Aaker Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 25. nov 2015, 16:01 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Aaker Sogn et sogn i Bornholms Provsti (Københavns Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Bornholms Sønder Herred (Bornholms Amt). Sognet har ikke selvstændig kirke men deler Aaker Kirke med Åkirkeby Sogn.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Fælles med Åkirkeby Sogn


Følgende beskrivelse af Aaker Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Aaker Sogn, det største i Herredet, omgives af Østersøen, Pedersker og Bodilsker Sogne samt Øster Hrd. (Øster-Mariæ S.) og Vester Hrd. (Vester-Mariæ S.). Den nordl. Del hører til Granitplateauet og Højlyngen; den sydligste Udløber af Graniten er Bakkerne ved Aakirkeby; højeste Punkt i Sognet er 385 F., 121 M. Det øvrige af Sognet hører til Sandstens- og Skifer- og Cementstensformationen, hvis Overflade for det meste er jævn og frugtbar, men temmelig skovløs. I det sydøstl. Hjørne naar Flyvesandet ind i Sognet. To af Øens betydeligere Vandløb, Grødby Aa og Læsaa, løbe igennem Sognet, der gennemskæres af Landevejen fra Rønne til Neksø og af søndre Landevej; Jærnbanen (Holdeplads ved Egla Enge) med dens Sidebane fra Aakirkeby til Almindingen vil komme til at gaa gennem det (Station ved Rømersdal).

Fladeindholdet var 16/7 1896: 10,290 Td. Ld., hvoraf 4381 besaaede (deraf med Hvede 82, Rug 815, Byg 886, Havre 944, Bælgsæd 95, Blandsæd til Modenh. 810, Grøntf. 253, Kartofler 224, andre Rodfr. 242, andre Handelspl. 28), medens der henlaa til Afgræsning 2107, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1324, Have 95, Skov 1112, Moser og Kær 152, Heder, Stenmarker osv. 762, Byggegr. 318, Vandareal m. m. 37. Kreaturhold 1893: 762 Heste, 3192 Stk. Hornkvæg (deraf 2159 Køer), 1404 Faar, 1618 Svin og 21 Geder. Bornh. Ager og Engs Hartk. var 1/1 1895: 925,6 Td. (638 Td. alm.). Der var 126 Selvejergaarde med 775,6, 19 Arvefæstegd. med 45,2, 261 Huse med 91,6 Td. Hrtk. og 98 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 2325 (1801: 1402, 1840: 1670, 1860: 1978, 1880: 2467), boede i 488 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 46 levede afimmat. Virksomhed, 1680 af Jordbr., 5 af Gartneri, 36 af Fiskeri, 377 af Industri, 16 af Handel, 10 af Skibsfart, 48 af andre Erhv., 62 af deres Midler, og 45 vare under Fattigv.

I Sognet: Aa Kirke, Kirkeskolen, Nordre, Østre og Søndre Skole samt Grødby Skole; Bornholms Højskole (se Øster-Mariæ S. 89), opført 1893 ved Dalshøj; Fattiggaard (se S. 59); Skovridergården Rømersdal, opkaldt efter Hans Rømer (se S. 67), beliggende ved Sognets Nordgrænse tæt neden for Almindingen, hvor Klipperne falde bråt af ved Gaarden ned mod Kodalen; to Andelsmejerier, Brodal og Bøsthøj, flere Cementstensbrud, hvoraf det største ved Limensgade (alt nævnt Aar 1569), og flere Møller, deribl. Myremølle og Saksebromølle. Ved Grødby Aas Udløb ligger Fiskerlejet Boderne, hvor Baade kunne ligge i Læ bag en Mole. Ved Kysten flere Ladepladser, deribl. Risebæks Ladeplads. Vallensgaard (Proprietærgd.) har 25 Td. Hrtk. (17 Td. alm.), 380 Td. Ld., hvoraf 120 Eng, 50 Skov, 60 Mose, Resten Ager; til Gaarden høre to Fæstehuse. Ejendommen St. Munkegaard og Bøsthøjgaard har 22 1/2 Td. Hrtk. (15 1/2 Td. alm.), 147 Td. Ld., hvoraf 1 Eng, 9 Gaardsplads, Have og Skov, Resten Ager; til Ejendommen hører 1 Vandmølle. Ejendommen Vejrmøllegaard med 10. Vornedegd. i Vester-Marie Sogn har 19 Td. Hrtk. (13 Td. alm.), 165 Td. Ld., hvoraf 4 Eng, 9 Skov, 2 Gaardsplads, Veje osv., Resten Ager; til Vejrmøllegaard hører et Fæstehus og en Vandmølle. Af andre større Gaarde nævnes: Langemyregd,, St. Hallegd., Brogd., Soldatergd., Lavegd., Kannikegd., -ST. Bukkegd Højegd., Lille Munkegd., Lille Duegd., -ST. Bakkegaard, Loftsgd., Myregd. og Spidlegd. Saml. af Gaarde og Huse: Faareby, Egeby med Mølle, Kalby, Under Klinten, Hundsale, Smaalyng, Nyby, Lykkesmark; Huse: Egla Enge, Sletenge, Strøby.

Aaker S., der udgør eet Kirkesogn med Aakirkeby, men danner en egen Sognekommune og er delt i to Sognefogeddistrikter, hører under Sønder Herreds Jurisdiktion (Neksø), Bornholms Amtstue- (Rønne) og Øens sydvestl. Lægedistr. (Rønne), 4. Landstingskr. og Amtets 2. Folketingskr. samt 6. Udskrivningskr.’ 25. (østre) og 26. Lægd (vestre Distr.).

Vallensgaard („Wallandegordenn") blev 29/4 1541 af Borgmestre og Raadmænd i Lübeck overdraget som arveligt Len til Carsten Lyneborg, som havde opbygget Gaarden, efter at den længe havde ligget øde. Aar 1556 købte den lybske Foged Schweder Kettingk den af Lyneborg. Senere solgte Kettingk den til Admiral Sylvester Francke, fra hvem Kongen inddrog den 1580 under Hammershus som uindløst Pant for en Sum af 1000 Rd. (Henr. Brahe som Lensmand paa B., † 1587, vilde købe den af Francke, men Kongen vilde selv have den). Aar 1624 ejedes den af Henr. Ramels Arvinger og kaldtes da Herregaard; 1671 tilhørte den Steen Redtz og hans Frue Marine Juel; fra 1696 er den nedarvet fra Landsdommer Anthoni Müller i dennes Familie. — Brugsretten over Kannikegaard, der er bygget paa Sognets gamle Kirkegaard, tillige med Aa Kirkes Kanonikat skænkede Fr. III n/12 1659 til Præsten Poul Hansen Anker som Belønning for hans Deltagelse i Opstanden 1658. — Myregaard tilhørte 1606 Jørgen Gagge, hvis Søn Sivert Gagge paa Grund af sit Forhold ved de svenskes Erobring af Landet blev landsforvist 1646, men senere blev benaadet og 1651 fik kgl. Brev paa at maatte beholde Myregaard; han afhændede den senere til Kronen, som solgte den ved Fællesauktionen 1744. — Spidlegaard (se S. 58) blev 29/12 1 658 skænket af Kongen til Skipper Hans Lauridsen som Belønning for hans Deltagelse i Opstanden, „at nyde i sin og sin Hustrus Levetid, kvit og frit". — Store Hallegaard tilhørte Peder Oxe og kom ved hans Mageskifte med Fr. II ind under Kronen.

Ved Egla Enge (Ugla-Enge) noget Q. for Limensgade stod Slaget 1535, hvor Lübeckerne sejrede over Bornholmerne (se S. 14).

Ved St. Loftsgaard ved Grødby Aa fandtes 1755 af Niels Brock for første Gang Porcellænsjord (se C. Nyrop, den danske Porcellænsfabr., Kbh. 1878, S. 19).

Ved Grodby har der i Oldtiden været forskellige Begravelsespladser. Der er her truffet en enkelt Grav fra Stenalderen, flere Grave fra Broncealderen og henved 100 Brandpletter; i Nærheden af disse har der staaet omtr. 70 Bautasten, hvoraf nu kun 3 ere tilbage (de to fredlyste). I øvrigt er der fredlyst 6 Gravhøje, en Helleristnings-sten, en stor Jættestue ved Jættedalen, samt ved Egeby et Jordstykke med omtr. 100 Røser og nogle Skibssætninger.

(Litt.: C. Th. Christensen, Uddr. af Aaker Kirkeb. 1651—82, i Kirkeh. Saml. 4. R. I B., S. 469 fl. — J. Carlsen, Om Pesten i Aaker Sogn, i „Naturen og Mennesket", 1890, S. 149 fl.).


Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Aaker_Sogn&oldid=6543"