrebrogade, A. Kirkegaards Real- og højere Pigeskole (for Drenge og Piger), Ny Grønnegade, Frk. E. Schmidts Pigeskole, Nørre Allé, og Fru A. Laursens Pige- og Drengeskole, Søndergade. Desuden er der Marselisborg Kost- og Latinskole, opr. 1899 i Forbindelse med Marselisborgs Hovedbygning (1/1 1901: 138 Elever). Af de øvrige Privatskoler ere 7 for Børn under 9 Aar. Endvidere er der en romersk-katolsk Skole (se S. 13), der har omtr. 64 Elever. I alt fandtes der i Aarhus 1/1 1901 7454 skolesøgende Børn, hvoraf 5138 undervistes i Kommunens og 2175 i Privatskoler, Resten i Katedralskolen og i Hjemmet.

Af andre Undervisningsanstalter nævnes: Teknisk Skole, Hj. af Munkegade og Nørre Allé, opf. 1883-84 (Arkit.: P. Schmidt) af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder. Bygningen, til hvilken Kommunen har skænket Grunden, har kostet omtr. 143,000 Kr., hvoraf Staten har givet 30,000 Kr. Skolen er delt i 3 Afdelinger: en Aftenskole, en Dagskole og et Maskinistkursus; i Vinteren 1900-1901 har den været besøgt af omtr. 1500 Elever (42 Lærere). Begyndelsen til Skolen er den 1828 oprettede „Prins Ferdinands Tegneskole“. En Filial tænkes opf. i den nærmeste Fremtid i det nye Marselisborgkvarter; Kommunen har skænket Grunden. Jyllands statskontrollerede Handelsakademi, Vestergade, er opr. 1889; det faar Tilskud fra Stat, Kommune og Aarhus’ Handelsforening (9 Lærere, 69 Elever). Desuden er der i Vinterhalvaaret 3 Aftenskoler for Handelslærlinge, nemlig Aarhus’ Handelsforenings, Handels- og Kontoristforeningens og Handelsforeningens af 1887; de benytte alle Kommuneskolernes Lokaler. En jydsk Handelshøjskole, til hvilken Byens Handelsstand har givet Tilskud, medens Kommunen har skænket Grund, skal oprettes i Marselisborgkvarteret lige bag St. Pauls Kirke.

Aarhus Museum, Hj. af Vester Allé og Museumsgade, er opf. 1876-77 efter Tegn. af Bygningsinspektør Walther paa en af Mølleejer A. Weis skænket Grund for omtr. 65,000 Kr. ved Tilskud fra Stat, Kommune og flere offtl. Institutioner samt ved private Bidrag, udvidet 1891 efter Tegn. af Etatsr. V. Dahlerup med to Sidefløje for omtr. 58,000 Kr. Hovedbygningen er i to Stokv. (pudset), Sidefløjene i 1 Stokv. af gule Mursten. Museet er delt i en historisk Afdeling og en Kunstafdeling. Den historiske Afdeling (stiftet 29/1 1861; først havde den Plads paa Raadhuset), i Sidefløjen til højre, indeholder Oldsagssaml., Samlinger fra Middelalder og nyere Tid samt en Mønt- og Medaillesaml. I Runesalen staa 6 Runesten: 1) Brudstykke, paa Ole Worms Tid funden i Klostergaarden ved Frue Kirke, senere forsvunden, atter funden ved Aarhus Havn 1866 (først opstillet ved Raadhuset), med (ufuldstændig) Indskrift: „Ulv (?) teksle rejste denne Sten efter Aamunde, sin Fælle (Søn), som døde ved Hedeby“; 2) funden 1850 i Aarhus Mølle, med Indskr.: „Gunulv og Ogøt og Aslak og Rolv rejste denne Sten efter deres Fælle Full, som døde østpaa paa Havet, da Kongerne kæmpede med hinanden“; 3) funden 1866 ved Frue Kirke (først opstillet i Katedralskolens Gaard), med Indskr.: „Ketel rejste denne Sten efter sin Fader Inge“; 4) Brudstykke, funden 1847 ved Katedralskolens Ombygning, senere opstillet ved Raadhuset, med Indskr.: „Asger, Bjør . . . Stener . . . “; 5) Hørningstenen, funden 1849 i Hørning Sogn, Hjelmslev Hrd., med Indskr.: „Toke Smed rejste Sten efter Torgisl Gudmundsøn, som gav ham Kuld og Frelse“; 6) Vejlbystenen, funden i Vejlby Sogn, Hasle Hrd., forsvunden, men genfunden i 1859 i Aarhus Havn, med Indskr.: „Thjuðkel rejste denne Sten efter sin Maag Toke“. (Om Runestenene se Wimmer, D. Runemindesm. I S. 121 og 125 flg. og II S. 184, 187, 259 og 279 flg.). Kunstafdelingen bestaar af 270 Gibsafstøbninger (i Sidefløjen til venstre og Hovedbygningens 1. Etage) og Malerier af danske Kunstnere (2. Etage), omtr. 105 Numre, samt en Samling Fotografier, Raderinger og Heliogravurer. Hver Afdeling har sin særlige Bestyrelse. Museet er en selvstændig Stiftelse, der ejer sig selv. Bygningen er assureret for 118,000, den hist. Afd. for 30,000 og Kunstafd. for 155,000 Kr.

Statsbiblioteket, ved Vester Allé og Louisegade, er opf. 1898-1901 af Staten for omtr. 1/4 Mill. Kr. ved Bygningsinspektør H. Kampmann. Bygningen, der ligger paa et mod Aaen stærkt skraanende Terræn, er bygget af røde Mursten og Sandsten paa Granitsokkel i eet Stokv. med Kælder, der mod N. V. paa Skraaningen fremtræder som Stue, og danner en stor Firkant. Den indeholder: i Midten en stor Læsesal paa 3 Hvælvingsfag med Ovenlys, og Vægreoler i 2 Etager med omløbende Galleri; omkring Læsesalen ligge Bogrummene, inddelte i flere Etager med indskudte Jærnristegulve. Desuden er der særlige Rum til Bibliotekaren, Assistenterne, Kort- og Visesamlingen, Udlaan og Garderobe samt Vestibule. Tagetagen er indrettet til Avismagasin. To elektriske Elevatorer til Transport af Bøger forbinde de forskellige Etager. Der er indlagt elektrisk Lys, saa at Biblioteket ogsaa kan benyttes om Aftenen. Endvidere er der Bolig for Kustoden. Fyrkælderen ligger adskilt fra Bygningen og opvarmer den ved et Varmeapparat (Ingeniør Ramsing). Paa den omtrent 1 Td. Ld. store Grund er der Plads til en Udvidelse med to Sidefløje, der hver kan rumme det samme som den nuværende Bygning. — Biblioteket dannes paa Grundlag af det store kgl. Biblioteks Dubletsamling af den danske Litteratur, omtr. 150,000 Bd. Hertil kommer „den Regenburgske Samling„, „Aarhus Stiftsbibliotek“ (der, før det flyttedes til Skolen, havde Plads i Museet og tidligere i Domkirkens nordøstl. Kapel) og en Del af Katedralskolens Bibliotek (se S. 14) samt de af Staten købte to Bogsamlinger: Gehejmekonferensr. Wegeners (omtr. 40,000 Bd.) og det Vahlske Missionsbibliotek. Biblioteket bliver særlig rigt paa hist. Værker, navnlig vedr. Danmarks og Hertugdømmernes Historie. Ved Biblioteket er ansat en Bibliotekar og 2 Assistenter.

Af andre Biblioteker nævnes: Aarhus Landboforenings Bibl., omtr. 3000 Bd., Garnisonens Officersbibl. (i Klubben Polyhymnia), omtr. 12,000 Bd., og det 1868 stift. Folkebibl. (i Borger-Pigeskolen), c. 4000 Bd.

Aarhus Teater, Bispetorvet, er opf. 1898-1900 (aabnet 15/9 1900) paa en til Dels af Kommunen skænket Grund efter Tegn. af Bygningsinspektør Kampmann. Bygningen, der er opført for omtrent 650,000 Kr., hvoraf en større Del er Aktiekapital, er en monumental Murstensbygning; i Frontespicen over det fremspringende Midtparti findes en Holbergsscene efter Tegning af Prof. Hans Tegner, udf. i Keramik; den rige Dekoration baade ind- og udvendig er i øvrigt udf. af Maleren Hansen-Rejstrup. Teatret har 1050 Pladser. De første Teaterforestillinger i Byen gaves, saa vidt bekendt, i en Sal i Løveapotekets 2. Etage („Apotekerens Loft“). Klubben Polyhymnia, stift. 1815, opførte kort efter det første egentlige Teater (aabnet 1816), i Kannikegade, ombygget og udvidet 1853 og 1890 (se E. Dam, Aarh. Løveapotek, S. 60 flg.). Dette er nu købt af Staten, som vil opføre en Post- og Telegrafbygning der (se S. 23).

Den nuv. Bispegaard, indrettet i en ældre Ejendom i Fredensgade, har afløst den ældre Bispegaard (se S. 39), en Bygning i 2 Stokv. af

Grundmur, der laa S. for Domkirken paa Bispetorvet (hvor nu Teatret ligger),

og som 1882 købtes af Kommunen for 85,000 Kr. til Anlæg af Torvet og derefter blev nedbrudt. Stiftsprovstegaarden, N. for Domkirken bag en Have, er opf. 1858 (Arkit.: Bygningsinspektør Thielemann), paa samme Plads som den af Stiftsprovst F. Nannestad i 18. Aarh. opførte Gaard.

Aarhus Hospital er opstaaet af Byens gamle Sortebrødrekloster (se S. 37), idet Chr. III 12/11 1541 forordnede, at „Sortebrødreklosteret i A. med hvad Huse, Bygning, Abildgaard, som findes norden og vesten St. Nicolai Kirke (ɔ: den nuv. Vor Frue Kirke), og desligeste det Vandløb, som kommer der igennem Muren fra St. Karens Gaard, med alt andet af Klosterets Gaarde og Haverum i sin Længde og Bredde, som det nu er forefundet“, skulde indrettes til et alm. Hospital for syge og fattige; til dette henlagdes ved samme Res. alt Gods, Rente og Rettighed, der hørte til de to Helligaandshuse i Randers og Horsens, dog saaledes at Lemmerne herfra skulde overføres til Aarhus Hospital og underholdes der. Dette er den første Fundats for Hospitalet; men det synes, at Sortebrødreklosteret allerede en lille Tid forinden har huset fattige og syge; 15/5 1541 bestemtes nemlig, at den Ydelse af Korn („Spitalhavre“ eller „Plovkorn“), som forhen paahvilede Bønderne fra Ning, Hjelmslev, Sabro, Hasle, Framlev, Gjern og Hovlbjærg Hrdr. til Aarhus St. Karens Gaard, fremtidig skulde ydes i Sortebrødreklosteret og anvendes til de fattiges og syges Nytte. I de flg. Aar blev Hospitalet paa forskellig Maade beriget. Chr. III skænkede det 1542 sin Tredjepart af Korn- og Kvægtienden af Vejlby, Egaa, Lisbjærg og Brabrand Sogne, og s. Aar fik det Ejendomsbrev paa et Stenhus i Horsens, der havde været Sygehus ved Byens St. Hans Kloster; 1560 flk Hospitalsforstanderen Følgebrev til de Bønder, der før havde hørt til Aarhus St. Karens Gaard; 1562 henlagdes Grenaa Hospital til det (se IV S. 977), og 1575 skænkede Fr. II det Kronens Part af Rug- og Bygtienden af Vejlby, Søften, Grundfør, Holme, Tranbjærg, Koldt og Viby Sogne, endvidere en Gaard Mollerupgd. og 100 Tiendelam fra Aarhusgd. Et Skaar i sine Indtægter havde det dog lidt paa den Tid, idet Helligaandshusene i Randers og Horsens henh. 1558 og 1560 atter vare blevne oprettede til selvstændige Stiftelser og havde faaet det væsentligste af det Gods tilbage, med hvilket de 1541 vare blevne henlagte til Aarhus Hospital. Ligeledes led det Tab ved Krigene i 17. Aarh., og i Slutn. af 18. Aarh. maatte det under uheldige Konjunkturer sælge det bedste af sit Bøndergods. Aar 1719 angives dets Indtægter at hidrøre fra 320 Td. Hrtk. Bøndergods, 6 Sognes Kongetiende af Rug og Byg samt Konge-Kvægtienden af 12 Sogne og en By; først solgtes Viby Kongetiende, 1781 Søftens og Grundførs, 1802 Koldts. I en Forestilling til Kongen Aar 1705 hedder det, at Hospitalet kun aarl. kunde underholde 27-28 Lemmer; 1778 udgjorde Lemmernes Antal 61, omtr. Halvdelen i Hospitalet og Halvdelen i Hjemmet; heraf fik nogle 2 Mk. og andre 1 Mk. Cour. ugtl. i Understøttelse. Hospitalet fik en ny Fundats af 26/2 1651. Efter den nu gældende Fund. af 7/7 1856 er Lemmernes Antal fastsat til 28 (12 mandl. og 16 kvdl.) af Aarhus Stift, som nyde Husly, Varme, Lys, Vask, Klæder og Underhold, Sygeforplejning, Lægehjælp og Medicin. Besidderen af Grevsk. Frijsenborg har Ret til at belægge 2 Pladser. Den med Hospitalet forbundne Daareindretning nedlagdes 1862. Ved Fundatstillæg af 22/4 1879 oprettedes en egen Afdeling for 20 Pensionærer af den dannede Middelstand, fortrinsvis Piger, Enker eller forladte Koner, der faa Bolig, Lys, Varme, Vask, Brændsel til Madlavning og 3,50 Kr. ugtl.; samtidig fik Lemmerne 3,50 Kr. ugtl. i Stedet for Kosten (ved Res. af 9/12 1900 forhøjet til 4 Kr.). Hospitalets Kapital var 1/5 1900 493,651 Kr., hvorhos det oppebærer Kongetienden af Vejlby, Tranbjærg og Holme Sogne med 53 5/8 Td. Rug og 116 5/8 Td. Byg og i Afgifter af faste Ejendomme, der ere frasolgte, 3 Td. Rug, 245 Td. Byg og 4 Td. Havre, endvidere i Plovhavreafgift 181 3/8 Td. Havre efter Kapitelstakst og 192 1/2 Td. med 1,33 Kr. pr. Td.; desuden ejer det Jordlodder paa Aarhus Mark af omtr. 2 Td. Hrtk. Hospitalet er brandforsikret for 81,000 Kr. Det bestyres under Stiftsøvrighedens Direktion og Domkirkens Sognepræsts, Borgmesterens og Byfogdens Inspektion af en Forstander.

Sognepræsten ved Vor Frue Kirke er fra 1845 Præst ved Hospitalet (indtil 1642 og 1690-1845 var Kapellanen ved Vor Frue Kirke tillige Præst ved Hospitalet; 1642-90 havde det egen Præst).

Bygningen er endnu delvis en Rest af det gamle Kloster og minder i øvrigt ved sit Plananlæg derom. Den blev 1878-79 underkastet en gennemgribende Restauration (Arkitekt: N. P. C. Holsøe), der kostede omtr. 100,000 Kr. Den bestaar af 3 sammenhængende Fløje og støder mod S. op til Vor Frue Kirke, saa at den sammen med denne omslutter en firkantet Gaard, den gamle Fratergaard. Den østl. Fløj, 2 Stokv. med Kælder, er opf. 1878 paa en ældre enetages (indtil Slutn. af 18. Aarh. toetages) Plads i gotisk Stil af røde Mursten og med blindingsprydede Kamgavle; heri bo de 20 Pensionærer. Nordfløjen har en Portgennemgang; Partiet Øst for denne er i 1 Stokv. (2. Stokv. nedbrudt i Slutningen af 18. Aarh.), Partiet mod V. i 2 Stokv.; Ydermurene ere væsentl. fra Klostertiden, af røde Munkesten i Munkeskifte; i det vestlige Parti findes et Rum med 4 spidsbuede Hvælvinger; Fløjen indeholder bl. a. Kontorer og Økonomilejlighed. Den vestl. Fløj, i 2 Stokv., er ligeledes fra Klostertiden, af røde Munkesten i Munkeskifte og med blindingsprydet Kamgavl; i nederste Stokværk findes et Par dels med Kryds-, dels med Tøndehvælvinger overdækkede mindre Rum samt et større (Refektoriet?), der har hele Fløjens Bredde og er dækket med 6 spidsbuede Krydshvælvinger i to Rækker, der i Midten løbe af paa to smukke Granitsøjler med rigt udhugget Fod og Kapitæl. Dette Rum blev ved sidste Restauration indrettet til Kirke (før i Østfløjens Nordende), medens Fløjen i øvrigt afgiver Beboelse for Lemmerne. I ældre Tid, indtil Slutn. af 18. Aarh., har denne Fløj været Forstanderbolig; senere blev den benyttet til Spindeskole for Fattigvæsenet og Bolig for Fattigskolens Lærer, fra omtr. 1820 til 1870 til udvidet Bolig og Arbejdsanstalt for de under Fattigvæsenet hørende Personer. En interessant Rest fra Klostertiden er endelig det op til Vor Frue Kirkes Nordside stødende Stykke af Munkegangen, der vistnok oprindl. har strakt sig langs Indersiden af alle Fløjene; det bevarede Stykke indeholder 4 spidsbuede Krydshvælvinger (se Studierejser af Kunstakad. Elever, II Pl. 4). I Kirken er Inventariet væsentlig nyt. Altertavlen er et forgyldt Krucifiks; udsk. Prædikestol; Kalk fra 1557, ifl. Indskr. bekostet af Anne Krestensdatter, medens Jacob Klejnsmed var Hospitalsforstander.

Kommunehospitalet, ved Randers Landevej og Nørre Boulevard, er opf. 1892-93 af Kommunen for 511,162 Kr. efter Tegn. af Arkitekt Th. Arboe. Det store Bygningskompleks indtager omtr. 5 1/2 Td. Ld., hvoraf omtr. 3 er Park. Foruden Hovedbygningen, i to Stokv. med Kælder, er der to Epidemibygninger, ligeledes i to Stokv., til Difteritis-, Tyfus- og Skarlagenspatienter, Økonomibygn., Vadskeri- og Desinfektionsbygn., Inspektør- og Lægebolig. Hospitalet har i det hele Plads til 208 Patienter, deraf 98 paa Epidemiafdelingen. Hospitalet optager fortrinsvis syge fra Aarhus Kommune; sindssyge optages til midlertidig Behandling.

Amtssygehuset, paa Frederiksbjærg ved Godthaabsgade, er opf. 1880-82 af Aarhus Amt for 210,000 Kr.; en særlig Epidemibygning er opf. 1888-89 (Arkitekt for begge: Th. Arboe). Bygningerne ere af røde Mursten. Der er Plads til 90 Patienter, deraf 32 i Epidemibygningen.

Kolera- og Epidemihospitalet, Ny Munkegade, er opf. af Købstaden 1874 (Amtskommunen har dog Medbenyttelsesret) for omtr. 25,000 Kr. og bestaar af nogle hvide, 1 Stokv. høje Huse. Det har Plads til 32 Patienter (det skal i en nær Fremtid flyttes ud paa Marselisborg Mark).

Garnisonssygehuset, Valdemarsgade, er opf. 1877 af Kommunen for omtr. 110,000 Kr. (Arkitekt: C. Lange); det har 100 Senge.

Fattig- og Forsørgelsesanstalten, Vester-Allé (bygget paa det Sted, hvor før den af Christen Jensen Basballe, † 1687, oprettede Stiftelse laa), er opf. 1869-70 (Bygningsinspektør Walther) for omtr. 90,000 Kr., udvidet 1884 (for omtr. 41,200 Kr.). Det er et firfløjet Bygningskompleks, opf. af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder og har en Sygeafdeling paa 38 Senge. Anstalten har i det hele Plads til 200 à 250 Lemmer; om Sommeren er Belægningen omtr. 140, om Vinteren indtil 220. Under Fattigvæsenet sortere ogsaa 4 Friboliger for Enker, Klostergade, Graven, Møllestien og Rosensgade; til Friboligen i Graven er der føjet en Bagbygning, der benyttes til Alderdomsforsørgelse. Ligeledes høre under Kommunen en Del Fattighaver, i Møllevangen, der gratis udlaanes til fattige Familier.

Hovedbanegaarden, tillige Udgangspunkt for Hads-Ning Banen, for Enden af Ryesgade, er opf. 1862, udvidet og ombygget i Renæssancestil 1884 (Arkit.: Arboe og Oberst Thulstrup). Der er Forbindelsesspor mellem Stationen og Havnen (Dampskibene) samt Østbanegaarden, mod N. i Byen ved Mejlgades Port, opf. 1877, Udgangspunkt for Aarhus-Ryomgaard Banen. I Mølleengen nær ved Museet er Hammel Banegaard, opf. 1901 (Arkitekt: Wenck), Udgangspunkt for den snart færdige Aarhus-Hammel Bane. I Nærheden skal den nye Godsbanegaard ligge.

Gasværket, mod Ø. i Byen nær ved Kysten, ved Grønland, er anlagt 1853-54 af det engelsk-danske Gaskompagni og overtoges af Kommunen 1/1 1880, flere Gange udvidet, navnlig 1899 ved Opførelsen af et Vandgasværk. Aar 1900 produceredes af Kulgas 103,810,300 og af Vandgas 152,352,400 Kbfd. Gaderne belyses med omtr. 1000 Lygter, hvortil der medgaar over 9 Mill. Kbfd. Gas. Søndergade og Ryesgade samt de 4 centrale Torve oplyses ved elektrisk Belysning. Elektricitetsværket, ved Gasværket, er anlagt 1900 af Kommunen (aabnet 15/9) for over 600,000 Kr.

Vandværket, mod V. i Byen mellem Aaen og Silkeborg Landevej, er anlagt af Kommunen 1871-72 for omtr. 201,000 Rd. (udvidet 1886) som et Damptryk-Vandværk. Det kan filtrere indtil 60,000 Td. Aavand i Døgnet. Aar 1900 var det gnmstl. Forbrug pr. Døgn 48,264 Td. (størst Forbrug 14/6: 68,120 Td.). Under Udførelse er en 33 Tommers Ledning fra artesiske Boringer 1 Mil V. for Byen, alene til Forsyning med Kildevand.

Posthuset, lejet Lokale, ligger paa Fredenstorv. Telegrafstationen med Statstelefonstationen (ligeledes lejet Lokale i Borgmestergaarden) paa Mejlgade. En ny Post- og Telegrafbygning (Kampmann) skal opføres paa Bispetorvet (se S. 18), efter at Staten 1900 har købt den gamle Teaterbygning og nogle tilstødende Ejendomme.

Toldkammerbygningen, ved Havnen, er opf. af Staten 1897 for omtr. 370,000 Kr. efter Tegning af Bygningsinspektør H. Kampmann. Det er en monumental, rigt udstyret Bygning, opført af røde Mursten paa Granitsokkel, paa et trekantet Areal, hvis Spids med Hovedfaçaden vender ud mod Havnen. Façaden bestaar af et bredt, firkantet Taarn, flankeret af to låve, ottekantede Taarnbygninger; fra Hovedfaçaden udgaa langs Trekantens Sider to Fløje med Vejerbod, Kontorer osv., medens Forbindelsesbygningen er anvendt til Pakhuse; 1. Stokv. er helt igennem Frilager. Ved Havnen ligge endnu de tre ældre Toldbodbygninger som et Vidnesbyrd om Havneforholdenes raske Udvikling. Den ældste, der ligger ved