Forskel mellem versioner af "Aalborg Købstad"

Versionen fra 19. dec 2013, 11:16

Følgende beskrivelse af Aalborg Købstad er fra Trap Danmark 3 udgave.

Aalborg Købstad, den fjerdestørste i Landet, ligger i Fleskum og Hornum Herred under 57° 2′ 58,59″ n. Br. og 2° 39′ 25,66″ v. L. for Kbh. (beregnet for St. Budolfi Kirketaarns Spids). Byen ligger lavt paa et noget ujævnt Terræn — højeste Punkt er paa Algade omtr. 50 Al. V. for Budolfi Kirke, 26,3 F., 8,2 M. — ved Limfjordens sydl. Bred lidt over 3 Mil V. N. V. for Indløbet ved Hals (ad Landevejen omtr. 4 Mil), omgiven af Mark- og Kærstrækninger, bag hvilke der hæver sig Bakkepartier, mod Ø. Signalbakke, 169 F., 54 M., mod S. Ø. Sohngaardholms Bakker, 164 F., 51,5 M., og mod S. V. Møllebakken, 196 F., 61,5 M., der ligger lige op til Byen. Mod S. aabner sig et Dalstrøg, hvori flyder Østeraa, der ligesom nogle andre Bække, deribl. Vesteraa (eller Hasseris Aa), tidligere flød gennem Byen og delte den i flere Afdelinger, men som nu ere overbyggede, medens deres Vand er samlet i en stensat Kanal, der er ledet uden om Byen og munder ud i Teglgaardshavn (fuldført 1897). Byen ligger omtr. 2 1/4 Mil Ø. N. Ø. for Nibe, 6 Mil S. for Hjørring og ligesaa langt N. for Hobro (ad Jærnbanen resp. 2,8 Mil, 26 Km., 6,3 Mil, 47,9 Km., og 6,6 Mil, 49,7 Km.) og 34 Mil N. V. for Kjøbenhavn. Dens største Udstrækning er fra V. N. V. til Ø. S. Ø. omtr. 4000 Al., fra N. til S. er den højest 2500 Al. Af Hovedaarerne i Byen nævnes den fra N. til S. gaaende Vesteraagade, der fører fra Pontonbroen (Christian IX’s Bro), den ene Forbindelsesvej med Vendsyssel (Nørre-Sundby) — den anden er Jærnbanebroen; om begge se S. 362 —, og som fortsættes mod Syd i Grønnegade og Jærnbanegade, og den med denne for en Del parallelt løbende Vesterbrogade og Vesterbro, der fører mod S. ud til Landevejen til Hobro; andre Hovedgader i sydl. Retning ere Slotgade, Kongensgade og Østeraagade, der fører forbi Nytorv til Gammeltorv. Hovedgaderne i vestl.-østl. Retning ere Urbansgade og dens Fortsættelse Bispensgade, som udmunder i Nytorv, Algade, der fortsættes mod Ø. i Bredegade, Nørregade og Østerbro og fører ud til Hadsundvejen, og Danmarksgade. Endelig fører den ny Borgergade, i Forlængelse af den udvidede Gislumsgade, mod V. til Kastetvej. Gaderne ere i den ældre Del af Byen for en Del krogede og snævre, ja flere ere paafaldende smalle Gyder flere have beholdt deres gamle besynderlige Navne som Jomfru Anne Gade, Grotumsgade, Hjelmerstald, Karen og Maren Poppes Gyder, Maren Turis Gade, Braskensgade, Klosterjordet, Brødregyde osv. I det hele har Aalborg som faa danske Byer bevaret et gammeldags Præg ved sine talrige Bindingsværksbygninger, der ofte have Svalegange, og ved sine „Stenhuse“, hvilke dog nu forsvinde mere og mere for at give Plads for moderne, høje Bygninger; det er særlig i det sidste Tiaar, da Byen har taget et efter danske Forhold ganske ualmindeligt Opsving, at der er sket store Forandringer. Navnlig har den udvidet sig mod Ø. og V., i de seneste Aar ogsaa mod S. ud ad Hobrovejen.

Byens Købstadsgrund udgjorde 1896 omtr. 219 Td. Land og Markjorderne 1313 Td. Ld. Byen havde Maj 1900 134 Gader og Stræder (saml. Længde 4 1/2 Mil) og 3 Torve og Pladser. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 1130; Maj 1900 var der 1650, hvoraf 1364 paa den egentlige Bygrund. Af Fladeindholdet 1896 vare besaaede 460 Afgræsn., Brak og Eng 572, Have 50, Kær og Fælleder 44, Skov 54 og Byggegrunde og Veje 351 Td. Det saml. A. og E. Hartk. var 1/1 1895 99 Td. (hvoraf 75 paa Jordlodder, der tilhøre Kommunen og ere bortforpagtede, men ikke ere særskilt skyldsatte), hvoraf 4 dreves fra 16 Huse. Af Budolfi Lands. indlemmedes 1896 og 1899 i Byen Gaardene Gl. og Ny Kastet, tils. 56 Td. Ld., og Hrtk. er nu 101 1/4 Td. Paa Markjorderne ligge Tvangsarbejdsanstalten og flere Fabrikker som Aalb. Aktiebryggerier, Glasværket, Vangs Teglværk, Kjær Mølle Klædefabrik, m. m.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/2 1900 38,929,077 Kr. (Antal af Forsikringer 1650).

Til hvert af Aalborg Købstads to Sogne hører foruden Menigheden tillige et Landsogn, der dog have deres eget Kommunalvæsen, nemlig Budolfi Landsogn i Hornum Hrd. og Frue Landsogn (Øen Egholm) i Kjær Hrd.

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

St. Budolfi Kirke, ved Algade og Gammeltorv, Stiftets Hovedkirke og Sognekirke for Budolfi Sogn, i den katolske Tid Anneks til den efter Reformationen nedbrudte St. Peders Kirke, er en anselig Bygning, der bestaar af et tredelt Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutning, Taarn mod V., Udbygning ved Taarnets Sydside og Sidefløj mod N. Kirken er opført i den senere Middelalder (første Gang nævnt 1399) af gule Munkesten i Spidsbuestil, men er undergaaet store Forandringer ved senere Ombygninger. Hele Kirkens Længde med Taarnet er omtr. 134 F. Det høje Midtskib er væsentlig dækket med Stjernehvælvinger, de lavere Sideskibe med Krydshvælvinger (i Midtskibet 36 1/2, i Sideskibene 20 F. høje). I Hovedskibets Mure over Sideskibenes Tag findes en Række smaa spidsbuede Vinduer, som bringe Lys ind over Hvælvingerne. Det nuv., anselige Taarn er opført med Benyttelse af det ældre, der ligeledes var opført af gule Munkesten i Spidsbuestil, men til Dels blev ødelagt i den store Ildebrand, der overgik Byen 1663; ved et Jordskælv 22/12 1759 styrtede dets to Kamgavle ned, men opsattes atter 1764, og 1777-80 opførtes det nuv., høje, smukke, gennembrudte Spir (190 F.), der er en Model af det tidligere Raadhustaarn i Kbh., og hvortil Peder Kyndes Enke Elisab. Himmerig ved Testam. af 1773 havde skænket 4000 Rd. I den senere Tid har der været foretaget en Del Reparationer (hvorved bl. a. Sideskibene have faaet store, rundbuede Vinduer), saaledes 1860 af det indvendige og 1873 af det udvendige; 1886 ommuredes nogle af Hvælvingerne, og endelig undergik Kirken 1899—1900 en omfattende Restauration under Ledelse af Bygningsinspektør H. Kampmann. Bl. a. blev hele Inventariet restaureret og fik sine oprindelige Farver og Forgyldning, der i senere Tider vare blevne oversmurte, der indsattes nye Stolestader (i Midtskibet staa dog endnu nogle Stolestader fra 1739), de til Dels vansirende Pulpiturer, paa hvilke Kirken var særlig rig, og som for største Parten stammede fra 18. Aarh., ere fjærnede i Sideskibene for at skaffe mere Lys, og nogle flyttedes op i Koret; Hovedindgangen, der før var paa Kirkens Nordside, anbragtes i den overhvælvede Udbygning ved Taarnet, der nu benyttes som Vaabenhus (ved Restaurationen fandtes her karakteristiske Kalkmalerier fra 16. Aarh. paa Hvælvingen og til Dels paa Væggen), ligesom der aabnedes en Indgang i Taarnets Vestmur; og endelig opførtes Tilbygningen mod N., med kamtakket Gavl og Krydshvælving, der benyttes til Skriftestol, og under hvilken der er Kælder med Varmeapparat (ved Udgravningen til denne Bygning fandtes Fundamenterne af en tidligere Bygning). Til Korets Gavl støder en lille Portbue, med spidsbuet Aabning.

Den udskaarne, malede og forgyldte Altertavle er skænket 1689 af Dr. Niels Jespersen og Hustru. Udskaaren Prædikestol med Lydhimmel fra 1692. Døbefont af Marmor med Sølvbækken, skænket 1728 af Maren Grotum, Stiftamtmand G. Pentz’ Hustru. Smukt Orgel fra 1749. I Skibet 4