Forskel mellem versioner af "Aalborg Købstad"

Versionen fra 19. dec 2013, 11:27

Følgende beskrivelse af Aalborg Købstad er fra Trap Danmark 3 udgave.

Aalborg Købstad, den fjerdestørste i Landet, ligger i Fleskum og Hornum Herred under 57° 2′ 58,59″ n. Br. og 2° 39′ 25,66″ v. L. for Kbh. (beregnet for St. Budolfi Kirketaarns Spids). Byen ligger lavt paa et noget ujævnt Terræn — højeste Punkt er paa Algade omtr. 50 Al. V. for Budolfi Kirke, 26,3 F., 8,2 M. — ved Limfjordens sydl. Bred lidt over 3 Mil V. N. V. for Indløbet ved Hals (ad Landevejen omtr. 4 Mil), omgiven af Mark- og Kærstrækninger, bag hvilke der hæver sig Bakkepartier, mod Ø. Signalbakke, 169 F., 54 M., mod S. Ø. Sohngaardholms Bakker, 164 F., 51,5 M., og mod S. V. Møllebakken, 196 F., 61,5 M., der ligger lige op til Byen. Mod S. aabner sig et Dalstrøg, hvori flyder Østeraa, der ligesom nogle andre Bække, deribl. Vesteraa (eller Hasseris Aa), tidligere flød gennem Byen og delte den i flere Afdelinger, men som nu ere overbyggede, medens deres Vand er samlet i en stensat Kanal, der er ledet uden om Byen og munder ud i Teglgaardshavn (fuldført 1897). Byen ligger omtr. 2 1/4 Mil Ø. N. Ø. for Nibe, 6 Mil S. for Hjørring og ligesaa langt N. for Hobro (ad Jærnbanen resp. 2,8 Mil, 26 Km., 6,3 Mil, 47,9 Km., og 6,6 Mil, 49,7 Km.) og 34 Mil N. V. for Kjøbenhavn. Dens største Udstrækning er fra V. N. V. til Ø. S. Ø. omtr. 4000 Al., fra N. til S. er den højest 2500 Al. Af Hovedaarerne i Byen nævnes den fra N. til S. gaaende Vesteraagade, der fører fra Pontonbroen (Christian IX’s Bro), den ene Forbindelsesvej med Vendsyssel (Nørre-Sundby) — den anden er Jærnbanebroen; om begge se S. 362 —, og som fortsættes mod Syd i Grønnegade og Jærnbanegade, og den med denne for en Del parallelt løbende Vesterbrogade og Vesterbro, der fører mod S. ud til Landevejen til Hobro; andre Hovedgader i sydl. Retning ere Slotgade, Kongensgade og Østeraagade, der fører forbi Nytorv til Gammeltorv. Hovedgaderne i vestl.-østl. Retning ere Urbansgade og dens Fortsættelse Bispensgade, som udmunder i Nytorv, Algade, der fortsættes mod Ø. i Bredegade, Nørregade og Østerbro og fører ud til Hadsundvejen, og Danmarksgade. Endelig fører den ny Borgergade, i Forlængelse af den udvidede Gislumsgade, mod V. til Kastetvej. Gaderne ere i den ældre Del af Byen for en Del krogede og snævre, ja flere ere paafaldende smalle Gyder flere have beholdt deres gamle besynderlige Navne som Jomfru Anne Gade, Grotumsgade, Hjelmerstald, Karen og Maren Poppes Gyder, Maren Turis Gade, Braskensgade, Klosterjordet, Brødregyde osv. I det hele har Aalborg som faa danske Byer bevaret et gammeldags Præg ved sine talrige Bindingsværksbygninger, der ofte have Svalegange, og ved sine „Stenhuse“, hvilke dog nu forsvinde mere og mere for at give Plads for moderne, høje Bygninger; det er særlig i det sidste Tiaar, da Byen har taget et efter danske Forhold ganske ualmindeligt Opsving, at der er sket store Forandringer. Navnlig har den udvidet sig mod Ø. og V., i de seneste Aar ogsaa mod S. ud ad Hobrovejen.

Byens Købstadsgrund udgjorde 1896 omtr. 219 Td. Land og Markjorderne 1313 Td. Ld. Byen havde Maj 1900 134 Gader og Stræder (saml. Længde 4 1/2 Mil) og 3 Torve og Pladser. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 1130; Maj 1900 var der 1650, hvoraf 1364 paa den egentlige Bygrund. Af Fladeindholdet 1896 vare besaaede 460 Afgræsn., Brak og Eng 572, Have 50, Kær og Fælleder 44, Skov 54 og Byggegrunde og Veje 351 Td. Det saml. A. og E. Hartk. var 1/1 1895 99 Td. (hvoraf 75 paa Jordlodder, der tilhøre Kommunen og ere bortforpagtede, men ikke ere særskilt skyldsatte), hvoraf 4 dreves fra 16 Huse. Af Budolfi Lands. indlemmedes 1896 og 1899 i Byen Gaardene Gl. og Ny Kastet, tils. 56 Td. Ld., og Hrtk. er nu 101 1/4 Td. Paa Markjorderne ligge Tvangsarbejdsanstalten og flere Fabrikker som Aalb. Aktiebryggerier, Glasværket, Vangs Teglværk, Kjær Mølle Klædefabrik, m. m.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/2 1900 38,929,077 Kr. (Antal af Forsikringer 1650).

Til hvert af Aalborg Købstads to Sogne hører foruden Menigheden tillige et Landsogn, der dog have deres eget Kommunalvæsen, nemlig Budolfi Landsogn i Hornum Hrd. og Frue Landsogn (Øen Egholm) i Kjær Hrd.

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

St. Budolfi Kirke, ved Algade og Gammeltorv, Stiftets Hovedkirke og Sognekirke for Budolfi Sogn, i den katolske Tid Anneks til den efter Reformationen nedbrudte St. Peders Kirke, er en anselig Bygning, der bestaar af et tredelt Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutning, Taarn mod V., Udbygning ved Taarnets Sydside og Sidefløj mod N. Kirken er opført i den senere Middelalder (første Gang nævnt 1399) af gule Munkesten i Spidsbuestil, men er undergaaet store Forandringer ved senere Ombygninger. Hele Kirkens Længde med Taarnet er omtr. 134 F. Det høje Midtskib er væsentlig dækket med Stjernehvælvinger, de lavere Sideskibe med Krydshvælvinger (i Midtskibet 36 1/2, i Sideskibene 20 F. høje). I Hovedskibets Mure over Sideskibenes Tag findes en Række smaa spidsbuede Vinduer, som bringe Lys ind over Hvælvingerne. Det nuv., anselige Taarn er opført med Benyttelse af det ældre, der ligeledes var opført af gule Munkesten i Spidsbuestil, men til Dels blev ødelagt i den store Ildebrand, der overgik Byen 1663; ved et Jordskælv 22/12 1759 styrtede dets to Kamgavle ned, men opsattes atter 1764, og 1777-80 opførtes det nuv., høje, smukke, gennembrudte Spir (190 F.), der er en Model af det tidligere Raadhustaarn i Kbh., og hvortil Peder Kyndes Enke Elisab. Himmerig ved Testam. af 1773 havde skænket 4000 Rd. I den senere Tid har der været foretaget en Del Reparationer (hvorved bl. a. Sideskibene have faaet store, rundbuede Vinduer), saaledes 1860 af det indvendige og 1873 af det udvendige; 1886 ommuredes nogle af Hvælvingerne, og endelig undergik Kirken 1899—1900 en omfattende Restauration under Ledelse af Bygningsinspektør H. Kampmann. Bl. a. blev hele Inventariet restaureret og fik sine oprindelige Farver og Forgyldning, der i senere Tider vare blevne oversmurte, der indsattes nye Stolestader (i Midtskibet staa dog endnu nogle Stolestader fra 1739), de til Dels vansirende Pulpiturer, paa hvilke Kirken var særlig rig, og som for største Parten stammede fra 18. Aarh., ere fjærnede i Sideskibene for at skaffe mere Lys, og nogle flyttedes op i Koret; Hovedindgangen, der før var paa Kirkens Nordside, anbragtes i den overhvælvede Udbygning ved Taarnet, der nu benyttes som Vaabenhus (ved Restaurationen fandtes her karakteristiske Kalkmalerier fra 16. Aarh. paa Hvælvingen og til Dels paa Væggen), ligesom der aabnedes en Indgang i Taarnets Vestmur; og endelig opførtes Tilbygningen mod N., med kamtakket Gavl og Krydshvælving, der benyttes til Skriftestol, og under hvilken der er Kælder med Varmeapparat (ved Udgravningen til denne Bygning fandtes Fundamenterne af en tidligere Bygning). Til Korets Gavl støder en lille Portbue, med spidsbuet Aabning.

Den udskaarne, malede og forgyldte Altertavle er skænket 1689 af Dr. Niels Jespersen og Hustru. Udskaaren Prædikestol med Lydhimmel fra 1692. Døbefont af Marmor med Sølvbækken, skænket 1728 af Maren Grotum, Stiftamtmand G. Pentz’ Hustru. Smukt Orgel fra 1749. I Skibet 4 Lysekroner, hvoraf en fra 1679 og en fra 1706, i Sideskibet 5. Kirken er meget rig paa Epitafier, bl. a. over Bisperne Jørg. Borringholm, † 1587, Jak. Holm, † 1609, Chr. Hansen Riber, † 1642, Henr. Bornemann, † 1710, og Frands Thestrup, † 1735, over Præsten Thøger Pedersen, † 1626, og Borgmesterne Niels Iversen Skriver, † 1617 (med Billeder af ham, to Hustruer og Børn), og Jørg. Køning, † 1569, samt over en Del Borgere i Aalborg, deribl. Legatstifterne Jens Ware til Faddersbøl og Nørhaagaard, † 1767, og Søsteren Anna Ware, † 1773, over ovenn. Elisab. Himmerig, † 1774, og over Handelsmand Jak. Himmerig, † 1773. Kirkegulvet har for en stor Del været dækket af Ligsten (hvoraf mange stærkt udslidte); ved Restaurationen 1899-1900 ere de til Dels udtagne af Kirken, men ville vistnok blive indsatte i Kirkens Mure. Af Ligstenene nævnes: over Peder Kynde, † 1740, og Hustru, ovennævnte Elisab. Himmerig, Raadmand og Hospitalsforstander Cl. Marcussen, † 1645, og Hustru, Raadmand Gjødert Schmidt, † 1679, og Hustru, Provst Mag. Christen Christophersen Blymester, † 1680, og Købmændene Jens Nielsen Vadum, † 1728, og Joh. Nielsen Pop, † 1702 (se Saml. til j. Hist. X S. 55 flg.). Til et Par af Ligstenene er benyttet middelalderlige Gravsten.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og to residerende Kapellaner, hvoraf 1. Kapellan tillige er Præst ved Hospitalet. Kirken ejer i Kapitaler omtr. 55,000 Kr. og Hasseris’ og Sophiendals Kirketiender samt disse Byers halve Kongetiende, Dens Gæld er: 18,000 Kr. til Aalborg Fattigvæsen, 16,800 Kr. som Rest paa et i 1894 optaget Laan og et amortisabelt Laan paa 80,000 Kr., optaget i Anl. af Kirkens Restauration (P. T. Hald, B. Kirkes Formues-Forfatn., Aalb. 1839).

Vor Frue Kirke, ved Bredegade mellem Peder Barkes Gyde og Niels Ebbesens Gade, oprindelig Klosterkirke til det ved Reformationen nedlagte Vor Frue Nonnekloster og uden Tvivl i de følgende Tider Byens Hovedkirke (i 16. og 17. Aarhundrede benævnes den „Domkirke“), stammer i sin oprindelige Skikkelse fra Beg. af 12. Aarhundrede og var oprindelig opført af tilhugne Granitkvadre paa en profileret Sokkel, vistnok i Korsform og uden Sideskibe, men blev senere omtr. midt i 15. Aarh. ombygget af Mursten (med indblandede gamle Granitkvadre) og overhvælvet. I den nyere Tid bestod den af et Midtskib og et mindre Sideskib mod N. samt flere Gravkapeller, nemlig et mod N., opf. 1612 af Ove Lunge til Odden, Lensmand paa Aalborghus, men senere i Skeelernes Eje, et andet, ligeledes mod N., V. for det første, opf. 1642 af Jens Høg til Vang, og et tredje mod S., som 1634 købtes af Otte Skeel til Hammelmose og 1723 gik over til Stiftamtmand G. Pentz, som blev begravet her tillige med sin Hustru Maren Grotum; det sidste Kapel blev dog alt 1805 nedbrudt og Kisterne flyttede ind i Kirken. Kirkebygningen var allerede fra den nyere Tids Beg. meget forfalden. Paa Grund af Kirkens Brøstfældighed befalede Chr. III 1554, at den skulde nedbrydes og i Stedet Helligaandshusets Kirke være Sognekirke, til hvis Istandsættelse Sten, Tømmer og Bly fra Frue Kirke maatte anvendes af Byens Borgere, og hvad der blev tilovers, maatte tages til Aalborghus’ Behov. Paa Borgernes Forbøn tillod imidlertid Kongen 1555, at Menigheden maatte beholde den gamle Sognekirke mod, at Taarnet skulde nedtages inden Mikkelsdag, og der skulde opføres nye og stærke Hvælvinger, for at Menigheden kunde være der uden Fare. Taarnet blev dog staaende, men istandsattes; 1591 blev det forhøjet; 1767 blev det paa Grund af Brøstfældighed istandsat og forsynet med et højt, gennembrudt Spir. Kirken i sin Helhed blev mere og mere forfalden (1739 klagedes der over, at der baade mod S. og N. var bygget Huse ind i Kirkemuren), saa at man 1877 maatte foretage en fuldstændig Ombygning, kun med Bibeholdelse af Taarnet og det ene af de nordl. Kapeller (det østligste), og selv disse ere beklædte udvendig med nyt Murværk. Før Ombygningen fandtes der Spor af Kalkmalerier.

Den nuv. anselige Kirke, der indviedes 22/12 1878, er indv. 140 F. lang og 74 F. bred og er opf. for 125,000 Kr. efter Tegn. af Arkitekt J. E. Gnudtzmann af røde Mursten i romansk Stil. Den bestaar af et Midtskib og to Sideskibe med særskilte Tage, Kor med Korrunding, Taarn mod V., Kapel ved Korets Nord- og Sakristi ved dets Sydside (ved en Brand Dec. 1894 ødelagdes delvis Sakristiet og Korets Sydside). Sideskibene have rundbuede, Midtskibet har lignende, to og to sammenstillede Vinduer over Sideskibenes Tage. Korrundingen er smykket med Søjler, Rundbuer og Rundbuefrise. Taarnspiret er forandret i Pyramideform og forhøjet (Taarnet 81, Spiret 64 F.). Kirken har fladt Bjælkeloft (i Hovedskibet er der 40, i Sideskibene 19 F. til Loftet). Midtskibets Mure bæres hver af 4, med Rundbuer forbundne Søjler med smukke Kapitæler af Fakse Kalksten. Korrundingen har Halvkuppelhvælving. Ved Hovedindgangen mod V. er der en mærkelig Granitportal (før Restaurationen ved Sideskibets nordl. Side), der uden Tvivl stammer fra Kirkens første Tid (restaur. 1869 af Arkitekt F. Uldall); den har fritstaaende Søjler, smukke Fodstykker og Kapitæler samt langs Rundbuen en ejendommelig Zigzaggesims, der er enestaaende i Landet. Ved Siden af Hovedportalen er indmuret en gammel Figursten med Fremstilling af Herodes og Barnemordet og med Indskr: Herodis; en anden gammel Sten med en Figur (St. Peder) er indsat i Portalens Tympanon. Over den nordl. Indgang sidder i Kirkens Nordvesthjørne en smuk Tympanon (Maria med Barnet i Relief, efter Model af Billedhugger F. E. Ring).

Den smukt udskaarne Egetræs Altertavle fra 1582 (restaur. ligesom Prædikestol og Epitafier af Billedhugger Fjeldskov) er skænket af Bjørn Andersen til Stenalt (ifl. en Sten i Korvæggen). Malmdøbefonten, skænket 1619 af Ove Lunge, er forsynet med et Laag, som ved en fra Loftet nedhængende Kæde med Modvægt kan hæves. Den smukt udskaarne Prædikestol fra 1581 er skænket af Raadmand, senere Borgmester Poul Pop. Orgelet, fornyet 1879 (undt. det rigt udskaarne Orgelhus fra det ældre, ca. 1760 byggede Orgel), staar paa et Pulpitur over Indgangen fra Taarnet; det bæres af to slanke Kalkstenssøjler. Korets to Sidevægge vare prydede med to store Kalkmalerier (Christi Daab og Opstandelse), udførte af Dekorationsmaler S. Simonsen efter Tegn. af Fjeldskov (ødelagte ved Branden 1894). I Kirken hænge et stort Egetræskrucifiks og 5 gamle, smukke Messinglysekroner, af hvilke den ældste er skænket 1694 af Jak. Miller, en anden 1718 af Købmand Henr. From og en tredje 1734 af Peder Christensen Holst, samt en ny fra 1878, skænket af Kobbersmedemester Hvilsom. I Skeelernes Kapel mod N., der har Krydshvælving, og under hvilket der er tilmuret Begravelse, findes to Stenkister med Ligene af Stiftsbefalingsmand Holger Skeel, † 1764, og Hustru Regitse Sophie Gyldenkrone, † 1779, og 3 store Epitafier i Renæssancestil, det ene over Ove Lunge til Odden, † 1601, og Hustru Anne Maltesdatter Sehested, † 1621, med to kvindelige Figurer (Spes og Fides), det andet over Jørgen Lunge til Odden, † 1619, hans Hustru Sophie Brahe, † 1659, deres Børn Ove Lunge, † 1637, og Sophie Lunge, g. m. Erik Høg til Bjørnsholm, samt Jomfru Birgitte Ramel, † 1646, med hendes og den unge Ove Lunges Portrætfigurer i Legemsstørrelse; det tredje over Henr. Lindenov til Gaunø, † 1656, og Hustru Sidsel Lunge, med to Figurer (en Mandsfigur og Døden). I det vestl. Hjørne af det sydl. Sideskib er der (til Erstatning for det nedbrudte Høgske Kapel) indrettet et Kapel, der skilles fra Skibet ved et smukt Smedejærnsgitter med Bogst. J. H. og M. H. (Høg og Holck) samt Aarst. 1641. I Kapellet to sorte Marmorkister med Ligene af Stiftamtmand Gotfr. Pentz, † 1726, og Hustru Maren Grotum, † 1736, og to Egekister med Ligene af Købmand Hans Gleerup, † 1750, og Hustru Johanne Trap, † 1779; paa Bagvæggen et Epitafium med blank Tavle og Høgernes Vaaben. I Sideskibene hænge flere gode Epitafier, deribl. over Severinus Olai, † 1588 (det bedst udførte), Tolder Jak. Nielsen Qvist, † 1611, Tolder og Raadmand Hans Wandel, † 1622 , Ridefoged Peder Holst, † 1619, ovenn. Henr. From, † 1722, Jens Jensen Nørretranders, † 1705, Negotiant Niels Christensen Hougaard, † 1766; i Koret Epitafier over Præsten Poul Jensen Mørk, † 1736, og Negotiant Christensen Heüg, † 1749. I Taarnvæggen ere indsatte nogle Ligsten, bl. a. over Handelsmand Villads Sommer, † 1766, og Hustru, Købmand Jens Erichsen, † 1640, og et afslidt Sandstensepitafium over ovenn. Poul Pop og Hustru, med deres Billeder i Legemsstørrelse. En stor Del Epitafier og Ligsten ere fjærnede ved Kirkens Ombygning. Blandt Kirkens Velgørere, der have været begravede her, nævnes Købmand Didr. Chr. Jüngling, † 1798, der skænkede Kirken i alt 8428 Rd. — I Kirken har været begravet en Søn af den norske Konge Magn. Barfod, Sigurd Slembedjakn, der 1138 opholdt sig i Aalborg og efter sin Død i Norge 1139 førtes hertil og jordedes 1140, „som Præsten ved Kirken, Hr. Kjeld Kalf bevidnede“. Ligeledes begravedes her 1169 en anden norsk Partihøvding, Olaf Skafhoug eller Ulykke, en Søn af Kong Ejstejns Datter. Ved Kirkens Ombygning søgte man forgæves efter deres Grave. I Kirken er der Præste- og Kapellanfortegnelse.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en residerende Kapellan, der tillige er Sognepræst ved Sønder-Tranders. Kirkens Gæld er omtr. 100,000 Kr., Rest paa et til Restaurationen optaget Laan (se ogsaa C. Bruun, Oplysn. om de Frue Kirke tilh. Kapitaler, Aalborg 1841).

En tredje Sognekirke („Vor Frelsers“), Hjørnet af Absalonsgade og Annebergvej, opføres 1900 (Grundstenen nedlagt 3/7 1900, skal være færdig 1902) efter Tegn. af Arkitekterne O. P. Momme og L. Olesen. Det bliver en Korskirke af røde Mursten i gotisk Stil med 4 lige lange Arme og hvælvet Loft, med 800 Siddepladser; til Kirken slutter sig Sakristi og Ligstue samt et 63 Al. højt Taarn med et 30 Al. højt, kobberdækket Spir.

Hospitalskirken, se S. 361.

Missionshuset „Tabor“ (indre Mission), i Saxogade, er opf. 1892 af røde Mursten i Rundbuestil efter Tegn. af Arkitekt Hoffmeyer og bestaar af Langhus med Sidefløj mod V.; paa Langhuset et lille Spir.

Menighedshjemmet, i Danmarksgade, er opf. 1894 (indviet 23/10 1894) for 45,000 Kr. af røde Mursten i gotisk Stil efter Tegn. af Hoffmeyer og