Forskel mellem versioner af "Aalborg Købstad"

Versionen fra 19. dec 2013, 13:23

Følgende beskrivelse af Aalborg Købstad er fra Trap Danmark 3 udgave.

Aalborg Købstad, den fjerdestørste i Landet, ligger i Fleskum og Hornum Herred under 57° 2′ 58,59″ n. Br. og 2° 39′ 25,66″ v. L. for Kbh. (beregnet for St. Budolfi Kirketaarns Spids). Byen ligger lavt paa et noget ujævnt Terræn — højeste Punkt er paa Algade omtr. 50 Al. V. for Budolfi Kirke, 26,3 F., 8,2 M. — ved Limfjordens sydl. Bred lidt over 3 Mil V. N. V. for Indløbet ved Hals (ad Landevejen omtr. 4 Mil), omgiven af Mark- og Kærstrækninger, bag hvilke der hæver sig Bakkepartier, mod Ø. Signalbakke, 169 F., 54 M., mod S. Ø. Sohngaardholms Bakker, 164 F., 51,5 M., og mod S. V. Møllebakken, 196 F., 61,5 M., der ligger lige op til Byen. Mod S. aabner sig et Dalstrøg, hvori flyder Østeraa, der ligesom nogle andre Bække, deribl. Vesteraa (eller Hasseris Aa), tidligere flød gennem Byen og delte den i flere Afdelinger, men som nu ere overbyggede, medens deres Vand er samlet i en stensat Kanal, der er ledet uden om Byen og munder ud i Teglgaardshavn (fuldført 1897). Byen ligger omtr. 2 1/4 Mil Ø. N. Ø. for Nibe, 6 Mil S. for Hjørring og ligesaa langt N. for Hobro (ad Jærnbanen resp. 2,8 Mil, 26 Km., 6,3 Mil, 47,9 Km., og 6,6 Mil, 49,7 Km.) og 34 Mil N. V. for Kjøbenhavn. Dens største Udstrækning er fra V. N. V. til Ø. S. Ø. omtr. 4000 Al., fra N. til S. er den højest 2500 Al. Af Hovedaarerne i Byen nævnes den fra N. til S. gaaende Vesteraagade, der fører fra Pontonbroen (Christian IX’s Bro), den ene Forbindelsesvej med Vendsyssel (Nørre-Sundby) — den anden er Jærnbanebroen; om begge se S. 362 —, og som fortsættes mod Syd i Grønnegade og Jærnbanegade, og den med denne for en Del parallelt løbende Vesterbrogade og Vesterbro, der fører mod S. ud til Landevejen til Hobro; andre Hovedgader i sydl. Retning ere Slotgade, Kongensgade og Østeraagade, der fører forbi Nytorv til Gammeltorv. Hovedgaderne i vestl.-østl. Retning ere Urbansgade og dens Fortsættelse Bispensgade, som udmunder i Nytorv, Algade, der fortsættes mod Ø. i Bredegade, Nørregade og Østerbro og fører ud til Hadsundvejen, og Danmarksgade. Endelig fører den ny Borgergade, i Forlængelse af den udvidede Gislumsgade, mod V. til Kastetvej. Gaderne ere i den ældre Del af Byen for en Del krogede og snævre, ja flere ere paafaldende smalle Gyder flere have beholdt deres gamle besynderlige Navne som Jomfru Anne Gade, Grotumsgade, Hjelmerstald, Karen og Maren Poppes Gyder, Maren Turis Gade, Braskensgade, Klosterjordet, Brødregyde osv. I det hele har Aalborg som faa danske Byer bevaret et gammeldags Præg ved sine talrige Bindingsværksbygninger, der ofte have Svalegange, og ved sine „Stenhuse“, hvilke dog nu forsvinde mere og mere for at give Plads for moderne, høje Bygninger; det er særlig i det sidste Tiaar, da Byen har taget et efter danske Forhold ganske ualmindeligt Opsving, at der er sket store Forandringer. Navnlig har den udvidet sig mod Ø. og V., i de seneste Aar ogsaa mod S. ud ad Hobrovejen.

Byens Købstadsgrund udgjorde 1896 omtr. 219 Td. Land og Markjorderne 1313 Td. Ld. Byen havde Maj 1900 134 Gader og Stræder (saml. Længde 4 1/2 Mil) og 3 Torve og Pladser. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 1130; Maj 1900 var der 1650, hvoraf 1364 paa den egentlige Bygrund. Af Fladeindholdet 1896 vare besaaede 460 Afgræsn., Brak og Eng 572, Have 50, Kær og Fælleder 44, Skov 54 og Byggegrunde og Veje 351 Td. Det saml. A. og E. Hartk. var 1/1 1895 99 Td. (hvoraf 75 paa Jordlodder, der tilhøre Kommunen og ere bortforpagtede, men ikke ere særskilt skyldsatte), hvoraf 4 dreves fra 16 Huse. Af Budolfi Lands. indlemmedes 1896 og 1899 i Byen Gaardene Gl. og Ny Kastet, tils. 56 Td. Ld., og Hrtk. er nu 101 1/4 Td. Paa Markjorderne ligge Tvangsarbejdsanstalten og flere Fabrikker som Aalb. Aktiebryggerier, Glasværket, Vangs Teglværk, Kjær Mølle Klædefabrik, m. m.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/2 1900 38,929,077 Kr. (Antal af Forsikringer 1650).

Til hvert af Aalborg Købstads to Sogne hører foruden Menigheden tillige et Landsogn, der dog have deres eget Kommunalvæsen, nemlig Budolfi Landsogn i Hornum Hrd. og Frue Landsogn (Øen Egholm) i Kjær Hrd.

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

St. Budolfi Kirke, ved Algade og Gammeltorv, Stiftets Hovedkirke og Sognekirke for Budolfi Sogn, i den katolske Tid Anneks til den efter Reformationen nedbrudte St. Peders Kirke, er en anselig Bygning, der bestaar af et tredelt Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutning, Taarn mod V., Udbygning ved Taarnets Sydside og Sidefløj mod N. Kirken er opført i den senere Middelalder (første Gang nævnt 1399) af gule Munkesten i Spidsbuestil, men er undergaaet store Forandringer ved senere Ombygninger. Hele Kirkens Længde med Taarnet er omtr. 134 F. Det høje Midtskib er væsentlig dækket med Stjernehvælvinger, de lavere Sideskibe med Krydshvælvinger (i Midtskibet 36 1/2, i Sideskibene 20 F. høje). I Hovedskibets Mure over Sideskibenes Tag findes en Række smaa spidsbuede Vinduer, som bringe Lys ind over Hvælvingerne. Det nuv., anselige Taarn er opført med Benyttelse af det ældre, der ligeledes var opført af gule Munkesten i Spidsbuestil, men til Dels blev ødelagt i den store Ildebrand, der overgik Byen 1663; ved et Jordskælv 22/12 1759 styrtede dets to Kamgavle ned, men opsattes atter 1764, og 1777-80 opførtes det nuv., høje, smukke, gennembrudte Spir (190 F.), der er en Model af det tidligere Raadhustaarn i Kbh., og hvortil Peder Kyndes Enke Elisab. Himmerig ved Testam. af 1773 havde skænket 4000 Rd. I den senere Tid har der været foretaget en Del Reparationer (hvorved bl. a. Sideskibene have faaet store, rundbuede Vinduer), saaledes 1860 af det indvendige og 1873 af det udvendige; 1886 ommuredes nogle af Hvælvingerne, og endelig undergik Kirken 1899—1900 en omfattende Restauration under Ledelse af Bygningsinspektør H. Kampmann. Bl. a. blev hele Inventariet restaureret og fik sine oprindelige Farver og Forgyldning, der i senere Tider vare blevne oversmurte, der indsattes nye Stolestader (i Midtskibet staa dog endnu nogle Stolestader fra 1739), de til Dels vansirende Pulpiturer, paa hvilke Kirken var særlig rig, og som for største Parten stammede fra 18. Aarh., ere fjærnede i Sideskibene for at skaffe mere Lys, og nogle flyttedes op i Koret; Hovedindgangen, der før var paa Kirkens Nordside, anbragtes i den overhvælvede Udbygning ved Taarnet, der nu benyttes som Vaabenhus (ved Restaurationen fandtes her karakteristiske Kalkmalerier fra 16. Aarh. paa Hvælvingen og til Dels paa Væggen), ligesom der aabnedes en Indgang i Taarnets Vestmur; og endelig opførtes Tilbygningen mod N., med kamtakket Gavl og Krydshvælving, der benyttes til Skriftestol, og under hvilken der er Kælder med Varmeapparat (ved Udgravningen til denne Bygning fandtes Fundamenterne af en tidligere Bygning). Til Korets Gavl støder en lille Portbue, med spidsbuet Aabning.

Den udskaarne, malede og forgyldte Altertavle er skænket 1689 af Dr. Niels Jespersen og Hustru. Udskaaren Prædikestol med Lydhimmel fra 1692. Døbefont af Marmor med Sølvbækken, skænket 1728 af Maren Grotum, Stiftamtmand G. Pentz’ Hustru. Smukt Orgel fra 1749. I Skibet 4 Lysekroner, hvoraf en fra 1679 og en fra 1706, i Sideskibet 5. Kirken er meget rig paa Epitafier, bl. a. over Bisperne Jørg. Borringholm, † 1587, Jak. Holm, † 1609, Chr. Hansen Riber, † 1642, Henr. Bornemann, † 1710, og Frands Thestrup, † 1735, over Præsten Thøger Pedersen, † 1626, og Borgmesterne Niels Iversen Skriver, † 1617 (med Billeder af ham, to Hustruer og Børn), og Jørg. Køning, † 1569, samt over en Del Borgere i Aalborg, deribl. Legatstifterne Jens Ware til Faddersbøl og Nørhaagaard, † 1767, og Søsteren Anna Ware, † 1773, over ovenn. Elisab. Himmerig, † 1774, og over Handelsmand Jak. Himmerig, † 1773. Kirkegulvet har for en stor Del været dækket af Ligsten (hvoraf mange stærkt udslidte); ved Restaurationen 1899-1900 ere de til Dels udtagne af Kirken, men ville vistnok blive indsatte i Kirkens Mure. Af Ligstenene nævnes: over Peder Kynde, † 1740, og Hustru, ovennævnte Elisab. Himmerig, Raadmand og Hospitalsforstander Cl. Marcussen, † 1645, og Hustru, Raadmand Gjødert Schmidt, † 1679, og Hustru, Provst Mag. Christen Christophersen Blymester, † 1680, og Købmændene Jens Nielsen Vadum, † 1728, og Joh. Nielsen Pop, † 1702 (se Saml. til j. Hist. X S. 55 flg.). Til et Par af Ligstenene er benyttet middelalderlige Gravsten.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og to residerende Kapellaner, hvoraf 1. Kapellan tillige er Præst ved Hospitalet. Kirken ejer i Kapitaler omtr. 55,000 Kr. og Hasseris’ og Sophiendals Kirketiender samt disse Byers halve Kongetiende, Dens Gæld er: 18,000 Kr. til Aalborg Fattigvæsen, 16,800 Kr. som Rest paa et i 1894 optaget Laan og et amortisabelt Laan paa 80,000 Kr., optaget i Anl. af Kirkens Restauration (P. T. Hald, B. Kirkes Formues-Forfatn., Aalb. 1839).

Vor Frue Kirke, ved Bredegade mellem Peder Barkes Gyde og Niels Ebbesens Gade, oprindelig Klosterkirke til det ved Reformationen nedlagte Vor Frue Nonnekloster og uden Tvivl i de følgende Tider Byens Hovedkirke (i 16. og 17. Aarhundrede benævnes den „Domkirke“), stammer i sin oprindelige Skikkelse fra Beg. af 12. Aarhundrede og var oprindelig opført af tilhugne Granitkvadre paa en profileret Sokkel, vistnok i Korsform og uden Sideskibe, men blev senere omtr. midt i 15. Aarh. ombygget af Mursten (med indblandede gamle Granitkvadre) og overhvælvet. I den nyere Tid bestod den af et Midtskib og et mindre Sideskib mod N. samt flere Gravkapeller, nemlig et mod N., opf. 1612 af Ove Lunge til Odden, Lensmand paa Aalborghus, men senere i Skeelernes Eje, et andet, ligeledes mod N., V. for det første, opf. 1642 af Jens Høg til Vang, og et tredje mod S., som 1634 købtes af Otte Skeel til Hammelmose og 1723 gik over til Stiftamtmand G. Pentz, som blev begravet her tillige med sin Hustru Maren Grotum; det sidste Kapel blev dog alt 1805 nedbrudt og Kisterne flyttede ind i Kirken. Kirkebygningen var allerede fra den nyere Tids Beg. meget forfalden. Paa Grund af Kirkens Brøstfældighed befalede Chr. III 1554, at den skulde nedbrydes og i Stedet Helligaandshusets Kirke være Sognekirke, til hvis Istandsættelse Sten, Tømmer og Bly fra Frue Kirke maatte anvendes af Byens Borgere, og hvad der blev tilovers, maatte tages til Aalborghus’ Behov. Paa Borgernes Forbøn tillod imidlertid Kongen 1555, at Menigheden maatte beholde den gamle Sognekirke mod, at Taarnet skulde nedtages inden Mikkelsdag, og der skulde opføres nye og stærke Hvælvinger, for at Menigheden kunde være der uden Fare. Taarnet blev dog staaende, men istandsattes; 1591 blev det forhøjet; 1767 blev det paa Grund af Brøstfældighed istandsat og forsynet med et højt, gennembrudt Spir. Kirken i sin Helhed blev mere og mere forfalden (1739 klagedes der over, at der baade mod S. og N. var bygget Huse ind i Kirkemuren), saa at man 1877 maatte foretage en fuldstændig Ombygning, kun med Bibeholdelse af Taarnet og det ene af de nordl. Kapeller (det østligste), og selv disse ere beklædte udvendig med nyt Murværk. Før Ombygningen fandtes der Spor af Kalkmalerier.

Den nuv. anselige Kirke, der indviedes 22/12 1878, er indv. 140 F. lang og 74 F. bred og er opf. for 125,000 Kr. efter Tegn. af Arkitekt J. E. Gnudtzmann af røde Mursten i romansk Stil. Den bestaar af et Midtskib og to Sideskibe med særskilte Tage, Kor med Korrunding, Taarn mod V., Kapel ved Korets Nord- og Sakristi ved dets Sydside (ved en Brand Dec. 1894 ødelagdes delvis Sakristiet og Korets Sydside). Sideskibene have rundbuede, Midtskibet har lignende, to og to sammenstillede Vinduer over Sideskibenes Tage. Korrundingen er smykket med Søjler, Rundbuer og Rundbuefrise. Taarnspiret er forandret i Pyramideform og forhøjet (Taarnet 81, Spiret 64 F.). Kirken har fladt Bjælkeloft (i Hovedskibet er der 40, i Sideskibene 19 F. til Loftet). Midtskibets Mure bæres hver af 4, med Rundbuer forbundne Søjler med smukke Kapitæler af Fakse Kalksten. Korrundingen har Halvkuppelhvælving. Ved Hovedindgangen mod V. er der en mærkelig Granitportal (før Restaurationen ved Sideskibets nordl. Side), der uden Tvivl stammer fra Kirkens første Tid (restaur. 1869 af Arkitekt F. Uldall); den har fritstaaende Søjler, smukke Fodstykker og Kapitæler samt langs Rundbuen en ejendommelig Zigzaggesims, der er enestaaende i Landet. Ved Siden af Hovedportalen er indmuret en gammel Figursten med Fremstilling af Herodes og Barnemordet og med Indskr: Herodis; en anden gammel Sten med en Figur (St. Peder) er indsat i Portalens Tympanon. Over den nordl. Indgang sidder i Kirkens Nordvesthjørne en smuk Tympanon (Maria med Barnet i Relief, efter Model af Billedhugger F. E. Ring).

Den smukt udskaarne Egetræs Altertavle fra 1582 (restaur. ligesom Prædikestol og Epitafier af Billedhugger Fjeldskov) er skænket af Bjørn Andersen til Stenalt (ifl. en Sten i Korvæggen). Malmdøbefonten, skænket 1619 af Ove Lunge, er forsynet med et Laag, som ved en fra Loftet nedhængende Kæde med Modvægt kan hæves. Den smukt udskaarne Prædikestol fra 1581 er skænket af Raadmand, senere Borgmester Poul Pop. Orgelet, fornyet 1879 (undt. det rigt udskaarne Orgelhus fra det ældre, ca. 1760 byggede Orgel), staar paa et Pulpitur over Indgangen fra Taarnet; det bæres af to slanke Kalkstenssøjler. Korets to Sidevægge vare prydede med to store Kalkmalerier (Christi Daab og Opstandelse), udførte af Dekorationsmaler S. Simonsen efter Tegn. af Fjeldskov (ødelagte ved Branden 1894). I Kirken hænge et stort Egetræskrucifiks og 5 gamle, smukke Messinglysekroner, af hvilke den ældste er skænket 1694 af Jak. Miller, en anden 1718 af Købmand Henr. From og en tredje 1734 af Peder Christensen Holst, samt en ny fra 1878, skænket af Kobbersmedemester Hvilsom. I Skeelernes Kapel mod N., der har Krydshvælving, og under hvilket der er tilmuret Begravelse, findes to Stenkister med Ligene af Stiftsbefalingsmand Holger Skeel, † 1764, og Hustru Regitse Sophie Gyldenkrone, † 1779, og 3 store Epitafier i Renæssancestil, det ene over Ove Lunge til Odden, † 1601, og Hustru Anne Maltesdatter Sehested, † 1621, med to kvindelige Figurer (Spes og Fides), det andet over Jørgen Lunge til Odden, † 1619, hans Hustru Sophie Brahe, † 1659, deres Børn Ove Lunge, † 1637, og Sophie Lunge, g. m. Erik Høg til Bjørnsholm, samt Jomfru Birgitte Ramel, † 1646, med hendes og den unge Ove Lunges Portrætfigurer i Legemsstørrelse; det tredje over Henr. Lindenov til Gaunø, † 1656, og Hustru Sidsel Lunge, med to Figurer (en Mandsfigur og Døden). I det vestl. Hjørne af det sydl. Sideskib er der (til Erstatning for det nedbrudte Høgske Kapel) indrettet et Kapel, der skilles fra Skibet ved et smukt Smedejærnsgitter med Bogst. J. H. og M. H. (Høg og Holck) samt Aarst. 1641. I Kapellet to sorte Marmorkister med Ligene af Stiftamtmand Gotfr. Pentz, † 1726, og Hustru Maren Grotum, † 1736, og to Egekister med Ligene af Købmand Hans Gleerup, † 1750, og Hustru Johanne Trap, † 1779; paa Bagvæggen et Epitafium med blank Tavle og Høgernes Vaaben. I Sideskibene hænge flere gode Epitafier, deribl. over Severinus Olai, † 1588 (det bedst udførte), Tolder Jak. Nielsen Qvist, † 1611, Tolder og Raadmand Hans Wandel, † 1622 , Ridefoged Peder Holst, † 1619, ovenn. Henr. From, † 1722, Jens Jensen Nørretranders, † 1705, Negotiant Niels Christensen Hougaard, † 1766; i Koret Epitafier over Præsten Poul Jensen Mørk, † 1736, og Negotiant Christensen Heüg, † 1749. I Taarnvæggen ere indsatte nogle Ligsten, bl. a. over Handelsmand Villads Sommer, † 1766, og Hustru, Købmand Jens Erichsen, † 1640, og et afslidt Sandstensepitafium over ovenn. Poul Pop og Hustru, med deres Billeder i Legemsstørrelse. En stor Del Epitafier og Ligsten ere fjærnede ved Kirkens Ombygning. Blandt Kirkens Velgørere, der have været begravede her, nævnes Købmand Didr. Chr. Jüngling, † 1798, der skænkede Kirken i alt 8428 Rd. — I Kirken har været begravet en Søn af den norske Konge Magn. Barfod, Sigurd Slembedjakn, der 1138 opholdt sig i Aalborg og efter sin Død i Norge 1139 førtes hertil og jordedes 1140, „som Præsten ved Kirken, Hr. Kjeld Kalf bevidnede“. Ligeledes begravedes her 1169 en anden norsk Partihøvding, Olaf Skafhoug eller Ulykke, en Søn af Kong Ejstejns Datter. Ved Kirkens Ombygning søgte man forgæves efter deres Grave. I Kirken er der Præste- og Kapellanfortegnelse.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en residerende Kapellan, der tillige er Sognepræst ved Sønder-Tranders. Kirkens Gæld er omtr. 100,000 Kr., Rest paa et til Restaurationen optaget Laan (se ogsaa C. Bruun, Oplysn. om de Frue Kirke tilh. Kapitaler, Aalborg 1841).

En tredje Sognekirke („Vor Frelsers“), Hjørnet af Absalonsgade og Annebergvej, opføres 1900 (Grundstenen nedlagt 3/7 1900, skal være færdig 1902) efter Tegn. af Arkitekterne O. P. Momme og L. Olesen. Det bliver en Korskirke af røde Mursten i gotisk Stil med 4 lige lange Arme og hvælvet Loft, med 800 Siddepladser; til Kirken slutter sig Sakristi og Ligstue samt et 63 Al. højt Taarn med et 30 Al. højt, kobberdækket Spir.

Hospitalskirken, se S. 361. Missionshuset „Tabor“ (indre Mission), i Saxogade, er opf. 1892 af røde Mursten i Rundbuestil efter Tegn. af Arkitekt Hoffmeyer og bestaar af Langhus med Sidefløj mod V.; paa Langhuset et lille Spir.

Menighedshjemmet, i Danmarksgade, er opf. 1894 (indviet 23/10 1894) for 45,000 Kr. af røde Mursten i gotisk Stil efter Tegn. af Hoffmeyer og indeholder Forsamlingssal, Bolig for Diakonisser og Køkkener til fattiges og Børns Bespisning.

Emanuelskirken, en Metodistkirke, i Dalgasgade, er opf. 1896 (indviet 12/7 1896) efter Tegn. af Chr. Jensen; den bestaar af Skib med Pulpitur, og et lille Taarn mod Ø. Alterbilledet er en Kopi af A. Dorph: Martha og Maria.

Bethelkirken, en Baptistkirke, i Niels Ebbesensgade, er opf. 1888 og bestaar af en større og mindre Sal samt en Beboelseslejlighed.

Katolsk-apostolisk Kirke, i Rantzausgade, er opf. 1887 af røde Mursten i Rundbuestil efter Tegn. af Arkitekt Fleischer, Aarhus, og bestaar af Skib og Kor; paa Vestgavlen en Runding.

Katolsk Kapel (Kamillianerklosteret), Kastetvej, er oprindl. en Villa, opf. af Arkitekt C. Weber, i 1900 udvidet med Tilbygning af Kapel og Sygehus efter Tegn. af Hoffmeyer; det er i romansk Stil af røde Mursten.

Synagogen, Brødregyde, er opf. 1853-54 (indviet 18/8 1854) af gule Mursten efter Tegn. af Arkitekt Ette; den benyttes nu ikke, da Menigheden er for lille. Over Portalen staar paa hebraisk: „Dette er Porten til Herren; de fromme vandre ind ad den“.

Almenkirkegaarden, mod S. i Byen ved St. Jørgens Gade og Hasserisvej, er fælles for Byens to Sogne og St. Budolfi og Frue Landsogne. Den smukt vedligeholdte Kirkegaard indviedes 6/6 1806 for den nordlige Dels Vedk. paa en Parcel af Klostermarken, nær ved den 1808 nedbrudte St. Jørgens Kirke, og udvidedes 1819-20 med den sydl. Del af Parcellen, indviet 5/11 1820 (et Stenmonument midt paa Kirkegaarden minder om de to Indvielser); 1875 og 1882 udvidedes den yderligere, og er nu omtr. 14 Td. Ld. Paa Kirkegaarden findes et 1890-91 opf. Ligkapel af røde Mursten i Rundbuestil og Korsform efter Tegn. af Arkitekt H. A. Boss; i Kapellet et af Enkefru Dannisøe 1891 skænket Orgel. Det tidligere, uanselige Kapel (nu Materialhus) er ifl. en Indskr. paa en i Muren anbragt Sten opf. 1808; det staar paa den tidligere St. Jørgens Kirkes Plads og er maaske opf. af Materiale fra denne. Ved Gravning omkring Kapellet er der fundet Murrester. Af kendte Mænd, der ligge begravede paa Kirkegaarden, nævnes Brigader, Godsejer W. Halling, † 1796 (paa Monumentet staar: „Bestemthed Mandens sande Værd“), Rektor E. Tauber, † 1847, og Bisperne N. Fogtmann, † 1851, og P. C. Kierkegaard, † 1888. Desuden et Mindesmærke (en afbrudt Søjle med Marmorkrans, fra 1865; af Borregaard) over 9 Soldater, der faldt 3/7 1864 ved Lundby og Hedegaardene. — N. for Kirkegaarden, adskilt ved Hasserisvejen, ligger Mosaisk Kirkegaard, anlagt 1810, udvidet 1840 og 1848, omtr. 1/4 Td. Ld. (P. T. Hald, Aalb. Byes Kirkegaarde, Aalb. 1840).

Raadhuset, paa Gammeltorv, er opf. 1759—62 i to Stokv. af Grundmur (malet) med en Frontespice mod S., der er prydet med det danske Vaaben og Fr. V’s Brystbillede; over Døren mod S. staar hans Navnetræk og Valgsprog: Prudentia et Constantia samt Aarst. 1762; paa Bagsiden mod N. staar i Frontespicen Aalborg Bys Vaaben og Aarst. 1759. I Stuen findes Borgmester-, Bogholder- og Kæmnerkontor, paa 1. Sal Byraadssalen, i hvis Loft Salomons Dom er fremstillet i ophøjet Arbejde, og hvor der hænger Portrætter af alle de oldenborgske Konger og af enkelte Dronninger; endvidere Lokaler for Skifteretten, Ligningskommissionen, de kommunale Udvalg og Arkivet. Loftsrummene ere til Dels indrettede til Arkivlokaler.

Ting- og Arresthuset, Hj. af Gabels- og Fjordgade (det tidligere Tinghus laa paa Gammeltorv), er opf. 1859-61 af Amtskommunen (1/3) og Købstaden (2/3) for 42,000 Rd. efter Tegn. af Etatsr. Meldahl i en alvorlig, gotisk Stil med Kamgavle. Det er bygget af gule Mursten med en Afstribning af graa Sten (Hovedfaçaden er nu oliemalet). Over Hovedindgangen paa Façaden (ud til Gabelsgade), der har et Midtparti i to Stokv., staar en Statue af Justitia og derover Aalborg Bys Vaaben. Fra Forhallen fører Trappen op til 1. Sal med Forhørs- og Tingstuer samt Dommerværelse og Arkiv. Fra Midten af Hovedfløjen udgaar Fængselsafdelingen, der bestaar af en Midthal med Arrester paa begge Sider baade i Stueetagen og paa 1. Sal; der er Plads til 30 Arrestanter.

Katedralskolen, i Saxogade, paa „Sennepshavens“ Grund, er opf. 1886-89 paa en omtr. 30,000 □ Al. stor trekantet Grund, af Staten for omtr. 400,000 Kr. Den er bygget efter Tegn. af Bygningsinspektør Walther af røde Mursten i norditaliensk Rundbuestil og bestaar af 2 sammenbyggede Fløje, hvoraf den 207 F. lange Hovedfløj ud til Saxogade, med fremspringende Midtparti, er i 3 Stokv. og Kælder, medens den 103 F. lange Sidefløj mod N. V. er Gymnastikhus. Hovedfløjen indeholder i Kælderen Varmeapparat, Bolig for Pedel og Fyrbøder, m. m., i 1. Stokv. Vestibule, Hovedtrappe, Klasseværelser, paa 1. Sal Klasseværelser og Undervisningslokale til Fysik og paa 2. Sal Naturhist. Samling, Bibliotek og en 58 F. lang Festsal. De to andre Sider af den firkantede Legeplads indhegnes af en lav Mur og Rektorboligen. Det øvrige af den trekantede Grund er udfyldt af Haveanlæg. Skolen har for Tiden 1 Rektor, 2 Overlærere og 11 Adjunkter samt 1 Timelærer. Juni 1900 havde den 126 Elever, hvoraf 70 i de studerende, 56 i Realklasserne (oprettede 1853). Om Biblioteket se S. 354. — Skolen er oprettet ifl. Reskr. af 22/7 1554 og fik Lokale i en Fløj af det efter Reformationen ophævede Helligaandskloster (se S. 361), indtil den 1847 flyttedes til sin egen Gaard i Jomfru Anne Gade (en 1814-15 opf. Bygning). Da imidlertid Lokalerne vare for smaa, og der var Svamp i dem, opførtes den nuv. Bygning (D. H. Wulff, Bidr. til A. Katedralsk. Hist., i Kirkeh. Saml. 4. R. I S. 654 flg. Skoleprogr., 1840-41, 44 og 89).

Byens offentlige Skolevæsen bestaar af den i Friskolen og Betalingsskolen delte Borgerskole. Et 434 F. langt og 121 F. bredt Bygningskompleks, i Danmarksgade mellem Bleggaardsgade og Rantzausgade, er opf. 1879 for 286,000 Kr. Det bestaar af to Bygninger i to Stokv. af røde Mursten, med mellemliggende fælles Gymnastikhus og foranliggende Lærerbolig (med Bolig for 2 Overlærere og 2 Pedeller) med Façade ud til Danmarksgade, alt efter Tegn. af Arkitekt C. Weber. Den vestl. Bygning ud til Bleggaardsgade er Betalingsskole, den østlige ud til Rantzausgade Friskole (østre Friskole). Desuden har Betalingsskolen Filial i den 2 Stokv. høje Bygning i Algade („Grotums Skole“, paa en af Borgmester H. Grotum 1743 skænket Grund, ombygget 1845; Betalingsskolen havde tidligere Lokale i det af Katedralskolen benyttede Lokale i Helligaandsklosteret, Friskolen i en 1766 købt Bygning paa Frue Plads), og for Friskolen er der 1891 for omtrent 160,000 Kr. opført en anden Bygning i Poul Paghs Gade (vestre Friskole), en 3 Stokv. høj Bygning med Kælder og eget Gymnastikhus, af gule Mursten med høj Granitsokkel, efter Tegn. af Arkitekt Hoffmeyer, for omtr. 147,000 Kr. Der opføres 1900 en ny Skolebygning, ved Gugvej, for Friskolen (Byens østl. Kvarter), der ventes færdig 1901. De to Skoler i Danmarksgade have hver 21, Skolen i Algade 6 og Skolen i Poul Paghs Gade 24 Klasseværelser. Ved Byens offentlige Skolevæsen vare Juni 1900 ansatte 3 Overlærere, 33 fast ansatte Lærere, 17 fast ansatte Lærerinder, 3 Timelærere, 2 Gymnastiklærere og 17 Timelærerinder. Friskolen havde 80 Klasser og 2885 Elever, Betalingsskolen 27 Klasser og 880 Elever.

Desuden var der 1900 28 Privatskoler med ialt 1370 Elever; deraf afholde 2 almindelig Forberedelseseksamen (Jacobsens Realskole, Niels Ebbesens Gade, og Aalborg højere Pigeskole), 2 ere Forberedelsesskoler til Latinskolen (A. Jørgensen, Aalb. Skolevæsen gennem 200 Aar, Aalborg 1899).

Af andre Undervisningsanstalter nævnes: Teknisk Skole (opstaaet ved to i 1804 og 1805 stiftede Søndagsskoler, der forenedes 1807; 1871 fik den sin egen Bygning ved Østeraagade og sit nuv. Navn „Aalborg tekniske Skole“; Bygningen solgtes 1881), med en i 1881-83 opf. Bygning, Danmarksgade, i to Stokv. i Renæssancestil efter Tegn. af Arkitekt Hans J. Holm; Bygningen kostede 60,000 Kr., Kommunen skænkede Grunden, Staten tilskød 20,000 Kr.; 1896 udvidedes den for 31,000 Kr. med et 3. Stokv. Skolen, der faar Understøttelse af Stat, Amt, Aalborg og Nørre-Sundby Kommuner og flere private Institutioner, har 5 Afdelinger: Dagskolen for Bygningshaandværkere (3-aarigt Kursus), Dagskolen for Malere, Aftenskolen for alle Haandværkerfag, Eftermiddagsskolen for Kvinder og Tegneklasser for ukonfirm. Drenge, og den havde 1899-1900 33 Lærere og 1178 Elever, deraf 201 Kvinder. — Navigationsskolen, Kastetvej, opr. 1854 med Lokale i „Bombebøssen“ (se S. 365), har en 1894 af Kommunen opf. Bygning i 2 Stokv. og havde 1/6 1900 3 Lærere og 22 Elever. — Handelsskolen, Grønnegade, opr. 1875, har en 1897 opf. Bygning i 2 Stokv.; den deles i en Dagskole („Handelsinstitut“) og en Aftenskole („Handelsskole“) og havde 1/6 1900 8 Lærere og 115 Elever.

Aalborg Museum, paa Algade, er opført 1878-79 efter Tegn. af Arkitekt C. Weber for omtr. 40,000 Kr. ved Bidrag af Stat, Amt, Kommune (der skænkede Grunden), Sparekassen og private Gaver, udvidet 1893 for andre 40,000 Kr. med et 3. Stokv. og forlænget mod Ø., efter Tegn. af Arkitekt H. A. Boss. Det er en 3 Stokv. høj Bygning i Renæssancestil med en med doriske Søjler prydet Hovedportal og 4 Medailloner mellem Vinduerne i 3. Stokv.; den anselige Forhal gaar gennem hele Bygningens Bredde. Det indeholder 2 Afdelinger: 1) Kunstmuseet (stiftet 1851), der bestaar af en Skulptursamling (Stuen) med mange Afstøbninger efter danske Kunstneres Originalmodeller, saaledes Thorvaldsen (Johannes Døbers Gruppen, der indtil 1881 stod over Frue Kirkes Portal i Kbh.), H. V. Bissen, Freund og Jerichau, og Malerisamlingen (3. Stokv.), og 2) Det historiske Museum (2. Stokv.), stift. 1863, der indeholder en ret anselig, velordnet Samling af Sager fra Oldtid, Middelalder og nyere Tid, for en Del fra Nordjylland; endvidere en Møntsaml. og en Række Lavssager og andre Genstande fra Aalborg, deribl. Træværk fra nedbrudte Bygninger (se S. 375-76) og en interessant Renæssancestue med Loft og Vægge fra den gamle Haandværkerforenings Gaard (se S. 376). Den hist. Samling, der fra 1873 til Dels havde Lokale paa Vestergade, er assureret for 60,000 Kr. Hver af Afdelingerne har en af 5 Medl. bestaaende Bestyrelse (se L. N. Hedelund, Aalborg Museum, Aalborg 1889).

Af Biblioteker nævnes: Aalborg Stifts og Amts og Katedralskolens forenede Biblioteker, i Katedralskolens Bibliotekssal. Aalborg Stifts og Amts Bibl. er grundlagt ved Fund. af 21/4 1818 med omtr. 3000 Bd., for en Del tilvejebragte ved Gaver, efter Indbydelse fra Stiftamtmand F. Moltke, Biskop R. Jansen, Borgmester D. Hornsyld og Rektor E. Tauber (se Saml. til j. Hist. 1. R. I S. 327 flg.), paa Grundlag af Resterne af et ældre Bibliotek, der i over 200 Aar (før 1575) havde staaet i „et fugtigt Kammer bag Alteret i Budolfi Kirke“, hvor det havde „tjent til Føde for Mus og Møl“, og som Biskop Thestrup 1718 lod bringe til Helligaandsklosteret. Her fik det ved kgl. Res. sit eget Lokale 1821. Ved kgl. Reskr. af 4/8 1819 og 28/5 1834 forpligtedes Præsterne i Aalborg Stift og Amt til at svare det en fast aarl. Afgift efter deres Kalds Størrelse; desuden modtog det tidligere aarl. frivillige Bidrag fra Beboerne i Aalborg og undertiden fra Sparekassen. Biblioteket talte 1865 omtr. 22,000 Bd. (W. Boethe, Katalog 1865). Det forenedes 1/3 1887 med Katedralskolens, hvortil Grunden lagdes 1573. De forenede Biblioteker (L. Fabritius, Katalog 1892) tælle nu omtr. 34,000 Bd. — Aalborg Folkebibliotek, Lokale i Hospitalet (se S. 361), er oprettet 1895 (aabnet Jan. 1896), ved Bidrag fra Stat, Kommune og offtl. og private Institutioner; det tæller omtr. 2500 Bd.

Aalborg Slot, i Byens nordøstl. Del mellem Slotsgade, Nytorv, Kongensgade og Fjorden, er en Rest af det af Chr. III opførte Aalborghus. Allerede i Middelalderen stod der, i Byens sydl. Del, et Slot (se S. 384), men ved Beg. af 16. Aarh. har dette sikkert været forfaldent, hvorfor man omtr. 1530 en Tid tænkte paa at omdanne Graabrødreklosteret til et Slot. Da det gamle Slot under Grevens Fejde imidlertid helt var blevet ødelagt, lod Chr. III 1539 paabegynde Opførelsen af et nyt nede ved Fjorden. Arbejdet med Bygningen og Befæstningen trak dog længe ud. 1543 fik Lensmanden Axel Juul, der paa Kongens Vegne førte Tilsynet, Brev om „ingen Umage at spare med at lade age Jord ind paa Slottet til Befæstningen“; 1545 beordredes Borgerskabet til at nedbryde alle de Boder, hvor Gravene om Slottet skulde være; 1553 lod Kongen en Kornlade opføre i Ladegaarden; 1555 klagedes over Mangel paa Tømmer, og endelig skrev Kongen s. A., at da han med det første agtede at lade Byggearbejderne paa Slottet fuldføre, men der fattedes Penge dertil, skulde Lensmanden have leveret 1000 Dl. Muligvis har Bygmesteren været Martin Bussart, der i alt Fald 1547 ses at have været beordret til Aalborg for „i en 8 Dages Tid at undervise Tømmermændene og andre Haandværkere om den Bygning paa Aalborghus“. Nogen større Rolle som Kongeborg har Aalborghus næppe spillet; ganske vist ere flere Kongebreve udfærdigede herfra, men som Regel afgav det kun Bolig for de kgl. Lensmænd over Aalborghus Len og senere for Stiftamtmændene. Dertil bidrog vel ikke lidet Slottets forholdsvis uanselige Karakter. Af Synsforretninger fra 1629 og 1631 fremgaar det, at det da bestod af 3 Fløje, mod Ø., S. og V.; uden for dem var der Vold og Grav, medens der for den firsidede Slotsplads’ Nordside kun fandtes en Grav. Den østl. Fløj, der beskrives som 27 Fag lang, i to Stokv. og med 3 Karnapper paa den østl. Side ud mod Volden, var Hovedfløjen; heri fandtes 1631 „Fruerstuen, Vinterstuen og adskillige andre Lensmandens Gemakker og Kamre“, Gæstekammer, Slotsfogdens Kammer m. m. Til begge Fløjens Ender var der i Flugt med dem føjet mindre to Etages Huse, mod N. et noget smallere, 7 Fag langt Hus, der forneden indeholdt Borgestuen og Fogdens Kammer, foroven et stort Kammer, og mod S. et 10 Fag langt Hus med Stald og derover smaa Kamre. I den sydl. Fløj, 2 Stokv. høj, 20 Fag lang, fandtes Stegers og Bryggers, og ovenpaa Flæskeloftet og Melkamret. Den vestl. Fløj, i 3 Stokv., 12 Fag lang, indeholdt bl. a. Skriverstuen, Svendekamret og Brødkælderen; „straks der hos inde i Volden“ stode to Hvælvinger, „hvori Saltkælderen og Ølkælderen haver været“, men over dem fandtes 1631 hverken Hus eller Tag. Ved alle de nævnte Huse, som utvivlsomt for største Delen hidrørte fra Chr. III’s Tid, nævnes det i Synsforretn., at de angribelige Sider, ud mod Volden, vare af Grundmur, Siderne ind mod Slotsgaarden derimod af Bindingsværk. Om Slotspladsens Nordside fra først af har været lukket med en Fløj, er uvist; 1/1 1633 fandtes her i alt Fald kun en meget svær Mur med Portaabning. Herfra førte en Vindebro over Graven, og ved Broens nordl. Ende stod et 3 Stokv. højt, 4 Fag langt Porthus. Uden for Slottet laa en Række Udhuse, Ladebygninger m. m., saaledes (ved Østeraa) et Kornhus (1568 og 1574 paabødes Opførelsen af et saadant), en 40 Fag lang Ridestald (1569 Ordre til Bygning af en Stald), en Smedie, Filsted Ladegaard (nu Sohngaardsholm i N.-Tranders Sogn), Vester Ladegaard uden for Vesterport (i Aalborg Budolfi Landsogn, se dette), en Teglgaard m. m.

Under Chr. IV foregik der nogle Forandringer ved Slottet. 1627-29 var det besat af de kejserlige Tropper, som bl. a. opførte et lille Hus paa den østl. Vold og foretoge Arbejder ved Befæstningen. 11/3 1633 fik Lensmanden Otte Skeel Ordre til at bygge et nyt Kornhus ved Slottet, da det gamle uden for Slottet ikke viste sig tilstrækkeligt til at rumme Kongens Landgildekorn. Denne nye Kornlade opførtes s. A. og kom til at udgøre 4. Slotsfløj, mod Nord, idet man benyttede den ovennævnte, her staaende Mur, der utvivlsomt hidrørte fra Chr. III’s Tid, til delvis at danne den ene Langside, medens Fløjens anden Langside, ind mod Gaarden, opførtes af Bindingsværk. Forneden i Fløjen (4 Stokv. høj) indrettedes en Stald. 1644 blev Slottet erobret af de svenske, men fra Fjorden bombarderet af Borgmester Chr. v. Ginchels Spaniefarer, saa at Fjenden maatte drage bort; at Slottet da havde lidt en Del, fremgaar af Lensmandens Regnskaber. 1648 forsynedes de ovenn. to Hvælvinger i den vestl. Slotsvold med en Overbygning, da de af nedsivende Vand vare blevne stærkt ødelagte. Fra de flg. Tider knytte kun faa større historiske Minder sig til Slottet. 1657 holdtes det atter besat af de svenske. Efter Fr. IV’s Død synes det at have været bestemt til Statsfængsel for Anna Sophie Reventlow; ligeledes paatænktes det efter Struensees Fald at hensætte Caroline Mathilde her. Da Dsk. Atlas udkom, stod Slottet saa temmelig i sin gamle Skikkelse (vestl. Fløj har dog vistnok været forandret noget; om den sydl. Fløj se ndfr.), omgiven af Volde og Grave (1721 havde Stiftamtmand G. Pentz paabegyndt en Beplantning af Voldene). I 19. Aarh. nedbrødes den vestl. Fløj (omtr. 1850), hvori Amtstuen havde Lokale, paa et Par hvælvede Underrum nær, og Gravene opfyldtes.

Af Slottet staar nu den østl. Fløj med det mod N. tilstødende lille Hus (af det mod S. tilstødende Hus ses Rester af den østl. Ydermur). Naar undtages, at den sydligste af de 3 Karnapper er forsvunden, fremtræder dette Parti i det væsentlige i oprindl. Skikkelse. Paa Bindingsværkssiden ind mod Gaarden krager 2. Stokv. ud over 1., og de fremspringende Bjælkehoveders Ender ere ved det 27 Fag lange Hus nedadtil afrundet tilhugne, ved det 7 Fag lange Hus profilerede og støttes af simple Knægte. Paa den grundmurede Yderside, væsentlig af gule Munkesten (Dele af Murfladen ere dog i senere Tid omsatte med Bindingsværk), findes længst mod N. fladbuede Murforsiringer over Vinduesaabningerne. Til denne Side præsentere Bygningsdelene sig dog kun som 1 Stokv. høje, idet Volden er opkastet mod dem til 1. Sals Højde (det samme har utvivlsomt været Tilfældet ved den sydl. og vestl. Fløj). Ligeledes staar den nordl. Fløj med den af meget flade Tøndehvælvinger overdækkede Portaabning. Den sydl. Ydermur er, som nævnt, af Bindingsværk (i 1840’erne blev den rettet, da den foroven hældede stærkt udad), den nordl. meget tykke Ydermur er af gule Munkesten væsentlig i Munkeskifte paa en høj Sokkel af tilhuggen Kamp; øverst er der dog anvendt smaa Mursten, idet Chr. III’s Mur er bleven forhøjet, da Kornladen opførtes ved den. Nær Vestenden er der paa Nordmuren over 1. Stokv. indmuret 4 langt fremspringende, svære Granitsten. Over Portaabningen staa Aarst. 1633 og 1705 (da en Reparation fandt Sted). Ved Siden af Porten, Ø. for den, er der nylig gennembrudt en i det 18. Aarh. tilmuret, gammel Døraabning, hvorigennem man kommer ind i en med en fladbuet Hvælving dækket Gang. Den vestl. af de to grundmurede, kamtakkede Gavle bærer ligeledes Aarst. 1633 (i Vindfløjen staar 1633 og 1893), den østl. Aarst. 1761. I Fløjens nordvestl. Hjørne findes, til Dels indrettet i Murtykkelsen, et Fangehul (heri sad bl. a. Hovedmanden for en i 1840’erne i Vendsyssel huserende Tyve- og Mordbande fængslet; se S. 106). — Bevarede ere fremdeles i den nordl. Del af den vestl. Vold to hvælvede Gange; den ene, der deler sig nær Udspringet i 2 Grene, gaar paa skraa gennem Volden; den anden (den nordligste) er højere og bredere og gaar paa langs gennem Volden. Længere mod S. i samme Vold findes 2 andre Hvælvinger, der vistnok have hørt til Vestfløjen; den nordligste, der løber i Voldens Længderetning og har flere tagformet afsluttede Murgemmer, er nu omtr. 15 Al. lang; den sydligste, som har gaaet paa tværs af Fløjen, er helt sammenfalden. Alle disse Hvælvinger hidrøre sikkert fra Slottets ældste Tid. Den oprindl. Sydfløj er delvis nedbrudt i nyere Tid og erstattet med en 2 Stokv. høj Bygning, væsentlig af Bindingsværk.

Den østl. Fløj og den østl. Del af Nordfløjen (fra Porten af) afgive endnu Embedsbolig og Kontorer for Stiftamtmanden: hele Resten af den nordl. Fløj har indtil den seneste Tid været Pakhus, men staar nu ubenyttet hen. Den sydlige Fløj benyttes til Brændselsrum m. m. Langs Indersiden af Vestvolden er der i 1890’erne opf. en lav Mur. Slottet er omgivet af en smuk Have, der er anlagt paa de gamle Volde. Som en af de faa bevarede gamle Kongeborge er det et værdifuldt Monument; ogsaa i arkitektonisk Henseende har det megen Interesse.

Bispegaarden (tidligere i den efter Gaarden benævnte Bispensgade, se Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 422), paa Algade ved Budolfi Kirke, blev købt 1684 af Chr. V og skænket til Bispebolig. Den nuv. Bygning, af Grundmur i to Stokv., er opf. 1819-20 paa den gamles Plads.

Hospitalet, mellem Adelgade, Klosterjordet, Bispensgade og Gravensgade, er opstaaet af det Aar 1431 grundlagte Helligaandskloster. Efter Reformationens Indførelse omdannedes Klosteret til et almindeligt Hospital for fattige og syge, under Styrelse af en Forstander. De ulykkelige Forhold, hvorunder Klosteret i sine sidste Aar havde bestaaet, synes Hospitalet i de første Tider delvis at have maattet undgælde for; 1541 hedder det, at der var stor Trang til Stede, hvorfor Forstanderen maatte laane Penge og Føde til Stiftelsens og de fattiges Behov. Ved Kongers og privates Gunst og Gave kom Stiftelsen dog snart paa Fode; Chr. III tog 1546 Hospitalet med Gods og Tjenere i sin Beskærmelse og stadfæstede alle dets Privilegier; han og Fred. II skænkede det bl. a. Kvægtienden af 10 Herreder i Vendsyssel og Thy samt af 4 Herreder i Viborg Stift; ogsaa Chr. IV henlagde Tiender til det. Oprindelig ydede Hospitalet sine Lemmer fuld Kost, men fra 1670 fik de i Stedet herfor Ugepenge (28 Sk.); 1701 var Lemmernes Antal 52, men desuden understøttedes omtr. 150 Personer uden for Hospitalet og 21 Skolebørn. Som Følge af Bondestandens Forarmelse vare de økonomiske Forhold paa de Tider dog lidet gunstige. 1672 befrygtedes endog Hospitalets „totale Ruin‟, idet de aarl. Udgifter langt overstege Indtægterne, og i 18. Aarh. maatte Understøttelserne til de fattige gentagne Gange nedsættes eller inddrages; af Stiftelsens meget Bøndergods afhændedes 1761 omtr. 200 Td. Hrtk. 1795-97 bortsolgtes 355 Td. Hrtk. til Selveje, „til Bøndernes fremtidige Konservation og Hospitalets sande Fordel‟, og i 19. Aarh. fortsattes Bøndergodsets Afhændelse til Dels til Arvefæste — den sidste Fæstegaard, i Vester-Hassing, i Jan. 1880. Herved saavel som ved efterhaands Inddragelse af Understøttelserne til de uden for Hospitalet boende (1881 understøttedes endnu 2) og i det hele ved gennemført Sparsommelighed lykkedes det atter at tilvejebringe heldige økonomiske Vilkaar; Kapitalformuen steg saaledes i Tidsrummet 1839-1875 fra 82,949 Rdl. til 469,662 Kr. Den nu gældende Fundats er af 3/2 1852; herefter er Hospitalet bestemt for trængende uden for den ringere Almueklasse af begge Køn fra Aalborg Stift (Mænd optages i Regelen ikke under 60 Aar, Kvinder ikke under 50); Lemmerne faa frit Husly, Varme, Ildebrændsel til Madlavning, Lægehjælp, Medicin og Sygepleje samt 3 Kr. ugtl.; Antallet af Lemmer er 80, nemlig 21 Mænd og 59 Kvinder. Det ejede 1/1 1900 en Kapital paa omtr. 637,000 Kr. (deri indbefattet en Del Legater) samt, foruden de for 236,550 Kr. brandforsikrede Bygninger, nogle Jordlodder uden for Byen (7 3/8 Td. Hrtk.) og Konge-Korntienden af 6 Sogne (foruden Andel i 2), Kirketienden af 2 Sogne og Konge-Kvægtienden af 167 Sogne. Hospitalet bestyres under Stiftsøvrighedens Direktion og Borgmesterens, Byfogdens og de 2 Sognepræsters Inspektion af en Forstander. Oprindl. havde Hospitalet sin egen Præst, men fra 1818 er Embedet henlagt til Budolfi 1. residerende Kapellani. Hospitalet er vedblivende i Helligaandsklosterets Bygninger, der for en stor Del have bevaret deres gamle Udseende, navnlig i det udvortes. De bestaa af en Fløj mod N., en mod V., af betydelig Længde, en mod S., der udgaar omtr. fra Vestfløjens Midte, og to Fløje mod Ø. (N. og S. for Sydfløjen). Saaledes fremkommer der mellem Fløjene to firsidede Gaardspladser, af hvilke den sydligste, forhen Klosterets Abildhave og nu ligeledes Have (Forstanderens), er aaben mod S.; fra først af har den dog vistnok været lukket af den forlængst nedbrudte Helligaandskirke. Alle Fløjene ere i 2 Stokværk og væsentligst opførte af gule Munkesten i Munkeskifte; nogle af dem have karakteristiske, kamtakkede Gavle med Blindingsprydelser. 1847-48 undergik de en i antikvarisk Henseende lidet heldig Reparation, hvorved store, firkantede Vinduer mangesteds indsattes, og det indre moderniseredes. 1878 paabegyndtes, væsentlig paa den dav. Forstanders, H. P. Barfods Initiativ, en gennemgribende Restauration (Arkit. F. Uldall). Ved Nordfløjen, hvis Ydre er mest stilfuldt, og som bedst har bevaret sit gamle Præg, restaureredes den sydl. Façade. Denne Fløj har kredsrunde Blindinger foroven og rund- og spidsbuede Indfatninger om de fladbuede Vindues- og Døraabninger (i 2. Stokv. afsluttes hver Vinduesblinding foroven med 2 Buer); paa den sydl. Façade staa nu Aarst. 1431, 1847 og 1883. Nederste Stokv. indeholder Materialrum og Ligkapel, i øverste er der Beboelse for mandlige Lemmer. Den sydl. Fløj, med Forstanderens Privatbolig og Kontor forneden, og med Landemodesal (1684 forlagdes Landemodet fra Hjørring til Aalborg; 1693 indviedes „den nye Konventstue” til Landemode og Tamperret) og Præsteværelse m. m. foroven, indeholder i 1. Stokv. 6 spidsbuede Krydshvælvingsfag. Ved Restaurationen 1878, da Façaderne udbedredes og nye Vinduer og Døre indsattes i Stueetagen, afskildredes to af disse Hvælvinger til en Forhal paatværs gennem hele Fløjen, de 4 andre derimod til 3 Privatværelser; samtidig udsmykkedes alle 4 Rum med Vægbilleder i Kalkfarve (Helligaandshusets Stiftelse, Scener af Munkenes Virksomhed m. m.), malede Hvælvingsdekorationer, Glasmalerier, Medailloner osv.; i Forhallen indmuredes tillige 9 Marmortavler, indeholdende en kort Oversigt over Helligaandsklosterets og Hospitalets Historie. Af Vestfløjen afgiver den nordl. Del Beboelsesrum for Lemmerne, i den sydl. Del findes Hospitalskirken (se ndfr.); under Fløjens større sydl. Parti strækker der sig en meget interessant Kælder, dækket med spidsbuede Krydshvælvinger i 3 Rækker efter Rummets Længde; Hvælvingerne bæres af lave Pillefundamenter, hvis Fodstykker til Dels ligge skjulte under en gammel Opfyldning af Jord og Brolægning. Denne Fløjs Façader bleve ved den sidste Restauration fuldstændig skalmurede og forsynede med Vindues- og Døraabninger i gammel Stil; paa den østl. Façade læses Aarst. 1848 og 1884, paa den vestl. 1886, 87 og 95 (i Slutn. af 18. Aarh. nævnes, at Fløjen kun indeholdt een Etage, idet Loftsgulvet mellem 1. og 2. Stokv. var borte; omtr. 1847 blev der atter 2 Stokv.). Ved en Restauration 1894 fandtes Rester af en fra Fløjens sydvestl. Del udgaaende Løngang, til hvilken der har været Adgang fra Kælderen, og som gaar i vestl. Retning. Af de to østlige, ikke restaurerede Fløje indeholder den nordligste, med Gennemkørselsport (ud til „Klosterjordet“) og Rester af oprindl., fladbuede Vinduesaabninger, forneden Portnerbolig; i øvrigt staar den ubenyttet hen (nu tænker man paa at nedrive den). 1821-87 havde Stiftsbiblioteket Lokale her. 1558 overlodes 2 Kamre i Fløjens sydl. Del samt en Kælder N. for Porten og et Staldrum til Superintendenten i Viborg Stift, til Afbenyttelse for ham og Eftermænd under Visitatsbesøg. Den sydligste af de to østl. Fløje var 1554-1847 (se S. 352) Lokale for Katedralskolen og dens Rektor; tilbagekøbt 1849 af Hospitalet udlejes den nu til Sløjdskole. Fløjens nederste Stokv. fremtræder i omtr. oprindelig og meget interessant Skikkelse, dækket med 3 Rækker spidsbuede Krydshvælvingsfag, af hvilke den vestligste Række synes at have udgjort en „Munkegang“; i den nyere Tid er der dog indsat forskellige Skillerum. Aar 1807 (Plak. af 1805) er Fløjen forlænget et Stykke mod Syd (heri nu forneden 2 Arbejdsstuer for Hospitalslemmerne, foroven Folkebibliotek; før benyttede Skolen Lokalerne); indtil da stod omtr. paa dette Sted Hospitalskirkens Taarn. — Til Hospitalet hører desuden en fritliggende, 2 Stokv. høj Fløj, „Ny Hospital”, opf. 1867 af gule Mursten i Spidsbuestil (Arkit.: H. A. Boss), paa den Plads, hvor to, Aar 1862 nedlagte Daarekamre havde staaet.

Hospitalskirken er, som nævnt, i den sydl. Del af Vestfløjen, strækkende sig gennem begge Stokv. Hvornaar den først er tagen i Brug, vides ikke. Oprindl. var den kun lille; 1681 byggedes nuv. Kor, 1848 indrettedes Skibet, og 1894, da Kirken restaureredes, indlemmedes den under Orgelet værende Forstue i Kirken. Koret ombyggedes, og den tresidede Apsis tilbyggedes 1897 (Arkitekt: F. Uldall). Skib og Kor have fladt Loft, Apsis Hvælving. Altertavlen (Nadveren) er malet 1764 af L. F. Weise. Kalken er fra den gamle Helligaandskirke, ligesaa Alterstagerne (skænkede 1585 af Forstanderen Peder Skriver og Præsten Jens Nielsen); Prædikestolen er i Renæssancestil. Døbefont af Sandsten fra 1882. Orgel fra 1866. — Den gamle Helligaandskirke, der, som anført, vistnok har lukket mod S. for Klosterets Abildhave, blev 1554 bestemt til Sognekirke i Stedet for den brøstfældige Vor Frue Kirke, men 1555 toges Ordren tilbage; 1585 stod Kirken endnu, 1654 var den for længst øde. Taarnet blev dog først nedbrudt i Beg. af 19. Aarh. (1741 var der Tale om at nedbryde det), og de to Klokker, hvoraf den ene var fra 1409 (1460?), støbt af Petrus de Randrusia, bortsolgtes 1809. 1795 sløjfedes og bortsolgtes den gamle Kirkegaard inde i Byen, hvorefter en ny anlagdes paa Klostermarken. (Litt.: H. P. Barfod: Om A. Helligaandshus, Aalborg 1878).

Aalborg Amts og Bys Sygehus, ved Urbans- og Ladegaardsgade (det tidligere, indrettet af Amt og By 1817 og ombygget 1851, laa paa Søndergade), er et stort Bygningskompleks, der ejes af Amt og By med Halvdelen hver. I 1879-81 opførtes efter Tegn. af Arkit. Hans J. Holm paa Vester Ladegaards Grund Hovedbygningen for omtrent 132,000 Kr. Den har 2 Stokv. og Plads til 52 Patienter. I 1890-91 opførtes et 2 Stokv. højt Epidemihus for omtr. 49,000 Kr. med 42 Senge, og 1897 for omtr. 22,000 Kr. en Afdeling for veneriske Sygdomme, med 31 Senge. Til Bygningerne slutte sig en 1897-98 opf. Overlægebolig (for omtr. 20,000 Kr.) og en Økonomibygning.

Det militære Sygehus, ved Gugvej, er opf. 1856 i 2 Stokv. af Kommunen for 22,000 Rd. og har Plads til 44 menige og 7 Officerer.

Fattiggaarden, Hj. af Skole- og Bleggaardsgade, er en gammel Bygning, ombygget 1850-51 og 1871-72; den bestaar af 4 sammenbyggede Fløje i to Stokv. med Plads for omtr. 120 Lemmer, Inspektørbolig, Sygeafdeling (med 24 Senge), Have osv. Der tænkes opført en ny Fattiggaard i de nærmeste Aar. Under Fattigvæsenet sortere desuden flg. Stiftelser: Trøstens Bolig, Skolegade, opr. 1852 af Vinhandler J. P. Schünemann († 1856) og Hustru, med et 2 Stokv. højt Forhus og et 2 Stokv. højt Baghus (købt 1866), hvori der er Bolig for moderat Leje for 12 enligt stillede Kvinder af Middelstanden. Alderdomsasylet, Annebergvej, en 2 Stokv. høj Bygning efter Tegn. af Arkitekt Jensen Wærum, er under Opførelse i 1900 af Kommunen; det skal have Plads til omtr. 100 Beboere. Jens Bangs Stiftelse, opr. 1637 af Købmand Jens B. († 1644) og Hustru med et Hus paa Vesterbro for 26 fattige, i den sidste Tid for 23 gamle Kvinder under Fattigvæs., er nedbrudt 1899 og skal helt ophæves, naar de nuv. Lemmer, der ere anbragte i lejede Lokaler, ere døde (P. T. Hald, Aalb. Fattigvæsens Hist., Aalborg 1842).

Forsørgelses- og Tvangsarbejdsanstalten, S. for Byen ved Hobrovejen, er opf. 1896 efter Tegn. af Arkitekterne Momme og Olesen paa et 6 Td. Ld. stort Areal af Aalborg, Hjørring og Thisted Amter. Den bestaar af en trefløjet Hovedbygning i 2 Stokv. Forsørgelsesafdelingen har Plads for 69 Personer (57 Mænd og 12 Kvinder), Tvangsarbejdsafdelingen for 25 Mænd og 6 Kvinder.

Statsbanegaarden, mod S. i Byen ved Jærnbanevej, er opf. 1869 efter Tegn. af Arkitekt N. P. Holsøe og er fælles Station for Statsbanen og Privatbanerne Nørre-Sundby-Fjerritslev, Nørre-Sundby-Sæby-Frederikshavn (den sidste har dog egen Station i Nørre-Sundby) og den under Arbejde værende Aalborg-Hadsund Bane. Under Opførelse er en ny, betydelig udvidet Stationsbygning omtr. 500 Al. S. for den nuv.; tillige opføres 2 store Gods- og Lokomotivstationer, noget østligere, en for Statsbanerne og en for de private Baner (tils. omtr. 50 Td. Ld.). Havnebanen, der gaar Ø. om Byen og ender ved Nyhavn, agtes i den nærmeste Fremtid lagt endnu østligere med Forgreninger mod Ø. til den nye østre Havn og mod V. til Toldboden. Forbindelsen med Vendsyssel foregaar ad Jærnbanebroen (se Vignetten S. 337), „Fastbroen”, det største Ingeniørarbejde i Landet. Den er bygget (ifl. Lov af 16/4 1873 og 10/4 1874) 1873-79 af det franske Selskab „Compagnie de Fives-Lille”, har kostet Staten 2,892,600 Kr. og er omtr. 1200 Fod lang. Overbygningen har to 16 F. høje Jærngitre, der ere forbundne foroven, og hviler paa 7 svære Piller, hvoraf de 5 staa i Fjorden og ere førte ned til en Dybde af omtr. 110 F.; paa den midterste Pille hviler Svingbroen, gennem hvilken Skibe paa indtil 67 F. Bredde kunne sejle.

Desuden er Aalborg forbunden med Nørre-Sundby ved Pontonbroen, „Chr. IX’s Bro” (se Vignetten S. 385), der er bygget 1863-65 ud for Vesteraagade af Aalborg Kommune (der opkræves Afgift for Passagen) for 458,400 Kr. (med Færgevæsenets Indløsning, 60,000 Kr., iberegnet). Broen, der indviedes 19/9 og aabnedes 14/10 1865, er 1844 F. lang med to faste Brohoveder — paa Aalborgsiden 170, paa Nørre-Sundbysiden 142 F. lang — og 45 F. bred; den har 15 Broled, hvert hvilende paa 3 Pontoner og har en Svingbro af Smedejærn.

Gasværket, Øst for Nyhavn, er anlagt af Det danske Gaskompagni og for dets Regning og toges i Brug 24/12 1854 (Kontrakten med Kommunen fornyedes 1886 paa 25 Aar); det er flere Gange udvidet. Der forbrugtes 1899 47,550,000 Kbfd. Gas; det besørger Gaderne belyste med omtr. 530 Lygter.

Elektrisk Lysstation, i Doktorens Gyde, er opf. 1896 af Det danske Elektricitets-Kompagni og er beregnet til at levere Lys til 4000 Lamper; den leverede 1/1 1900 Lys til 2000 Lamper, deribl. til Belysning af Havnen, Pontonbroen og Algade.

Vandværket, omtr. 1/4 Mil S. Ø. for Byen ved Anlægget Blegkilde, er anlagt 1853-54 af Kommunen for 74,000 Rd., udvidet 1878 og 91, senest 1893-95. Det oppumper Vandet fra Brønde i Kridtlaget og fører det op i store Reservoirer, der ligge paa en Bakke, og herfra løber Vandet ved eget Tryk ind til Byen. Gennemsnitsforbruget pr. Døgn er 30,000 Td.

Posthuset, paa Algade, har Lokale i en gammel, uanselig Bygning. Telegrafstationen er i Jærnbanegade, hvor ogsaa Statstelefonen er. Jydsk Telefonaktieselskab har Station paa Nytorv.

Toldkamret har midlertidig Lokale i et gammelt Bryggeri, opf. 1827, ved Stranden. En ny Toldkammerbygning efter Tegn. af Bygningsinspektør H. Kampmann er under Opførelse paa den gamle Toldbodplads.

Om Havnen se S. 380

Mod Ø. i Byen, Ø. for Anlægget Karolinelund ved Hadsundvejen, ligger det af Kommunen 1898-99, efter Tegn. af Arkit. Hoffmeyer opførte offentlige Slagtehus og Eksportslagteri paa et omtr. 20,000 □ Al. stort Areal. Bygningerne bestaa af en Administrations- og Beboelsesbygning, 2 Slagtehaller, et Svalehus, en Bygning til Hesteslagteri, Stalde m. m. samt en elektrisk Lysstation. I Administrationsbygningen er der Kødkontrolstation. Eksportslagteriet er beregnet paa Slagtning af omtr. 300 Kreaturer daglig. De af Kommunen i 1900 opførte Torvehaller ligge ved Adelgade og Klosterjordet.

Som Garnison for 2. jydske Brigades Stab og 10. Infanteri-Regiment (9., 11., 30. og 40. Bataillon) har Byen flere Bygninger, der benyttes af Militæretaten. Hovedvagten og Arrestbygningen (tidligere i en 1805 opf. Bygning paa Nytorv paa en i den gamle Slotsgrav opfyldt Grund), ved Slotsgade (hvor før Gabels Gaard stod), en 2 Stokv. høj, 1890-91 af Kommunen opf. Bygning i ital. Renæssancestil, efter Tegn. af Arkit. Momme og Olesen; den indeholder Vagtstuer, Undervisningslokaler og Arrester. Eksercerhuset, med en lille Eksercerplads mellem Nyhavnsgade og Kattevad, er det ældste uden for Hovedstaden. S. for Karolinelund ligger den omtr. 32 Td. Ld. store Eksercerplads, der ejes af Kommunen og udlejes til Militæret. I Nærheden af det militære Sygehus (se S. 362) ligge ved Gugvej de militære Depotbygninger, opf. 1890 af Kommunen efter Tegn. af Arkitekt Hoffmeyer. Krudthuset for militære, ejet af Kommunen, ligger ved Annebergvej; det civile Krudthus paa Skovbakken. Militæret indkvarteres hos Grundejerne.

Af milde Stiftelser nævnes foruden de anførte: Børneasylet („Fr. VII’s Asyl”), Skomagergade, er opr. 5/6 1847 og har siden 1851 ejet sin egen Gaard, der 1883 er ombygget og betydelig udvidet; den er i 2 Stokv. og har Plads for 130 Børn. Asylforeningen har 1897 opf. en ny Bygning af røde Mursten i 1 Stokv., efter Tegn. af Boss, i Poul Paghs Gade, Vestre Asyl, der har Plads til 150 Børn. Asylerne eje omtr. 35,000 Kr., deri indbefattet en Del Legater. Bolig for Enker og ugifte Fruentimmer, Hj. af Østerbrogade og Langelinie, opr. 1856 af Aalborg Bys og Omegns Sparekasse med en (paa en af Kommunen skænket Grund) 1857 opf. Bygning i 2 Stokv., der afgiver Fribolig for 8 Enker og ugifte Kvinder af den højere Middelstand; den bestyres af Sparekassen under Stiftamtets Overtilsyn. — Børnehjemmet, Ladegaardsgade, er grundlagt ved Gaver, væsentlig ved Godsejer C. Bruuns og Hustrus Dotation af 20,000 Kr., og taget i Brug 1/5 1878; Bygningen, i 1 Stokv., er opf. i en Have, der tidligere tilhørte Jens Bangs Stiftelse (se S. 362), og som var tillagt Kapellanen ved Budolfi Kirke, men Kommunen købte den 1877 og skænkede den til Hjemmet; det ejer omtr. 48,500 Kr., deri indbefattet nogle Legater, og har sin egen Bestyrelse. — Jomfru Wogensens Stiftelse, Aagade, opr. ved Testam. af 21/10 1880 af Jfr. I. N. D. W., er en 1891 efter Tegn. af Boss opf. Bygning, i 2 Stokv. (paa en af Kommunen skænket Grund) med Fribolig til 4 gamle, trængende, ugifte Husjomfruer og en Kapital paa 6200 Kr.; den bestyres af Byraadet. — Haandværkerforeningens Stiftelse, Kayerødsgade, er opr. 1882, 1889-90 udvidet med en ny større Bygning i 3 Stokv. Den indeholder nu 24 Lejligheder til trængende Haandværkere og deres Enker. Stiftelsen ejer omtr. 34,400 Kr. (deri indbefattet nogle Legater) og bestyres af Foreningen. — Caroline Smiths Minde, Saxogade, er opr. 1895 til Minde om Enkefru C. Smith, † 1891, af hendes Arvinger, Frøknerne Langeland. Bygningen er opf. i Palaisstil i to Stokv. med Kælder efter Tegn. af Arkitekterne O. P. Momme og L. Olesen og indeholder Friboliger for 20 enligt stillede Kvinder og en Forsamlingssal; til Bygningen, der med et tilhørende Legat har kostet 100,000 Kr., hører et Haveanlæg.

Af Velgørenhedsforeninger fremhæves: Foreningen af 28. Jan. 1840 til Understøttelse for trængende og værdige Haandværksmestre af Aalborg og disses Enker. Fireskillingsselskabet, opr. 1846. Aalb. Købstads Hjælpekasse, opr. Juli 1856, understøtter trængende Medlemmer, deres Enker og Børn. Syge- og Begravelsesforeningen, opr. 2/8 1862, understøtter Medlemmerne under Sygdom med Penge, Lægehjælp samt Begravelseshjælp. Restauratør- og Værtshusholderforeningen, opr. 18/2 1864, understøtter Medlemmerne med Syge- og Begravelseshjælp. Arbejderforeningen af 1853, stift. 28/1. Arbejderforeningen af 1865, med en 1890 (Arkitekt: Boss) opf. Bygning paa Algade med Byens største Forsamlingssal, yder Syge- og Begravelseshjælp samt understøtter trængende Medlemmer og deres Enker. Aalb. almindelige Understøttelsesforening, opr. 1867, yder Hjælp til værdige trængende, der have fast Ophold i Aalb., fortrinsvis dem, der ere forsørgelsesberettigede, fornemlig af Arbejderstanden. Aalborg Sømandsforening, opr. 1870 ved Sammensmeltning af to ældre Selskaber: „Bombebøssen“, stift. 1827 (dens Bygning, „Frederiks Sømandshus“, ved Havnen, hvor Navigationsskolen en Tid havde Lokale, blev solgt 1891), og „Aalb. Skipper Hjælpekasse“, stift. 1856; Foreningen understøtter sine Medlemmer og deres efterladte i Tilfælde af uforskyldt Trang. Foreningen for Alderdomsfriboliger, stift, i Kbh. 29/4 1871 , har 1875 ladet opføre to Bygninger ved Søndergade, hver med 8 Lejligheder. Foreningen Sygepleje ved Diakonisser i Aalb., begyndt sin Virksomhed Jan. 1878, yder fri Sygehjælp til ubemidlede. Skipperforeningen, opr. 21/1 1883, yder Syge- og Begravelseshjælp. Desuden mærkes Haandværkssvendenes Rejse- og Sygeforening (et Svendehjem ligger i Skolegade), Kristelig Forening for straffede Børns Frelse, Læge- og Medicinalkassen af 1871, Understøttelsesforeningen Merkur for Handelsstandens Medhjælpere i Danmarks Købstæder og Handelspladser, Selskabet for Bespisningen af Syge og Rekonvalescenter, Plejehjemsforeningen for Aalb. Stifts østl. Del, Aftenhjemmet for at samle unge Piger af den tjenende Klasse (i Menighedshjemmet), Blindekredsen i Aalb., understøtter blinde, m. m. Kommunen har S. Ø. for Byen ved den gamle Kærvej anlagt en Del Kolonihaver (omtr. 175), som udlejes billigt.

Af andre Foreninger, der have mere almen Interesse, nævnes: Handelsforeningen har efterhaanden udviklet sig af det 1431 af Borgmester Peder Ilfarsen stiftede „Guds Legems Lav“ eller „Papegøjegildet“ (se S. 383), som 5/5 1651 gik over til det saakaldte „Kompagni“. Efter nogle Afbrydelser fornyedes dette Kompagni 2/11 1680, og 24/3 1750 fik det nye „Lavsartikler for Købmændene i Aalborg”; fra den Tid opkom Navnet „Købmandslavet” , indtil det 1863 omdannedes til „Handelsforeningen”. Foreningen, der har til Formaal at virke til Fremme af Handel, Skibsfart og Industri samt at virke i veldædige Øjemed, ejer Kompagnihuset, det gamle Gildehus, Hjørnet af Østeraa- og Bispensgade, oprindl. opført 1463, ombygget 1800 og 1847. Den nuv. Bygning er opf. 1889 i italiensk Renæssancestil efter Tegn. af Arkitekt Hoffmeyer for omtr. 100,000 Kr.; den er i 3 Stokv. med Taarn med Spir (94 F.) midt paa Façaden og stor Festsal. I Bygningen har ogsaa den 1801 stiftede Klub „Enigheden“ Lokale (Klubbens Sommerlokale, opf. 1834, ligger paa Vesterbro). — Haandværkerforeningen, opr. 1848, har sit eget Lokale i en 1866 købt og ombygget ældre Bygning (se S. 376), Hj. af Østeraagade og Stranden, udvidet 1883-84 og 1895-96; Bygningen, 3 Stokv., indeholder bl. a. en Festsal og et Bibliotek paa omtr. 6500 Bd. — Desuden mærkes: 2 Afholdsforeninger, Den nationale Arbejder-Værneforening, Aalborg Amts Landboforening, oprettet 1844, Have- og Plantningsforeningen for Aalborg og Omegn, Avlsbrugerforeningen af 1891, Aalborg Amts Biavlerforening, med en 1894 oprettet Biavlerskole paa „Sennepshaven“ (den første i sin Slags i Landet), Handelsforeningen af 1879, 2 Kunstforeninger, opr. 1851 og 1898, Aalborg broderlige Skydeselskab, oprindelig „Papegøjegildet“, en Afdeling af „De danske Vaabenbrødre”, Foredragsforeningen for Aalb. og Omegn, opr. 1898, m. m.

Frimurerlogen, „Cimbria”, opr. 1856, har sin Bygning i Slotsgade, genopf. 1868 efter en Brand, atter fra ny opf. 1886 efter Tegn. af Arkitekt Hoffmeyer, i 2 Stokv. i Renæssancestil. — Odd-Fellow Logen, „Ansgar”, opr. 1895, har sin Bygning i Christiansgade, i 3 Stokv. — Good-Templarordenen har Bygning i Skolegade, Nord. Good-Templarorden har Bygning paa Nørregade. — Frelsens Hær har Lokale i Møllegade. — Højskolehjemmet, Boulevarden, opf. 1894-95 i 3 Stokv. efter Tegn. af Hoffmeyer.

Af Pengeinstitutter nævnes: Aalborg Bys og Omegns Sparekasse, opr. 1824 med en to Stokv. høj Bygning, opf. 1873-74 i italiensk Stil efter Tegn. af Arkitekt V. Klein paa en Plads, hvor der før laa en gammel mærkelig Bygning med Svalegang se S. 375 (se V. Bindslev, Aalb. Bys og Omegns Sparekasse 1824-94, Aalborg 1895). Diskonto-, Laane- og Sparebanken, opr. 1854, med en to Stokv. høj Bygning paa Gammeltorv, opf. 1873-74 af røde Mursten med Stenindfatninger om Døre og Vinduer efter Tegn. af Etatsr. J. D. Herholdt paa den Plads, hvor før „Kong Hans’ Gaard” laa (se S. 371). Landbosparekassen, opr. 1885, Nytorv. Desuden er der Filialer af Nationalbanken og af Den danske Landmandsbank, samt Livsforsikringsforeningen „Fremtiden”, opr. 1886, Livsforsikringsaktieselskabet „Frem”, opr. 1899, en Hypotekforening, Kreaturforsikringsforening, Husmandskreditforeningen og Kreditforeningen af Grundejere paa Landet i Jyll., m. m. Om Banker og Sparekasser se i øvrigt S. 380.

Teatret, Jærnbanegade, er opf. 1878, flere Gange ombygget, saaledes 1883 og 1890 (det indre). Kun Gavlen til den store Bygning vender ud til Gaden; Plads for 900 Tilskuere. Aalborg nye Variété og Koncertsal, Frederikstorv, er opf. 1898 efter Tegn. af Arkit. Momme og Olesen; den rummer omtr. 500 Tilskuere.

Af Badeanstalter nævnes: en Romersk og Varmbadeanstalt, Rantzausgade (et Aktieselskab), Kommunens Badeanstalt for Kvinder, lige Øst for Fastbroen, og for Mænd, Vest for Fastbroen, samt Strømbadeanstalten, mellem Pontonbroen og Jærnbanebroen (Aktieselskab).

Kommunen ejer flere store og smukke Lystanlæg. Frederikskilde („Kilden“), S. for Banegaarden ved Hobrovejen, 17 1/2 Td. Ld. Det er paabegyndt 1802 (opkaldt efter Kronprins Frederik, der s. Aar besøgte Byen) efter Tilskyndelse af General A. L. Moltke († 1810) paa den Plads, hvor Papegøjegildet (se S. 384) havde sin Skydebane, „Papegøjehaven“. I Anlægget er der to, af Klubben Enigheden opførte Pavilloner, som tillige med Anlægget senere gik over til Kommunen. Paa en Høj staar et Mindesmærke (en Obelisk) for ovenn. Moltke, rejst 1818; ligeledes staar i Anlægget en 10 F. høj Broncestatue af General A. F. Schleppegrell († 1850), modell. af Billedhugger A. Paulsen, afsløret 1880. Skovbakken (før Møllebakken) eller Frederiksminde, S. V. for Frederikskilde paa den anden Side af Hobrovejen, omtr. 14 Td. Ld. Efter et mislykket Forsøg 1802 begyndte den egentlige Beplantning 1822 (18/1 plantedes det første Træ paa Stiftamtmand F. Moltkes Fødselsd., † 1836) og fremmedes især af Apoteker G. S. Kayerød († 1845), for hvem der ved Indgangen 10/11 1862 er afsløret et Mindesmærke (en Fontæne af Zink med symbolske Figurer, af Billedhugger Wiedt). I Anlægget er der to Pavilloner, hvoraf den ene (med Teater) er opf. 1869 af det broderlige Skydeselskab paa Toppen af Bakken, hvorfra der er vid Udsigt over Byen og dens Omgivelser, Fjorden og en Del af Vendsyssel, Karolinelund („det militære Anlæg“), Ø. for Byen ved den S. 342 omtalte Kanal, over 7 Td. Ld., anlagt 1827-28 paa Tilskyndelse af Major D. V. Hegermann og senere vedligeholdt og forskønnet, særlig af Oberst L. N. Bretteville og Apoteker C. L. Lange; i Anlægget er der 1882 opført en Pavillon for en Sum, der var testamenteret af sidstnævnte. Blegkilde („Karolinekilde“), S. Ø. for Byen ved Vandværket, over 8 Td. Ld., er paabegyndt af Major D. Voss og senere udvidet og forskønnet, særlig ved Købmand S. A. Jacobsens Bestræbelser; det gennemstrømmes af flere Kanaler og har en Pavillon. I Aaret 1900 tilplantedes et nyt, mindre Anlæg mellem Strandgade og Fjorden Ø. for Fastbroen. Anlæggenes Vedligeholdelse sker for Kæmnerkassens Regning. Fremdeles har en Kreds af Borgere 1895 paabegyndt Beplantningen af Bejsebakken, omtr. 1/4 Mil S. for Byen; det 16 1/2 Td. Ld. store Anlæg skal 1/1 1920 overgaa til Kommunen, og fra 1905 skal det vedligeholdes af Kæmnerkassen.

Gamle Huse. Som alt nævnt S. 342 har Aalborg mere end nogen anden jydsk Købstad bevaret et ejendommeligt gammeldags Præg, som end ikke Byens stærke Udvikling i de seneste Aar har formaaet at udslette. De gamle Kanaler, som før gennemkrydsede Byen, ere ganske vist udtørrede, og Broerne („Muret Bro”, „Mestermandsbro”, „Ladebro”, „Maren Brandts Bro”, „Wrangels Bro”, osv.), der førte over dem, ere forsvundne, men Aalejerne ses endnu delvis. I de indre Bydele træffes et meget stort Antal Bindingsværkshuse, navnlig fra 17. og 18. Aarh. og ofte forsynede med indvendige Svalegange, og hertil komme flere gamle Stenhuse, hvoraf enkelte vende Gavlen ud mod Gaden. Bevarede ere fremdeles mange krumme og ganske snævre Gyder, der endnu bære deres oprindl., sære Navne (se S. 343). Nogle af dem ere kun et Par Al. brede, saaledes den mest karakteristiske af dem alle, den mørke Gang fra Maren Turisgade til Østeraagade — der foroven endog er endnu smallere, idet den til den ene Side helt, til den anden Side delvis begrænses af gamle Bindingsværkshuse, ved hvilke de øvre Stokv. krage ud — samt Latinergyden, der fra Gravensgade fører ned mod Helligaandshospitalets Kirkefløj og er en Trappegyde med 17 Stentrin. Endnu smallere ere nogle nu dog for det meste spærrede Gyder, der imidlertid næppe nogen Sinde have været offentlige Forbindelsesveje. Blandt de gamle Stenhuse nævnes som det ældste et i øvrigt ret tarveligt Gavlhus i Strandstien, to Stokv. foruden Kælder, fra 2. Halvdel af 16. Aarh. (paa Gavltrekanten læses Aarst. 15.7); Rester af de oprindl., fladbuede Vinduesaabninger ses endnu; Murværket indeholder forneden et enkelt Sted Munkesten i Munkeskifte. Rigere udstyret er et Gavlhus i Østeraagade, Nr. 17 (urigtig kaldet Ellen Marsvins Gaard), opført 1616 i to Stokv. med høj Kælder, af gule Mursten i Blokskifte. Indfatningerne om Døre og Vinduer ere rundbuede; paa Dørindfatningen, af Sandsten med udhuggede Figurer, staar Aarst. 1616 og derover en Tavle med Bogstaverne N. S. E. W. (ɔ: Købm. Niels Søndergaard og Hustru) og Aarst. 1777 (til Minde om en Reparation). Den mærkeligste grundmurede Bygning er Jens Bangs Stenhus, opf. 1623-24 af den bekendte Handelsmand Jens Bang (se D. H. Wulff, Jens B., Kbm. i Aalb. 1615-44, Aalborg 1885). Huset er i 4 Stokv., med 3 Façadegavle mod Ø. og en Endegavl mod N., hvorimod søndre Gavltrekant nu delvis er nedbrudt; det er bygget af gule Mursten med Sandsten til Indfatning om og Forsiringer over Døre og Vinduer og til Voluter, Horisontalbaand og andre Prydelser paa de svungne Gavle. Ornamentikken er her ren Renæssance, medens den paa den smukke Dørindfatning er barok. Over Døren læses Aarst. 1623, paa en af Gavlene 1624. Paa Forsiden af Huset findes en kuppeldækket Karnap, hvis nedre Del er ombygget 1890. Trods senere Tiders Vanrøgt er Bygningen endnu et af de anseligste og mest pragtfulde Købstadshuse, som er levnet fra Chr. IV’s Tid. I 1. Etage findes et smukt Stukloft fra Slutn. af 18. Aarh. Siden 1670 har Huset været indrettet til Apotek, nu Svaneapoteket. — Et andet mærkeligt, Aar 1871 nedrevet Hus var „Kong Hans’ Gaard”, opf. i den senere Middelalder, i to Stokv. af røde Munkesten i Munkeskifte og med kamtakket, blindingsprydet Gavl mod S. Et ganske uhjemlet Sagn lod Kong Hans være død her (han døde paa det gamle Aalborg Slot), ja man mente endog at kunne paavise selve Dødsværelset, hvis Kamin skulde have været forsynet med en i Sten udhugget Ramme; denne, som nu opbevares i Nationalmus., hidrører dog først fra 2. Halvdel af 17. Aarh. Uden for Husets Hovedfaçade stod to flade Stenstøtter med en latinsk Indskrift (O, du Ærens Drot, Christus, kom med Fred. Aar 1521. Jesus, Maria, Anna); de ere nu opstillede foran den paa den gamle Gaards Plads opførte Diskontobank og fredlyste. I Bankbygningens Sydmur er indsat en Sten (før anbragt paa „Kong Hans’ Gaard”) med en versif. Indskrift til Minde om en stor Brand 1663. — Paa Bagsiden af det af Ludv. Munk og Ellen Marsvin opførte grundmurede Hus Gammeltorv Nr. 5, som dog efter en Brand 1854 er næsten helt nyopført, har der siddet en Sten med disse to Personers Navnetræk og Vaabener; nu er der anbragt en Kopi af Stenen.

De talrigt bevarede, gamle Bindingsværkshuse ere gennemgaaende store, i 2 eller 3 Stokv., men de frembyde med faa Undtagelser kun ringere Interesse. Knægtene under de fremspringende Bjælkehoveder ere oftest glatte, og Fyldetømret staar snart lige, snart skraat eller i Andreaskorsform. Flere ere sikkert opf. af Folk af Adel eller den højere Borgerstand. Det ældste og interessanteste er det to Stokv. høje Hus Nr. 3 i Torvegade. Façaden indeholder 10 Fag, som i det hele ere bevarede i oprindl. Skikkelse (Vinduerne ere dog indsatte i nyere Tid); Knægtene ere baade ved 1. og 2. Stokv. dækkede med tarvelige Akantusornamenter. En særlig rig Udskæring viser Dørpartiet; Sidestolperne fremstille Blomsterornamenter, der udgaa fra et Par Narrehoveder, medens Overtræet har Aarst. 1571 og en Indskriftstavle baaren af to Vildmænd, der desuden hver holder et Skjold, det ene med Treenigheden, det andet med et Bomærke, som viser, at Bygherren var Raadmand, senere Borgmester Poul Pop. Gavlen ud mod Brødregyde er omsat over 1. Stokv.; Knægtene have her ligeledes Akantusornamenter. Dette Hus er det næstældste, sikkert daterede og omtr. helt bevarede Bindingsværkshus i Landet (det ældste er Ejler Rønnovs Gaard i Odense, fra 1547). Noget yngre, væsentlig fra 1. Halvdel af 17. Aarh., er en Række Bindingsværkshuse, bl. hvilke maa nævnes som gode og typiske: Hjørnestedet af Al- og Adelgade (tilhører Postvæsenet), med en karakteristisk Gavl (Overgangsleddet i denne har det for Aalborg typiske forlorne Bjælkehoved) og flere oprindl. Vinduer. Det store og høje Hus Nr. 2 i Strandstien ved Hj. af Gammeltorv, i 2 Stokv. med indv. Svale; sammen med det har vistnok hørt de tilstødende 8 og 5 Fag lange Huse ud mod Gammeltorv. Det store Bygningskompleks mellem Grotumsgade, Vesteraagade, Jomfru Annegade og Mørups Plads, bestaaende af 2—3 Stokv. høje Huse, der dog ere opf. til meget forskellig Tid; i Hjørnehuset mod Grotumsgade og Jomfru Annegade er et smukt Værelse fra Slutn. af 18. Aarh. De to 3 Stokv. høje Huse Nr. 13 og 15 i Østeraagade; Nr. 13, „Hamburgergaarden”, har paa Façaden ud for 2. og 3. Stokv. en Karnap baaren af Træstøtter; paa den ene Gavl sidde ældre Vindskeder, udskaarne forneden som Dyrehoveder (se Tegn. af æ. n. Arkitekt. 1. S., 2. R., Pl. 12). Adelgade Nr. 6, hvis Forhus delvis er ombygget (i Endemuren ses Munkesten i Munkeskifte), medens den lange Sidefløj ud mod Doktorens Gyde, i 3 Stokv., er ret velbevaret. Et Hus i Cortesgyde (Sidefløj til Nr. 3 i Bispensgade), i 3 Stokv. med udskaarne Knægte og til Dels med Mønstermurværk. Et 2 Stokv. højt Sidehus til Vesteraagade Nr. 25, med kraftig profilerede Knægte i Renæssancestil (Forhuset, af Grundmur, er i Aalborg-Empirestil). Endelig en Sidebygning til Haandværkerforeningens gamle Gaard, hvorpaa ere indsatte 2 Overtræer med Indskrift.

Af andre bevarede, men til Dels noget yngre Bindingsværkshuse, navnlig fra 2. Halvd. af 17. og fra 18. Aarh., nævnes: Peder Barkesgade Nr. 1, Nørregade Nr. 1 og 22, Hjørnestedet af St. Hans- og Nørregade, af Kongens- og Wrangelsgade, samt af Nytorv og Braskensgade (med udmærket Svale baade paa Forhuset og 2 Sidefløje), endvidere Torvegade Nr. 1, Skomagergade Nr. 7, Hj. af Algade og Roldgyde, et Hus i Klosterjordet (i 1 Stokv., godt bevaret og med oprindl. Vinduer), Cortesgyde Nr. 2 (med indv. Svalegang), Gravensgade Nr. 6, Jomfru Annegade Nr. 19, 22 (med muret Svale) og 23 (de tre sidste Huse delvis moderniserede), et Par Huse i Kattesundet, Maren Turisgade Nr. 7 (se Mejborg: Gml. d. Hjem, S. 40 Fig. 41), o. fl.

Endelig nævnes et Par Bindingsværkshuse, hvis Façader i nyeste Tid ere ombyggede, men som i øvrigt indeholde Rester af oprindl. Bygningsdele, nemlig Østeraagade Nr. 19, et 3 Stokv. højt Gavlhus fra 1634 (paa en Stenplade over Døren staar Aarstallet og: Soli Deo gloria, J. H. [ɔ: Jak. Himmerrig] 1754), hvis Façade 1884 er ombygget af Grundmur; paa 1. Sal findes et Værelse med Vægmalerier, vistnok fra 1754, Olie paa Træ (Loftet har ogsaa været dekoreret). Bispensgade Nr. 14 og 16; indv. over Porten til Nr. 16 sidder en Tavle med versif. Indskrift og Aarst. 1743; paa et Sidehus af Bindingsværk er en gammel Svale. Paa det efter en Brand 1869 delvis ny opførte Gavlhus Østeraagade Nr. 8 staar: 1608—1869; smstds. findes tre Træstykker med Indskrift og Aarst. 1608.

Blandt de nu nedrevne Bindingsværkshuse maa særlig nævnes „Svalehuset” i Østeraagade (nedrevet 1873), paa hvis Grund Sparekassen er opført. Huset, som vistnok hidrørte fra Beg. af 17. Aarh., var i 2 Stokv. med høj Kælder og havde smukt udskaarne Knægte med „Skillinger” og i Bjælkehovedernes Ender Rosetter; paa Façaden var senere anbragt en udv. Svalegang (se Tegn. i Trap: Danmark, 1. Udg.; Tegn. af æld. nord. Arkit. 1. S., 2. R.; Pl. 12 og 1. S., 4. R., Pl. 6; Rekonstrukt. af Huset i Studierejser af Kunstakadem. Elever, I). Til „Svalehuset” knytter Sagnet Beretningen om Chr. IV’s Datterdatter, den berygtede Sophie Lindenov, g. m. Klaus Daa til Lindenborg. Endvidere Bryggeriet Urbans gamle Bygning, Hj. af Urbans- og Gravensgade. Fra flere andre forsvundne Bindingsværkshuse opbevares endnu Overtræer med Indskrifter. Saaledes findes i Aalborgs hist. Museum: en Dørhammer med Indskrift og Aarst. 1569, fra Bispensgade Nr. 11; en Dør- og en Porthammer fra et 2 Stokv. højt Bindingsværks-Gavlhus i Vestergade ved Siden af Hotel Phønix (nedrevet 1897), begge med Indskrift, der viser, at Huset var opf. 1583 af Niels Jonsen Viffert til Torstedlund, samt en Dørhammer fra Algade Nr. 54, med Aarst. 1590, Vifferternes og Dyrernes Vaaben og Bogst. B MS og D K D (ɔ: Baltzer Maltesen og Dorte Klausdatter). I Porten til Beyers Hotel er indmuret en Trætavle med plattysk Indskrift og Aarst. 1579. I Borgergade Nr. 2 (Hj. af Vesteraagade) sidder nu i Porten en Porthammer med plattysk Indskrift og Aarst. 1598 (før i en Gaard paa Hj. af Vesteraagade og Peder Pedersensgyde). I Brandstrupgade Nr. 5 er i den nyopførte Façade indmuret en Dørhammer med Indskrift og Aarst. 1611. Desuden kendes 2 Overtræer, det ene med Aarst. 1580 og Niels Jensen Vifferts fædr. og mødr. Vaaben (fra Vestergade 24), det andet med Aarst. 1591. — I den nyopførte Bygning i Maren Turisgade, Hj. af Stranden, findes 3 Oliemalerier paa Træpanel fra omtr. 1650, fra Væggene i det gamle Hus’ Stue.

Et ejendommeligt Mindesmærke fra Renæssancetiden ejer Aalborg endelig i en panelet Stue, som 1898-1900 med megen Omhu er restaureret og opstillet i det hist. Museum. Stuen stod oprindl. i en af Raadmand Niels Christensen ved Aar 1600 opf. Bindingsværksgaard paa Hjørnet af Østeraagade og Stranden (se under Haandværkerforeningen S. 366). Stuen udgjorde et Hjørneværelse paa 1. Sal. Væggene ere beklædte med godt udskaarne Panelfelter forsynede med Bibelsprog, Loftet er af Fyrretræ og smukt kasetteret; paa den prægtige Dør staar et næppe oprindl. Aarst. 1620 (Vinduerne ere udførte efter Forbilleder fra det forannævnte „Svalehus“). Alt Træværket har ved Restaurationen faaet sine oprindl. Farver. I Museet opbevares endvidere en Del udskaaret Panelværk fra et tilstødende Værelse („Salen”) i den gamle Hjørneejendom; andet Panelværk fra „Salen” er kommet til Dansk Folkemuseum, hvor det i Forbindelse med Efterlign. af Loft og Dør fra Hjørnestuen danner „Lars Hansen Skrivers Stue”, saaledes kaldet, fordi en Raadmand, senere Borgmester, af dette Navn ejede Gaarden 1620. (L. N. Hedelund: Aalborgstuen, Aalborg 1900; Tegn. af æ. n. Arkit. 2. S. 1. R. Pl. 11). — Adskillige glatte Paneler og et Loftsdække fra Hjørnegaardens Naboejendom til Østeraagade (ligeledes købt og nedrevet af Haandværkerforeningen) ere ogsaa komne til Folkemuseet, hvor de danne den anden „Aalborgstue”. (Litt.: D. H Wulff: Indskrifter paa gamle Huse i A., i Saml. til j. Hist. I, S. 181 og 326. Tegn. af æ. n. Arkitekt. 1. S. 1. R. Pl. 10-11, 1. S. 2. R. Pl. 12 og 15. Ill. Tid. 1882, Nr. 1248; Danm., Illustr. Alm. 1856).

Indbyggerantallet var 1. Feb. 1890 19,503, 1. Nov. 1899 30,123 (1801: 5579, 1840: 7192, 1860: 10,069, 1880: 14,152). Byen har henved 6 Gange saa mange Indb. som ved 19. Aarh. Begyndelse.

Erhverv 1890: 2258 levede af immat. Virksomhed, 8324 af Industri, 3808 af Handel, 407 af Søfart, 3 af Fiskeri, 298 af Jordbrug, 3240 af forskellig Daglejervirksomhed, 910 af deres Midler, 249 nøde Almisse, og 6 vare i Fængsel. — Byens Hovederhverv, Handel, Industri og Søfart, ere i betydelig Opkomst.

Af fremmede Varer fortoldedes i Aalborg 1898 bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 617,389 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 219,388 Pd., uldne Manufakturvarer 193,318 Pd., Vin 127,673 Pd., andre Spirituosa à 8° 2887 Vrtlr., Glasvarer 221,649 Pd., Humle 18,946 Pd., Stentøj, Fajance osv. 30,047 Pd., Porcellæn osv. 17,116 Pd., Kaffe 325,427 Pd., Olier 3,865,015 Pd., Risengryn og Rismel 379,366 Pd., Stensalt 1,396,823 Pd., andet Salt 4,341,040 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 379,386 Pd., Te 10,913 Pd., Tobaksblade og Stilke 1,348,549 Pd., Stenkul 196,016,544 Pd., Kokes 11,736,328 Pd., Metaller og Metalvarer 5,878,263 Pd., samt Tømmer og Træ 16,344 Clstr. og 42,579 Kbfd. Desuden tilførtes fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a.: 1050 Td. Hvede, 1000 Td. Hvedemel, 9031 Td. Kartofler, 56,500 Pd. Spergel, 2,318,755 Pd. Flæsk, 11,950 Pd. Kød, 11,285 Td. Smør, 241,402 Pd. Fedt, 2635 Stkr. Hornkv. og Kalve, 334,070 Pd. Huder og Skind, 179,700 Pd. Hø, 1,242,903 Snese Æg, 1,381,600 Pd. slemmet Kridt, 28,177,560 Pd. Cement og 1,312,500 Pd. Halmbaand. Til indenlandske Steder uden for Jylland udskibedes bl. a. 11,010 Pd. Flæsk, 66,610 Pd. Kød, 7592 Pd. Ost, 3184 Td. Smør, 46,225 Pd. Talg, 5655 Stkr. Hornkv. og Kalve, 8013 Stkr. Faar og Lam, 24,095 Pd. Uld, 83,512 Pd. Huder og Skind, 318,606 Pd. Klude, 47,460 Snese Æg, 354,000 Stkr. Mursten, 529,620 Pd. slemmet Kridt, 71,000 Pd. Kalkmergel og 32,676,120 Pd. Cement.

Ved Udg. af 1898 var der ved Toldstedet (inkl. Nørre-Sundby, der ikke har nogen selvstændig Oppebørsel) hjemmehørende 120 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 6800 Tons, deraf 5 Skibe paa 200-400 T.