Aarhus Købstad

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Følgende beskrivelse af Aalborg Købstad er fra Trap Danmark 3 udgave.

Aarhus Købstad, den næststørste By i Landet (naar Handelspladsen Frederiksberg regnes med til Kbh.), ligger dels i Hasle, dels i Ning Herred under 56° 9′ 25,72″ n. Br. og 2° 21′ 58,30″ v. L. for Kbh. (beregn, for Domkirkens Taarnspids). Den ligger smukt ved Aarhus Bugt i en Dal ved Mundingen („Mindet“) af Aarhus Aa eller Mølleaa, der kommer fra Brabrand Sø, gennemstrømmer Dalen og deler Byen i to omtrent lige store Dele, en nordl. og en sydl., forbundne ved 8 offtl. Broer (foruden flere private Gangbroer). Mod N. og S. begrænses Dalen af store, til Dels skovklædte Bakker (henholdsvis Ris Skov og Marselisborg Skove), hvorfra der er vide Udsigter over Bugten og Landet ved Kalø Vig, Mols og Helgenæs. Af Højdepunkter mærkes mod N. Galgebakke, 117 F., 37 M., og Knudrisbakke, højeste Punkt 60 F., 19 M. Den gamle By selv ligger lavt paa et nogenlunde jævnt Terræn, skraanende ned til Aaen fra begge Sider; ved Frederiksport er der 51,9 F., 16,3 M., paa Torvet V. for Domkirken 12,9 F., ved Toldkammeret 6,19 F. De nye Kvarterer mod N. og S. ligge højere, til Dels op ad Bakkerne. Aarhus ligger omtr. 5 1/4 Mil N. Ø. for Horsens, 3 Mil N. Ø. for Skanderborg, 4 1/2 Mil S. S. Ø. for Randers og 8 Mil S. Ø. for Viborg (ad Jærnbanen resp. 6,9 Mil, 52 Km., 3 Mil, 23 Km., 7,83 Mil, 59 Km. og 11,4 Mil, 86 Km.) samt omtr. 21 Mil V. N. V. for Kbh. Byens største Udstrækning fra N. til S. er omtr. 1/2 Mil, fra Ø. til V. omtr. 1/4 Mil. Af Hovedaarerne i den gml. By nævnes fra S. til N.: Ryesgade, der fører fra Banegaarden og fortsættes i Søndergade over den ret imponerende St. Klemensbro (se S. 28) til Store Torv (det Strøg af Byen, der har det mest storstadsagtige Præg), og den dermed nogenlunde paralleltløbende Frederiks Allé og Frederiksgade, der mod S. fører til Landevejen til Skanderborg og mod N. gennem Immervad munder ud i Lille Torv. En tredje Hovedaare fra S. til N. gaar nær Kysten: Hads Herreds Vej, Spanien og Dynkarken, der mod S. udmunder i Landevejen til Odder og mod N. paa den anden Side Aaen fortsættes i Skolegade og Mejlgade, der løber ud i Landevejen til Grenaa. Af andre Gader N. for de nævnte Torve nævnes Guldsmedgade samt Volden og Studsgade, der fører ud til Nørrebrogade, som udmunder i Landevejen til Randers. Af Hovedgader i øst-vestl. Retning nævnes Sønder Allé og dens Fortsættelse Vester Allé, der fører til Kvægtorvet, hvorfra Vesterbrogade gaar videre til Landevejene til Viborg og Silkeborg; ligeledes Østergade (med Fortsættelsen Mørkegade og Louisegade) og Vestergade (Forts. Møllegade), der udmunde i Vester Allé. Et karakteristisk Gadeparti er Aagade, der et Stykke gaar langs med Aaens Nordbred, og Fiskergade, som gaar noget S. for Aaen; over de to Gader fører den ovennævnte St. Klemens Højbro. I den ældre Del af Byen ere Gaderne for en Del krogede og undertiden ret snævre; i de nyere Kvarterer mod N. (Kirstinebjærgkvarteret, Trøjborgkvarteret), V. (Bispetoften, Mølleengen) og S. (Frederiksbjærg, der ved to Jærnbroer over Jærnbanens Terræn forbindes med den ældre Bydel) ere de lige og brede. En stor Udvidelse forestaar i det nyerhvervede „Marselisborgkvarter“, til hvis Bebyggelse der foreligger Forslag (H. Kampmann og Ambt). Af ældre Bindingsværksbygninger er der bevaret en Del; Fortidens hærgende Ildebrande og Nutidens Krav have dog faaet mange til at forsvinde. Byen har i det hele et nymodens Præg med mange store og smukke Bygninger. I sidste Halvdel af 19. Aarh., navnlig i de sidste Aartier, er Aarhus gaaet mægtigt frem og har udvidet sig. Saaledes indlemmedes fra 1/1 1874 (kgl. Res. af 29/5 1873) en Del af Viby Sogn, den nuv. Forstad Frederiksbjærg, omtr. 88 Td. Ld., mellem Byens Sydgrænse og Hovedgaarden Marselisborgs Hovedparcel (ved Approb. af 20/3 1875 indlemmedes nogle Arealer af Jorderne under Bygrænsen); det tidligere Landdistrikt, „Aarhus Mølledistrikt“, indlemmedes 1886 (minist. Kundgør. af 23/11), og 1896 erhvervede Kommunen Marselisborg Gods for omtr. 1,200,000 Kr., omtr. 1250 Td. Ld., hvoraf c. 900 Td. Ld. indlemmedes fra 1/1 1899 (kgl. Resol. 7/12 1898).

Byens Købstadsgrund udgjorde 1901 omtr. 382 Td. Ld., Markjorderne 2780 Td. Ld. Der var Sept. 1901 168 Gader og Stræder (saml. Længde omtr. 4 2/3 Mil) og 12 Torve og Pladser. Husenes Antal var ved Folketællingen 1901 3394, hvoraf de allerfleste paa den egentlige Bygrund. Af Fladeindholdet 1896, i alt 2236 Td. Ld., vare besaaede 981, Afgræsn. 11, Høslæt m. m. 307, Kær og Fælleder 117, Hegn 11, Have 41, Skov 154, Veje og Byggegr. 604 Td. Ld. Det saml. Hartk. var 1/1 1895 241 Td., hvoraf 205 hørte til 42 Gaarde og 13 til 385 Huse; 24 Gaarde og 279 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Hartkornet af Byggegrunden er 1901 efter Indlemmelsen af de nye Kvarterer 115 og af Markjorderne 226 1/2 Td. Paa Markjorderne ligge bl. a. Kirstinebjærgkvarteret, Villaerne om Aldersro, Ormslev Spritfabrik, Artillerikasernen, Marselisborg Hovedgaard (51 1/2 Td. H., 531 Td. Ld.) og Gaarden Louisenhøj. Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/7 1901 61,200,000 Kr. (Antal af Forsikringer 3570).

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

Domkirken, som bliver beskreven særskilt S. 40.

Vor Frue Kirke (i katolsk Tid kaldet „St. Nicolai Kirke“, se S. 37), ved Vestergade, er den tidligere Sortebrødre Klosterkirke, der udgjorde den sydl. Fløj af Klosteret (se S. 21) og ved Reformationen blev skænket til Sognekirke. Den bestaar af Skib og Kor uden særlig Korbue, Sakristi og Taarn ved Korets Nordside og Sideskib ved Skibets Sydside. Kirken er opf. i 2. Halvdel af 13. Aarh., men den er, navnlig i den senere Middelalder, undergaaet meget store Forandringer, saa at det kun er dens ældste Dele, Skib (75 og 29 F.), Kor (56 og 26 1/2 F.) og Sakristi, alle i tidlig gotisk Stil, der kunne føres tilbage til den oprindl. Opførelsestid. Da Klosterets sydlige Korsgang, hvoraf endnu staa 4 Hvælvingsfag (se S. 21), har stødt op til Skibet og til Dels til Koret og Sakristiet, er det vel Grunden til, at Skibets Nordmur kun er simpelt udstyret, opført uden Sokkel, af raa og kløvet Kamp, medens der ogsaa er anvendt Fraadstenskvadre i Skibets nordøstl. Hjørne. Der ses Spor af tilmurede Døre, som fra Korsgangen have ført ind til Skibet. I øvrigt forhindrer den tykke Kalkpuds, der dækker den nederste Del af Muren, en nøjere Undersøgelse; den øverste Del (muligt noget yngre) er i omtr. 12 F. Højde af røde Munkesten, hvoraf ogsaa det meste af den øvrige Bygning er opført; en stor Del af Korets Nordside er dog af gule Mursten. To store, rundbuede Vinduer i den vestl. Del af Skibets Nordmur stamme vistnok fra Renæssancetiden, da formentlig den manglende Del af Korsgangen er nedbrudt. Særlig udpræget er den gotiske Stil i Koret, der har de rigest udstyrede Vinduer, nemlig i den flade Østgavl 3 høje, smalle, spidsbuede Vinduer, adskilte ved Piller med slanke Trekvartsøjler, og paa Sydsiden et lign. tredelt Vinduesparti og et tvedelt Vindue. Den blindingsprydede Korgavl, med i den senere Middelalder paabyggede Kamme, og Korets Sydside hvile paa Granitsokkel med Skraakant. Koret, 4 Trin over Skibet, har to Stjernehvælvinger, der ligesom de 3 simplere Krydshvælvinger i Skibet (37 F. over Gulvet) have deres Ribber baarne af Dværgsøjler, hvoraf enkelte have et Mandehoved til Kapitæl. Sakristiet (hvælv.) er atter 6 Trin højere end Koret; Gravhvælvingen underneden bruges nu til Varmeapparat; en smuk spidsbuet Dør fører fra Koret ind til Sakristiet. I 2. Halvdel af 15. Aarh. har man gennembrudt Skibets Sydmur med 3 store Spidsbuer og af røde Munkesten i Munkeskifte, paa Granitsokkel med Skraakant tilbygget Sideskibet (samme Længde som Hovedskibet, 21 1/4 F. bredt), dannet som 3 Kapeller (hvælvede), hver med sin blindingsprydede Kamgavl. Oven over Hvælvingerne ses Spor af Skibets oprindelige, spidsbuede Vinduer, ligesom af den Gesims og smukke Frise af Formsten, der har prydet Muren. Det synes, som om de 3 Kapeller ikke ere helt samtidige; Vinduerne i det østl. have saaledes en rigere Profilering, medens de i de to vestl. have samme dybe Hulliste som i de yngre Dele af Korsarmene i Aarhus Domkirke. Det vestl. Kapel blev under en 1865-66 foretagen indv. Restauration (Bygningsinspektør Walther) indrettet til Forhal, idet den gml. Dør paa Sydsiden benyttedes. Hovedindgangen er i Skibets, med Blindinger og Kamme prydede Vestgavl. Omtr. samtidig med Sideskibet er det høje, smalle, firkantede Taarn tilbygget; det har Kuppel og ottekantet Spir (178 F.). Den øverste Del af Taarnet er skalmuret, maaske i 1. Halvdel af 18. Aarh. (i Kirkeværge Hans Jensen Buchtrups Tid, † 1753). En høj Stentrappe paa Kirkens Østside fører op til et Rum, hvorfra Adgang til Taarn og Sakristi. Kirken er bleven restaur. udvendig i 1870’erne. Ved Restaurationen 1865-66 fandtes paa Korhvælvingerne Kalkdekorationer, deribl. adl. Vaabenskjolde (fra Midten af 15. Aarh.).

Altertavlen er et gotisk Alterskab fra omtr. 1520-30 (vistnok udgaaet fra Claus Bergs Værksted) med rig Udskæring og Forgyldning, bestaaende af to ydre ubevægelige Fløje med Malerier paa Indersiderne, to bevægelige Fløje, der kunne lukke for Midtskabet og have Malerier paa Ydersiderne; paa Midttavlen er udsk. Korsfæstelsen, paa de bevægelige Fløjes Indersider Apostel- og Helgenfigurer, deribl. St. Dominicus og Kirkens Værnehelgen St. Nicolaus; Predellaens to Fløje ere nu i Nationalmus. (se Fr. Beckett, Altert. S. 130 flg. og T. LV). De store Malmalterstager ere uden Indskrift. Prædikestolen, med Snitværk, er i Renæssancestil; ved den en smuk Malmlampet, skænket 1639 af Ahrent Althalt og Alheid Hansd. Døbefonten, af Smedejærn og med Fod som Drager, er i Renæssancestil. Orgelet, fra 1866, er paa et Pulpitur i det vestl. Kapel. I Sakristiet et stort Egetræskrucifiks fra den tidligere Middelalder og en sjælden, tolvarmet Malmlysekrone fra c. 1500 (se Tegn. af æ. n. Arkit. 1. S. 3. R. Pl. 2). I øvrigt er der i Kirken 5 gml. Malmlysekroner og 1 ny. I Koret findes Epitafier over 1) Provst Christen Nielsen Friis, † 1664, og Hustru (med Portr.), 2) Borgmester Jens Christensen Basballe, † 1708, og Hustru (deres Ligsten i sydl. Korvæg er oprindl. lagt over Raadmd. Oluf Tunbaa, † 1566, og ovenn. Provst Chr. Friis med Hustru), 3) Christen Jensen Basballe, † 17.., og 2 Hustruer, 4) Borgmester Hans Pedersen, † 1650, og Hustru og Børn, opsat 1651 (anseligt), 5) Raadmd. Peder Christensen, † 1610, og Borgmester Søren Jensen Frost, fhv. Slotsskriver paa Skanderborg, † 1642, 6) Sognekapellan Svend Albertsen, † 1680 (Portr.). I Hovedskibet et Epitafium over Borgmester Niels Pedersen, † 1616, og 3 Hustruer. Af Epitafierne i Sideskibet nævnes: over 1) Raadmd. Anders Laursen, † 16.. og Hustru (Portr.), 2) Handelsmd. og Kirkeværge Jens Sørensen Winther, † 1670, og Hustru, opsat 1675, 3) Farver og Raadmd. Peder Jessen, † 1712, og to Hustruer, 4) Borgmester og Kirkeværge Hans Jensen Winther, † 1726, 5) Raadmd. Oluf Sørensen, † 1724, og Hustru. Paa østl. Væg hænger et stort, godt malet Billede af en Mand og en Kvinde (begge i rig Dragt fra 17. Aarhundrede), uden Navne og Aarstal. I Sakristiet Epitafier over: 1) Handelsmand Chr. Basballe, † 1687, og Hustru, og Handelsmand Søren Olsen, † 1661, og Hustru, 2) Raadmd. Niels Lauridsen, † 1710, og 2 Hustruer, 3) Handelsmd. og Kirkeværge Hans Jensen Buchtrup, † 1753 („har annammet Kirkens Bygning i maadelig Tilstand med 1600 Rd., leveret den fra sig udi god Tilstand af Bygning med Kapital 14,600 Rd.“). Ved Restaurationen 1865-66 bleve Begravelserne under Gulvet ryddede og fyldte. I Gulvet ligge mange Ligsten, hvis Indskrifter til Dels ere udslidte. En af dem er over Kirkeværge Knud Johansen Connis, † 1758, og Hustru. I Sideskibets Gulv en hvid Marmorsten med Indskrift: „Stiftamtmd. Oluf Borch de Schouboe [† 1763] og Arvingers Begravelse til ævig Tid“. Af andre, der have været begr. her, nævnes Jens Jensen Brock til Clausholm, dræbt 1404 (se S. 37 og IV S. 909), og Greve, Generallieutn. F. Danneskjold-Samsøe, † 1770, hvis Ligsten 1866 flyttedes ud paa Kirkegaarden. I Kirkens Vestgavl sidder en middelalderlig Ligsten med Korsstav (se Løffler, Gravst. Pl. III). — Kirkegaarden ved Kirken er nedlagt.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er Præst ved Hospitalet, og en resid. Kapellan, som tillige er Sognepræst til Aaby. Kirkens Formue var Juni 1901 10,200 Kr., dens Gæld 20,321 Kr.

St. Pauls Kirke, i Forstaden Frederiksbjærg for Enden af Bruunsgade, er opf. 1884-87 (indviet 6/2 1887), delvis efter Tegn. af Bygningsinspektør Walther, Arbejdet ledet af Arkitekt A. J. Müllertz. Den er bygget i romansk Stil af røde Mursten og bestaar af Skib og Kor med Apsis mod S. samt to Taarne, med Pyramidetage, mod N. Mellem Taarnene fører en Stentrappe op til Portalen, der bæres af murede, runde Søjler. Kirken har fladt Bræddeloft, hvilende paa gennemgaaende Rundbuer, som bæres af Søjleknipper. Hele Kirkens Længde er 130 F., Bredden 60 F., Højden 36 F.; Taarnene ere 80 F. høje. Altertavlen (Saulus uden for Damaskus) er malet af H. Siegumfeldt, Rammen skaaren efter Tegn. af Bygningsinspektør H. Kampmann. Prædikestolen er af Egetræ, prydet med Paulus og de 4 Evangelister (skænket af Enkefru Lisbjærg), Døbefonten af Granit; Orgelet er anskaffet af Kirken, med Bidrag af Sognebeboerne. Kirken opvarmes ved et Kalorifer Varmeapparat (skænk, af Etatsr. Meulengracht). Grunden til Kirken er skænket af Etatsr. M. P. Bruun. Kirken, der har kostet godt 100,000 Kr., er opf. dels ved Tilskud fra Stat og Kommune, dels ved frivillige Bidrag. Den restaureredes indvendig 1901, ved hvilken Lejlighed den flk et Pulpitur i den østl. Side, ligesom det tilsvarende oprindelige mod V.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst. Dens Gæld var Juni 1901 4525 Kr. Præsteboligen, Marselisborg Allé, er opført paa en af P. Ingerslev skænket Grund.

En fjerde Sognekirke, hvortil Kommunen har skænket Grunden, skal opføres efter Tegn. af H. Kampmann paa Højderne bag Knudrisbakke ved Kommunehospitalet.

Hospitalskirken, se under Hospitalet S. 21.

Valgmenighedskirken (Anneks til Bering, Koldt Sogn), Nørre Allé, indviet er opf. af røde Mursten i gotisk Stil med Kamgavle efter Tegn. af Arkit. S. F. Kühnel og bestaar af Skib og Kor.

Missionshuset Eben-Ezer, i Forstaden Frederiksbjærg, Dybbølgade, tilhørende „Kristelig Forening for indre Mission“, er indviet 5/9 1877 og opf. af Beton (60 F. langt, 30 F. bredt) med stor Kamgavl ud til Gaden og hvælv. Loft. — Paa Christiansbjærg er der ved privat Initiativ med Tilskud (500 Kr.) af Kommunen opført et Bedehus.

Romersk-katolsk Kirke, Ryesgade, er opf. 1879-80 i gotisk Stil af røde Mursten paa høj Granitsokkel efter Tegn. af Arkit. Frantz Schmitz (Arkit. ved Køllns Domkirke, Arbejdet ledet af Arkit. S. Petersen) og bestaar af Skib og Kor, mod V., samt et omtr. 170 F. højt Taarn med ottekantet, kobberdækket Spir, mod Ø.; det danner Gavlpartiet ud til Gaden. Kirkens Længde er 120, Bredden 54 F. I Taarnets Østside fører en Sandstensportal ind til Vaabenhuset under Taarnet. Skibet bestaar af et Midtskib, 25 Al. højt, og to lavere Sideskibe, alle hvælvede; Højkirkens Mure hvile paa Sandstenssøjler med rigt udstyrede Kapitæler. Kirken er smykket med Glasmalerier, nogle med Fremstillinger af Danmarks Hist., og med et Galleri af Sandstensstatuer og Relieffer langs Midtskibets Vægge. Smukke Altre i udsk. Egetræ. Kirken er dekoreret i 1898. Den har kostet omtr. 120,000 Kr. Ved Kirken findes Præstebolig og Skole.

Katolsk-apostolisk Kirke, Frederiks Allé, er opf. 1893.

Biskoppelig Metodistkapel „Betel“ er indrettet i en Ejendom i Fiskergade.

Byen har to Kirkegaarde. Den gamle (søndre) Kirkegaard, ved Frederiksport og Frederiks Allé, omtr. 7 1/2 Td. Ld., er indviet 2/11 1818, flere Gange udvidet. Den benyttes endnu (indtil 1926) af dem, der have Gravsteder, men skal efterhaanden omdannes til Park; paa Kirkegaarden findes et Ligkapel, opf. ved Midten af 19. Aarh. Den ny (nordre) Kirkegaard, oven for Knudrisbakke, indviet 9/10 1876, oprindl. 9 Td. Ld., udvidet 1890, 92, 96 og 1900, er nu omtr. 21 1/2 Td. Ld. Paa Kirkegaarden et stort Ligkapel med Korsfløje, opf. 1879 i gotisk Stil (Arkitekt: V. Puck), og ved Indgangen Mindesmærker for Indenrigsminister H. P. Ingerslev til Marselisborg, † 1896, en 7-8 Al. høj Granitsøjle efter Tegn. af V. Dahlerup, med Portrætmedaillon af H. A. F. Hammeleff, afsløret 2/11 1897, og for Oberst E. M. Dalgas, † 1894, stor raa Granitsten. — Den mosaiske Kirkegaard, ved Frederiks Allé, over for den gamle Kirkegaard, omtr. 1/14 Td. Ld., blev 1827 overladt til den mosaiske Menighed.

Raadhuset, Hj. af Domkirkeplads og Mejlgade, to Stokv. med Kælder og et fremspringende Midtparti, er opf. 1857 for 58,000 Rd. af Købstaden og Amtskommunen, der eje Halvdelen hver. Det er bygget af røde Mursten med hvide Baand i Renæssancestil efter Tegning af Bygningsinspektør C. G. F. Thielemann. Det indeholder en større Sal, Lokaler for Byraadet, Aarhus’ Amtsraad, Bytinget og de to Herredsting, Politistation, Arrestforvarerbolig og Plads til 28 Arrestanter. Over Indgangen staar: „Med Lov skal man Land bygge“.

Et Ting- og Arresthus skal efter Overenskomst mellem By og Amtsraad opføres (tænkes begyndt 1902) paa en Grund mellem Biblioteksgade, Christiansgade og Vester Allé. Bygningen skal opføres for Købstadens Regning, men Amtskommunen bliver Lodtager i den i Forhold til det Beløb, hvortil dens Andel i det ældre Raadhus (der overtages af Købstaden) er vurderet. Bygningen skal foruden Arresthus (Arrestforvarerbolig, 63 Celler, Sygestue m. m.) indeholde Lokaler for Amtsraadet, Bytinget og de to Herredsting samt for Forligskommissionen for Amtets 1. Forligskreds.

Katedralskolen, Domkirkeplads, to Stokv. af Mursten, er opf. paa samme Grund som den gamle Skolebygning, der maatte nedrives 1762 paa Grund af Brøstfældighed, og indviedes Marts 1766; 2. Stokv. er dog opf. 1847-49 (paa Grund af Krigen og den fjendtlige Okkupation maatte Arbejdet flere Gange standses). I Frontespicen staa Fr. VII’s Navnetræk, omgivet af Emblemer, og flg. Ord af Ovid: „Nil non mortale tenemus pectoris exceptis ingeniique bonis“ (forgængeligt er alt, hvad vi eje, undtagen Hjærtets og Aandens Fortrin); over Døren staar: 1848. N. for Bygningen ligger Rektorboligen, to Stokv., opf. 1865 (Bygningsinspektør Walther). Ø. for Skolebygningen ligger et Gymnastikhus, sammenbygget med Pedelboligen, samt en Bygning til de fysiske og naturhistoriske Samlinger. Selve Skolebygningen indeholder 10 Klasseværelser samt en Festsal, hvori et fortrinligt Billede af Ole Worm, malet af Karel v. Mander. Det over 60,000 Bd. store Bibliotek, der er dannet ved Sammenslutning af Skolebiblioteket og „Aarhus Stiftsbibliotek“, og som 1894 blev betydeligt forøget ved Indlemmelsen af „den Regenburgske Samling“, omtr. 25,000 Bd., som skænkedes af Stiftamtmd. Th. A. J. Regenburg, † 1895, har hidtil haft sin Plads paa Skolebygningens Loft, men flyttes nu til Dels til Statsbiblioteket (se S. 18). Efter Flytningen er Skolebiblioteket altsaa stærkt formindsket. Skolen omfatter ogsaa en Realskole. Skolen har for Tiden 1 Rektor, 4 Overlærere og 9 Adjunkter. Der var 1/8 1901 116 Elever (deraf 36 i Realklasserne). (Om Skolen se E. G. Tauber, Historia scholæ cathedralis Arhusiensis etc., Arhusiæ MDCCCXVII, og Skoleprogr. 1850. Se ogsaa H. H. Blache, Skoleprogr. 1836-37 og 1840, og i Hist. Tidsskr. 4. R. III, S. 22 flg.). Det har i de sidste Aar været paa Tale at opføre en ny Skolebygning, eller ogsaa foretage omfattende Forandringer af den ældre.

Det kommunale Skolevæsen omfatter 2 Betalingsskoler og 4 Friskoler. Betalingsskolerne ere: Borger-Drengeskolen, Ny Munkegade, opf. 1890 (Arkitekt: S. F. Kühnel) af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder; den har 14 Klasser, delte i to parallelt løbende Rækker, og 1/8 1901 418 Elever. Borger-Pigeskolen, Vester-Allé, opf. 1899-1900 (Arkit.: C. Harild) af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder; den har som Drengeskolen Plads til 14 Klasser, hvoraf 11 ere tagne i Brug, og 1/8 1901 342 Elever. De 4 Friskoler ere: Nordre Byskole, Paradisgade, opf. 1862 af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder; den har en Drenge- og en Pigeafdeling, 31 Klasser og x/s 1901 986 Elever. Nørrebros Byskole, ved Randersvej, opf. 1892-93 (Arkit.: H. V. Ahlmann) af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder; den har ligeledes en Drenge- og en Pigeafdeling, 46 Klasser (18 Klasseværelser) og 1463 Elever; til den sidste Skole slutter sig en Filial paa Christiansbjærg, opf. 1898 (Arkit.: H. Kampmann) af røde Mursten i 1 Stokv.; den har 4 Klasser, der søges af Børn indtil 10 Aars Alderen (79 Elever). Søndre Drengeskole, Valdemarsgade, opf. 1879 (Arkit.: V. Puck) af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder; den har 34 Klasser (16 Klassevær.) og 1078 Elever. Søndre Pigeskole, Frederiks Allé, opf. 1883-84 (Arkit.: C. Lange) af gule Mursten i 2 Stokv. med Kælder; den har 35 Klasser (16 Klassevær.) og 1145 Elever. Til hver af Kommunens Skoler hører et Gymnastikhus, og til deres Brug er der 2 Bade- og Svømmeanstalter, en N. og en S. for Byen, samt 2 Legepladser, paa Marselisborg Mark og paa Galgebakken. Ved Kommunens Skoler var der 1/8 1901 ansat en af Byraad et valgt Skoleinspektør, 6 Overlærere, 46 Lærere og 64 Lærerinder (af hvilke sidste 4 alene undervise i Haandgerning), endvidere 4 Gymnastiklærere og 2 Gymnastiklærerinder. Elevernes Antal var 1/8 1901 i det hele 5511.

Af Privatskoler er der 28, af hvilke 4 have Ret til at afholde Realafgangseksamen, nemlig Aarhus private Realskole (Fengers), Nørrebrogade, A. Kirkegaards Real- og højere Pigeskole (for Drenge og Piger), Ny Grønnegade, Frk. E. Schmidts Pigeskole, Nørre Allé, og Fru A. Laursens Pige- og Drengeskole, Søndergade. Desuden er der Marselisborg Kost- og Latinskole, opr. 1899 i Forbindelse med Marselisborgs Hovedbygning (1/1 1901: 138 Elever). Af de øvrige Privatskoler ere 7 for Børn under 9 Aar. Endvidere er der en romersk-katolsk Skole (se S. 13), der har omtr. 64 Elever. I alt fandtes der i Aarhus 1/1 1901 7454 skolesøgende Børn, hvoraf 5138 undervistes i Kommunens og 2175 i Privatskoler, Resten i Katedralskolen og i Hjemmet.

Af andre Undervisningsanstalter nævnes: Teknisk Skole, Hj. af Munkegade og Nørre Allé, opf. 1883-84 (Arkit.: P. Schmidt) af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder. Bygningen, til hvilken Kommunen har skænket Grunden, har kostet omtr. 143,000 Kr., hvoraf Staten har givet 30,000 Kr. Skolen er delt i 3 Afdelinger: en Aftenskole, en Dagskole og et Maskinistkursus; i Vinteren 1900-1901 har den været besøgt af omtr. 1500 Elever (42 Lærere). Begyndelsen til Skolen er den 1828 oprettede „Prins Ferdinands Tegneskole“. En Filial tænkes opf. i den nærmeste Fremtid i det nye Marselisborgkvarter; Kommunen har skænket Grunden. Jyllands statskontrollerede Handelsakademi, Vestergade, er opr. 1889; det faar Tilskud fra Stat, Kommune og Aarhus’ Handelsforening (9 Lærere, 69 Elever). Desuden er der i Vinterhalvaaret 3 Aftenskoler for Handelslærlinge, nemlig Aarhus’ Handelsforenings, Handels- og Kontoristforeningens og Handelsforeningens af 1887; de benytte alle Kommuneskolernes Lokaler. En jydsk Handelshøjskole, til hvilken Byens Handelsstand har givet Tilskud, medens Kommunen har skænket Grund, skal oprettes i Marselisborgkvarteret lige bag St. Pauls Kirke.

Aarhus Museum, Hj. af Vester Allé og Museumsgade, er opf. 1876-77 efter Tegn. af Bygningsinspektør Walther paa en af Mølleejer A. Weis skænket Grund for omtr. 65,000 Kr. ved Tilskud fra Stat, Kommune og flere offtl. Institutioner samt ved private Bidrag, udvidet 1891 efter Tegn. af Etatsr. V. Dahlerup med to Sidefløje for omtr. 58,000 Kr. Hovedbygningen er i to Stokv. (pudset), Sidefløjene i 1 Stokv. af gule Mursten. Museet er delt i en historisk Afdeling og en Kunstafdeling. Den historiske Afdeling (stiftet 29/1 1861; først havde den Plads paa Raadhuset), i Sidefløjen til højre, indeholder Oldsagssaml., Samlinger fra Middelalder og nyere Tid samt en Mønt- og Medaillesaml. I Runesalen staa 6 Runesten: 1) Brudstykke, paa Ole Worms Tid funden i Klostergaarden ved Frue Kirke, senere forsvunden, atter funden ved Aarhus Havn 1866 (først opstillet ved Raadhuset), med (ufuldstændig) Indskrift: „Ulv (?) teksle rejste denne Sten efter Aamunde, sin Fælle (Søn), som døde ved Hedeby“; 2) funden 1850 i Aarhus Mølle, med Indskr.: „Gunulv og Ogøt og Aslak og Rolv rejste denne Sten efter deres Fælle Full, som døde østpaa paa Havet, da Kongerne kæmpede med hinanden“; 3) funden 1866 ved Frue Kirke (først opstillet i Katedralskolens Gaard), med Indskr.: „Ketel rejste denne Sten efter sin Fader Inge“; 4) Brudstykke, funden 1847 ved Katedralskolens Ombygning, senere opstillet ved Raadhuset, med Indskr.: „Asger, Bjør . . . Stener . . . “; 5) Hørningstenen, funden 1849 i Hørning Sogn, Hjelmslev Hrd., med Indskr.: „Toke Smed rejste Sten efter Torgisl Gudmundsøn, som gav ham Kuld og Frelse“; 6) Vejlbystenen, funden i Vejlby Sogn, Hasle Hrd., forsvunden, men genfunden i 1859 i Aarhus Havn, med Indskr.: „Thjuðkel rejste denne Sten efter sin Maag Toke“. (Om Runestenene se Wimmer, D. Runemindesm. I S. 121 og 125 flg. og II S. 184, 187, 259 og 279 flg.). Kunstafdelingen bestaar af 270 Gibsafstøbninger (i Sidefløjen til venstre og Hovedbygningens 1. Etage) og Malerier af danske Kunstnere (2. Etage), omtr. 105 Numre, samt en Samling Fotografier, Raderinger og Heliogravurer. Hver Afdeling har sin særlige Bestyrelse. Museet er en selvstændig Stiftelse, der ejer sig selv. Bygningen er assureret for 118,000, den hist. Afd. for 30,000 og Kunstafd. for 155,000 Kr.

Statsbiblioteket, ved Vester Allé og Louisegade, er opf. 1898-1901 af Staten for omtr. 1/4 Mill. Kr. ved Bygningsinspektør H. Kampmann. Bygningen, der ligger paa et mod Aaen stærkt skraanende Terræn, er bygget af røde Mursten og Sandsten paa Granitsokkel i eet Stokv. med Kælder, der mod N. V. paa Skraaningen fremtræder som Stue, og danner en stor Firkant. Den indeholder: i Midten en stor Læsesal paa 3 Hvælvingsfag med Ovenlys, og Vægreoler i 2 Etager med omløbende Galleri; omkring Læsesalen ligge Bogrummene, inddelte i flere Etager med indskudte Jærnristegulve. Desuden er der særlige Rum til Bibliotekaren, Assistenterne, Kort- og Visesamlingen, Udlaan og Garderobe samt Vestibule. Tagetagen er indrettet til Avismagasin. To elektriske Elevatorer til Transport af Bøger forbinde de forskellige Etager. Der er indlagt elektrisk Lys, saa at Biblioteket ogsaa kan benyttes om Aftenen. Endvidere er der Bolig for Kustoden. Fyrkælderen ligger adskilt fra Bygningen og opvarmer den ved et Varmeapparat (Ingeniør Ramsing). Paa den omtrent 1 Td. Ld. store Grund er der Plads til en Udvidelse med to Sidefløje, der hver kan rumme det samme som den nuværende Bygning. — Biblioteket dannes paa Grundlag af det store kgl. Biblioteks Dubletsamling af den danske Litteratur, omtr. 150,000 Bd. Hertil kommer „den Regenburgske Samling„, „Aarhus Stiftsbibliotek“ (der, før det flyttedes til Skolen, havde Plads i Museet og tidligere i Domkirkens nordøstl. Kapel) og en Del af Katedralskolens Bibliotek (se S. 14) samt de af Staten købte to Bogsamlinger: Gehejmekonferensr. Wegeners (omtr. 40,000 Bd.) og det Vahlske Missionsbibliotek. Biblioteket bliver særlig rigt paa hist. Værker, navnlig vedr. Danmarks og Hertugdømmernes Historie. Ved Biblioteket er ansat en Bibliotekar og 2 Assistenter.

Af andre Biblioteker nævnes: Aarhus Landboforenings Bibl., omtr. 3000 Bd., Garnisonens Officersbibl. (i Klubben Polyhymnia), omtr. 12,000 Bd., og det 1868 stift. Folkebibl. (i Borger-Pigeskolen), c. 4000 Bd.

Aarhus Teater, Bispetorvet, er opf. 1898-1900 (aabnet 15/9 1900) paa en til Dels af Kommunen skænket Grund efter Tegn. af Bygningsinspektør Kampmann. Bygningen, der er opført for omtrent 650,000 Kr., hvoraf en større Del er Aktiekapital, er en monumental Murstensbygning; i Frontespicen over det fremspringende Midtparti findes en Holbergsscene efter Tegning af Prof. Hans Tegner, udf. i Keramik; den rige Dekoration baade ind- og udvendig er i øvrigt udf. af Maleren Hansen-Rejstrup. Teatret har 1050 Pladser. De første Teaterforestillinger i Byen gaves, saa vidt bekendt, i en Sal i Løveapotekets 2. Etage („Apotekerens Loft“). Klubben Polyhymnia, stift. 1815, opførte kort efter det første egentlige Teater (aabnet 1816), i Kannikegade, ombygget og udvidet 1853 og 1890 (se E. Dam, Aarh. Løveapotek, S. 60 flg.). Dette er nu købt af Staten, som vil opføre en Post- og Telegrafbygning der (se S. 23).

Den nuv. Bispegaard, indrettet i en ældre Ejendom i Fredensgade, har afløst den ældre Bispegaard (se S. 39), en Bygning i 2 Stokv. af

Grundmur, der laa S. for Domkirken paa Bispetorvet (hvor nu Teatret ligger),

og som 1882 købtes af Kommunen for 85,000 Kr. til Anlæg af Torvet og derefter blev nedbrudt. Stiftsprovstegaarden, N. for Domkirken bag en Have, er opf. 1858 (Arkit.: Bygningsinspektør Thielemann), paa samme Plads som den af Stiftsprovst F. Nannestad i 18. Aarh. opførte Gaard.

Aarhus Hospital er opstaaet af Byens gamle Sortebrødrekloster (se S. 37), idet Chr. III 12/11 1541 forordnede, at „Sortebrødreklosteret i A. med hvad Huse, Bygning, Abildgaard, som findes norden og vesten St. Nicolai Kirke (ɔ: den nuv. Vor Frue Kirke), og desligeste det Vandløb, som kommer der igennem Muren fra St. Karens Gaard, med alt andet af Klosterets Gaarde og Haverum i sin Længde og Bredde, som det nu er forefundet“, skulde indrettes til et alm. Hospital for syge og fattige; til dette henlagdes ved samme Res. alt Gods, Rente og Rettighed, der hørte til de to Helligaandshuse i Randers og Horsens, dog saaledes at Lemmerne herfra skulde overføres til Aarhus Hospital og underholdes der. Dette er den første Fundats for Hospitalet; men det synes, at Sortebrødreklosteret allerede en lille Tid forinden har huset fattige og syge; 15/5 1541 bestemtes nemlig, at den Ydelse af Korn („Spitalhavre“ eller „Plovkorn“), som forhen paahvilede Bønderne fra Ning, Hjelmslev, Sabro, Hasle, Framlev, Gjern og Hovlbjærg Hrdr. til Aarhus St. Karens Gaard, fremtidig skulde ydes i Sortebrødreklosteret og anvendes til de fattiges og syges Nytte. I de flg. Aar blev Hospitalet paa forskellig Maade beriget. Chr. III skænkede det 1542 sin Tredjepart af Korn- og Kvægtienden af Vejlby, Egaa, Lisbjærg og Brabrand Sogne, og s. Aar fik det Ejendomsbrev paa et Stenhus i Horsens, der havde været Sygehus ved Byens St. Hans Kloster; 1560 flk Hospitalsforstanderen Følgebrev til de Bønder, der før havde hørt til Aarhus St. Karens Gaard; 1562 henlagdes Grenaa Hospital til det (se IV S. 977), og 1575 skænkede Fr. II det Kronens Part af Rug- og Bygtienden af Vejlby, Søften, Grundfør, Holme, Tranbjærg, Koldt og Viby Sogne, endvidere en Gaard Mollerupgd. og 100 Tiendelam fra Aarhusgd. Et Skaar i sine Indtægter havde det dog lidt paa den Tid, idet Helligaandshusene i Randers og Horsens henh. 1558 og 1560 atter vare blevne oprettede til selvstændige Stiftelser og havde faaet det væsentligste af det Gods tilbage, med hvilket de 1541 vare blevne henlagte til Aarhus Hospital. Ligeledes led det Tab ved Krigene i 17. Aarh., og i Slutn. af 18. Aarh. maatte det under uheldige Konjunkturer sælge det bedste af sit Bøndergods. Aar 1719 angives dets Indtægter at hidrøre fra 320 Td. Hrtk. Bøndergods, 6 Sognes Kongetiende af Rug og Byg samt Konge-Kvægtienden af 12 Sogne og en By; først solgtes Viby Kongetiende, 1781 Søftens og Grundførs, 1802 Koldts. I en Forestilling til Kongen Aar 1705 hedder det, at Hospitalet kun aarl. kunde underholde 27-28 Lemmer; 1778 udgjorde Lemmernes Antal 61, omtr. Halvdelen i Hospitalet og Halvdelen i Hjemmet; heraf fik nogle 2 Mk. og andre 1 Mk. Cour. ugtl. i Understøttelse. Hospitalet fik en ny Fundats af 26/2 1651. Efter den nu gældende Fund. af 7/7 1856 er Lemmernes Antal fastsat til 28 (12 mandl. og 16 kvdl.) af Aarhus Stift, som nyde Husly, Varme, Lys, Vask, Klæder og Underhold, Sygeforplejning, Lægehjælp og Medicin. Besidderen af Grevsk. Frijsenborg har Ret til at belægge 2 Pladser. Den med Hospitalet forbundne Daareindretning nedlagdes 1862. Ved Fundatstillæg af 22/4 1879 oprettedes en egen Afdeling for 20 Pensionærer af den dannede Middelstand, fortrinsvis Piger, Enker eller forladte Koner, der faa Bolig, Lys, Varme, Vask, Brændsel til Madlavning og 3,50 Kr. ugtl.; samtidig fik Lemmerne 3,50 Kr. ugtl. i Stedet for Kosten (ved Res. af 9/12 1900 forhøjet til 4 Kr.). Hospitalets Kapital var 1/5 1900 493,651 Kr., hvorhos det oppebærer Kongetienden af Vejlby, Tranbjærg og Holme Sogne med 53 5/8 Td. Rug og 116 5/8 Td. Byg og i Afgifter af faste Ejendomme, der ere frasolgte, 3 Td. Rug, 245 Td. Byg og 4 Td. Havre, endvidere i Plovhavreafgift 181 3/8 Td. Havre efter Kapitelstakst og 192 1/2 Td. med 1,33 Kr. pr. Td.; desuden ejer det Jordlodder paa Aarhus Mark af omtr. 2 Td. Hrtk. Hospitalet er brandforsikret for 81,000 Kr. Det bestyres under Stiftsøvrighedens Direktion og Domkirkens Sognepræsts, Borgmesterens og Byfogdens Inspektion af en Forstander.

Sognepræsten ved Vor Frue Kirke er fra 1845 Præst ved Hospitalet (indtil 1642 og 1690-1845 var Kapellanen ved Vor Frue Kirke tillige Præst ved Hospitalet; 1642-90 havde det egen Præst).

Bygningen er endnu delvis en Rest af det gamle Kloster og minder i øvrigt ved sit Plananlæg derom. Den blev 1878-79 underkastet en gennemgribende Restauration (Arkitekt: N. P. C. Holsøe), der kostede omtr. 100,000 Kr. Den bestaar af 3 sammenhængende Fløje og støder mod S. op til Vor Frue Kirke, saa at den sammen med denne omslutter en firkantet Gaard, den gamle Fratergaard. Den østl. Fløj, 2 Stokv. med Kælder, er opf. 1878 paa en ældre enetages (indtil Slutn. af 18. Aarh. toetages) Plads i gotisk Stil af røde Mursten og med blindingsprydede Kamgavle; heri bo de 20 Pensionærer. Nordfløjen har en Portgennemgang; Partiet Øst for denne er i 1 Stokv. (2. Stokv. nedbrudt i Slutningen af 18. Aarh.), Partiet mod V. i 2 Stokv.; Ydermurene ere væsentl. fra Klostertiden, af røde Munkesten i Munkeskifte; i det vestlige Parti findes et Rum med 4 spidsbuede Hvælvinger; Fløjen indeholder bl. a. Kontorer og Økonomilejlighed. Den vestl. Fløj, i 2 Stokv., er ligeledes fra Klostertiden, af røde Munkesten i Munkeskifte og med blindingsprydet Kamgavl; i nederste Stokværk findes et Par dels med Kryds-, dels med Tøndehvælvinger overdækkede mindre Rum samt et større (Refektoriet?), der har hele Fløjens Bredde og er dækket med 6 spidsbuede Krydshvælvinger i to Rækker, der i Midten løbe af paa to smukke Granitsøjler med rigt udhugget Fod og Kapitæl. Dette Rum blev ved sidste Restauration indrettet til Kirke (før i Østfløjens Nordende), medens Fløjen i øvrigt afgiver Beboelse for Lemmerne. I ældre Tid, indtil Slutn. af 18. Aarh., har denne Fløj været Forstanderbolig; senere blev den benyttet til Spindeskole for Fattigvæsenet og Bolig for Fattigskolens Lærer, fra omtr. 1820 til 1870 til udvidet Bolig og Arbejdsanstalt for de under Fattigvæsenet hørende Personer. En interessant Rest fra Klostertiden er endelig det op til Vor Frue Kirkes Nordside stødende Stykke af Munkegangen, der vistnok oprindl. har strakt sig langs Indersiden af alle Fløjene; det bevarede Stykke indeholder 4 spidsbuede Krydshvælvinger (se Studierejser af Kunstakad. Elever, II Pl. 4). I Kirken er Inventariet væsentlig nyt. Altertavlen er et forgyldt Krucifiks; udsk. Prædikestol; Kalk fra 1557, ifl. Indskr. bekostet af Anne Krestensdatter, medens Jacob Klejnsmed var Hospitalsforstander.

Kommunehospitalet, ved Randers Landevej og Nørre Boulevard, er opf. 1892-93 af Kommunen for 511,162 Kr. efter Tegn. af Arkitekt Th. Arboe. Det store Bygningskompleks indtager omtr. 5 1/2 Td. Ld., hvoraf omtr. 3 er Park. Foruden Hovedbygningen, i to Stokv. med Kælder, er der to Epidemibygninger, ligeledes i to Stokv., til Difteritis-, Tyfus- og Skarlagenspatienter, Økonomibygn., Vadskeri- og Desinfektionsbygn., Inspektør- og Lægebolig. Hospitalet har i det hele Plads til 208 Patienter, deraf 98 paa Epidemiafdelingen. Hospitalet optager fortrinsvis syge fra Aarhus Kommune; sindssyge optages til midlertidig Behandling.

Amtssygehuset, paa Frederiksbjærg ved Godthaabsgade, er opf. 1880-82 af Aarhus Amt for 210,000 Kr.; en særlig Epidemibygning er opf. 1888-89 (Arkitekt for begge: Th. Arboe). Bygningerne ere af røde Mursten. Der er Plads til 90 Patienter, deraf 32 i Epidemibygningen.

Kolera- og Epidemihospitalet, Ny Munkegade, er opf. af Købstaden 1874 (Amtskommunen har dog Medbenyttelsesret) for omtr. 25,000 Kr. og bestaar af nogle hvide, 1 Stokv. høje Huse. Det har Plads til 32 Patienter (det skal i en nær Fremtid flyttes ud paa Marselisborg Mark).

Garnisonssygehuset, Valdemarsgade, er opf. 1877 af Kommunen for omtr. 110,000 Kr. (Arkitekt: C. Lange); det har 100 Senge.

Fattig- og Forsørgelsesanstalten, Vester-Allé (bygget paa det Sted, hvor før den af Christen Jensen Basballe, † 1687, oprettede Stiftelse laa), er opf. 1869-70 (Bygningsinspektør Walther) for omtr. 90,000 Kr., udvidet 1884 (for omtr. 41,200 Kr.). Det er et firfløjet Bygningskompleks, opf. af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder og har en Sygeafdeling paa 38 Senge. Anstalten har i det hele Plads til 200 à 250 Lemmer; om Sommeren er Belægningen omtr. 140, om Vinteren indtil 220. Under Fattigvæsenet sortere ogsaa 4 Friboliger for Enker, Klostergade, Graven, Møllestien og Rosensgade; til Friboligen i Graven er der føjet en Bagbygning, der benyttes til Alderdomsforsørgelse. Ligeledes høre under Kommunen en Del Fattighaver, i Møllevangen, der gratis udlaanes til fattige Familier.

Hovedbanegaarden, tillige Udgangspunkt for Hads-Ning Banen, for Enden af Ryesgade, er opf. 1862, udvidet og ombygget i Renæssancestil 1884 (Arkit.: Arboe og Oberst Thulstrup). Der er Forbindelsesspor mellem Stationen og Havnen (Dampskibene) samt Østbanegaarden, mod N. i Byen ved Mejlgades Port, opf. 1877, Udgangspunkt for Aarhus-Ryomgaard Banen. I Mølleengen nær ved Museet er Hammel Banegaard, opf. 1901 (Arkitekt: Wenck), Udgangspunkt for den snart færdige Aarhus-Hammel Bane. I Nærheden skal den nye Godsbanegaard ligge.

Gasværket, mod Ø. i Byen nær ved Kysten, ved Grønland, er anlagt 1853-54 af det engelsk-danske Gaskompagni og overtoges af Kommunen 1/1 1880, flere Gange udvidet, navnlig 1899 ved Opførelsen af et Vandgasværk. Aar 1900 produceredes af Kulgas 103,810,300 og af Vandgas 152,352,400 Kbfd. Gaderne belyses med omtr. 1000 Lygter, hvortil der medgaar over 9 Mill. Kbfd. Gas. Søndergade og Ryesgade samt de 4 centrale Torve oplyses ved elektrisk Belysning. Elektricitetsværket, ved Gasværket, er anlagt 1900 af Kommunen (aabnet 15/9) for over 600,000 Kr.

Vandværket, mod V. i Byen mellem Aaen og Silkeborg Landevej, er anlagt af Kommunen 1871-72 for omtr. 201,000 Rd. (udvidet 1886) som et Damptryk-Vandværk. Det kan filtrere indtil 60,000 Td. Aavand i Døgnet. Aar 1900 var det gnmstl. Forbrug pr. Døgn 48,264 Td. (størst Forbrug 14/6: 68,120 Td.). Under Udførelse er en 33 Tommers Ledning fra artesiske Boringer 1 Mil V. for Byen, alene til Forsyning med Kildevand.

Posthuset, lejet Lokale, ligger paa Fredenstorv. Telegrafstationen med Statstelefonstationen (ligeledes lejet Lokale i Borgmestergaarden) paa Mejlgade. En ny Post- og Telegrafbygning (Kampmann) skal opføres paa Bispetorvet (se S. 18), efter at Staten 1900 har købt den gamle Teaterbygning og nogle tilstødende Ejendomme.

Toldkammerbygningen, ved Havnen, er opf. af Staten 1897 for omtr. 370,000 Kr. efter Tegning af Bygningsinspektør H. Kampmann. Det er en monumental, rigt udstyret Bygning, opført af røde Mursten paa Granitsokkel, paa et trekantet Areal, hvis Spids med Hovedfaçaden vender ud mod Havnen. Façaden bestaar af et bredt, firkantet Taarn, flankeret af to låve, ottekantede Taarnbygninger; fra Hovedfaçaden udgaa langs Trekantens Sider to Fløje med Vejerbod, Kontorer osv., medens Forbindelsesbygningen er anvendt til Pakhuse; 1. Stokv. er helt igennem Frilager. Ved Havnen ligge endnu de tre ældre Toldbodbygninger som et Vidnesbyrd om Havneforholdenes raske Udvikling. Den ældste, der ligger ved Aaen, er en Bindingsværksbygning, formentlig fra 17. Aarh. (i en Betænkning af Borgerne fra 1656 siges, at en Toldbod bedst kunde indrettes „udi Kramerhuset ved Aaen“), med knægtbygget Façade; den benyttedes indtil ind i 1830’erne. Den Bygning, der afløste den, ligger S. for Aaen og er i to Stokv.; den benyttedes til 1868, da den tredje Toldbod opførtes, ligeledes i to Stokv., nær ved Havnen.

Det offentlige Slagtehus, med Kødkontrolstation, ved Hads Herreds Vej, er opf. 1894-95 af Kommunen (Arkitekt: H. Meyer) paa et omtr. 2 3/4 Td. Ld. stort Areal og har med senere Udvidelse kostet omtr. 333,000 Kr. Bygningerne bestaa af en Administrationsbygn., 2 Slagtehaller, en Bygn. til Hesteslagteri, Stalde m. m. I Administrationsbygningen er der Kødkontrol.

Aarhus er Danmarks største Garnisonsby næst Kjøbenhavn, idet 8. Infanteriregiment (14., 20., 28. og 38. Bataillon) af 1. jydske Brigade, 3. Artilleriafdeling og 3. Dragonregiment (indtil 1864 havde Byen kun Dragoner) garnisonere her, ligesom den kommanderende General for 2. Generalkommando (Jyll. og Fyn) og Chefen for 1. jydske Brigade bo her; ogsaa 2. Generalkommandointendantur har Sæde her. Til Brug for Garnisonen har Komm. opført: Rytterikasernen, Vester Allé, med Ridehus, opf. 1876-77 af røde Mursten (Arkit.: C. Lange) for 494,206 Kr., Fodfolkskasernen, mod N. V. ved Kaserne Boulevard, opf. 1879 af røde Mursten i 3 Stokv. med Kælder (Arkit.: C. Lange) for 279,553 Kr., og Artillerikasernen, mod N. V. ved Langelandsgade, opf. 1889 af røde Mursten (Arkitekt: Müllertz) for 443,769 Kr. Desuden mærkes den ligeledes af Kommunen i 1901 for 37,500 Kr. opf. Bolig for den kommanderende General for 2. Generalkommandodistrikt, Hj. af Randersvej og Vennelyst Boulevard (Villastil; Arkit.: Kühnel), Krudthuset, paa Galgebakken, opf. 1893, og Eksercerpladserne, omtr. 62 Td. Ld. ved Skejby Led, N. for Byen ved Randersvejen.

Af milde Stiftelser nævnes foruden de anførte: Hutfeldts Stiftelse, Rosensgade, i 1 Stokv., opr. 1696 af Kammerassessor Jesper Nic. H. († 1696) til Bolig for 6, nu 4 Enker. Anders Stæhrs Stiftelse, Møllestien, i 1 Stokv., opr. 1768 af Raadmd. Anders S., til Fribolig for 2 Enker. Buxlunds Stiftelse, Graven, med en 1812 ombygget Bygning i 1 Stokv., opr. 1804 af Urmager Søren B., med Fribolig til 30 Enker. Willadsens Stiftelse, Graven, 2 Stokv., opr. 1810 af Peder W. og Hustru, med Fribolig for 6 Enker. Disse 4 Stiftelser bestyres af Fattigudvalget (se S. 22). Aarhus Haandværkerforenings Friboliger, Paradisgade, af røde Mursten i 3 Stokv., opf. 1866-67, udvidet 1890-92 (Arkitekt: Walther), med 12 Friboliger for trængende Enker efter ældre Haandværkere; den bestyres af Haandværkerforeningens Bestyrelse. Mads Hansen Rings Stiftelse („Rings Minde“), Nygade, 2 Stokv., opr. 1861 af Købmd. Mads Hansen R., med 4 Friboliger for Enker og ældre ugifte Døtre af Borgere i Aarhus, fortrinsvis af Legatstifterens Familie, og 4000 Kr., hvis Renter for største Delen uddeles til ligestillede uden for Fattigvæsenet; den bestyres af Byraadet. Skovbys Stiftelse, Fredensgade, 2 Stokv., opr. 1896 af Bankdirektør Harald S. († 1896), med Friboliger for Lærerinder, Husjomfruer og andre Kvinder af Middelstanden; den bestyres af Byraadets Legatudvalg og nogle af Stiftsøvrigheden valgte Mænd. Arveprinsesse Carolines Asyl, Frue Kirkeplads, 1 Stokv., opr. 1836 af Arveprinsessen med en Kapital paa 30,000 Kr., hvori indbefattet en Del Legater; det har Plads til 70-80 Børn og har en særlig Bestyrelse. St. Stefansforeningens Børneasyl „Børnely“, Asylvej, 1 Stokv., opr. 1880; det ledes af en Diakonisse og har Plads for 112 Børn (i Bygningen er tillige Hjem for Foreningens Menighedspleje). Christian IX’s og Dronning Louises Guldbryllupsasyl, St. Paulsgade, i 1 Stokv. af røde Mursten, er opr. 1892, med Plads for 120 Børn. Redningshjemmet Bethesda for forførte Piger, paa Aarhus Mark ved Skovvangsvej, opr. 1893.

Af Velgørenhedsforeninger fremhæves: Velgørenhedsselskabet, stiftet 1841, hvis væsentligste Formaal er at støtte værdige trængende uden for Fattigvæsenet. Aarhus Købmænds Hjælpekasse, st. 1861, med Formaal at støtte værdige trængende af Handelsstanden og deres efterladte; den ejer omtr. 70,000 Kr. Skippernes Understøttelseskasse, st. 1799. Skipperlavet, st. 3/1 1600 (yder Begravelseshjælp). Understøttelsesforeningen for trængende jydske Landmænd og deres efterladte, st. 1881 (omtr. 1300 Medl., Kapital: omtr. 100,000 Kr.). St. Stefansforeningen, st. 1876, med Asyl, Menighedspleje (se ovfr.), Tjenestepigehjem og Sømandshjem, opr. 1881, i Foreningens Ejendom, Havnegade. Aarhus Plejeforening, st. 1885, hjælper fattige syge, samt svage Børn. Foreningen for Underst, og Belønninger til Tyender i A., st. 1887. Foreningen Bespisning af fattige Børn i Byskolerne, st. 1894. Soldaterhjemmet, Studsgade, st. 1887. Foreningen til Værn for enlig stillede Kvinder har Filial i A.

Den gensidige danske Livsforsikring, st. 1896 (nærmest Begravelseskasse). Den alm. Begravelseskasse, st. 1894. Den borgerlige Sygekasse, st. 1869. Foreningen af Haandværkere, Fabrikarbejdere og ligestillede, st. 1863. Haandværkssvendenes Rejse- og Sygeforening (fælles for hele Landet).

Af andre Foreninger, der have mere almen Interesse, nævnes: Det danske Hedeselskab, st. ved et Møde i A. 28/3 1866 (omtr. 5000 Medl.), med Formaal at fremme Frugtbargørelsen af de jydske Heder. Aarhus Amts landøkonomiske Selskab, st. 1842, med Formaal at virke for Landbrugets Fremme og Landboforholdenes Udvikling (omtr. 1100 Medl.). Det jydske Haveselskab, st. paa et Møde i A. 27/6 1873. Foreningen for Danmarks Fjerkræavl, st. 1878, har Domicil i A. Det danske Fjerkræavlerselskab, st. 1891, har Domicil i A. Haandværkerforeningen, st. 24/9 1848 (omtr. 1500 Mdl.), har en 1867-68 opf. anselig Bygning (to Stokv.) i Paradisgade (Arkitekt: Walther), udvidet 1897-98, med 2 Forsamlingssale, Restauration m. m.; Bygningerne ere assurerede for 185,000 Kr., vurd. til 235,000 Kr.; om dens Stiftelse se S. 25. (Se R. Berg, A. Haandværkerforening 1848-98, Aarhus 1898). Handelsforeningen, st. 1862, med Aftenskole. Handels- og Kontoristforeningen, st. 1871 (omtr. 700 Medl.), Ejendom i Klostergade, med Aftenskole. Frederiksbjærg Handels- og Industriforening, st. 1900. Grundejerforeningen, st. 1879 (omtr. 1200 Medl.). Arbejdernes Byggeforening, st. 1872, der har til Formaal at opføre Boliger for Foreningens Medlemmer (den har indtil 1901 opf. over 100 Huse). Arbejdernes Forbrugsforening (omtr. 1500 Medl.), med Bageri, Mølle, Ølbryggeri m. m. Højskoleforeningen, st. 1878, med Højskolehjem i Klostergade. Kristelig Forening for unge Mænd, med Ejendom i Klostergade. Vaabenbrødreforeningen for A. og Omegn, st. 1859 (omtr. 1160 Medl.). Sønderjydsk Forening for A. og Omegn, st. 1887. Selskabet Polyhymnia, st. 1815 (se S. 18), med stort Klublokale i Kannikegade. Det borgerlige Skydeselskab, st. 1834 (Skydepavillon i Ris Skov). Aarhus Amts Skytteforening, st. 1866. Aarhus Garnisons Officersforening, st. 1871 (Lokale i Polyhymnia). Underofficersforeningen, st. 1891. Kunstforeningen, st. 1847 (afholder Udstillinger). Musikforeningen, st. 1878 (afholder Koncerter). Kammermusikforeningen, st. 1894. Foreningen for A. og dens Omegns Forskønnelse, st. 1890. Afholdsforeningen, st. 1880, og flere andre Afholdsforeninger, m. m.

Frimurerlogen, „St. Clemens“, Amaliegade, er opf. 1881 (indviet 23/11) af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder (Arkitekt: C. Lange).

Odd-Fellow Logen, „St. Olaf“, Christiansgade, er stiftet 6/5 1884; Bygningen er opf. af røde Mursten (Arkitekt: L. Petersen). — Good-Templarordenen, oprettet i Aarhus 1882, har Lokaler i Fredensgade, Nord. Good-Templarordenen i Christiansgade. — Mellem Sønder- og Østergade ligger den folkelige Forsamlingsbygning (Aktieselskab), et stort Bygningskompleks, 3 Stokv. (Arkitekt: V. Puck). Casino, Variété, Rosenkrantzgade , er opf. 1900 (Arkit.: Kühnel).

Af Pengeinstitutter nævnes: Bankkontoret, Store Torv, 1 Stokv. med Hvælvinger, Filial af Nationalbanken, aabnet 4/12 1837. Aarhus Privatbank, opr. 1871, har i Kannikegade en smuk Bygning af røde Mursten (Arkitekt: Carl Tonning). Jydsk Handels- og Landbrugsbank, Lille Torv, en 1874 oprettet Filial af Handelsbanken i Kbh., en ny Bygning, opf. 1900 i 3 Stokværk med Kælder, af Granit (Kælder og Stue) og røde Mursten med Sandstensforsiringer (Arkitekt: Kühnel). Spare- og Laanekassen, opr. 1839, har Kontor i Immervad. Landbosparekassen, opr. 1862, paa Østergade. Desuden nævnes: Arbejder Spare- og Laanekassen, opr. 1874, med Ejendom paa Østergade, Spare- og Laanekassen for Haandværkere og Industridrivende, opr. 1871, Aarhus Kreditbank, opr. 1894, med Ejendom i Christiansgade,

Øresparekassen, Ny jydske Købstad-Kreditforening og

Hypotekforeningen, opr. 1895. Om Banker og Sparekasser se i øvrigt S. 34.

Af Badeanstalter nævnes, foruden flere Søbadeanstalter (deribl. Kommuneskolernes, se S. 15), St. Olufs Badeanstalt, Kystvejen, anlagt 1870, og Aarhus Vandkuranstalt og Badehotel, Valdemarsgade, anl. 1888, udvidet 1894 og 1899.

Af de 7 Broer, der føre over Aaen, nævnes Dobbeltbroen St. Klemensbro, der er opført af Jærn 1884 og bestaar af en Lavbro, der forbinder Aagade og Fiskergade, og en Højbro, der fører fra Søndergade over til Klemenstorv. Anlægget, der har kostet omtr. 260,000 Kr. med de indkøbte Grunde, hvoraf de 100,000 indkom ved private Bidrag, og som er udført til Dels efter Plan af Premierlieutn. Andersen, er en Pryd for Byen. Tidligere gik Søndergade stejlt ned til Aaen, medens der fra Klemenstorv førte en Stentrappe ned til den, saa at Vognfærdslen mellem Kvartererne N. og S. for Aaen maatte foregaa ad Immervad over Frederiksbro. Under Opførelse er en bevægelig Bro (Rullebro med elektrisk Bevægkraft) i Forlængelse af Dynkarken.

I og ved Byen er der flere smukke Anlæg. Det største er Vennelyst, uden for Studsgades Port mellem Nørrebrogade og Guldbergsgade. Det er anlagt i 1850’erne og var fra Beg. noget over 4 Td. Ld. („Folddumperne“); 1890-91 blev det udvidet med omtr. 7 Td. Ld. I Anlægget har Kommunen 1897 ladet opføre en smuk Træpavillon med højt Taarn i maurisk Stil (Arkitekt: Thorv. Jørgensen). Anlægget Knudrisbakke, mod N., fra Østbanegaarden til Trøjborgvej, omtr. 2 Td. Ld., er udvidet og forskønnet 1885. Fra Bakkerne er der smukke Udsigter ud over Byen og Bugten. Ved Hovedbanegaarden er der et lille Anlæg (omtr. 1/4 Td. Ld.), hvori der 16/7 1901 er afsløret en Broncestatue af Oberst E. M. Dalgas, modell. af R. Andersen, paa en høj Granitsokkel. Paa Pladsen stod tidligere en Broncebuste af Fr. VII (Gave af Galvanoplastiker Møller), der nu er flyttet til Vennelyst. Den tilbageværende

Rest af „St. Olai Kirkegaard“ (se S. 38) er et lille, indhegnet

Blomsteranlæg. Under Udførelse er et nyt Anlæg, omtr. 2 Td. Ld., paa den tidligere „Wallensteins Skanse“, S. for Byen. — Ved Randers Landevej N. for Byen er 31/5 1899 afsløret en Bautasten til Minde om Rytterfægtningen 31/5 1849.

N. og S. for Byen ejer Kommunen Ris Skov og Marselisborg Skove. Ris Skov, omtr. 140 Td. Ld., er en tidligere Egeskov, hvor dog Bøgen nu har fortrængt den gamle Bestand; kun i dens sydl. Del findes endnu Ege. Ejendommelig for Skovbunden er Skovløget, en ellers sjælden Plante, der vokser her i store Mængder; i Skoven, der er rig paa smukke Udsigtspunkter, har Kommunen 3 Pavilloner, „Salonen“, købt af Kommunen 1875, „Ferdinandspladsen“ (hvor det borgl. Skydeselskab har sin Skydepavillon) og „Pavillonen“. Marselisborg Skove (i Viby, Holme og Maarslet S.), omtr. 600 Td. Ld., ligeledes rige paa Udsigtspunkter, bestaar af flere Partier, nærmest ved Aarhus Ladegaardsskov („Friheden“), dernæst mod S. et større Skovparti (Jægersk., Kirkesk., Hestehaven, Thorskov) med de smukke Søer ved de nedlagte Vandmøller Poulsmølle, Thorsmølle og Varna samt Silistria Vandmølle; endnu sydligere ligger et tredje Skovparti (Skaadesk.), hvori en Mindesten for C. P. R. Ingerslev til Marselisborg, † 1864.

Mellem Ladegaardsskov og det andet Skovparti ligger paa et Højdedrag Prins Christians Sommerbolig, skænket Prinsen ved Gaver fra hele Landet, dog mest fra Aarhus, paa en omtr. 10 Td. Ld. stor Grund. Den er opf. 1899-1902 efter Tegn. af Bygningsinspektør H. Kampmann og bestaar af en Hovedbygning i to Stokv., af Mursten (hvidtet) med Anvendelse af Granit i Sokkel og udvendige Trapper, ligesom der er benyttet en Del Kridtsten til Façadernes Udsmykning. Hovedfaçaden har paa Midten et fremspringende Parti med Trappeparti og Frontespicegavl, den anden Façade to fremspringende Partier paa Hjørnerne og derimellem to smaa kantede Taarne og et højt Trappeparti. I Stueetagen findes selve Opholdsrummene, paa 1. Sal Soveværelserne og i Kælderen Økonomien. Taget er dækket med glaserede Tagsten. Desuden er der en Staldbygning og en Portbygning.

Gamle Huse. Trods Byens stærke Vækst og Modernisering er der endnu bevaret et forholdsvis stort Antal gamle Privatbygninger, navnlig af Bindingsværk. Det ældste er Huset Badstuegade Nr. 2, opført 1593 af Raadmand Povl Pedersen Skriver i to Stokværk af svært Egebindingsværk (hele Tømmerskelettet er nummereret med Renæssancetidens sædvanlige Tømmermærker) paa Sokkel af raa Kamp. Huset staar, hvad det ydre angaar, væsentlig uforandret; Knægtene under de fremspringende Bjælkehoveder ere smukt profilerede og prydede med Blad- og Spiralornamenter; Overgangsfod og Mellemstykker ere ligeledes forsirede. Portovertræet bærer en gudelig Indskrift, Povl Pedersens Navn og Bomærke og Aarst. 1593. Paa Gaardsiden løber langs øverste Etage en oprindelig Svale. (Se Illustr. Tid. 9/4 1893). Den mod S. tilgrænsende 2 Stokv. høje grundmurede Bygning, Borgporten Nr. 18, bærer paa Façaden Aarst. 1798. Fra 1597 hidrører den anselige, nu dog en Del forandrede og moderniserede Ejendom paa Hjørnet af Lilletorv og Immervad. Den er opf. af Raadmd. Niels Christensen Skriver og Hustru Sidsel Persdatter, af Bindingsværk i 3 Stokv. med knægtbygget Façade og med Svale langs Gaardsiden; mod Immervad er Huset 13 Fag langt, mod Lilletorv 15 Fag. Paa Portovertræet og et i Gaardsiden indsat Træstykke findes gudelige Indskrifter, Aarst. 1597 og Niels Christensens og Hustrus Navne og Bomærke. Gaarden har været beboet af adskillige Magistratspersoner; 1788 blev af den dav. Ejer, Handelsmd. Povl Pedersen Frausing 3. Stokv. nedtaget, hvorom en i Gaardsiden indsat Trætavle, med Indskrift: „Anno 1788 er denne Gaard repareret og i Stand sat af P. P. Frausing og Chatrine Maria Bagge“, endnu minder. — Fra 17. Aarh. stammer det grundmurede, 2 Stokv. høje Hus „Trods Katholm“, Mindegade Nr. 4, opf. 1606 af Fru Christence Bryske til Katholm (se IV, S. 975); over Indgangsdøren er Aar 1900 opsat en Sten til Minde herom. Af Bindingsværkshuse væsentlig fra 17. Aarh. findes følgende: Mejlgade Nr. 19, 62 og 78, alle i 2 Stokv. med smukt udskaarne Knægte, men mere eller mindre moderniserede; Skolegade Nr. 30, i 1 Stokv., ligeledes med forsirede Knægte; og Skolegade Nr. 15, opf. 1642, i 2 Stokv., 9 Fag langt; paa Portovertræet en gudelig Indskrift, Aarst. 1642 og Bygherrens og hans Hustrus Navnetræk SHAR og HID. Blandt samtidige, nu nedrevne Bindingsværksbygninger kunne nævnes: Mejlgade Nr. 30 (afbildet i Trap, Danmark I. Udg.) og Skolegade Nr. 13. De fleste Bindingsværkshuse ere dog fra 18. Aarh., alle i 2 Stokv. med Façader med simple Profiler. Her nævnes Husene Mejlgade 24 og 72, Studsgade 19, 20 og 35, Rosensgade 34, Klostergade 58, Tangen 8, Frue Kirkerist 6, Vestre Møllesti (Sidehus til Vestergade 29), Vestergade 27, 34, 41, 53 og 56 (dette opf. ifl. Indskrift paa Portovertræet 1750, med Navnetr.: Sø. Me. S. Ha. og Me. Je. D. Ha). Aagade 14, Skolegade 19 og Dynkarken 39 (ifl. Indskrift paa Portovertræet opf. 1795 af Købmd. Rasmus Niels Malling). Et meget smukt udskaaret Portovertræ over det nu nedrevne 2 Stokv. høje, store Bindingsværkshus Vestergade Nr. 6 bar Indskriften: Sal. Thøger Kiersgaard, Maren Olufsdaater, Anno 1747.

Indbyggerantallet var 1. Febr. 1901 51,814; 1801 var der 4102, 1840: 7087, 1860: 11,009, 1880: 24,831 og 1890: 33,306. Befolkningen er saaledes efter danske Forhold taget overordentlig til i sidste Halvdel af 19. Aarh. — Erhverv 1890: 4505 levede af immateriel Virksomhed, 13,584 af Industri og Haandværk, 6265 af Handel, 198 af Jordbrug, 214 af Gartneri, 614 af Søfart, 86 af Fiskeri, 6369 af forsk. Daglejervirksomh., 1047 af deres Midler, 409 nøde Almisse, og 15 vare i Fængsel.

Aarhus er først og fremmest en Handelsby, navnlig en Indførselsby, og i den Henseende Jyllands vigtigste Plads. Det er især Varer som Korn, Foderstoffer, Kul, Petroleum, Trælast, Jærn m. m., der indføres. Byen har vei i sig selv et ganske godt naturligt Opland (om ikke saa stort som Randers), men hvad der har udvidet dette betydeligt for Aarhus’ Vedkommende og skaffet Byen saa at sige det meste af Jyll. til Opland, er det store Jærnbanenet, for hvilket den er Centrum, i Forbindelse med den udmærkede Havn. Dens Industri har, navnlig i de sidste Aartier, ogsaa faaet Betydning; men nogen betydelig Industriby er den ikke.

Af fremmede Varer fortoldedes i Aarhus 1900 bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 90,519 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 230,300 Pd., Silke- og Silkevarer 6828 Pd., uldne Manufakturvarer 175,312 Pd., Vin 352,850 Pd., andre Spirituosa à 8° 4434 Vrtlr., Glas og Glasvarer 526,041 Pd., Humle 58,176 Pd., Stentøj, Fajance osv. 254,424 Pd., Porcellæn osv. 35,879 Pd., Kaffe 851,828 Pd., Olier 22,112,365 Pd., Ost 37,267 Pd., Risengryn og Rismel 1,615,021 Pd., Stensalt 2,040,924 Pd., andet Salt 1,305,003 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 979,949 Pd., Te 14,218 Pd., Tobaksblade og Stilke 358,925 Pd., fabrik. Tobak og Cigarer 15,929 Pd., Stenkul 339,870,747 Pd., Metaller og Metalvarer 12,519,697 Pd., samt Tømmer og Træ 22,021 Clstr. og 119,447 Kbfd. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a.: 11,429 Td. Hvede, 2950 Td. Rug, 2440 Td. Byg, 1,391,110 Pd. Flæsk, 8,457,450 Pd. Smør, 5809 Stkr. Hornkvæg og Kalve, 272,230 Pd. Huder og Skind, 81,000 Pd. Kokosolie, 10,884,320 Pd. Palme- og Oliekager og 2,299,665 Snese Æg. Til indenlandske Steder uden for Jylland udskibedes bl. a.: 7798 Td. Hvedemel, 3262 Td. Rugmel, 9477 Td. Byg, 2481 Td. Havre, 74,520 Pd. Flæsk, 13,180 Pd. Ost, 159,050 Pd. Smør, 1304 Heste, 3384 Stkr. Hornkv., 1322 Stkr. Faar og Lam, 48,000 Pd. Cikorierødder, 6430 Pd. Uld, 261,200 Pd. Huder og Skind, 295,150 Pd. Klude, 4,044,680 Pd. Kokosolie, 10,902,190 Pd. Palme- og Oliekager, 10,100 Snese Æg og 6,122,840 Pd. Margarine.

Ved Udg. af 1900 var der ved Toldstedet hjemmehørende 119 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 5217 Tons, deribl. 4 Skibe paa mellem 200 og 400 T. hvert og 3 paa over 400 T. hvert; af Fartøjerne vare 18 Dampskibe paa 4213 T. og med 1465 H. Kraft. Fra Udlandet indkom 1320 (hvoraf 494 Dampsk.) og udgik 1086 Skibe (424 Dampsk.) med henh. 303,431 og 25,777 Tons Gods; i indenrigsk Fart indkom 1654 (907 Dampsk.) og udgik 1892 Skibe (997 Dampsk.) med henh. 62,696 og 26,622 Tons Gods.

Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1900, efter Fradrag af Godtgørelser, 1,784,844 Kr., Krigsskatten af Vareindførslen 73,150 Kr., i alt 1,857,994 Kr. (4688 Kr. mere end i 1899). Brændevinsbrændingsafgiften indbragte, efter Fradrag af Godtgørelser, 137,121 Kr. (65,036 Kr. mindre end i 1899); det produc. Udbytte var 2,228,301 Potter, hvoraf 6357 udførtes til Udlandet og 186,950 udskibedes til indenlandske Steder uden for Jylland.

I Aarhus holdes aarl. 12 Markeder: 1 i Jan., 3 i Feb. og 3 i Marts med Heste, 1 i Apr. og 1 i Maj med Kreaturer, 1 i Juli med Heste og Kvæg, 1 i Okt. med Kvæg og Faar og 1 i Dec. med Heste og Kvæg. Torvedag hver Onsd. og Lørd., den sidste med lev. Kreaturer. Det i 3 Dage i Slutn. af Juli afholdte St. Olafs Marked, der begyndte i 2. Halvdel af 16. Aarh., ophævedes 1685, genoprettedes 1706 og blev endelig ophævet 1896 (se Saml. til j. Hist. V S. 220).

Af større Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Frichs Efterfølgere, Maskinfabr., Jærn- og Metalstøberi, opr. 1854, Søndergade, særlig Damp-, Mølleri-, Teglværks- og elektriske Anlæg, c. 350-400 Arbejd. L. Lange, H. P. Jensen & Co., Jærnstøberi og Maskinfabrik, fra 1896 et Aktieselskab (forbundet med Lange i Svendborg), Aktiekap. 80,000 Kr., c. 150 Arbejd. Tscherning Dybbros Maskinfabrikker, et Aktieselskab, opr. 1899, Kapital 100,000 Kr. Caroc & Leths Jærnstøberi- og Maskinfabrik, omtr. 55 Arbejdere. Th. Sabroe & Co., Jærnstøberi og Maskinfabrik, et Aktieselskab, særlig Fabrikation af Kulsyre- og Kølemaskiner, c. 90 Arbejdere. Andersens Klokkestøberi, 8 Arbejdere. Danmarks Hesteskosømfabr., omtrent 30 Arbejdere. Frederiksbjærgs Symaskine- og Cykleforretning. Desuden flere Jærnstøberier og Maskinfabrikker. To Vægtfabrikker. Aarhus Aktie Damp- Save og Høvleværk, et Aktieselskab, c. 12 Arbejdere. Tømrermestrenes Damp- Save- og Høvleværk, et Aktieselsk., c. 20 Arbejd. Aarh. Maskinsnedkeri og Listefabr., c. 25 Arbejd. Aarh. Dampdrejeri, 17 Arbejd. Desuden flere Dampsnedkerier. Aktieselsk, „Østjydske Bryggerier“, opr. 1898, Kap. 1,950,000 Kr., omfatter Bryggeriet „Ceres“ i A. samt Horsens Bayersk- og Hvidtølsbryggeri og Bryggerierne „Fredericia“ og „Vejle“; „Ceres“, Vesterbro, er anlagt 1856 og har c. 100 Arbejd. Aktiebryggeriet Trøjborg, opr. 1899, Aktiekap. 400,000 Kr., har c. 45 Arbejd. Desuden nævnes Bryggeriet „Vesterbro“ og Forbrugsforeningens Bryggeri. Aarh. Spritfabrikker, der hører ind under „De danske Spritfabrikker“, har c. 20 Arbejd. Lottrups Brændevinsbrænderi. Ormslevs Brændevinsbrænderi og Eddikebryggeri. Flere Eddikebryggerier, deribl. Danielsens og A. Eddikebryggeri. Tre større Møller, „Aarh. Mølle“, „Vesterbro Mølle“, „Reginehøj Mølle“ (21 Arbejd.). Flere Mineralvandsfabrikker, deribl. Aschlunds („St. Nicolauskilde Brøndanstalt“) og Fabrikkerne „Echo“, „Aktiv“ og „Fortuna“. Aarh. Dampsennepsfabr. Aarh. Dampvæveri, ved Hviid, c. 30 Arbejd. Holm & Voigts Efterflg., Klædefabr. og Farveri, c. 40 Arbejd. Stampes Klædefabr. og Farveri, 43 Arbejd. Schmalfelds Tobaksfabr., et Aktieselsk., Kap. 110,000 Kr., c. 60 Arbejd. Sørensen & Co, Tobaksfabrik, c. 125 Arbejd. Nobels Tobaksfabrik, c. 40 Arbejdere. Møllers Sæbefabr. og Oliemølle, et 1895 opr. Aktieselsk., Kap. 102,000 Kr., c. 15 Arbejd. Aarh. ny Oliefabrik, et 1883 opr. Aktieselsk. (limiteret), Kap. 1 Mill. Kr., c. 40 Arbejd. Bangs Oliemølle. Aarh. Sodafabr., 7 Arbejd. Mehls Fabrikker (Bestes), Sæbefabr., kemiske Syrer og Præparater, c. 28 Arbejd. Fabrikken „Aarh.“, Sæbefabr. Skandinavisk Acetylen Gasværks Fabr., 6 Arbejd. M. Bech & Sønner, Kradsuldsfabr. Chokoladefabrikken „EIvirasminde“. Abildgaards Fabrikker, Sukkervarefabr., et 1899 opr. Aktieselsk., Kap. 200,000 Kr., c. 55 Arbejd. Desuden flere Sukkervarefabrikker. Mønsteds Margarinefabr. („Aarh. Butterine Company“), opr. 1883, c. 350 Arbejd. Bagernes Rugbrødsfabr., et 1896 opr. Aktieselsk., Kap. 50,000 Kr., c. 12 Arbejd. Aarh. Glasværk, et 1897 opr. Aktieselsk., Kap. 130,000 Kr., c. 140 Arb. Aarh. Æskefabr., et Aktieselsk., Kap. 60,000 Kr., c. 60 Arbejd. Aarh. Piskefabrik., 7 Arbejd. Aarh. ny Vatfabr., et Aktieselsk., Kap. 9000 Kr. Aarhus Patent Falstagstensfabr. Flere Cementvarefabrikker. Djurslands Kalkværk, et Aktieselsk., Kap. 40,000 Kr. Aarh. Kalkværk (Langballe), Kalk- og Teglværk samt Saltraffinaderi, c. 45 Arbejd. Desuden Emiliedal og Hørning Kalkværker, to Aktieselskaber. Flere Sten- og Billedhuggeretablissementer, m. m. Endvidere nævnes Jydsk Telefonaktieselsk., opr. 1896, Kap. 1 Mill. Kr., og Jydsk Forlagsforretning, et 1895 opr. Aktieselsk., Kap. 60,000 Kr. Byen har 16 Bogtrykkerier, deribl. Aarhus Stiftsbogtrykkeri, c. 30 Arbejd.

I Aarhus udgives 5 Aviser: „A. Stiftstidende“, „A. Amtstidende“, „A. Amts Folkeblad“, „Jyllandsposten“ og „Demokraten“.

Kreaturhold Fed teksti Byen og paa Markjorderne 1898: 1417 Heste, 297 Stkr. Hornkvæg (deraf 238 Køer), 33 Faar, 64 Svin og 23 Geder.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Auktionsdirektør, og en Byfoged, der tillige er By- og Raadstueskriver, Byens Bestyrelse af et Byraad, der foruden af Borgmesteren som Formand bestaar af 19 valgte Medlemmer, hvortil slutte sig flere Embedsmænd, som Byraadssekretæren, Kæmneren, Kommunebogholderen, 2 Kommunelæger, Stadsingeniøren, Havneingeniøren, Bygnings- og Brandinspektøren, Fattiginspektøren, Sygehusinspektøren m. fl. — Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Havnevæs., c) for Fattigvæs., d) for Alderdomsunderst., e) for Skolevæs., f) for Brolægnings- og Vejvæs., g) for Gas- og Elektricitetsværket, h) for Vandværket, i) for Bygninger og Inventar, k) for Legater, l) for Kommunehospitalet og Epidemihuset, m) for Skovvæs., n) for Byens og Omegnens Forskønnelse, o) for Markerne, p) for Slagtehuset, q) for Marselisborg. Desuden mærkes Bygnings-, Indkvarterings-, Skole-, Sundheds- og Brandkommissionen, m. m.

Finansielle Forhold 1900. Indtægter: Skatter 716,142 (deraf Grundsk. 19,028, Hussk. 58,099, Formue- og Lejlighedssk. 610,711, Lign. paa Menigheden 28,304), Afgifter efter Næringsloven m. fl. 75,377, Indt. af Aktiver 540,152 (deraf af Vandværket 154,820 og af Gasværket 177,165), Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 37,874 og Skolekontingent 16,050 Kr.; Udgifter: Bidrag til Stat 11,317, til Amt 1684, til Amtsskolefond 10,488, Byens Bestyrelse 52,599, Fattigvæs. 117,298, Alderdomsunderst. 78,882, Skolevæs. 288,678, Rets- og Politivæs. 78,853, Medicinalvæs. 137,389, Gader og Veje 90,911, Belysn. 26,876, offtl. Renlighed 25,310, Vandforsyning 72,070, Brandvæs. 11,343, Indkvartering 32,452, Lystanlæg 4876, afløst Højtidsoffer 33,311 Kr. Kommunen ejede 31/12 1900 i Kapitaler 2,129,798 og i faste Ejendomme 9,156,000 Kr. og skyldte bort 8,752,832 Kr. Under Byraadet var ved Udg. af 1900 Legater til et Beløb af c. 384,000 Kr. For 1901 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 5 9/10 pCt.; den anslaaede Indtægt var 20,453,000 Kr., deraf var skattepligtig Indt. 13,115,150 Kr.

Kommunens faste Ejendomme: Halvdelen af Raadhuset, de kommunale Skoler, Fattiggaarden, de ovenn. Friboliger for Enker, Kommunehospitalet, Epidemihuset, Garnisonssygehuset, Gasværket, Elektricitetsværket, Vandværket, Slagtehuset, et Sprøjtehus, de 3 Kaserner, Krudthuset, Kapellerne paa Kirkegaardene, de ovenn. Anlæg og Skove med Pavilloner m. m., Marselisborg Gods, Eksercerpladserne med andre Pladser og Jorder i Byen og paa Markjorderne.

Byens Politikorps bestaar af en Politiassistent, 3 Overpolitibetjente og 58 Politibetjente. Et Ordenskorps (opr. 1870 i Stedet for den 1869 ophævede Borgervæbning) er nu uden Betydning. Der er et fast Brandkorps med Dag- og Nattevagt; det bestaar af 1 Brandinspektør, 1 Næstkommanderende, 4 Brandmestre og 50 Mand, hvoraf 10 besørge den faste Vagts Besættelse; foruden nævnte Befalingsmænd fungere begge Skorstensfejermestre som Befalingsmænd; desuden er der 2 frivillige Reservebrandmestre.

I Spare- og Laanekassen i A. (opr. 5/10 1839) var 31/3 1899 Spar. Tilgodehav. 3,860,832 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 138,304 Kr., Antal af Konti 5999. — I Landbosparekassen (opr. 9/12 1862) var Spar. Tilgodehav. 3,963,628 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 160,444 Kr., Antal af Konti 4156. — I Spare- og Laanekassen for Haandværkere og Industridrivende (opr. 3/10 1871) var 31/3 1899 Spar. Tilgodeh. 1,156,457 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 42,000 Kr., Antal af Konti 1642. — I Aarhus Privatbank (opr. 11/8 1871) er Aktiekapit. 2 1/2 Mill. Kr.; 31/12 1899 var Folio- og Indlaanskontoen 8,782,733 Kr., Vekselkontoen 2,027,688 Kr.; Spar. Tilgodehav. (indbef. i Indlaan) var 31/3 1899 6,127,078 Kr., Rentef. 3 1/2-4 pCt., Antal af Konti 10,184. — I Arbejder Spare- og Laanekassen for A. og Omegn (opr. 18/4 1874) var 31/3 1899 Spar. Tilgodehav. 3,972,376 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 75,990 Kr., Antal af Konti 8484. — I Jydsk Handels- og Landbrugsbank (opr. 1/9 1876), Filial af Kjøbenhavns Handelsbank, var 31/3 1899 Spar. Tilgodehav. 2,195,373 Kr., Rentef. 3 1/2-4 pCt., Antal af Konti 3150. — I A. Øresparekasse (opr. 6/2 1880) var 31/3 1899 Spar. Tilgodehav. 61,330 Kr., Rentef. 3 pCt., Reservef. 7138 Kr., Antal af Konti 5348. — Desuden er der en 1894 opr. Kreditbank og en Filial af Nationalbanken, „Bankkontoret“

Havnen er opstaaet af Aaen. Den bestod fra først af kun af dens Munding; allerede tidlig har man forlænget Aaens Bredder ved Bolværker og Stensætninger; paa D. Atl.’s Tid havde Havnebassinet 6-8 F. Vand. Senere har man ved Indvinding fra Havet og ved Anlæg af Stenmoler dannet to Havne uden for Mundingen og derved frembragt den bedste Havn paa Jyllands Østkyst næst Frederikshavn; men det er først sket i 19. Aarh. Først byggedes 1810-37 en Dækmole S. Ø. for Aamundingen for at beskytte Havnen, og 1846-61 anlagdes den første Yderhavn, Gamle-Havn, omtr. 11 Td. Ld., ved at forlænge Molen mod N. og bygge en Nordmole (den nuv. midterste Mole); dette Bassin, saavel som Indløbet, fik indtil 16 F. Vand; 1872 uddybedes det til 18 F. For at beskytte Havnen mod nordøstl. Vinde begyndte man 1873 at forlænge Sydmolen mod N. med Granit og Beton til det nuv. indre Fyr, og 1883-90 anlagdes den anden Yderhavn, Ny-Havn, omtr. 16 1/2 Td. Ld., ved at opfylde Terrænet ud til Østbanegaarden og bygge den nuv. Nordmole samt uddybe Bassinet til 18-20 F. Alle disse Arbejder havde kostet omtr. 2 Mill. Kr. Aar 1893-94 forlængedes yderligere Sydmolen med omtr. 640 F. til det nuv. yderste Fyr for en Bekostning af omtr. 357,000 Kr., og 1897-98 gjordes Sydmolen bredere ud mod Søen med 4 1/4 Td. Ld. for at skaffe Oplagspladser; denne Udvidelse og de derved foranledigede Reguleringsarbejder kostede omtr. 293,000 Kr. Samtidig uddybedes Havnebassinerne til 24 og Indløbet til 25 F. for 94,000 Kr., og paa Grund af Uddybningen maatte Bolværkerne i de to Yderhavne sikres med en Bekostning af 184,000 Kr. Hele Havnen er nu 440,770 □ Al. (31 1/2 Td. Ld.), Havnepladsen omtr. 24 Td. Ld., Bolværkernes Længde omtr. 7240 F., Dybden i Ny-Havn 22 og 24 F., i Gamle-Havn 17, 22 og 24 F., i Aaen 9-13 F. I Ny-Havn, hvorved ligger det store, 1890 opf. Havnepakhus, der kan rumme 50,000 Td. Korn, lægge de store Handelsskibe til med Korn, Kul og Trælast osv.; i Gamle-Havn lægge bl. a. Passagerdamperne til, medens den lille Havn i Aamundingen særlig søges af de mindre Skibe, der gaa i Kystfart. Havnevæsenet bestyres under Byraadet af et Udvalg paa 5 Medlemmer, i hvilket Borgmesteren er født Formand, og hvoraf to Medl. vælges uden for Byraadet. Under Udvalget staa en Havneingeniør og en Havnefoged. I de sidste 5 Aar har den gnmstl. Indtægt, ekskl. Laan, været omtr. 320,000 Kr. og Udgiften ligesaa stor. Havnen ejede 1/1 1900 i Kontanter og forsk. Fonds omtr. 550,000 og i faste Ejendomme og Inventar 3,840,000 Kr., medens dens Gæld var 928,567 Kr. Den aarl. Indtægt af Havne- og Bropenge har i de sidste 5 Aar gnmstl. været omtr. 270,000 Kr. Paa Sydmolens Yderende er der et rødt fast Fyr; paa samme Mole et lign. omtr. 640 F. inden for det første, og lige over for det sidste paa Nordmolens Yderende et grønt fast Fyr, paa Midtmolen en grøn Fyrlanterne; Lodshusets Urskive viser grønt Lys. Ved Havnen er der 6 Lodser, som kun lodse mellem Havnen og Reden.

I gejstlig Hens. danner Aarhus Købstad eet Provsti med Hasle Herred. Byen er delt i 3 Sogne: Domkirkens, den østl., Vor Frue, den vestl., og St. Pauls, den sydl. Del. Et 4. Sogn tænkes oprettet.

I Aarhus bo Biskoppen over Aarhus Stift samt Stiftsprovsten, Stiftsfysikus for Gamle Aarhus Amt og Randers Amt, de høje militære Embedsmænd, der ere nævnte S. 24, m. fl.

Aarhus hører til 9. Landstingskreds og Amtets 2. og 3. Folketingskreds, for hvilke den er Valgsted, Aarhus Amtstuedistr. (Amtsforvalteren bor her) og har sin egen Stadslæge samt 2 Kommunelæger og 5 Apoteker: Løveapoteket (se E. Dam, A. Løveapotek 1596-1896, Aarh. 1896), St. Klemens Apotek, Svaneapoteket (opr. 1750), Frederiksbjærg Apotek og St. Pauls Apotek. Den hører til 4. Udskrivningskreds’ 230. Lægd (Udskrivningschefen bor her) og er Sessionssted for Lægderne 218-43, 264-93 og 297-303.

Ved Aarhus Toldsted er ansat en Toldinspektør, 1 Toldkasserer, 4 Toldkontrollører og 23 Toldassistenter, ved Postvæsenet 1 Postmester, 1 Postkontrollør og 8 Ekspedienter, ved Telegrafvæsenet 1 Bestyrer, 3 Overtelegrafister og 10 Telegrafister. Aarhus har Statstelefon og staar desuden i Forbindelse med andre jydske Byer ved Jydsk Telefonaktieselskab.

Aarhus er et af Jyllands vigtigste Jærnbaneknudepunkter. Den er Station paa den østjydske Længdebane, der aabnedes mod N. 3/9 1862 og mod S. 4/10 1868 (se i øvrigt under Fredericia) samt Udgangspunkt for den 1877 aabnede Aarhus-Ryomgaard Bane (se IV S. 813) og de private Baner Hads-Ning og Hammelbanen. Hads-Ning (eller Aarhus-Odder-Hov) Banen, 4,81 Mil, 36,2 Km., der gaar fra Viby paa Statsbanen, er anlagt ifl. Lov af 12/5 1882, aabnedes 19/6 1884 og kostede 1,261,000 Kr. (Staten afholdt 1/2 af Ekspropriationsudgifterne). Hammelbanen, der gaar mod N. V. over Klank til Hammel, er under Anlæg ifl. Privatbaneloven af 8/5 1894 (Staten tilskyder 1/2 af Anlægskapitalen) og ventes aabnet 1902. Paa Statsbanerne solgtes i Driftsaaret 1899-1900 308,102 Billetter; af Gods ankom 78,373 og afgik 310,730 Tons. Paa Hads-Ning Banen ankom 1900-1 78,667 og afgik 79,881 Personer; der ankom 148,108 og afgik 442,914 Cntr. Gods.

Aarhus staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn, Kalundborg (over Samsø), Odense, Lübeck over Svendborg og Nakskov, Hamburg, Newcastle og Leith.

Historie. Navnet staves i Vald. Jordeb. Arus (i islandske Kilder Aros), og denne Form findes endnu 1487; som oftest forekommer den i den sammentrukne Form Aars (første Gang 1404); 1406 findes Formen Arhus (mest benyttet i plattyske Dokumenter); først fra 1535 bliver den sidste Form almindelig. Navnet udledes af Ar, Genitiv af Aa, og Os, ɔ: Munding (lat. Ostium), en Afledning, der stemmer overens med Byens Beliggenhed og med dens ældste Segl fra 1421, hvori ses en Aa under en Bygning med 2 Taarne, i hvilken staa St. Klemens og St. Peder (dette Segl har Byen genoptaget ifl. kgl. Approb. af 30/1 1900 i Stedet for det tidligere, der var lavet efter den folkelige Forklaring: et Hus med 3 Aarer i). Derefter maa man ogsaa forkaste Huitfeldts Beretning, at Byen oprindl. har ligget omtr. 3/4 Mil nordligere end nu, inde i Landet ved Lisbjærg (s. d.) og først i Beg. af 12. Aarh. af Erik Ejegod er flyttet til sin nuv. Plads, hvor den laa langt bedre for Handel og Skibsfart. Byen er en af de ældste i Landet. Den fik en kristen Kirke allerede under en af Gorm den gamles Forgængere Kong Frode (se under Domkirken S. 40), og under Harald Blaatand blev den i 948 Bispesæde, hvad der ogsaa blev fastslaaet under den af Svend Estridsen endelig ordnede Stiftsinddeling for Nørrejylland. Allerede i 11. Aarh. var den Hovedoverfartssted fra Jylland til Sjælland, Fyn og Skaane, efter Adam af Bremens Ord, og dette ligesom Beretningen om et Søslag ved Aarhus 18/12 1043, hvori Svend Estridsen overvandt Harald Haarderaade, bekræfter, hvad der ovfr. er sagt om dens oprindl. Beliggenhed ved Kysten. Denne udsatte den imidlertid ogsaa tidlig for Fjendeangreb. Den blev saaledes plyndret og brændt under Harald Haarderaade, og under Vald. I blev den omtr. 1159 hærget af Venderne. I øvrigt vides kun lidt om Byen i Middelalderen, og dens Navn træffes sjælden i Forbindelse med hist. Begivenheder. Hellig Niels, en uægte Søn af Knud Magnussen, som mulig en Tid var Høvedsmand paa Viby ved Aarhus, men ellers levede stille paa sin Gaard Skejby N. V. for Byen, blev ved sin Død 1180 jordet i A. (se S. 41) og blev snart æret som Helgen. Byens ældste kendte Privilegier ere udstedte af Chrf. af Bayern 2/7 1441 og senere ofte bekræftede og udvidede, saaledes 1450, 1466, 1475, 21/2 1486, 19/11 1505, 1515, 1540, 7/12 1561, 1597, 1648 og 1671. Byen vides at have været Møntsted under Hardeknud og Magnus den Gode samt i Perioden 1147-57 og under Chr. III i Aarene 1535-36 (Møntmestrene Reynold Junghe og Hans van der Viidhæ). — Mærkelig nok fik Aarhus i Middelalderen kun to Klostre (at der skulde have været to Klostre til, for Franciskanere og Kartheusere, beror paa en Misforstaaelse). Ældst var det til St. Nicolaus indviede Sortebrødrekloster, der skal være grundlagt 1227, men i hvert Fald var til 1246, idet der da herfra ligesom fra andre Dominikanerklostre sendtes Munke til Lifland. I de flg. Tider nævnes Kl. oftere; 1255 var Prioren med i den Kommission, der skulde undersøge Rygterne om Kongesønnen Niels’ Hellighed, og 1267 beskikkedes han til Dommer i Striden mellem Aarhusbispen og Øm Kloster; Aar 1300 solgte Klosteret sin Andel i en Kro i Aarhus, 1405 maatte Jens Nielsen Løvenbalk til Avnsbjærg forpligte sig til at lade holde en evig Messe i Klosterets Kirke for den af ham dræbte Jens Jensen Brock til Clausholm, der var begravet i denne Kirke, og 1438 tvistedes Kloster og Borgerskab i Aarhus; i Testam. betænktes Kl. flere Gange, saaledes 1268 og 1456. Aar 1517 var Prioren her og 2 Munke fra Vor Frue Kl. i Aarh. m. a. i Domkirken for at granske Datoerne paa Bisperne Bos og Ulr. Stygges Ligsten. Tidspunktet for Klosterets Ophævelse kendes ikke nøje, vistnok 1530. I Dec. 1529 havde vel Fr. I skænket Kl. med alt Tilliggende, Have, Abildgaard og Teglgaard, til Biskop Ove Bille paa Aarhus Bispedømmes Vegne, men det var tilføjet i Gavebrevet, at Overtagelsen først skulde finde Sted, „om saa sker, at Sortebrødrene i Aarhus forlade deres Kloster“ (en Bestemmelse, der ofte er bleven urigtigt opfattet, som vare Munkene allerede Dec. 1529 udvandrede). Ved Reformat. Indførelse blev Kl. inddraget under Kronen og 1541 indrettet til et Hospital, som hvilket det endnu tjener (se S. 19); som nævnt ere Klosterbygningerne delvis bevarede, ligesom ogsaa Klosterkirken, der kort efter Reformationen fik Navnet Vor Frue Kirke (se S. 9). — Det andet Kloster, efter Orden og Beliggenhed kaldet Vor Frue Kloster paa Brobjærg, husede Karmelitermunke; Klosterkirkens Værnehelgen var St. Jørgen. Det er rimeligvis grundlagt ved Midten af 15. Aarh., i hvert Fald før 1462, siden det paa et da i Bryssel afholdt Generalkapitel opregnedes som et af de 8 Klostre, der hørte til Karmeliterordenens provincia Daciæ. Om dets Hist. vides ikke meget. 1486 skænkede Povl Laxmand det noget Gods i Ringkjøbing Amt, som han dog Aaret efter ombyttede med andet; 1499 fik det af Markvard Brun mod Forpligtelse til at lade afholde en ugtl. Messe en Abildhave, hvilken Prioren Niels Christiernsen 1506 mageskiftede til Aarhus By mod en Kaalhave; 1495 og 1517 betænktes det i Testam. Ogsaa dette Kl. blev længe fer Reformat. forladt af Munkene og overladt til Biskop Ove Bille, idet han 1531 af Fr. I fik Tilladelse for sig og Efterkommere til at beholde det, „da Konventsbrødrene af mærkelige Aarsagers Skyld havde opladt ham Klosteret med Grund, Kirke, Kirkegaard, Huse, Toft og Humlegaard“. Hvornaar det er nedrevet, vides ikke (at det, som man har sagt, skulde være nedbrudt 1541 ifl. Kongebrev af 5/11 d. A., er urigtigt og skyldes en Sammenblanding med St. Jørgens Gaard). Det har ligget paa Brobjærg, den nuv. Frederiksgade, paa dennes vestl. Side; paa Stedet er der truffet Murstensfundamenter og Menneskeben. — Af Hospitaler og milde Stiftelser havde Aarhus i Middelalderen 3: Helligaandshuset, St. Jørgens Gaard og St. Karens Gaard. Helligaandshus et hørte til Rækken af borgerlige Hospitaler af dette Navn og styredes af en Forstander, der tillige ifl. Domkapitlets Statuter af 1388 var Kannik ved Domkirken. Det ældste daterede Dokum., hvori det nævnes, er udstedt 1354 og handler om, at 1 Gd. i Dolmer, 1 Gd. i Bredstrup og 2 Gde. i Ebdrup vare skænkede det bl. a. til Hjælp ved Istandsættelsen af Helligaandshusets Kirker; det maa altsaa have været en Del ældre. Aar 1398 bortlejede det de 2 Gaarde i Ebdrup. 1540 var Hospitalet ode, og Kongen skænkede det da til Superintendenten i Aarhus Mads Lang; i dette Dokum. siges det at ligge vesten ved Immervad og ned til Aaen. St. Jørgens Hospital var som sædvanlig udelukkende bestemt for spedalske og maa af den Grund have ligget uden for Byen; det nævnes 1514 i Mogens Gøyes Testam.; 1541 blev Hospitalet ophævet, og Chr. III gav da Borgerne Tilladelse til, at de maatte nedbryde det tillige med dets Kirke og benytte Sten og Tømmer til Genopførelsen af deres nylig afbrændte Huse. Ogsaa St. Karens Gaard synes at have været et Hospital for spedalske; i alt Fald kaldes den 1512 „domus leprosorum sanctæ Katerinæ Arusiensis“ i et Brev, hvorved Pave Julius II stadfæstede Kong Hans’ Gave til det af Maarslet Kirke og „Spitalshavre eller Plovkorn“ af 7 omliggende Herreder. 1515 henlagde Chr. II Viby Kirke til denne Stiftelse. 1523 fik Biskop Ove Bille af Fr. I Forlening paa den; kort efter blev Klosterprovsten Svend Mogensen Forstander for den, og han overlod den til Oluf Hammer, der 1531 og 1541 fik Livsbrev paa den, sidste Gang dog mod, at Plovkornet af de 7 Herreder fremtidig skulde ydes til Aarhus Hospital. Hvad der senere er bleven af St. Karens Gaard, er ligesom dens Beliggenhed ukendt.

Foruden Domkirken, de to Klosterkirker og Hospitalernes Kirker eller Kapeller har der i Middelalderen endnu været et Par Kirker i og ved Aarhus. S. 41 er nævnt en Helligtrefoldighedskirke. N. Ø. for Domkirken har der staaet en St. Olafs Kirke, der skal være opf. 1102 af Træ og have staaet indtil 1548, da den faldt sammen, hvorefter Menigheden henvistes til Domkirken; 1637 blev der paa dens Plads opbygget et Kapel af Bindingsværk, i hvilket der holdtes Ligprædikener til Midten af 18. Aarh. Det er denne St. Olafs Kirke, der ved senere Tiders Misforstaaelser er bleven gjort til Hellig Niels’ Hvilested, og paa dens Kirkegaard har der endog været rejst flere Mindesmærker efter hinanden til hans Ære. Endnu staar der et 1847 rejst Granitkors med Indskr.; ved Korset ligger en ældre Mindesten. Fremdeles har der mod N. uden for Byen ligget et Helligkorskapel, nævnt 1503. Hertil skal endelig føjes, at det i Slutn. af 12. Aarh. nævnes en „St. Nicolai Kirke“, der da angives at have været Katedralkirke; den blev 1203 skænket til St. Klemens’ Kirke, og samtidig skænkedes ogsaa en „Vor Frue Kirke“ dertil. Disse to Kirker kunne dog næppe tælles som særskilte Kirker, idet de antages at være identiske med de to Kirker, der senere optræde som Kirker henholdsvis for Sortebrødreklosteret og Karmeliterklosteret. Hvis dette er saa, er det i begge Tilfælde ældre Kirker, som Munkene ere komne i Besiddelse af og have bygget deres Klostre ved. — Af Gilder nævnes 1418 og senere et Købsvende-Lav, kaldet Vor store Frue Gilde (ved dettes aarl. Fester var det, at Skoledisciplene i Aarhus under Morten Børups Ledelse opførte Skuespil), 1499 et St. Gertruds Gilde, endvidere et St. Sebastians Gilde og et Guds Legems Lav.

Byen har som andre Byer, i alt Fald i Slutn. af Middelalderen, været befæstet med Mure, Volde og Grave, og Gadenavne som Graven, Volden og Borgporten (det lille Stræde, der forbinder Store- og Lille Torv) minde endnu derom. Disse Gader vise ogsaa Byens tidligere Udstrækning mod N. og N. V.; den har efter disse da været meget lille; maaske har den dog i ældre Tid strakt sig længere mod Ø., hvor Havet efterhaanden har vundet Terræn; et Navn som Mejlgade (ɔ: Medel-, Middelgade, se Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 324) kan maaske tyde herpaa. Mod S. har Byen vistnok aldrig været egentlig befæstet, da Aaen, hvortil Terrænet sænker sig stærkt, her har dannet en naturlig Grav (der nævnes vei „Søndervold“ og „Søndergrave“, men Graven har vel været Aaens Leje), Først langt senere udvidede Byen sig S. for Aaen. Endnu i Beg. af 16. Aarh. befales det Borgerne at sørge for Byens Befæstning mod N. Byens 7 Porte (1727 ombyggedes de, undtagen Mølleporten, paa Grund af Brøstfældighed) vare: Middelgades Port, Nørregades Port (Studsgadens [Studsgade] Port), Munkeport, Borgport (Vesterport), Mølleport, Brobjærg Port (uden for Brobjærg Bro, Frederiksgade) og Mindeport (Sønderport, uden for Mindebro). Den anseligste har vistnok Borgporten været; den var et Taarn med 4 Kamgavle og Spir paa Taget og indeholdt senere bl. a. Byens sikreste Arrest (1621 omtales Bagernes Brødudsalgssted som værende i den); 1685 tillod Chr. V, at den blev nedbrudt (Byen skulde „forskønnes“ i Anledn. af Kongens forestaaende Ankomst), da den „hindrede Kørselen og Farten i Byen“, og da den „ikke var til nogen Nytte, end at deri hang en Klokke, hvormed der ringedes til Bytinget og om Aftenen til Ni slet“. (Foruden de Sten, der kunde bruges, indeholdt den 1250 Læs Fyld). Flere af de andre Porte stode som nævnt langt senere (i Beg. af 18. Aarh. var Brobjærg Port bleven flyttet omtr. 78 Al. længere ud). Et Slot eller en Borg har derimod Byen aldrig haft. Navnet Aarhusgaard galdt den katolske Bispegaard, der efter Reformat, gik over til Kronen og senere solgtes og brugtes som Pakhus (den 1882 nedbrudte Bispegaard, se S. 18, blev givet til Bisperesidens 1558); senere gik Navnet over paa Havreballegaard (Marselisborg), der var Ladegaard til Bispegaarden.

I Beg. af den nyere Tid har Byen vei taget Del i de stærke Brydninger under Reformationen og Grevens Fejde; men der er intet bevaret om det; kun ved man, at den i 1523 tog Del i Oprøret mod Chr. II. I øvrigt havde den som de andre Købstæder sine Ulykker at bære. Allerede 1472 berettes der om en stor Brand, hvorfor Kongen gav Borgerne Frihed for al Udbud, Tjeneste og kgl. Tynge, undtagen deres aarl. Byskat, i 12 Aar. 1541 brændte meget af Byen, hvorfor der igen tilstodes Byen Lettelser (se D. Kancellireg. Nov. 1541 og 2/6 1542); maaske har en ny Brand fundet Sted 1546, da et kgl. Brev af 28/3 d. Aar befaler, at Husene skulle tækkes med Tegl (se ogsaa Kancel. Brevb. 2I/11 1561); 1548 og 1549 omtales nye Brande, 1556 brændte atter en stor Del af Byen, hvorfor de brandlidte fritoges for Skat i 3 Aar (se Kanc. Brevb. 10/6 1556), og flere Gange senere omtales betydelige Brande, saaledes 1690 og 1744. Ogsaa Pesten har været en hyppig Gæst; 1573 eftergives den resterende Skat paa Grund af en stor Pest, hvoraf mange af Borgerne vare døde, og 1578 skal der ifl. D. Atl. være død 2250 Mennesker af Pesten, og Kongen eftergiver dem atter 1579 noget af Skatten. Dertil kom Krigene i 17. Aarh. De kejserlige Tropper under Scharffenberg holdt Byen besat fra Sommeren 1627 til Sommeren 1629 og tyngede den med store Kontributioner; fra denne Tid skal den saakaldte .,Wallensteins Skanse“ S. for Byen stamme; i 1. Halvdel af 1644 laa de svenske her og brandskattede Byen (et lille svensk Korps, der efterlodes her ved de andres Tilbagetog, blev taget til Fange af de danske ved en Storm paa Skansen 17/8 1644); 1657 rykkede de svenske atter ind i Aarhus under Grev Kønigsmark, og efter deres Bortdragen, vistnok i Eftersommeren 1658, blev de afløste af de allierede, af hvilke navnlig Polakkerne fik Ry for deres vilde Huseren. Under den sidstn. Krig blev Byen ogsaa i Sommeren 1659 beskudt og brandskattet af en svensk Flaade.

Trods alt dette har Aarhus dog i Forhold til Landets andre Byer været meget betydelig i 16. og 17. Aarh. navnlig ved sin Handel, skønt der kun er overleveret os meget lidt om det. Den drev stor Handel paa Udlandet, især paa Lübeck, Amsterdam, England, Frankrig og Spanien, og i dens Velmagtsdage, midt i 17. Aarh., da Arent Berntsen kunde sige om den, at den havde et stort og formuende Borgerskab, skal dens Handelsflaade have talt omtr. 100 Skibe, deraf 20 med mellem 30 og 80 Læster, ja nogle endog større, og dens Kornudførsel have beløbet sig til omtr. 20,000 Td. aarl. I Købstadsforordningen af 1682 nævnes A. blandt de Byer, der maa bruge udenlandsk Handel, og den havde ligesom Aalborg, Viborg, Fredericia og Ribe 2 Borgmestre og 3 Raadmænd. Men i 18. Aarh. indtraadte der her, som i flere andre Byer, en Tilbagegang. Ved Beg. af 18. Aarh. var Handelen paa Norge og Holland endnu betydelig, og i 1708 købtes der i Byen over 36,000 Td. Korn til Udskibning. Men fra Krigen 1709 gik det nedad. I en Indberetn. fra Byen 1735 siges, at Handelen, „som før var blomstrende“, nu var meget aftagen, til Dels paa Grund af, at Havnen, som før havde haft 8-10 F. Vand, nu var tilslammet og kun havde 5-6 F. Vand, og at der kun dreves en Del Skibsfart paa Norge og ubetydelig paa Lübeck; Handelsflaaden talte nu kun 52 Skibe paa i alt 690 Læster, og der var kun 50 Købmænd. I 1746 var Flaaden sunken ned til 42 Fartøjer med 553 Læster, og 1768 var der kun 31 Skibe, hvormed der næsten kun sejledes paa Norge og Kjøbenhavn; den aarl. Konsumtion var gaaet ned til 9800 Rd. 1 D. Atl. (1768) angives Skibenes Antal til 28, og 1769 var Indbyggertallet 3579 (1672: 3474). Ved Slutn. af Aarh. var Tilstanden noget bedret: 1798 angives Flaaden til 44, dog for det meste smaa Skibe paa i alt 1288 Tons, og der ankom s. Aar 248 Skibe med 7000 Tons Drægtighed. Udforselen indskrænkede sig dog væsentlig til Kjøbenhavn og Hertugdømmerne. Da kom Opsvinget i 19. Aarh., navnlig efter at Aarhus som Handelsby havde frigjort sig for Hovedstadens Supremati og taget fat paa Udbedringen af sin Havn; ogsaa Forholdet til Hamburg løsnedes stærkt ved de slesvigske Krige. Ved Beg. af 19. Aarh. stod den som Jyllands tredje By i Folkemængde; men allerede 1840 havde den overfløjet Randers, og ved 1850 var den kommen forbi Aalborg; dens stærke Fremgang i 2. Halvdel af Aarhundredet er skildret foran ved Udviklingen af dens Havn, Jærnbanenettet og dens mange Institutioner. Ved Statsbibliotekets Oprettelse og ved sit Teater, den første egentlige jydske Scene, m. m. hævder den sit Ry som „Jyllands Hovedstad“ ogsaa i aandelig Henseende. Allerede 1614 havde Byen et af den lærde Hans Hansen Skaaning oprettet Bogtrykkeri, men det ophørte ved hans Død efter at have bestaaet i 34 Aar. Først 1794 fik Byen atter et Bogtrykkeri, da Byens ældste Blad, „Aarhus Stiftstidende“, begyndte at udkomme. Det Gymnasium, som Chr. IV agtede at oprette ved Latinskolen ligesom ved flere andre Stiftsstæder, synes aldrig at være kommen i Stand; 1839-53 var der i Byen en videnskabelig Realskole.

Under den förste slesvigske Krig rykkede preussiske Husarer frem til Byen, men N. for Byen bleve de saaledes angrebne af de danske Dragoner 31/5 1849, at de maatte trække sig tilbage; 21/9 s. Aar blev Byen dog besat af Preusserne. Ogsaa i Krigen 1864 blev den besat af Fjenden.

Af bekendte Mænd, der ere fødte i A., nævnes: Naturforskeren og Oldgranskeren Ole Worm (1588-1654), Matematikeren og Astronomen Ole Rømer (1644-1710), Biskop Erik Pontoppidan (1698-1764), Generalmajor, Bygmester Laur. de Thura (1706-59) og Prof. Rektor Jens Worm (1716-90).

Litt: F. Nannestad, Hilaria Aarhusiensia, Haun. 1748. — J. R. Hübertz, Et Blik paa Staden A. og dens alm. Hist., Kbh. 1837 (1. og eneste Hæfte af: Bidr. til Skildr. af Staden og Communen A.). — S. Forf., Aktstykker vedk. Staden og Stiftet A., 3 Dele, Kbh. 1845-46. — Ed. Erslev, Historien om A., til Brug ved Undervisning i Aarhus, 1863. — C. C. Clausen, A. og Omegn, Kbh. 1899. — Optegn. om kirkl. Pers. i A., i Kirkeh. Saml. 3. R. III S. 342 flg. — Chr. Kjer, A. Kirker og Klostre i den katolske Tid, i Kirkeh. Saml. 3 R. V S. 673 fl. — A. Vejviser, 1901, Aarhus 1900. — Rasmus Nielsen, Aarhus f Fyrrerne, Aarhus og Kbh. 1901.


Aarhus Domkirke.

St. Klemens Kirke er den yngste af Nørrejyllands tre Hovedkirker. Den er dog opf. i romansk Tid, men er i Tidernes Løb undergaaet saa mange Forandringer, at den op til vore Dage har bevaret langt mere et gotisk end et romansk Præg. Byen havde vel en Kirke fra Midten af 10. Aarh., da her oprettedes et Bispedømme (se S. 37), men det var en uanselig Træbygning, ifl. den saakaldte Roskildekrønike opf. af Kong Frode (en af Gorm den gamles nærmeste Forgængere), der skal være døbt af Ærkebisp Unni og indviede Trækirken til den hellige Trefoldighed. Denne Kirke, hvis Plads man ikke kender (det er mulig den Kirke, om hvilken Adam af Bremen fortæller, at den blev stukken i Brand i Kampene mellem Magnus den gode, Svend Estridsen og Harald Haarderaade) saa lidt som, hvornaar den er forsvunden, har vistnok været Stiftskirke; i 12. Aarh. vides det fra Hellig Niels’ Legende, at som Stiftskirke tjente da St. Nicolai Kirke, der mulig er opf. ved Slutn. af 11. Aarh. Begyndelsen til den tredje og nuv. Domkirke gjordes af Biskop Peder Vognsen af Hvideslægten († 1204), der besluttede at henlægge Hovedkirken til den Plads ved Stranden, hvor der laa et uanseligt St. Klemens Trækapel, og han valgte den vel nærmest, fordi dette Kapel indesluttede Liget af Hellig Niels (se S. 37), der af Aarhus Præsteskab var kaaret som Helgen, men alligevel aldrig blev kanoniseret. Den tidligste sikre Efterretning om den nye Kirke have vi først i et Brev fra Pave Cølestin III af 23/4 1197, hvori han tilsiger 40 Dages Aflad for alle dem, som vilde bidrage til Opførelsen af den Stenkatedral, som det var Bisp Peders Agt at bygge i Stedet for den tidligere af Træ. Aar 1203 blev St. Nicolai Kirke ligesom Byens to andre Kirker, St. Olai og Vor Frue, henlagt til Domkirken. Hvornaar der er taget fat paa Opførelsen, vides ikke; men med dens Fuldendelse trak det længe ud. Bisp Ebbe (1215-24) skænkede til Domkirkens Fuldførelse sin Part i de Offergaver, der bragtes til Hellig Niels; 12/8 1254 udstedte Pave Innocens IV et Brev om Aflad til dem, som vilde være behjælpelige ved Arbejdet, „som var paabegyndt med ikke ringe Bekostning“, hvilket turde vise, at Kirken heller ikke da har været færdig. Den er dog sikkert bleven fuldendt senest omkring Aar 1300. I Beg. af 14. Aarh. blev det bestemt, at St. Klemens Kirketavle paa Søn- og Festdage skulde ombæres i Domkirken og alle Kirker i Aarhus Stift. Fra 1330 haves Udtog af et af Pave Johan XXII udstedt Brev om Domkirkens Reparation; det hedder deri, at Kirken for nogen Tid siden ved ulykkelig Hændelse var brændt, hvorfor det tillodes Biskop og Kapitel i den Anledning at oppebære en Tredjedel af Kirketienderne i 5 Aar efter den gamle Taksation.

Den af Peder Vognsen grundlagte Kirke var opført i romansk Stil af røde Munkesten i Munkeskifte paa Sokkel af huggen Granit og var oprindl. en treskibet, hvælvet Basilika med Korsfløje og et anseligt Korparti, idet baade Højkoret og de paa dets Sider fortsatte Sideskibe (Koromgange) afsluttedes af halvrunde Apsider, af hvilke selvfølgelig Højkorets var den største; samme Afslutninger med halvrunde Alternicher har der været paa de to Kapeller, der vare opførte mellem Højkorets Sideskibe og Korsfløjene, et paa hver Side (ved en af Worsaae 1863 foretagen Udgravning fandtes Fundamenterne til det nordl. Kapels Apsis), ja det er endog antaget (V. Koch, i Aarb. f. n. Oldk. 1895 S. 241), at der paa de to nuv., nyere, uden for sidstnævnte Kapeller liggende firkantede Kapellers Plads ligeledes oprindl. har været Apsider (der altsaa knyttede sig til Korsfløjenes Vægge og nedbrødes, da de ydre Kapeller rejstes). Antagelsens Rigtighed forudsat, har Domkirken saaledes haft ikke mindre end 7, alle mod Ø. vendende Rundbygninger, og ved dette ejendommelige Plananlæg for Højkoret saavel som ved det usædvanlig lange Tværskib minder Aarhus Domkirke ikke lidt om engelsk-normanniske Kirker; blandt disse skulde dens Forbillede da snarest søges (paa omstaaende Grundplan, der er laant fra ovennævnte Aarb., ere de 7 formentlige Apsider indpunkterede). Koromgangene have paa hver Side aabnet sig ind til Højkoret med 3 Rundbuer, og der var ligeledes Buer fra Koromgangene og Kapellerne til Korsfløjene. Midtskibet, der var adskilt fra Korsskæringen ved en Skranke med Granitsøjler, havde paa hver Side 8 rundbuede Arkader ind til Sideskibene; hver anden Arkadepille var forstærket ved et Fremspring og en Halvsøjle, der fortsattes op paa Højkirkens Vægge og bare Midtskibets 3 Fag aflang-firkantede Krydshvælvinger. Højkirkens Vinduer have vistnok været grupperede to og to i hvert Hovedfag; Sideskibene havde 4 Vinduer, grupperede to og to, for hvert af Midtskibets Hovedfag. Korsfløjenes Gavle havde fremspringende Portaler; over hver af disse var der et højt og smalt, rundbuet Vindue, og Sidemurene havde hver 3 rundbuede, meget kortere Vinduer. Inden for den nordl. Korsfløj var der opført et Galleri, der hvilede paa to ottekantede Granitpiller (fra Galleriet har der ført en dækket Gang over til den kat. Bispegaard, der laa, hvor nu Stiftsprovstegaarden har sin Plads; Gaarden blev først nedbrudt i 1. Halvdel af 18. Aarh. Døraabningen fra Galleriet ses endnu). Ved sidste Restauration fandtes Spor af, at det har været Hensigten at opføre et lign. Galleri i den sydl. Korsfløj. Ved Langhusets Vestgavl har der vistnok staaet et Taarn. Ved Udgravningen 1863 fandtes ved den nordl. Korsgavls østl. Del Fundamenter af et Trappetaarn (der først skal være nedbrudt 1747).

Saaledes stod Kirken, indtil Biskop Peder Jensen Lodehat (Bisp her 1386-95, † 1416) tog fat paa dens Udvidelse og Ombygning i gotisk Stil (1388 forordnede han, at Halvdelen af de Pengebøder, som Kanniker, Altertjenere og Vikarer idømtes for Forseelser, skulde tilfalde Kirken, den anden Halvdel Kapitlet, dog saaledes, at Kannikerne først fik Andel i de indkomne Beløb, „naar Kirkens Bygninger vare i Stand“), Arbejder, der varede til langt ind i 15. Aarh. Langhuset og Korsfløjene forhøjedes betydeligt, Hvælvingerne, Arkader, Hvælvingsbuer og Vinduer bleve spidsbuede, men navnlig blev Højkoret og dets Koromgange i høj Grad ændrede og omdannede til en lys, gotisk Kirkehal. Hele Korpartiet forhøjedes med mere end 10 Al., og Højkoret fik til Afslutn. en halv Sekskant, i hvis inderste Hjørner der rejstes to runde, slanke Trappetaarne med høje Spir, Koromgangene inddeltes ved Støttepiller i 4 slanke Fag, som afsluttedes med Spidsgavle, og baade her og i Afslutningen mod Ø. indsattes høje, rigt profilerede Vinduer. I Korpartiets Ydermure indmuredes en Mængde Kampestenskvadre og Overdele af smaa, rundbuede Vinduer samt enkelte Billedsten, der vei maa skrive sig fra en da nedbrudt, romansk Kirke i Byen. Ogsaa Sidekapellerne mistede deres Apsider, og i Hjørnet mellem disse Kapeller og Korsfløjene var der kommet to ydre Kapeller til (dog vist tilføjede allerede før den store Ombygning), hvis Mure gik helt ud til Korsfløjenes Gavle (det nordl. har i den nyeste Tid været benyttet til Stiftsbiblioteket, det sydl. til Materialhus). Men i den saaledes i gotisk Stil omdannede Kirke var der dog bevaret ikke saa lidt af de oprindelige Former, særlig i de nedre Partier. Saaledes er Underdelen af Pilleparret i Koret nærmest ved Korsfløjene fra den gamle Kirke, ligesom 3 Fjerdedele af de slanke, ottekantede Piller i Langhuset ere oprindelige; ogsaa Sidekapellerne bevarede for en Del deres romanske Præg, navnlig Rundbuerne ind til Korsfløjene; ligeledes beholdt Korsfløjene en Del romanske Enkeltheder, saaledes det omtalte Galleri i den nordl. Korsfløj og Portalen med sin Granitoverligger. Under Peder Jensen Lodehat og hans Efterfølger Bo († 1423; se S. 54 og Marm. Dan. II S. 85) er ogsaa det mægtige Taarn ved Vestgavlen opført, og den sidste tilbyggede omtrent 1420 ved Nordsiden af Taarnet et Sidekapel, som han indviede til Trefoldigheden, St. Jacob og St. Agnes. Men Fuldførelsen af Kirkens Vestparti lod dog vente længe paa sig, og først under Bisp Jens Iversen († 1482), der gjorde meget for at forskønne Kirken, fik Taarnet sin endelige Højde og Afslutning i et mægtigt Spir (340 F.!). Taarnet skal indtil 1470 have haft et mindre Spir; den øverste Del af Taarnet prydedes med Bispens Slægtsvaaben (Langernes 3 Roser) og St. Klemens’ Attribut, Ankeret, der ogsaa findes mange Steder i Kirken; ligeledes opførte han omtr. 1470 det til Vor Frue indviede sydl. Sidekapel ved Taarnet.

Omtrent saaledes maa Kirken antages at have staaet til Beg. af 17. Aarh. Men efterhaanden blev den forvansket ved hensynsløse Restaurationer, Tilbygninger og mangelfuld Vedligeholdelse. Mest vide vi om det store Taarnspirs Skæbne. Allerede i 1. Halvdel af 16. Aarh. var det saa brøstfældigt, at det hældede, og Chr. III befalede 17/6 1546 under et Ophold i Aarhus, at det skulde nedtages, og Dec. s. A., at Bygmester Martin Bussart skulde lede Opførelsen af et nyt; 1548 androg Lensmanden i Aarhus om, at Kongen vilde hjælpe til Spirets Bygning. Dette Spir (færdigt 1551) brændte ved Lynnedslag 24/5 1642, og alle Klokkerne smeltede paa een nær (endnu ved sidste Restaur. saas Spor paa Hvælvingerne af den voldsomme Brand). Først nogle Aar efter lagdes der Tag over Taarnet, og endelig 1662 opsattes et nyt Spir. Dette styrtede ned 31/1 1737 under en voldsom Storm; rigtignok rejstes det igen s. Aar, men meget solidt har det ikke været, thi under en Restauration af Kirken 1775 maatte det tages ned paa Grund af Brøstfældighed og blev 1776 erstattet med en lav, i høj Grad misprydende Hætte, der hvilede paa en muret, ottekantet Underbygning. Den nævnte Hovedrestauration af Kirken 1775-78, under Ledelse af Bygmester Chrf. J. Zuber, var i det hele meget uheldig og hensynsløs. Bl. a. bleve Sideskibene og en Del af Tilbygningerne belagte med Tagsten, i Stedet for at de før ligesom hele Kirken havde været tækkede med Bly; ligeledes var det vistnok dengang, at de to indre østl. Kapeller mistede deres Apsider, og at alle 4 østl. Kapeller fik Halvtage i Stedet for de tidligere Saddeltage og Spidsgavle. Desuden vare Dørportalerne ændrede i Renæssancestil, det store Vindue over Hovedindgangen i Taarnet var til Dels tilmuret, m. m. Efter at Spiret paa det nordl. af de østl. Trappetaarne var styrtet ned 11/3 1822, blev Murværket i dem begge fornyet, og Spirene erstattedes med løgformede, smagløse Kupler. Kirkens Indre var ligeledes med Aarene kommet i en yderlig forsømt Tilstand. Mure og Hvælvinger vare revnede, flere Steder vare store Stykker Murværk borthuggede for at skaffe Plads til Pulpiturer, Epitafier og lign., ligesom der i nordl. Sideskib var indrettet flere Gravkapeller, saaledes i den vestl. Ende et for Apoteker Jac. Gesius († 1711) og Familie og et andet foran det Rodsteenske Kapel for Laur. Ebbesen, og længere mod Ø. i Sideskibet var der en indhegnet Begravelse for Biskop H. F. Janson. Hvælvinger og Vægge vare hvidtede, saa at al tidligere Udsmykning var tildækket, Begravelserne under Gulvet vare fyldte og Ligstenene ombyttede, det meste af Inventariet var yderlig forfaldent, osv. Midt i 19. Aarh. var Kirken i en saadan Tilstand, at en gennemgribende Restauration var nødvendig, hvis den skulde reddes. Interessen for Sagen vaktes ved et Foredrag i Kirken af N. Høyen i Sept. 1857, og efter flere Forhandlinger overdroges det Bygningsinspektør, Prof. W. Th. Walther at forestaa Restaurationen med det Formaal for Øje saa vidt muligt at bringe Kirken tilbage til den Skikkelse, den maatte antages at have haft i Beg. af 17. Aarh. Efter at Tagværket og Tegltaget paa det nordl. Sideskib samt Murværket paa den sydl. Side af Midtskibet oven over det nævnte Tag var udbedret, restaureredes Kirkens Indre med en Bekostning af omtr. 83,000 Kr. i Aarene 1867-71, idet bl. a. Hvælvinger og Vægge befriedes for Hvidtekalken og fik en let Dekoration af Kalkfarve, til Dels efter fundne Motiver, flere Kalkmalerier, Vaaben og lign. fremdroges (se ndfr.), medens andre atter tildækkedes, de misprydende Pulpiturer og Gravkapeller fjernedes, Inventariet istandsattes, meget fornyedes, deribl. Stolestaderne, som dog beholdt deres Egetræsforstykker (nogle med adl. Vaaben og Aarst. 1587), m. m. I 1877-82 foretoges den ydre Restauration for omtr. 211,000 Kr. Først forhøjedes Hovedtaarnets Mure og afsluttedes med 4 Spidsgavle, over hvilke det mægtige, ottekantede, 134 F. høje Spir med Fløjstang opførtes (i alt 286 F.); dernæst udbedredes de to vestl. Kapeller og Langhusets Sider, de østl. Kapeller fik atter Spidstage, de to indre af dem atter deres oprindelige Apsider; det sydl. af Kapellerne (der som nævnt havde været Materialhus) blev atter aabnet med sin Rundbue ind til Korsfløjen; de to østl. Trappetaarne prydedes igen med høje, kegleformede Spir (i alt 132 F.), Blytagene paa Langhuset, Tværskibet og Koret udbedredes, Sideskibene og Kapellerne tækkedes med Kobber, Portalerne fik deres oprindelige romanske og gotiske Former, og endelig udgravedes Terrænet omkring Kirken (et Arbejde, man alt 1874 havde begyndt paa), der i Tidernes Løb ved Nedbrydning af Bygninger og derved efterladt Grus samt ved flere Lag Brolægninger var vokset ikke lidt op over Kirkesoklen, og dette Terræn blev til Dels (dog ikke mod V.) beplantet og indhegnet. Dekorationen af Langhuset lededes af Landskabsmaler C. Aagaard, af Korsfløjene og Koret af Walther; Restaurationen af Kalkmalerierne udførtes af Dekorationsmaler N. Fristrup, ligesom han og Billedhugger Fjeldskov restaurerede Epitafierne. Af senere Arbejder nævnes 1885 Indlæggelsen af Gas og et nyt Varmeapparat i det yderste Sidekapel mod S. (ved Restaurationen 1867-71 var der allerede blevet indrettet Varmeapparat her); 1893 blev Taarnets Kobbertag omlagt, og der borttoges 8 F. af Fløjstangen (saa at hele Højden nu er 278 F.).

Kirken er en af Landets største, i alt Fald den længste, idet den udv. er 296 F. Bredden i Langhuset er 84, i Koret 82 1/2 F.; Tværskibet er 164 og 42 F. Til Tagskægget er der i Højkirken, Korsfløjene og Koret 65, i Sideskibene 32, i de vestl. Kapeller 37 1/2 og i de ydre østl. Kapeller 28 F. Hovedtaarnet er 40 1/2 X 40 F. i Grunden; Højden af Muren, som forneden er 10 F. tyk, men aftager opad til 6 F., er 126 1/2 F. til Begyndelsen af Spidsgavlene, der ere 34 F, høje; hele Højden med Spir og Fløjstang er som sagt 278 F. Trappetaarnene ere udv. 10 F. i Gnmst.; Murhøjden er 98 F., hele Højden som nævnt 132 F.

Kirken har 3 Indgange. Hovedindgangen, i Taarnets Vestmur, er rundbuet med spidsbuede Karme; over Indgangen aabner sig det mægtige, spidsbuede Vindue. Sideindgangene i de to Korsgavle have rundbuede Portaler med to Stenpiller og Overliggere, den nordl. fra Kirkens ældste Tid. Desuden er der to smaa Døre i de to ydre østl. Kapeller. Taarnrummet er Vaabenhus, fra hvilket der til venstre er Opgang til det nordlige Sidekapel, nu kaldet det Rodsteen-Marseliske Kapel, skilt ved et Jærngitter (se ndfr.), medens til højre en tynd Mur, hvori der findes en stor Niche (her stod tidligere en Gibsafstøbning af Thorvaldsens Kopernikusstatue), skiller Taarnrummet fra det sydlige Sidekapel, nu Landemodesal (se ndfr.). Gennem Vaabenhusdøren, foran hvilken staa 6 slanke Træsøjler med udsk. Bispe- og Helgenfigurer (fra et Pulpitur, der før var anbragt mellem Kor og Tværskib), træder man ind i Midtskibet, hvorfra man har det mest imponerende Syn over den høje, lyse Kirke. Midtskibet aabner sig ind til Sideskibene med 6 Arkader. Hveranden af Pillerne, der ere 32 F. i Omkreds, har som nævnt et retvinklet Fremspring og en Halvsøjle, med attisk Fodstykke og trapezformet Hovedstykke, der bærer de seks, 70 F. høje Hvælvingers Gjordbuer, som hvile paa smaa Konsoller; desuden støttes de ved Jærnstænger, der gaa tværs over Højkirken. Hvælvingernes Dekoration paa Ribberne er ny; dog findes der en enkelt ældre, et Vaabenskjold med 3 Roser (Langers), og Indskriften: „Anno dni MCDLXXVII Edificate sunt iste testudines provisione venerabilis in XPO, Johannis Ivari episcopi arusiensis“. I Buerne mellem Hoved- og Sideskibene findes interessante Kalkmalerier, saaledes St. Michael, som vejer Sjælene, et Billede af Treenigheden, Christus som Himmeldrot m. fl.; intet Kalkmaleri er ældre end 1. Halvdel af 15. Aarh. Højkirken oplyses af spidsbuede Vinduer over Sideskibenes Tage, 6 paa hver Side, Sideskibene af 6 lign. Vinduer paa hver Side. I Tværskibet, der indv. er 153 F. langt og 30 1/2 F. bredt, hæver Hvælvingen over Korsskæringen sig 72 F., de 8 Hvælvinger i Korsfløjene (4 i hver) ere noget lavere. Midthvælvingen er dekoreret med Stjerner mellem Ribberne og figurlige Fremstillinger paa Kapperne (i den østl. Christus paa Himmelbuen, med Lammet, Bøllernes Vaaben og Aarst. 1480, i den vestl. St. Klemens med Bispestav og Anker samt paa Siderne Biskop Niels Clausens Vaabener, Skadernes og Presenternes, i den nordl. Ornamenter og to Engle med et Skjold, hvori Lammet, i den sydl. en Biskop); ogsaa Korsfløjenes Hvælvinger have enkelte Kalkmalerier; bl. a. staar i nordl. Korsfløj flg. Indskrift: „Post natalitiam Christi de virgine pura MCD anno septem cum bis quadraginta progenie clarus Ejlerus episcopus arusiensis hoc opus explevit dum pestis maxima sævit“. Korsfløjene have som nævnt bevaret flest Spor af den gamle romanske Bygning, navnlig i de halvrunde Arkadebuer, der føre ind til Sidekapellerne, og i det S. 42 omtalte Galleri i nordl. Korsfløj (hvorpaa Orgelet, der nu har Plads over Hovedindgangen, stod indtil 1730). Det nordl. (Sehestedske) Kapel og især det sydl. Sidekapel, nærmest ved Koret, have atter faaet deres romanske Former. Ved en Skranke (se ndfr.) skilles Tværskibet fra det 2 1/2 F. hævede Kor, der med sine Koromgange med de høje, smalle Vinduer danner en prægtig gotisk Kirkehal og utvivlsomt er Bygningens smukkeste Parti. Hvælvingerne, som baade i Højkoret og Koromgangene have samme Højde som Korshvælvingen, bæres af 8 fritstaaende Søjler, 4 paa hver Side. Ogsaa her ses enkelte Kalkmalerier, saaledes i Hvælvingen over Korafslutningen og paa Koromgangenes Vægge, bl. a. i nordl. Koromgang St. Jørgens Kamp med Dragen. I den østlige Koromgang er der indrettet Sakristi. Gulvet i Midtskibet og Korsskæringen er lagt af Mursten i Mønster, i Sideskibene og Koret af Fliser og Ligsten, i Korsfløjene og Koromgangene af Mursten og Ligsten. I sydl. Sidekapel er der i Alternichen et stort, halvcirkelformet, muret Sæde.

Kirkens Indre virker overordentlig smukt ved det rige Inventar og de mange, til Dels kostbare Epitafier og Ligsten. Altertavlen (restaur. 1888-89 af Magn. Petersen) er et udmærket Arbejde fra sen-gotisk Tid. Den bestaar af det egentlige Alterskab med 4 bevægelige og 2 faste Døre, et lavere Fodstykke med 2 bevægelige Døre, og en baldakinagtig Kroning (Alterskab) foroven. Det egentlige Alterskab med Fodstykket er udf. af Bernt Notke fra Lübeck og ifl. en lat. Indskr. foræret Kirken 1479 af Aarhusbispen Jens Iversen. Dette Alterskab viser, naar alle 4 Fløje ere lukkede for Midttavlen, paa Ydersiderne af de bevægelige Yderfløje og paa Indersiderne af de faste Fløje Malerier af Domkirkens Skytshelgen Pave Klemens, Johannes Døberen, St. Anna, Christusbarnet og Jmfr. Marie samt Stifteren Biskop Jens Iversen. Naar de ydre, bevægelige Fløje slaas tilbage, ses paa Indersiderne og paa de indre, lukkede Fløje bl. a. 8 Malerier af Christi Lidelseshist. og Opstandelsen; Midttavlen og Indersiden af de indre Fløje vise rigt udsk., malede og forgyldte Figurer, i Midten St. Anna med Christusbarnet og Jmfr. Marie, St. Klemens og Johannes Døberen, ved Siderne de 12 Apostle og forskellige Helgener, deribl. Knud Konge. Fodstykket indeholder 3 med Gitterdøre lukkede Rum, hvori oprindl. opbevaredes Monstransen og Relikvier, nu Alterstager og de hellige Kar; paa Fodstykkets Døre ere malede Fremstillinger af Christus i Getsemane, Gud Fader med Christus, samt Pave Gregors underfulde Messe. Kroningen, med et Krucifiks foroven og med forskellige malede og udsk. Figurer (deribl. vistnok Stifteren, Aarhusbispen Niels Clausen), er en senere Tilføjelse, bekostet 1514 af Biskoppen, der ogsaa skal have ladet den egentlige Altertavle restaurere. (Se Fr. Beckett, Altert. S. 26 og Pl. VI—XVI). Som Dækplade paa det murede Alterbord tjener, formentl. siden Slutn. af 15. Aarh., en Ligsten over Aarhusbispen Jens Assersen, † 1306 (se Aarb. f. n. Oldk. 1887 S. 113). To malmstøbte Alterstager fra 1705, skænkede af Handelsmd. Casper Nielsen Brandt og Hustru, samt to Sølvstager fra 1706, skænkede af Baron P. Rodsteen. Af Kirkens hellige Kar nævnes en Sølvkande, foræret 1675 af Bispinde Brochmand. I to Skabe i det Rodsteen-Marseliske Kapel opbevares flere gamle Messehagler og Kaaber; 2 af Haglerne samt en guld- og sølvindvirket Atlaskes Korkaabe ere meget sjældne og kostbare, fra Slutn. af den kat. Tid, bl. a. med Bisperne Jens Iversens og Niels Clausens Vaabener (den nu brugelige Bispekaabe, af gult Brokade, er skænket af Baron P. Rodsteen). Disse Hagler og Kaaber opbevaredes før i de to ved Siderne af Alteret staaende, af 3 Partier dannede, smukt udsk. Korskabe af Egetræ, over hvis Overkarm en lat. Indskrift, ifl. hvilken de ere skænkede 1508 af Biskop Niels Clausen. Døbefonten, midt i Koret, er støbt af Malm (af Peter Klokkestøber) i Bægerform, med bibelske Fremstillinger paa Udsiden og med de 4 Evangelister som Støtter; ifl. en lat. Indskr. er den skænket 1481 af Biskop Jens Iversen. Det smukke Messingbækken er fra 1625, skænket 1697 af Borgmester M. M. Malling, som ogsaa har givet Sølv-Daabsfadet 1696 (omstøbt 1721). Det gamle Laag til Døbefonten, af Egetræ, med en Johannes Døber Figur i Toppen og 8 malede Messingplader paa Siderne, opbevares nu i Aarhus Museet (efter en Tid lang, indtil 1893, at have tjent som Tag paa et Lysthus i Løveapotekets Have); det var skænket 1612 af Raadmd. (senere Borgmester) Willum Worm (se A. Reeh, Laaget til Døbefonten i A. Domkirke, Særtryk af Aarhus Stiftstid. 1895 Nr. 48). I Koret staar endvidere en 11 F. høj, syvarmet Lysestage af Messing, ifl. en Indskrift paa Fodstykket bekostet 1515 af Biskop Niels Clausen og forfærdiget af Dirick Kron (i Lübeck). Skranken, der skiller Koret fra Tværskibet, har paa hver Side 7 messingbeklædte Træsøjler, forærede Kirken 1697 af Borgmester M. M. Malling, og i Midten en Smedejærnsdør, bekostet 1643 af Hr. Christen Skeel; paa Skranken staa desuden 4 udsk. Træfigurer (de store Kirkefædre), der ligesom de S. 46 nævnte 6 Figurer i Taarnrummet have hørt til et prægtigt Pulpitur, som 1508 var rejst af Biskop Niels Clausen. Prædikestolen, smukt udsk. af Egetræ, med bibelske Fremstillinger, er fra 1588. Orgelet, med det danske Vaaben og Fr. IV’s Navnetræk, er bygget 1730 af Lambert Daniel Carstens, repareret 1747 og restaur. og udvidet 1876 af J. A. Demant. I Koret findes ved Langsiderne to Rækker Kannikestole, 15 (før 18) i hver Række, udsk. af Egetræ og prydede med Snitværk; de hidrøre fra Slutn. af gotisk Tid, mulig bekostede af Biskop Niels Clausen. Paa de faste Stole i Midtskibet findes som Rester af de Egetræs Stole, hvormed Kirken blev forsynet 1587, endnu delvis Forstykkerne bevarede; 9 bære Aarst. 1587, paa 3 læses Ejernes Navne (Erik Podebusk, Manderup Parsberg og Fru Margr. Gyldenstierne). Kirken har 6 Lysekroner, af hvilke de to største, hver med 20 Arme, i Midtskibet, ere skænkede 1613 og 1640. I nordl. Koromgang hænger en smuk Model af et armeret Linieskib, fra 1720. Kirken har 6 Klokker; den største, „Stormklokken“, er ganske ny. Paa søndre Korsfløjs Sydmur er ophængt en Urskive med Gyldenstierne-Vaabenet.

Af Begravelser i Kirken nævnes særlig: Den hellige Niels (se S. 41), som først blev jordet i St. Klemens Trækapel, blev utvivlsomt, straks efter at Peder Vognsen havde rejst den nye Domkirke, flyttet til denne; men Gravens Plads kendes ikke. Ligeledes fandt Biskop Peder Vognsen Hvilested i Domkirken, i Højkoret oppe ved Alteret, hvor der ses en 7 F. lang, 3 F. høj muret Forhøjning, dækket med en sort Marmorsten; her fandtes ved en Undersøgelse i 1830 i et muret Rum under Dækstenen en 28 T. lang Blykiste (altsaa ikke oprindl.), hvori Liget af Bispen; paa Kistelaaget laa en Blyplade med Angivelse af hans Dødsaar og -dag (nu indsat i Muren over Graven, under Glas). Den for sin høje Alder navnkundige Chr. Jacobsen Drakenberg, f. 1626, † 1772, blev først bisat i Kælderen under Laurids Ebbesens Kapel, men 1846 efter Dronn. Caroline Amalies Ønske flyttet til Sakristiet, eller, som andre mene, begr. paa Kirkegaarden; Gravens Plads kan nu i hvert Fald ikke paavises.

De mange til Dels kostbare Epitafier og Mindetavler, som Kirken indeholder, ere anbragte: I Højkoret 3 udmærkede Epitafier over 1) Otte Skeel til Katholm, † 1646, og Hustru Ide Lunge, opsat 1656, 2) Erik Podebusk til Bidstrup, † 1573, og Hustru Sidsel Oxe, † 1593 (bekostet 1576 af hende; begge afb. i forgyldt Alabast), og 3) Rigsraad Jørgen Skeel til Sostrup m. m., † 1631, og hans 2 Hustruer Christine Lunge, † 1609, og Jytte Brock, † 1640 (opsat 1633; paa den ene Side af den med forgyldt Indskrift dækkede Marmortavle ses han knælende, paa den anden hans Hustruer). Ved sidstn. Epitafium hænger Jørgen Skeels Kaarde, og under det er en smuk Smedejærnsdør (med 3 Vaabenskjolde, FKL HIS FIB og Aarst. 1634; afb. i Studierejser af Kunstakad. Elever I Pl. 8), omrammet af 2 Apostelfigurer og 2 Serafer; Døren fører ud til nordre Koromgang. I nordre Koromgang 3 Epitafier over 1) Raadmd. Peder Rasmussen, † 1653, og 2 Hustruer (opsat 1655; med Malerier af ham, Hustruer og mange Børn), 2) Skipper og Raadmd. Søren Sørensen, † 1685, og Hustru (med oliem. Billeder), og 3) Organist ved Domkirken, Hospitalsforstander Joh. Utrecht, † 1661, Hustru og 6 Børn (alle afmalede). I Sakristiet Epitafium over Biskop Peder Hygom, f 1764, og hans Hustru. I søndre Koromgang Epitafier over 1) Borgmester M. M. Malling, † 1701, og Hustru, og Raadmd. S. M. Malling, † 1682, og Hustru (med alle fires malede Billeder; Kirkens næststørste Epitafium), 2) Borger Jørgen Heitvinkel, † 1636 (med Portr.), 3) Kannik og 1. Kapellan ved Domkirken Svend Hansen Arboe, † 1658, og Hustru (med Bill.), og 4) Borger Peder Saxe, † 1621, og Hustru (med Bill.); fremdeles Mindetavler over Sognepræsterne Torkild Abildgaard, † 1564, og Peder Abildgaard, † 1556, samt over Skipper Frands Mortensen Aarhus og Hustru, opsat 1743. I søndre Sidekapel en Mindesten (sort Marmor) over Præsten i Skanderborg Poul Andersen (Colding), † 1618, samt 2 knælende Sandstensfigurer og en sort Marmorsten (hidflyttede fra det Lindenovske Kapel) og en lille hvid Sten med en Dommedagsfremstilling. I søndre Korsfløj Epitafier over 1) Borgmester Anders Lydichsen, † 1664, og Hustru, med deres malede Billeder (det største Epitafium af Træ i Domkirken), 2) Toldkontrollør Hans Terkelsen Rosenqvist, † 1726, og Hustru, og 3) Licentiat Nicolaus Broberg, † 1674, og Hustru (opsat 1686); samt en Trætavle med Indskrift over Bogbinder Joh. Zimmermann, † 1750, og Hustru (med et langt mystisk Vers). I nordre Korsfløj Epitafier over 1) Handelsmd. og Overformynder Jens Rasmussen Lasson, † 1693, og Hustru (med malede Billeder i Legemsst.), og 2) Assessor Jens Lasson, † 1690, og Hustru; under det sidste Epit. er indmuret en lille sort Marmorsten med Indskrift, at Frk. Hedevig Margr. Lasson, † 1785, er begr. i Assessor J. Lassons Gravsted, og at hun til Gravens Vedligeholdelse har givet 200 Dlr. (Ligstenen, se S. 55, holdes af Kirken stadig smykket med Blade og Blomster). Fremdeles hænger her en Mindetavle om Indstiftelsen af en Lørdagsprædiken i Domkirken ved Præsten Niels Christensen Spentrup Aar 1632. Under Galleriet i Korsfløjens nordl. Ende V. for Døren (hvor før det i 1696 indrettede Hutfeldske Kapel var) hænger et med hvide Figurer smykket Epitafium af sort Marmor over Landkommissær og Assessor Jesper Hutfeld, † 1696, og Hustru. Paa den anden Side af Døren hænger under Galleriet en Jærngitterdør med adl. Vaab. og Aarst. 1637; her var tidligere Indgang til det yderste Sidekapel mod Nord, det Lindenovske Kapel, som Domkapitlet 1637 solgte til Laurids Lindenovs Enke Fru Anne Friis. Over Gitterdøren er en Mindetavle over Laurids Lindenov, † 1635, og to Hustruer. 1823 blev dette Kapel (og det ved Siden deraf liggende indre Kapel) indrettet til Lokale for Aarhus Stiftsbibliotek (se S. 18), og Lindenovs og Hustruers Kister nedsattes i Kælderen nedenunder; nu tjener Kapellet, hvortil Indgangen er fra det Sehestedske Kapel, som Materialhus og Ligkapel. Herfra er Opgangen til de to Gallerier i Korsfløjens Nordende; paa det underste Galleris Endemur hænger et Krucifiks. I det Sehestedske Kapel, som Domkapitlet 1640 solgte til Kansleren Chr. Thomesen Sehested til Stovgaard, og som denne lod indrette til Gravkapel, staar paa en muret Sokkel en stor Mindetavle (sort Marmor, med Brystbilleder ovenover) over ham, † 1657, Hustru Mette Holgersdatter Rosenkrantz, † 1644, og Børn (de ligge alle i Ligkælderen under Gulvet tillige med flere af Familien, deribl. Søhelten Chr. Thorn. Sehested, † 1736).

Dette Kapel er afspærret fra Korsfløjen ved en særdeles kunstfærdig, delvis forgyldt Jærngitterdør med adelige Vaabener og Aarst. 1650. Inden for Døren staa to store Kvindefigurer af Sandsten. I Midtskibet 6 Epitafier, 3 paa hver Side, over 1) Biskop Jacob Matthiesen, † 1660, og Hustru (med malede Billeder), 2) Proviantforvalter og Stiftsskriver Christen Wegerslev (bekostet 1723), 3) Biskop Erik Grave, † 1691, og Hustru, 4) Borgmester Rasmus Nielsen og Hustru, opsat 1654; (med hans, Hustruens og 5 Børns malede Bill.), 5) Else Olufsdatter, † 1725 (opsat af hendes Mand, Handelsmd. Jens Andersen Müller, † 1741), og 6) Købmd. Michel Pedersen Borre, † 1724, og Hustru. I nordl. Sideskib en Stentavle med 5 forgyldte bibelske Fremstillinger og en Indskr., at Handelsmd. Mikkel Lassen og Hustru 1702 have givet 100 Slettedlr. til deres Gravsteds Vedligeholdelse; endvidere Marmor-Mindetavler over Oberst Chrf. Hvas til Kaas, † 1658, og Hustru, over Kapitelskriver ved Domkirken Jens Hvas, † 1709, og Hustru (opsatte 1868) over Biskop Hector Fr. Janson, † 1805, og Hustru, samt to, 1893 opsatte Tavler over faldne i 1848-50 og 1864, og en over Underkorporal Andreas Petersen, † 1864. I det 3 F. hævede Laurids Ebbesens Kapel, for den vestl. Ende af det nordl. Sideskib, fra hvilket det er skilt ved en Jærngitterdør med Vaabenskjolde og Aarst. 1639 (da Kapellet indrettedes), staar et anseligt Epitafium over Laurids Ebbesen, Lensmand paa Skanderborg Slot, † 1646, og 3 Hustruer, alle 4 fremstillede knælende ved Siden af den nu indskriftløse Marmortavle, der er omkranset af deres Anevaabener, i alt 64. I Kælderen under Kapellet hvile foruden nævnte Personer ovenn. Oberst Chrf. Hvas, Kmhr. Axel Bilde Arenfeldt, † 1775, m. fl. I det sydl. Sideskib er der eet Epitafium, opsat af Handelsmd. Hans Mikkelsen Storm, † 1659 (med hans, Hustrus og Børns Bill.); desuden hænge her en sort, indskriftløs Stentavle, paa hvis Ramme adl. Vaabener, samt to Mindetavler over Familien Worm.

I Landemodesalen, indrettet i det af Bisp Jens Iversen 1470 opf. sydlige Kapel ved Taarnet (se S. 43), hænge to smukke Epitafier (hvidt og sort Marmor) over Bisperne Joh. Braem, † 1713, og Hustru, og Johs. Ocksen, † 1738, og Hustru (deres Kister staa i Kælderen underneden). Kapellet var oprindl. ved en Tværvæg delt i 2 Kapeller, af hvilke det østl., med Indgang fra Kirken, havde et Jerusalemsalter, det vestl., med Indgang fra Vaabenhuset, et Vor Frue Alter (i det sidste Kapel valgte Bispen sit Hvilested); 1692 fjernedes Skillevæggen, Indgangen fra Vaabenhuset tilmuredes, og Rummet blev ved en lav Skranke delt i en Konventssal (nu Landemodesalen) og Ø. for den et lille Rum til Stiftsarkivet (efter at det er blevet flyttet, er Rummet nu et Slags Forværelse). I Landemodesalen hænge oliemalede Portrætter af 6 Bisper i Aarhus: Joh. Braem, Andr. Birch, † 1829, P. H. Mønster, † 1830, Jens Paludan-Müller, † 1845, Gerh. P. Brammer, † 1884, og B. J. Fog, † 1896. Det paatænkes at søge Samlingen fuldstændiggjort.

Kirkens største Prydelse findes i det Rodsteen-Marseliske Kapel, som nævnt S. 43 stiftet 1420 af Biskop Bo. I Slutningen af 17. Aarhundrede blev Kapellet solgt til Baron Const. Marselis († 1699), som indrettede det til Gravkapel med Ligkælder under det med sorte og hvide Marmorfliser belagte Gulv. I Kapellet, til hvilket Adgangen er fra Vaabenhuset ad en 5 Trin høj Trappe, og som er skilt fra Vaabenhuset ved et Jærngitter, staar et af Thomas Quilinus 1703-4 forfærdiget prægtigt Epitafium af sort poleret Marmor (brandforsikret for 20,000 Kr.) med 4 ioniske Søjler og mange Figurer af hvidt Marmor; i Midten staar Baronesse Sophie Elisab. Charisius med sin 1. Mand, Const. Marselis, paa højre, og sin 2. Mand, Baron Peter Rodsteen, paa venstre Side. Paa Væggen hænge to malede Portrætter af Grev Fædder Charisius, f 1829, og Hustru.

Af Kirkens mange Ligsten er største Delen endnu ret velbevaret. Midt i Koret ligger en prægtig Sten over den sidste kat. Biskop Knud Gyldenstierne, † 1568, og Hustru Jytte Podebusk, † 1573, samt hendes Fader Predbjørn P., † 1541, med de to førstes Billeder i Legemsst. og Anevaabener. Om en Sten paa Alterbordet se S. 49. I nordl. Koromgang Ligsten over 1) Borgmester Anders Lydichsen, † 1664, og Hustru, 2) Skipper og Raadmd. Søren

Sørensen, † 1685, og Hustru, 3) Borger Jakob Laursen, † 16 . ., og Hustru, † 1648, 4) Kapt. over Silkeborg og Kalø Len Lauritz Andersen Holst, † 1635 (Bill. i Legemsst.), 5) Laurids Rasmussen, † 1608, 6) Borger Gregers Nielsen, † 1643, og to Hustruer (Portræthoveder), og 7) Købmand Peder Jensen Skriver, † 1771, og Hustru (disse 7 Sten ligge i Gulvet), fremdeles over 1) Aarhusbispen Ejler Madsen Bølle, † 1501, med Figur i Legemsst. (afb. i Løffler, Gravst. Pl. XXXIV), 2) Raadmd. Clemmen Jensen Smagbier, † 1626, og to Hustruer (med Bill.), 3) Mette Urne, † 1587 (Bill. i Legemsst.), 4) to Børn, Erik, Søn af Bjørn Andersen til Stenalt, og Birgitte, Datter af Axel Urne til Søgaard, begge † 1577 (med deres Bill. i Legemsst.), 5) Borger Hans Albretsen Wood, † 1650, og Hustru (disse 5 Sten indmurede i Væggen). I Sakristiet i Gulvet en meget stor og smuk Ligsten over Aarhusbispen Niels Clausen, † 1531 (med Figur i Ornat); i Væggene ere indsatte Ligsten over Borger Hans Andersen Grønbæk, † 1662, og Hustruer, over Handelsmd. Mikkel Andersen Wern, † 1713, og Hustru (med Bill. i halv Størr.), over Raadmd. Peder Rasmussen, † 1653, og to Hustruer og Børn, over Handelsmd. Mikkel Lassen, † 1709, og Hustru, over Borger Niels Ibsen, † 1619, og hans Fætter Rektor Laurits Lauritsen, † 1692, og over Borger Jens Madsen, † 1650, og hans Hustru (med Bill.). I sydl. Koromgang i Gulvet Ligsten over Rektor Jens Nielsen Mundelstrup, † 1701, og Hustru, over Kantor Thomas Riber, † 1576, over Prælat i Kapitlet Dr. Matthias Jacobsen Riber, † 1636, og Hustru, over Præsten Paaske Jensen Høvi, † 1642, og Hustru (med Bill. i Legemsst.), over Kapt. i Søetaten Andr. Søbøtker, † 1752, over Mag. Jacob Knudsens Hustru Elisabeth Menelaidatter, † 1646, over Kanniken Dr. Peder Pedersen Saxe, † 1641, med to Hustruer, og over Købmd. Niels Jensen Kjellerup, † 1789, og to Hustruer; smstds. er i Væggen indsat Ligsten over Kanniken Petrus Nicolai, † 1500, over Evert Eriksen Thott og Hustru (fra Beg. af 16. Aarh.; med Bill.; afb. i Løffler, Gravst., Pl. XXXIII), og en meget stor Ligsten over Biskop Bo, † 23/12 1423 (fundet 1894 i det Rodsteen-Marseliske Kapel, hvor Biskoppen var begravet; ved Indretningen til Gravkapel bleve baade Biskop Bos og Biskop Ulrik Stygges Ligkister og Gravsten nedgravede i Grunden smstds.). I sydl. Sidekapels Vægge er indsat Ligsten over Christen Munk, † 1579, og to Hustruer (med Bill. i Legemsst.), over Erik Podebusk til Bidstrup, † 1573, og Hustru, og en udslidt Sten over en ung Kvinde (til denne Sten knytter sig et Sagn). I sydl. Korsfløj i Gulvet Ligsten over Lic. med. Peder Hansen, † 1599 (paa Stenen Døden med Spade og Timeglas), over C. H. Blichfeld, † 1726, og M. D. H. Blichfeld, † 1748, og over Kontrollør Valentin Feth og Hustru (med Aarst. 1758 og mange Portræthoveder); smstds. i Væggene Ligsten over Købmd. Kjeld Iversen, † 1797, og Hustru, over Borger Jens Nielsen Mørke, † 1627, og to Hustruer (med Bill. i Legemsst.), over Mester Christen Nielsen Foss, † 16 . ., og Hustru, † 1647 (med Bill. i Legemsst.), en meget stor og smuk Sten over Jens Juel til Alsted, † 1563, og Hustru (Bill. i Legemsst.), over Jørgen Bernekov til Kjellerup, † 1567, og Hustru (Bill. i Legemsst.), og over Manderup Parsberg til Hagesholm, † 1626, og Hustru Ingeborg Juel (Bill. i Legemsst.). I nordl. Korsfløj i Gulvet Ligsten over Skipper Niels Andersen, † 1668, hans Broder, Skipper Jens Andersen, † 1675, og dennes Hustru, over Biskop Hans Gjødesens Datter Anne Johanne (Bill. i Legemsst.) og hendes Broder († 1606), og over Biskop Hans Enevoldsen Brochmand, † 1664; i Muren Ligsten over Frk. Hedevig Margr. Lasson, † 1785 (se S. 51), over Handelsmd. Fr. Raae, † 1783, og Hustru, og over Assessor Jens Lasson, † 1690, og Hustru. I nordl. Sideskib i Gulvet Ligsten over Købmd. Jens Antonisen, † 1803, og Hustru, over Kommercerd. Mogens Skov, † 1678, over Hans Sørensen, † 1 . 58, Handelsmd. Hans I. Stromensen, † 1 . 69, og deres Hustru, over Handelsmd. Michel Sørensen Due, † 1716, og Hustru, og over Handelsmd. M. Jensen Thonbo, † 1725, og to Hustruer (med Bill. i Legemsst.). I sydl. Sideskib i Gulvet Ligsten over Viceborgmester Ulrik Chr. Müller, † 1756, og to Hustruer, over Borgmester Jakob Mikkelsen, † 1678, Hustru og to Børn, over Handelsmd. Jørgen Andersen, † 1707, og Hustru, over Borgmester Thøger Clemensen Kjersgaard, † 1744, og to Hustruer, og over Raadmd. Niels Ibsen, † 1642, og Hustru. I Landemodesalens Gulv en meget smuk Ligsten over Biskop Jens Iversen, † 1482 (med Bill. i Ornat; se Løffler, Gravst. Pl. XXVI), og en over Biskop Mads Lang, † 1557 (med Bill. i Legemsst.). — Udvendig i Kormuren er indsat 3 romanske Ligsten med Korsstave, de to tillige med Slyngninger og Dyrefigurer (se Løffler, Gravst. Pl. V og X).

Domkirken har i katolsk Tid haft et meget stort Antal Altere. Der nævnes Altere indviede til St. Klemens, St. Anna, St. Katerine, St. Laurentius, Marie Magdalene, St. Nicolaus, St. Margrethe, St. Peder ad vincula, St. Erasmus, Johannes Bapt., Hellig Legems, Marie assumpt., St. Benedikt, Helligkors, den Helligaand, Jerusalem, m. fl.

Pladsen omkring Kirken var Kirkegaard indtil 1813 og omgiven af en høj Ringmur indtil 1818. Men Kirken laa endnu længe trykket af sine Omgivelser; først 1858 ved Nedbrydelsen af det gamle, 1748 opf. Raadhus fik den Luft ud til Store Torv, og ved den gamle Bispegaards Forsvinden 1882 opstod Bispetorvet mod S. Ved Reguleringen 1882 af det omgivende Terræn anbragtes tæt ved Kirken mod S., Ø. og N. et lavt Jærngelænder. Inden for dette ved Korafslutningen, lige over for Katedralskolen, staar en Mindesten for Skolens bekendte Rektor Morten Børup, † 1526, der blev begravet her. Stenen, med flere Emblemer (Ferle, Ris og Greb), blev rejst 1882 (Billedhugger J. Herskind). Paa Børups Grav laa indtil Beg. af 19. Aarh. hans Ligsten, hvorpaa de nævnte Embl. vare udhuggede (se bl. a. Kirkeh, Saml. 2. R. III S. 840).

Ved Domkirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en resid. Kapellan. Kirken ejede Juli 1901 i Kapitaler 150,660 Kr. og havde en aarl. Tiendeindtægt af 2100 Kr., medens dens Gæld var 168,226 Kr.

Litt.: C. V. Hertel, Forsøg til en antiq.-hist. Beskr. over A. Dom- og Cathedralkirke osv., 2 Dele, Haderslev og Aalborg 1809-10. — K. Schytte, Kortf. Beskr. over A. Domkirke, Aarhus 1835. — N. Høyen, A. Domkirke, i Kirkeh. Saml. 2. R. I S. 161 flg., og s. Forf. i „Danske Mindesmærker“ I. — J. B. Løffler, Udsigt over Danm. Kirkebygn., S. 204 flg. — Magn. Petersen, Kalkmalerier, S. 14. — A. D. Jørgensen, Den nord. Kirkes Grundlæggelse, S. 201 og 812, og Tillæg S. 81. — C. Madsen, Beskr. af A. Domkirke, Aarhus 1888. — Ministerialtid. 1885 S. 874 iflg. — Om Aarh. Domkapitel se Aarhusiensis Liber i Script. rer. Dan. VI og Tillæg Kirkeh. Saml. 3. R. V S. 322 flg.