Forskel mellem versioner af "Aalborg Købstad"

Versionen fra 19. dec 2013, 11:53

Følgende beskrivelse af Aalborg Købstad er fra Trap Danmark 3 udgave.

Aalborg Købstad, den fjerdestørste i Landet, ligger i Fleskum og Hornum Herred under 57° 2′ 58,59″ n. Br. og 2° 39′ 25,66″ v. L. for Kbh. (beregnet for St. Budolfi Kirketaarns Spids). Byen ligger lavt paa et noget ujævnt Terræn — højeste Punkt er paa Algade omtr. 50 Al. V. for Budolfi Kirke, 26,3 F., 8,2 M. — ved Limfjordens sydl. Bred lidt over 3 Mil V. N. V. for Indløbet ved Hals (ad Landevejen omtr. 4 Mil), omgiven af Mark- og Kærstrækninger, bag hvilke der hæver sig Bakkepartier, mod Ø. Signalbakke, 169 F., 54 M., mod S. Ø. Sohngaardholms Bakker, 164 F., 51,5 M., og mod S. V. Møllebakken, 196 F., 61,5 M., der ligger lige op til Byen. Mod S. aabner sig et Dalstrøg, hvori flyder Østeraa, der ligesom nogle andre Bække, deribl. Vesteraa (eller Hasseris Aa), tidligere flød gennem Byen og delte den i flere Afdelinger, men som nu ere overbyggede, medens deres Vand er samlet i en stensat Kanal, der er ledet uden om Byen og munder ud i Teglgaardshavn (fuldført 1897). Byen ligger omtr. 2 1/4 Mil Ø. N. Ø. for Nibe, 6 Mil S. for Hjørring og ligesaa langt N. for Hobro (ad Jærnbanen resp. 2,8 Mil, 26 Km., 6,3 Mil, 47,9 Km., og 6,6 Mil, 49,7 Km.) og 34 Mil N. V. for Kjøbenhavn. Dens største Udstrækning er fra V. N. V. til Ø. S. Ø. omtr. 4000 Al., fra N. til S. er den højest 2500 Al. Af Hovedaarerne i Byen nævnes den fra N. til S. gaaende Vesteraagade, der fører fra Pontonbroen (Christian IX’s Bro), den ene Forbindelsesvej med Vendsyssel (Nørre-Sundby) — den anden er Jærnbanebroen; om begge se S. 362 —, og som fortsættes mod Syd i Grønnegade og Jærnbanegade, og den med denne for en Del parallelt løbende Vesterbrogade og Vesterbro, der fører mod S. ud til Landevejen til Hobro; andre Hovedgader i sydl. Retning ere Slotgade, Kongensgade og Østeraagade, der fører forbi Nytorv til Gammeltorv. Hovedgaderne i vestl.-østl. Retning ere Urbansgade og dens Fortsættelse Bispensgade, som udmunder i Nytorv, Algade, der fortsættes mod Ø. i Bredegade, Nørregade og Østerbro og fører ud til Hadsundvejen, og Danmarksgade. Endelig fører den ny Borgergade, i Forlængelse af den udvidede Gislumsgade, mod V. til Kastetvej. Gaderne ere i den ældre Del af Byen for en Del krogede og snævre, ja flere ere paafaldende smalle Gyder flere have beholdt deres gamle besynderlige Navne som Jomfru Anne Gade, Grotumsgade, Hjelmerstald, Karen og Maren Poppes Gyder, Maren Turis Gade, Braskensgade, Klosterjordet, Brødregyde osv. I det hele har Aalborg som faa danske Byer bevaret et gammeldags Præg ved sine talrige Bindingsværksbygninger, der ofte have Svalegange, og ved sine „Stenhuse“, hvilke dog nu forsvinde mere og mere for at give Plads for moderne, høje Bygninger; det er særlig i det sidste Tiaar, da Byen har taget et efter danske Forhold ganske ualmindeligt Opsving, at der er sket store Forandringer. Navnlig har den udvidet sig mod Ø. og V., i de seneste Aar ogsaa mod S. ud ad Hobrovejen.

Byens Købstadsgrund udgjorde 1896 omtr. 219 Td. Land og Markjorderne 1313 Td. Ld. Byen havde Maj 1900 134 Gader og Stræder (saml. Længde 4 1/2 Mil) og 3 Torve og Pladser. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 1130; Maj 1900 var der 1650, hvoraf 1364 paa den egentlige Bygrund. Af Fladeindholdet 1896 vare besaaede 460 Afgræsn., Brak og Eng 572, Have 50, Kær og Fælleder 44, Skov 54 og Byggegrunde og Veje 351 Td. Det saml. A. og E. Hartk. var 1/1 1895 99 Td. (hvoraf 75 paa Jordlodder, der tilhøre Kommunen og ere bortforpagtede, men ikke ere særskilt skyldsatte), hvoraf 4 dreves fra 16 Huse. Af Budolfi Lands. indlemmedes 1896 og 1899 i Byen Gaardene Gl. og Ny Kastet, tils. 56 Td. Ld., og Hrtk. er nu 101 1/4 Td. Paa Markjorderne ligge Tvangsarbejdsanstalten og flere Fabrikker som Aalb. Aktiebryggerier, Glasværket, Vangs Teglværk, Kjær Mølle Klædefabrik, m. m.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/2 1900 38,929,077 Kr. (Antal af Forsikringer 1650).

Til hvert af Aalborg Købstads to Sogne hører foruden Menigheden tillige et Landsogn, der dog have deres eget Kommunalvæsen, nemlig Budolfi Landsogn i Hornum Hrd. og Frue Landsogn (Øen Egholm) i Kjær Hrd.

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

St. Budolfi Kirke, ved Algade og Gammeltorv, Stiftets Hovedkirke og Sognekirke for Budolfi Sogn, i den katolske Tid Anneks til den efter Reformationen nedbrudte St. Peders Kirke, er en anselig Bygning, der bestaar af et tredelt Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutning, Taarn mod V., Udbygning ved Taarnets Sydside og Sidefløj mod N. Kirken er opført i den senere Middelalder (første Gang nævnt 1399) af gule Munkesten i Spidsbuestil, men er undergaaet store Forandringer ved senere Ombygninger. Hele Kirkens Længde med Taarnet er omtr. 134 F. Det høje Midtskib er væsentlig dækket med Stjernehvælvinger, de lavere Sideskibe med Krydshvælvinger (i Midtskibet 36 1/2, i Sideskibene 20 F. høje). I Hovedskibets Mure over Sideskibenes Tag findes en Række smaa spidsbuede Vinduer, som bringe Lys ind over Hvælvingerne. Det nuv., anselige Taarn er opført med Benyttelse af det ældre, der ligeledes var opført af gule Munkesten i Spidsbuestil, men til Dels blev ødelagt i den store Ildebrand, der overgik Byen 1663; ved et Jordskælv 22/12 1759 styrtede dets to Kamgavle ned, men opsattes atter 1764, og 1777-80 opførtes det nuv., høje, smukke, gennembrudte Spir (190 F.), der er en Model af det tidligere Raadhustaarn i Kbh., og hvortil Peder Kyndes Enke Elisab. Himmerig ved Testam. af 1773 havde skænket 4000 Rd. I den senere Tid har der været foretaget en Del Reparationer (hvorved bl. a. Sideskibene have faaet store, rundbuede Vinduer), saaledes 1860 af det indvendige og 1873 af det udvendige; 1886 ommuredes nogle af Hvælvingerne, og endelig undergik Kirken 1899—1900 en omfattende Restauration under Ledelse af Bygningsinspektør H. Kampmann. Bl. a. blev hele Inventariet restaureret og fik sine oprindelige Farver og Forgyldning, der i senere Tider vare blevne oversmurte, der indsattes nye Stolestader (i Midtskibet staa dog endnu nogle Stolestader fra 1739), de til Dels vansirende Pulpiturer, paa hvilke Kirken var særlig rig, og som for største Parten stammede fra 18. Aarh., ere fjærnede i Sideskibene for at skaffe mere Lys, og nogle flyttedes op i Koret; Hovedindgangen, der før var paa Kirkens Nordside, anbragtes i den overhvælvede Udbygning ved Taarnet, der nu benyttes som Vaabenhus (ved Restaurationen fandtes her karakteristiske Kalkmalerier fra 16. Aarh. paa Hvælvingen og til Dels paa Væggen), ligesom der aabnedes en Indgang i Taarnets Vestmur; og endelig opførtes Tilbygningen mod N., med kamtakket Gavl og Krydshvælving, der benyttes til Skriftestol, og under hvilken der er Kælder med Varmeapparat (ved Udgravningen til denne Bygning fandtes Fundamenterne af en tidligere Bygning). Til Korets Gavl støder en lille Portbue, med spidsbuet Aabning.

Den udskaarne, malede og forgyldte Altertavle er skænket 1689 af Dr. Niels Jespersen og Hustru. Udskaaren Prædikestol med Lydhimmel fra 1692. Døbefont af Marmor med Sølvbækken, skænket 1728 af Maren Grotum, Stiftamtmand G. Pentz’ Hustru. Smukt Orgel fra 1749. I Skibet 4 Lysekroner, hvoraf en fra 1679 og en fra 1706, i Sideskibet 5. Kirken er meget rig paa Epitafier, bl. a. over Bisperne Jørg. Borringholm, † 1587, Jak. Holm, † 1609, Chr. Hansen Riber, † 1642, Henr. Bornemann, † 1710, og Frands Thestrup, † 1735, over Præsten Thøger Pedersen, † 1626, og Borgmesterne Niels Iversen Skriver, † 1617 (med Billeder af ham, to Hustruer og Børn), og Jørg. Køning, † 1569, samt over en Del Borgere i Aalborg, deribl. Legatstifterne Jens Ware til Faddersbøl og Nørhaagaard, † 1767, og Søsteren Anna Ware, † 1773, over ovenn. Elisab. Himmerig, † 1774, og over Handelsmand Jak. Himmerig, † 1773. Kirkegulvet har for en stor Del været dækket af Ligsten (hvoraf mange stærkt udslidte); ved Restaurationen 1899-1900 ere de til Dels udtagne af Kirken, men ville vistnok blive indsatte i Kirkens Mure. Af Ligstenene nævnes: over Peder Kynde, † 1740, og Hustru, ovennævnte Elisab. Himmerig, Raadmand og Hospitalsforstander Cl. Marcussen, † 1645, og Hustru, Raadmand Gjødert Schmidt, † 1679, og Hustru, Provst Mag. Christen Christophersen Blymester, † 1680, og Købmændene Jens Nielsen Vadum, † 1728, og Joh. Nielsen Pop, † 1702 (se Saml. til j. Hist. X S. 55 flg.). Til et Par af Ligstenene er benyttet middelalderlige Gravsten.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og to residerende Kapellaner, hvoraf 1. Kapellan tillige er Præst ved Hospitalet. Kirken ejer i Kapitaler omtr. 55,000 Kr. og Hasseris’ og Sophiendals Kirketiender samt disse Byers halve Kongetiende, Dens Gæld er: 18,000 Kr. til Aalborg Fattigvæsen, 16,800 Kr. som Rest paa et i 1894 optaget Laan og et amortisabelt Laan paa 80,000 Kr., optaget i Anl. af Kirkens Restauration (P. T. Hald, B. Kirkes Formues-Forfatn., Aalb. 1839).

Vor Frue Kirke, ved Bredegade mellem Peder Barkes Gyde og Niels Ebbesens Gade, oprindelig Klosterkirke til det ved Reformationen nedlagte Vor Frue Nonnekloster og uden Tvivl i de følgende Tider Byens Hovedkirke (i 16. og 17. Aarhundrede benævnes den „Domkirke“), stammer i sin oprindelige Skikkelse fra Beg. af 12. Aarhundrede og var oprindelig opført af tilhugne Granitkvadre paa en profileret Sokkel, vistnok i Korsform og uden Sideskibe, men blev senere omtr. midt i 15. Aarh. ombygget af Mursten (med indblandede gamle Granitkvadre) og overhvælvet. I den nyere Tid bestod den af et Midtskib og et mindre Sideskib mod N. samt flere Gravkapeller, nemlig et mod N., opf. 1612 af Ove Lunge til Odden, Lensmand paa Aalborghus, men senere i Skeelernes Eje, et andet, ligeledes mod N., V. for det første, opf. 1642 af Jens Høg til Vang, og et tredje mod S., som 1634 købtes af Otte Skeel til Hammelmose og 1723 gik over til Stiftamtmand G. Pentz, som blev begravet her tillige med sin Hustru Maren Grotum; det sidste Kapel blev dog alt 1805 nedbrudt og Kisterne flyttede ind i Kirken. Kirkebygningen var allerede fra den nyere Tids Beg. meget forfalden. Paa Grund af Kirkens Brøstfældighed befalede Chr. III 1554, at den skulde nedbrydes og i Stedet Helligaandshusets Kirke være Sognekirke, til hvis Istandsættelse Sten, Tømmer og Bly fra Frue Kirke maatte anvendes af Byens Borgere, og hvad der blev tilovers, maatte tages til Aalborghus’ Behov. Paa Borgernes Forbøn tillod imidlertid Kongen 1555, at Menigheden maatte beholde den gamle Sognekirke mod, at Taarnet skulde nedtages inden Mikkelsdag, og der skulde opføres nye og stærke Hvælvinger, for at Menigheden kunde være der uden Fare. Taarnet blev dog staaende, men istandsattes; 1591 blev det forhøjet; 1767 blev det paa Grund af Brøstfældighed istandsat og forsynet med et højt, gennembrudt Spir. Kirken i sin Helhed blev mere og mere forfalden (1739 klagedes der over, at der baade mod S. og N. var bygget Huse ind i Kirkemuren), saa at man 1877 maatte foretage en fuldstændig Ombygning, kun med Bibeholdelse af Taarnet og det ene af de nordl. Kapeller (det østligste), og selv disse ere beklædte udvendig med nyt Murværk. Før Ombygningen fandtes der Spor af Kalkmalerier.

Den nuv. anselige Kirke, der indviedes 22/12 1878, er indv. 140 F. lang og 74 F. bred og er opf. for 125,000 Kr. efter Tegn. af Arkitekt J. E. Gnudtzmann af røde Mursten i romansk Stil. Den bestaar af et Midtskib og to Sideskibe med særskilte Tage, Kor med Korrunding, Taarn mod V., Kapel ved Korets Nord- og Sakristi ved dets Sydside (ved en Brand Dec. 1894 ødelagdes delvis Sakristiet og Korets Sydside). Sideskibene have rundbuede, Midtskibet har lignende, to og to sammenstillede Vinduer over Sideskibenes Tage. Korrundingen er smykket med Søjler, Rundbuer og Rundbuefrise. Taarnspiret er forandret i Pyramideform og forhøjet (Taarnet 81, Spiret 64 F.). Kirken har fladt Bjælkeloft (i Hovedskibet er der 40, i Sideskibene 19 F. til Loftet). Midtskibets Mure bæres hver af 4, med Rundbuer forbundne Søjler med smukke Kapitæler af Fakse Kalksten. Korrundingen har Halvkuppelhvælving. Ved Hovedindgangen mod V. er der en mærkelig Granitportal (før Restaurationen ved Sideskibets nordl. Side), der uden Tvivl stammer fra Kirkens første Tid (restaur. 1869 af Arkitekt F. Uldall); den har fritstaaende Søjler, smukke Fodstykker og Kapitæler samt langs Rundbuen en ejendommelig Zigzaggesims, der er enestaaende i Landet. Ved Siden af Hovedportalen er indmuret en gammel Figursten med Fremstilling af Herodes og Barnemordet og med Indskr: Herodis; en anden gammel Sten med en Figur (St. Peder) er indsat i Portalens Tympanon. Over den nordl. Indgang sidder i Kirkens Nordvesthjørne en smuk Tympanon (Maria med Barnet i Relief, efter Model af Billedhugger F. E. Ring).

Den smukt udskaarne Egetræs Altertavle fra 1582 (restaur. ligesom Prædikestol og Epitafier af Billedhugger Fjeldskov) er skænket af Bjørn Andersen til Stenalt (ifl. en Sten i Korvæggen). Malmdøbefonten, skænket 1619 af Ove Lunge, er forsynet med et Laag, som ved en fra Loftet nedhængende Kæde med Modvægt kan hæves. Den smukt udskaarne Prædikestol fra 1581 er skænket af Raadmand, senere Borgmester Poul Pop. Orgelet, fornyet 1879 (undt. det rigt udskaarne Orgelhus fra det ældre, ca. 1760 byggede Orgel), staar paa et Pulpitur over Indgangen fra Taarnet; det bæres af to slanke Kalkstenssøjler. Korets to Sidevægge vare prydede med to store Kalkmalerier (Christi Daab og Opstandelse), udførte af Dekorationsmaler S. Simonsen efter Tegn. af Fjeldskov (ødelagte ved Branden 1894). I Kirken hænge et stort Egetræskrucifiks og 5 gamle, smukke Messinglysekroner, af hvilke den ældste er skænket 1694 af Jak. Miller, en anden 1718 af Købmand Henr. From og en tredje 1734 af Peder Christensen Holst, samt en ny fra 1878, skænket af Kobbersmedemester Hvilsom. I Skeelernes Kapel mod N., der har Krydshvælving, og under hvilket der er tilmuret Begravelse, findes to Stenkister med Ligene af Stiftsbefalingsmand Holger Skeel, † 1764, og Hustru Regitse Sophie Gyldenkrone, † 1779, og 3 store Epitafier i Renæssancestil, det ene over Ove Lunge til Odden, † 1601, og Hustru Anne Maltesdatter Sehested, † 1621, med to kvindelige Figurer (Spes og Fides), det andet over Jørgen Lunge til Odden, † 1619, hans Hustru Sophie Brahe, † 1659, deres Børn Ove Lunge, † 1637, og Sophie Lunge, g. m. Erik Høg til Bjørnsholm, samt Jomfru Birgitte Ramel, † 1646, med hendes og den unge Ove Lunges Portrætfigurer i Legemsstørrelse; det tredje over Henr. Lindenov til Gaunø, † 1656, og Hustru Sidsel Lunge, med to Figurer (en Mandsfigur og Døden). I det vestl. Hjørne af det sydl. Sideskib er der (til Erstatning for det nedbrudte Høgske Kapel) indrettet et Kapel, der skilles fra Skibet ved et smukt Smedejærnsgitter med Bogst. J. H. og M. H. (Høg og Holck) samt Aarst. 1641. I Kapellet to sorte Marmorkister med Ligene af Stiftamtmand Gotfr. Pentz, † 1726, og Hustru Maren Grotum, † 1736, og to Egekister med Ligene af Købmand Hans Gleerup, † 1750, og Hustru Johanne Trap, † 1779; paa Bagvæggen et Epitafium med blank Tavle og Høgernes Vaaben. I Sideskibene hænge flere gode Epitafier, deribl. over Severinus Olai, † 1588 (det bedst udførte), Tolder Jak. Nielsen Qvist, † 1611, Tolder og Raadmand Hans Wandel, † 1622 , Ridefoged Peder Holst, † 1619, ovenn. Henr. From, † 1722, Jens Jensen Nørretranders, † 1705, Negotiant Niels Christensen Hougaard, † 1766; i Koret Epitafier over Præsten Poul Jensen Mørk, † 1736, og Negotiant Christensen Heüg, † 1749. I Taarnvæggen ere indsatte nogle Ligsten, bl. a. over Handelsmand Villads Sommer, † 1766, og Hustru, Købmand Jens Erichsen, † 1640, og et afslidt Sandstensepitafium over ovenn. Poul Pop og Hustru, med deres Billeder i Legemsstørrelse. En stor Del Epitafier og Ligsten ere fjærnede ved Kirkens Ombygning. Blandt Kirkens Velgørere, der have været begravede her, nævnes Købmand Didr. Chr. Jüngling, † 1798, der skænkede Kirken i alt 8428 Rd. — I Kirken har været begravet en Søn af den norske Konge Magn. Barfod, Sigurd Slembedjakn, der 1138 opholdt sig i Aalborg og efter sin Død i Norge 1139 førtes hertil og jordedes 1140, „som Præsten ved Kirken, Hr. Kjeld Kalf bevidnede“. Ligeledes begravedes her 1169 en anden norsk Partihøvding, Olaf Skafhoug eller Ulykke, en Søn af Kong Ejstejns Datter. Ved Kirkens Ombygning søgte man forgæves efter deres Grave. I Kirken er der Præste- og Kapellanfortegnelse.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en residerende Kapellan, der tillige er Sognepræst ved Sønder-Tranders. Kirkens Gæld er omtr. 100,000 Kr., Rest paa et til Restaurationen optaget Laan (se ogsaa C. Bruun, Oplysn. om de Frue Kirke tilh. Kapitaler, Aalborg 1841).

En tredje Sognekirke („Vor Frelsers“), Hjørnet af Absalonsgade og Annebergvej, opføres 1900 (Grundstenen nedlagt 3/7 1900, skal være færdig 1902) efter Tegn. af Arkitekterne O. P. Momme og L. Olesen. Det bliver en Korskirke af røde Mursten i gotisk Stil med 4 lige lange Arme og hvælvet Loft, med 800 Siddepladser; til Kirken slutter sig Sakristi og Ligstue samt et 63 Al. højt Taarn med et 30 Al. højt, kobberdækket Spir.

Hospitalskirken, se S. 361. Missionshuset „Tabor“ (indre Mission), i Saxogade, er opf. 1892 af røde Mursten i Rundbuestil efter Tegn. af Arkitekt Hoffmeyer og bestaar af Langhus med Sidefløj mod V.; paa Langhuset et lille Spir.

Menighedshjemmet, i Danmarksgade, er opf. 1894 (indviet 23/10 1894) for 45,000 Kr. af røde Mursten i gotisk Stil efter Tegn. af Hoffmeyer og indeholder Forsamlingssal, Bolig for Diakonisser og Køkkener til fattiges og Børns Bespisning.

Emanuelskirken, en Metodistkirke, i Dalgasgade, er opf. 1896 (indviet 12/7 1896) efter Tegn. af Chr. Jensen; den bestaar af Skib med Pulpitur, og et lille Taarn mod Ø. Alterbilledet er en Kopi af A. Dorph: Martha og Maria.

Bethelkirken, en Baptistkirke, i Niels Ebbesensgade, er opf. 1888 og bestaar af en større og mindre Sal samt en Beboelseslejlighed.

Katolsk-apostolisk Kirke, i Rantzausgade, er opf. 1887 af røde Mursten i Rundbuestil efter Tegn. af Arkitekt Fleischer, Aarhus, og bestaar af Skib og Kor; paa Vestgavlen en Runding.

Katolsk Kapel (Kamillianerklosteret), Kastetvej, er oprindl. en Villa, opf. af Arkitekt C. Weber, i 1900 udvidet med Tilbygning af Kapel og Sygehus efter Tegn. af Hoffmeyer; det er i romansk Stil af røde Mursten.

Synagogen, Brødregyde, er opf. 1853-54 (indviet 18/8 1854) af gule Mursten efter Tegn. af Arkitekt Ette; den benyttes nu ikke, da Menigheden er for lille. Over Portalen staar paa hebraisk: „Dette er Porten til Herren; de fromme vandre ind ad den“.

Almenkirkegaarden, mod S. i Byen ved St. Jørgens Gade og Hasserisvej, er fælles for Byens to Sogne og St. Budolfi og Frue Landsogne. Den smukt vedligeholdte Kirkegaard indviedes 6/6 1806 for den nordlige Dels Vedk. paa en Parcel af Klostermarken, nær ved den 1808 nedbrudte St. Jørgens Kirke, og udvidedes 1819-20 med den sydl. Del af Parcellen, indviet 5/11 1820 (et Stenmonument midt paa Kirkegaarden minder om de to Indvielser); 1875 og 1882 udvidedes den yderligere, og er nu omtr. 14 Td. Ld. Paa Kirkegaarden findes et 1890-91 opf. Ligkapel af røde Mursten i Rundbuestil og Korsform efter Tegn. af Arkitekt H. A. Boss; i Kapellet et af Enkefru Dannisøe 1891 skænket Orgel. Det tidligere, uanselige Kapel (nu Materialhus) er ifl. en Indskr. paa en i Muren anbragt Sten opf. 1808; det staar paa den tidligere St. Jørgens Kirkes Plads og er maaske opf. af Materiale fra denne. Ved Gravning omkring Kapellet er der fundet Murrester. Af kendte Mænd, der ligge begravede paa Kirkegaarden, nævnes Brigader, Godsejer W. Halling, † 1796 (paa Monumentet staar: „Bestemthed Mandens sande Værd“), Rektor E. Tauber, † 1847, og Bisperne N. Fogtmann, † 1851, og P. C. Kierkegaard, † 1888. Desuden et Mindesmærke (en afbrudt Søjle med Marmorkrans, fra 1865; af Borregaard) over 9 Soldater, der faldt 3/7 1864 ved Lundby og Hedegaardene. — N. for Kirkegaarden, adskilt ved Hasserisvejen, ligger Mosaisk Kirkegaard, anlagt 1810, udvidet 1840 og 1848, omtr. 1/4 Td. Ld. (P. T. Hald, Aalb. Byes Kirkegaarde, Aalb. 1840).

Raadhuset, paa Gammeltorv, er opf. 1759—62 i to Stokv. af Grundmur (malet) med en Frontespice mod S., der er prydet med det danske Vaaben og Fr. V’s Brystbillede; over Døren mod S. staar hans Navnetræk og Valgsprog: Prudentia et Constantia samt Aarst. 1762; paa Bagsiden mod N. staar i Frontespicen Aalborg Bys Vaaben og Aarst. 1759. I Stuen findes Borgmester-, Bogholder- og Kæmnerkontor, paa 1. Sal Byraadssalen, i hvis Loft Salomons Dom er fremstillet i ophøjet Arbejde, og hvor der hænger Portrætter af alle de oldenborgske Konger og af enkelte Dronninger; endvidere Lokaler for Skifteretten, Ligningskommissionen, de kommunale Udvalg og Arkivet. Loftsrummene ere til Dels indrettede til Arkivlokaler.

Ting- og Arresthuset, Hj. af Gabels- og Fjordgade (det tidligere Tinghus laa paa Gammeltorv), er opf. 1859-61 af Amtskommunen (1/3) og Købstaden (2/3) for 42,000 Rd. efter Tegn. af Etatsr. Meldahl i en alvorlig, gotisk Stil med Kamgavle. Det er bygget af gule Mursten med en Afstribning af graa Sten (Hovedfaçaden er nu oliemalet). Over Hovedindgangen paa Façaden (ud til Gabelsgade), der har et Midtparti i to Stokv., staar en Statue af Justitia og derover Aalborg Bys Vaaben. Fra Forhallen fører Trappen op til 1. Sal med Forhørs- og Tingstuer samt Dommerværelse og Arkiv. Fra Midten af Hovedfløjen udgaar Fængselsafdelingen, der bestaar af en Midthal med Arrester paa begge Sider baade i Stueetagen og paa 1. Sal; der er Plads til 30 Arrestanter.

Katedralskolen, i Saxogade, paa „Sennepshavens“ Grund, er opf. 1886-89 paa en omtr. 30,000 □ Al. stor trekantet Grund, af Staten for omtr. 400,000 Kr. Den er bygget efter Tegn. af Bygningsinspektør Walther af røde Mursten i norditaliensk Rundbuestil og bestaar af 2 sammenbyggede Fløje, hvoraf den 207 F. lange Hovedfløj ud til Saxogade, med fremspringende Midtparti, er i 3 Stokv. og Kælder, medens den 103 F. lange Sidefløj mod N. V. er Gymnastikhus. Hovedfløjen indeholder i Kælderen Varmeapparat, Bolig for Pedel og Fyrbøder, m. m., i 1. Stokv. Vestibule, Hovedtrappe, Klasseværelser, paa 1. Sal Klasseværelser og Undervisningslokale til Fysik og paa 2. Sal Naturhist. Samling, Bibliotek og en 58 F. lang Festsal. De to andre Sider af den firkantede Legeplads indhegnes af en lav Mur og Rektorboligen. Det øvrige af den trekantede Grund er udfyldt af Haveanlæg. Skolen har for Tiden 1 Rektor, 2 Overlærere og 11 Adjunkter samt 1 Timelærer. Juni 1900 havde den 126 Elever, hvoraf 70 i de studerende, 56 i Realklasserne (oprettede 1853). Om Biblioteket se S. 354. — Skolen er oprettet ifl. Reskr. af 22/7 1554 og fik Lokale i en Fløj af det efter Reformationen ophævede Helligaandskloster (se S. 361), indtil den 1847 flyttedes til sin egen Gaard i Jomfru Anne Gade (en 1814-15 opf. Bygning). Da imidlertid Lokalerne vare for smaa, og der var Svamp i dem, opførtes den nuv. Bygning (D. H. Wulff, Bidr. til A. Katedralsk. Hist., i Kirkeh. Saml. 4. R. I S. 654 flg. Skoleprogr., 1840-41, 44 og 89).

Byens offentlige Skolevæsen bestaar af den i Friskolen og Betalingsskolen delte Borgerskole. Et 434 F. langt og 121 F. bredt Bygningskompleks, i Danmarksgade mellem Bleggaardsgade og Rantzausgade, er opf. 1879 for 286,000 Kr. Det bestaar af to Bygninger i to Stokv. af røde Mursten, med mellemliggende fælles Gymnastikhus og foranliggende Lærerbolig (med Bolig for 2 Overlærere og 2 Pedeller) med Façade ud til Danmarksgade, alt efter Tegn. af Arkitekt C. Weber. Den vestl. Bygning ud til Bleggaardsgade er Betalingsskole, den østlige ud til Rantzausgade Friskole (østre Friskole). Desuden har Betalingsskolen Filial i den 2 Stokv. høje Bygning i Algade („Grotums Skole“, paa en af Borgmester H. Grotum 1743 skænket Grund, ombygget 1845; Betalingsskolen havde tidligere Lokale i det af Katedralskolen benyttede Lokale i Helligaandsklosteret, Friskolen i en 1766 købt Bygning paa Frue Plads), og for Friskolen er der 1891 for omtrent 160,000 Kr. opført en anden Bygning i Poul Paghs Gade (vestre Friskole), en 3 Stokv. høj Bygning med Kælder og eget Gymnastikhus, af gule Mursten med høj Granitsokkel, efter Tegn. af Arkitekt Hoffmeyer, for omtr. 147,000 Kr. Der opføres 1900 en ny Skolebygning, ved Gugvej, for Friskolen (Byens østl. Kvarter), der ventes færdig 1901. De to Skoler i Danmarksgade have hver 21, Skolen i Algade 6 og Skolen i Poul Paghs Gade 24 Klasseværelser. Ved Byens offentlige Skolevæsen vare Juni 1900 ansatte 3 Overlærere, 33 fast ansatte Lærere, 17 fast ansatte Lærerinder, 3 Timelærere, 2 Gymnastiklærere og 17 Timelærerinder. Friskolen havde 80 Klasser og 2885 Elever, Betalingsskolen 27 Klasser og 880 Elever.

Desuden var der 1900 28 Privatskoler med ialt 1370 Elever; deraf afholde 2 almindelig Forberedelseseksamen (Jacobsens Realskole, Niels Ebbesens Gade, og Aalborg højere Pigeskole), 2 ere Forberedelsesskoler til Latinskolen (A. Jørgensen, Aalb. Skolevæsen gennem 200 Aar, Aalborg 1899).

Af andre Undervisningsanstalter nævnes: Teknisk Skole (opstaaet ved to i 1804 og 1805 stiftede Søndagsskoler, der forenedes 1807; 1871 fik den sin egen Bygning ved Østeraagade og sit nuv. Navn „Aalborg tekniske Skole“; Bygningen solgtes 1881), med en i 1881-83 opf. Bygning, Danmarksgade, i to Stokv. i Renæssancestil efter Tegn. af Arkitekt Hans J. Holm; Bygningen kostede 60,000 Kr., Kommunen skænkede Grunden, Staten tilskød 20,000 Kr.; 1896 udvidedes den for 31,000 Kr. med et 3. Stokv. Skolen, der faar Understøttelse af Stat, Amt, Aalborg og Nørre-Sundby Kommuner og flere private Institutioner, har 5 Afdelinger: Dagskolen for Bygningshaandværkere (3-aarigt Kursus), Dagskolen for Malere, Aftenskolen for alle Haandværkerfag, Eftermiddagsskolen for Kvinder og Tegneklasser for ukonfirm. Drenge, og den havde 1899-1900 33 Lærere og 1178 Elever, deraf 201 Kvinder. — Navigationsskolen, Kastetvej, opr. 1854 med Lokale i „Bombebøssen“ (se S. 365), har en 1894 af Kommunen opf. Bygning i 2 Stokv. og havde 1/6 1900 3 Lærere og 22 Elever. — Handelsskolen, Grønnegade, opr. 1875, har en 1897 opf. Bygning i 2 Stokv.; den deles i en Dagskole („Handelsinstitut“) og en Aftenskole („Handelsskole“) og havde 1/6 1900 8 Lærere og 115 Elever.

Aalborg Museum, paa Algade, er opført 1878-79 efter Tegn. af Arkitekt C. Weber for omtr. 40,000 Kr. ved Bidrag af Stat, Amt, Kommune (der skænkede Grunden), Sparekassen og private Gaver, udvidet 1893 for andre 40,000 Kr. med et 3. Stokv. og forlænget mod Ø., efter Tegn. af Arkitekt H. A. Boss. Det er en 3 Stokv. høj Bygning i Renæssancestil med en med doriske Søjler prydet Hovedportal og 4 Medailloner mellem Vinduerne i 3. Stokv.; den anselige Forhal gaar gennem hele Bygningens Bredde. Det indeholder 2 Afdelinger: 1) Kunstmuseet (stiftet 1851), der bestaar af en Skulptursamling (Stuen) med mange Afstøbninger efter danske Kunstneres Originalmodeller, saaledes Thorvaldsen (Johannes Døbers Gruppen, der indtil 1881 stod over Frue Kirkes Portal i Kbh.), H. V. Bissen, Freund og Jerichau, og Malerisamlingen (3. Stokv.), og 2) Det historiske Museum (2. Stokv.), stift. 1863, der indeholder en ret anselig, velordnet Samling af Sager fra Oldtid, Middelalder og nyere Tid, for en Del fra Nordjylland; endvidere en Møntsaml. og en Række Lavssager og andre Genstande fra Aalborg, deribl. Træværk fra nedbrudte Bygninger (se S. 375-76) og en interessant Renæssancestue med Loft og Vægge fra den gamle Haandværkerforenings Gaard (se S. 376). Den hist. Samling, der fra 1873 til Dels havde Lokale paa Vestergade, er assureret for 60,000 Kr. Hver af Afdelingerne har en af 5 Medl. bestaaende Bestyrelse (se L. N. Hedelund, Aalborg Museum, Aalborg 1889).

Af Biblioteker nævnes: Aalborg Stifts og Amts og Katedralskolens forenede Biblioteker, i Katedralskolens Bibliotekssal. Aalborg Stifts og Amts Bibl. er grundlagt ved Fund. af 21/4 1818 med omtr. 3000 Bd., for en Del tilvejebragte ved Gaver, efter Indbydelse fra Stiftamtmand F. Moltke, Biskop R. Jansen, Borgmester D. Hornsyld og Rektor E. Tauber (se Saml. til j. Hist. 1. R. I S. 327 flg.), paa Grundlag af Resterne af et ældre Bibliotek, der i over 200 Aar (før 1575) havde staaet i „et fugtigt Kammer bag Alteret i Budolfi Kirke“, hvor det havde „tjent til Føde for Mus og Møl“, og som Biskop Thestrup 1718 lod bringe til Helligaandsklosteret. Her fik det ved kgl. Res. sit eget Lokale 1821. Ved kgl. Reskr. af 4/8 1819 og 28/5 1834 forpligtedes Præsterne i Aalborg Stift og Amt til at svare det en fast aarl. Afgift efter deres Kalds Størrelse; desuden modtog det tidligere aarl. frivillige Bidrag fra Beboerne i Aalborg og undertiden fra Sparekassen. Biblioteket talte 1865 omtr. 22,000 Bd. (W. Boethe, Katalog 1865). Det forenedes 1/3 1887 med Katedralskolens, hvortil Grunden lagdes 1573. De forenede Biblioteker (L. Fabritius, Katalog 1892) tælle nu omtr. 34,000 Bd. — Aalborg Folkebibliotek, Lokale i Hospitalet (se S. 361), er oprettet 1895 (aabnet Jan. 1896), ved Bidrag fra Stat, Kommune og offtl. og private Institutioner; det tæller omtr. 2500 Bd.

Aalborg Slot, i Byens nordøstl. Del mellem Slotsgade, Nytorv, Kongensgade og Fjorden, er en Rest af det af Chr. III opførte Aalborghus. Allerede i Middelalderen stod der, i Byens sydl. Del, et Slot (se S. 384), men ved Beg. af 16. Aarh. har dette sikkert været forfaldent, hvorfor man omtr. 1530 en Tid tænkte paa at omdanne Graabrødreklosteret til et Slot. Da det gamle Slot under Grevens Fejde imidlertid helt var blevet ødelagt, lod Chr. III 1539 paabegynde Opførelsen af et nyt nede ved Fjorden. Arbejdet med Bygningen og Befæstningen trak dog længe ud. 1543 fik Lensmanden Axel Juul, der paa Kongens Vegne førte Tilsynet, Brev om „ingen Umage at spare med at lade age Jord ind paa Slottet til Befæstningen“; 1545 beordredes Borgerskabet til at nedbryde alle de Boder, hvor Gravene om Slottet skulde være; 1553 lod Kongen en Kornlade opføre i Ladegaarden; 1555 klagedes over Mangel paa Tømmer, og endelig skrev Kongen s. A., at da han med det første agtede at lade Byggearbejderne paa Slottet fuldføre, men der fattedes Penge dertil, skulde Lensmanden have leveret 1000 Dl. Muligvis har Bygmesteren været Martin Bussart, der i alt Fald 1547 ses at have været beordret til Aalborg for „i en 8 Dages Tid at undervise Tømmermændene og andre Haandværkere om den Bygning paa Aalborghus“. Nogen større Rolle som Kongeborg har Aalborghus næppe spillet; ganske vist ere flere Kongebreve udfærdigede herfra, men som Regel afgav det kun Bolig for de kgl. Lensmænd over Aalborghus Len og senere for Stiftamtmændene. Dertil bidrog vel ikke lidet Slottets forholdsvis uanselige Karakter. Af Synsforretninger fra 1629 og 1631 fremgaar det, at det da bestod af 3 Fløje, mod Ø., S. og V.; uden for dem var der Vold og Grav, medens der for den firsidede Slotsplads’ Nordside kun fandtes en Grav. Den østl. Fløj, der beskrives som 27 Fag lang, i to Stokv. og med 3 Karnapper paa den østl. Side ud mod Volden, var Hovedfløjen; heri fandtes 1631 „Fruerstuen, Vinterstuen og adskillige andre Lensmandens Gemakker og Kamre“, Gæstekammer, Slotsfogdens Kammer m. m. Til begge Fløjens Ender var der i Flugt med dem føjet mindre to Etages Huse, mod N. et noget smallere, 7 Fag langt Hus, der forneden indeholdt Borgestuen og Fogdens Kammer, foroven et stort Kammer, og mod S. et 10 Fag langt Hus med Stald og derover smaa Kamre. I den sydl. Fløj, 2 Stokv. høj, 20 Fag lang, fandtes Stegers og Bryggers, og ovenpaa Flæskeloftet og Melkamret. Den vestl. Fløj, i 3 Stokv., 12 Fag lang, indeholdt bl. a. Skriverstuen, Svendekamret og Brødkælderen; „straks der hos inde i Volden“ stode to Hvælvinger, „hvori Saltkælderen og Ølkælderen haver været“, men over dem fandtes 1631 hverken Hus eller Tag. Ved alle de nævnte Huse, som utvivlsomt for største Delen hidrørte fra Chr. III’s Tid, nævnes det i Synsforretn., at de angribelige Sider, ud mod Volden, vare af Grundmur, Siderne ind mod Slotsgaarden derimod af Bindingsværk. Om Slotspladsens Nordside fra først af har været lukket med en Fløj, er uvist; 1/1 1633 fandtes her i alt Fald kun en meget svær Mur med Portaabning. Herfra førte en Vindebro over Graven, og ved Broens nordl. Ende stod et 3 Stokv. højt, 4 Fag langt Porthus. Uden for Slottet laa en Række Udhuse, Ladebygninger m. m., saaledes (ved Østeraa) et Kornhus (1568 og 1574 paabødes Opførelsen af et saadant), en 40 Fag lang Ridestald (1569 Ordre til Bygning af en Stald), en Smedie, Filsted Ladegaard (nu Sohngaardsholm i N.-Tranders Sogn), Vester Ladegaard uden for Vesterport (i Aalborg Budolfi Landsogn, se dette), en Teglgaard m. m.

Under Chr. IV foregik der nogle Forandringer ved Slottet. 1627-29 var det besat af de kejserlige Tropper, som bl. a. opførte et lille Hus paa den østl. Vold og foretoge Arbejder ved Befæstningen. 11/3 1633 fik Lensmanden Otte Skeel Ordre til at bygge et nyt Kornhus ved Slottet, da det gamle uden for Slottet ikke viste sig tilstrækkeligt til at rumme Kongens Landgildekorn. Denne nye Kornlade opførtes s. A. og kom til at udgøre 4. Slotsfløj, mod Nord, idet man benyttede den ovennævnte, her staaende Mur, der utvivlsomt hidrørte fra Chr. III’s Tid, til delvis at danne den ene Langside, medens Fløjens anden Langside, ind mod Gaarden, opførtes af Bindingsværk. Forneden i Fløjen (4 Stokv. høj) indrettedes en Stald. 1644 blev Slottet erobret af de svenske, men fra Fjorden bombarderet af Borgmester Chr. v. Ginchels Spaniefarer, saa at Fjenden maatte drage bort; at Slottet da havde lidt en Del, fremgaar af Lensmandens Regnskaber. 1648 forsynedes de ovenn. to Hvælvinger i den vestl. Slotsvold med en Overbygning, da de af nedsivende Vand vare blevne stærkt ødelagte. Fra de flg. Tider knytte kun faa større historiske Minder sig til Slottet. 1657 holdtes det atter besat af de svenske. Efter Fr. IV’s Død synes det at have været bestemt til Statsfængsel for Anna Sophie Reventlow; ligeledes paatænktes det efter Struensees Fald at hensætte Caroline Mathilde her. Da Dsk. Atlas udkom, stod Slottet saa temmelig i sin gamle Skikkelse (vestl. Fløj har dog vistnok været forandret noget; om den sydl. Fløj se ndfr.), omgiven af Volde og Grave (1721 havde Stiftamtmand G. Pentz paabegyndt en Beplantning af Voldene). I 19. Aarh. nedbrødes den vestl. Fløj (omtr. 1850), hvori Amtstuen havde Lokale, paa et Par hvælvede Underrum nær, og Gravene opfyldtes.

Af Slottet staar nu den østl. Fløj med det mod N. tilstødende lille Hus (af det mod S. tilstødende Hus ses Rester af den østl. Ydermur). Naar undtages, at den sydligste af de 3 Karnapper er forsvunden, fremtræder dette Parti i det væsentlige i oprindl. Skikkelse. Paa Bindingsværkssiden ind mod Gaarden krager 2. Stokv. ud over 1., og de fremspringende Bjælkehoveders Ender ere ved det 27 Fag lange Hus nedadtil afrundet tilhugne, ved det 7 Fag lange Hus profilerede og støttes af simple Knægte. Paa den grundmurede Yderside, væsentlig af gule Munkesten (Dele af Murfladen ere dog i senere Tid omsatte med Bindingsværk), findes længst mod N. fladbuede Murforsiringer over Vinduesaabningerne. Til denne Side præsentere Bygningsdelene sig dog kun som 1 Stokv. høje, idet Volden er opkastet mod dem til 1. Sals Højde (det samme har utvivlsomt været Tilfældet ved den sydl. og vestl. Fløj). Ligeledes staar den nordl. Fløj med den af meget flade Tøndehvælvinger overdækkede Portaabning. Den sydl. Ydermur er, som nævnt, af Bindingsværk (i 1840’erne blev den rettet, da den foroven hældede stærkt udad), den nordl. meget tykke Ydermur er af gule Munkesten væsentlig i Munkeskifte paa en høj Sokkel af tilhuggen Kamp; øverst er der dog anvendt smaa Mursten, idet Chr. III’s Mur er bleven forhøjet, da Kornladen opførtes ved den. Nær Vestenden er der paa Nordmuren over 1. Stokv. indmuret 4 langt fremspringende, svære Granitsten. Over Portaabningen staa Aarst. 1633 og 1705 (da en Reparation fandt Sted). Ved Siden af Porten, Ø. for den, er der nylig gennembrudt en i det 18. Aarh. tilmuret, gammel Døraabning, hvorigennem man kommer ind i en med en fladbuet Hvælving dækket Gang. Den vestl. af de to grundmurede, kamtakkede Gavle bærer ligeledes Aarst. 1633 (i Vindfløjen staar 1633 og 1893), den østl. Aarst. 1761. I Fløjens nordvestl. Hjørne findes, til Dels indrettet i Murtykkelsen, et Fangehul (heri sad bl. a. Hovedmanden for en i 1840’erne i Vendsyssel huserende Tyve- og Mordbande fængslet; se S. 106). — Bevarede ere fremdeles i den nordl. Del af den vestl. Vold to hvælvede Gange; den ene, der deler sig nær Udspringet i 2 Grene, gaar paa skraa gennem Volden; den anden (den nordligste) er højere og bredere og gaar paa langs gennem Volden. Længere mod S. i samme Vold findes 2 andre Hvælvinger, der vistnok have hørt til Vestfløjen; den nordligste, der løber i Voldens Længderetning og har flere tagformet afsluttede Murgemmer, er nu omtr. 15 Al. lang; den sydligste, som har gaaet paa tværs af Fløjen, er helt sammenfalden. Alle disse Hvælvinger hidrøre sikkert fra Slottets ældste Tid. Den oprindl. Sydfløj er delvis nedbrudt i nyere Tid og erstattet med en 2 Stokv. høj Bygning, væsentlig af Bindingsværk.

Den østl. Fløj og den østl. Del af Nordfløjen (fra Porten af) afgive endnu Embedsbolig og Kontorer for Stiftamtmanden: hele Resten af den nordl. Fløj har indtil den seneste Tid været Pakhus, men staar nu ubenyttet hen. Den sydlige Fløj benyttes til Brændselsrum m. m. Langs Indersiden af Vestvolden er der i 1890’erne opf. en lav Mur. Slottet er omgivet af en smuk Have, der er anlagt paa de gamle Volde. Som en af de faa bevarede gamle Kongeborge er det et værdifuldt Monument; ogsaa i arkitektonisk Henseende har det megen Interesse.

Bispegaarden (tidligere i den efter Gaarden benævnte Bispensgade, se Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 422), paa Algade ved Budolfi Kirke, blev købt 1684 af Chr. V og skænket til Bispebolig. Den nuv. Bygning, af Grundmur i to Stokv., er opf. 1819-20 paa den gamles Plads.

Hospitalet, mellem Adelgade, Klosterjordet, Bispensgade og Gravensgade, er opstaaet af det Aar 1431 grundlagte Helligaandskloster. Efter Reformationens Indførelse omdannedes Klosteret til et almindeligt Hospital for fattige og syge, under Styrelse af en Forstander. De ulykkelige Forhold, hvorunder Klosteret i sine sidste Aar havde bestaaet, synes Hospitalet i de første Tider delvis at have maattet undgælde for; 1541 hedder det, at der var stor Trang til Stede, hvorfor Forstanderen maatte laane Penge og Føde til Stiftelsens og de fattiges Behov. Ved Kongers og privates Gunst og Gave kom Stiftelsen dog snart paa Fode; Chr. III tog 1546 Hospitalet med Gods og Tjenere i sin Beskærmelse og stadfæstede alle dets Privilegier; han og Fred. II skænkede det bl. a. Kvægtienden af 10 Herreder i Vendsyssel og Thy samt af 4 Herreder i Viborg Stift; ogsaa Chr. IV henlagde Tiender til det. Oprindelig ydede Hospitalet sine Lemmer fuld Kost, men fra 1670 fik de i Stedet herfor Ugepenge (28 Sk.); 1701 var Lemmernes Antal 52, men desuden understøttedes omtr. 150 Personer uden for Hospitalet og 21 Skolebørn. Som Følge af Bondestandens Forarmelse vare de økonomiske Forhold paa de Tider dog lidet gunstige. 1672 befrygtedes endog Hospitalets „totale Ruin‟, idet de aarl. Udgifter langt overstege Indtægterne, og i 18. Aarh. maatte Understøttelserne til de fattige gentagne Gange nedsættes eller inddrages; af Stiftelsens meget Bøndergods afhændedes 1761 omtr. 200 Td. Hrtk. 1795-97 bortsolgtes 355 Td. Hrtk. til Selveje, „til Bøndernes fremtidige Konservation og Hospitalets sande Fordel‟, og i 19. Aarh. fortsattes Bøndergodsets Afhændelse til Dels til Arvefæste — den sidste Fæstegaard, i Vester-Hassing, i Jan. 1880. Herved saavel som ved efterhaands Inddragelse af Understøttelserne til de uden for Hospitalet boende (1881 understøttedes endnu 2) og i det hele ved gennemført Sparsommelighed lykkedes det atter at tilvejebringe heldige økonomiske Vilkaar; Kapitalformuen steg saaledes i Tidsrummet 1839-1875 fra 82,949 Rdl. til 469,662 Kr. Den nu gældende Fundats er af 3/2 1852; herefter er Hospitalet bestemt for trængende uden for den ringere Almueklasse af begge Køn fra Aalborg Stift (Mænd optages i Regelen ikke under 60 Aar, Kvinder ikke under 50); Lemmerne faa frit Husly, Varme, Ildebrændsel til Madlavning, Lægehjælp, Medicin og Sygepleje samt 3 Kr. ugtl.; Antallet af Lemmer er 80, nemlig 21 Mænd og 59 Kvinder. Det ejede 1/1 1900 en Kapital paa omtr. 637,000 Kr. (deri indbefattet en Del Legater) samt, foruden de for 236,550 Kr. brandforsikrede Bygninger, nogle Jordlodder uden for Byen (7 3/8 Td. Hrtk.) og Konge-Korntienden af 6 Sogne (foruden Andel i 2), Kirketienden af 2 Sogne og Konge-Kvægtienden af 167 Sogne. Hospitalet bestyres under Stiftsøvrighedens Direktion og Borgmesterens, Byfogdens og de 2 Sognepræsters Inspektion af en Forstander. Oprindl. havde Hospitalet sin egen Præst, men fra 1818 er Embedet henlagt til Budolfi 1. residerende Kapellani. Hospitalet er vedblivende i Helligaandsklosterets Bygninger, der for en stor Del have bevaret deres gamle Udseende, navnlig i det udvortes. De bestaa af en Fløj mod N., en mod V., af betydelig Længde, en mod S., der udgaar omtr. fra Vestfløjens Midte, og to Fløje mod Ø. (N. og S. for Sydfløjen). Saaledes fremkommer der mellem Fløjene to firsidede Gaardspladser, af hvilke den sydligste, forhen Klosterets Abildhave og nu ligeledes Have (Forstanderens), er aaben mod S.; fra først af har den dog vistnok været lukket af den forlængst nedbrudte Helligaandskirke. Alle Fløjene ere i 2 Stokværk og væsentligst opførte af gule Munkesten i Munkeskifte; nogle af dem have karakteristiske, kamtakkede Gavle med Blindingsprydelser. 1847-48 undergik de en i antikvarisk Henseende lidet heldig Reparation, hvorved store, firkantede Vinduer mangesteds indsattes, og det indre moderniseredes. 1878 paabegyndtes, væsentlig paa den dav. Forstanders, H. P. Barfods Initiativ, en gennemgribende Restauration (Arkit. F. Uldall). Ved Nordfløjen, hvis Ydre er mest stilfuldt, og som bedst har bevaret sit gamle Præg, restaureredes den sydl. Façade. Denne Fløj har kredsrunde Blindinger foroven og rund- og spidsbuede Indfatninger om de fladbuede Vindues- og Døraabninger (i 2. Stokv. afsluttes hver Vinduesblinding foroven med 2 Buer); paa den sydl. Façade staa nu Aarst. 1431, 1847 og 1883. Nederste Stokv. indeholder Materialrum og Ligkapel, i