Øland Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Øland Sogn, et sogn i Jammerbugt Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Jammerbugt Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Øster Han Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Øland Kirke, samt godset Oksholm opstået af det tidligere Ø Nonnekloster

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1553 Hans Ibsen
  • 1568 Bertel Jensen Vinter ell. Winther
  • 1584 Niels Sørensen
  • 1599 Laurits Sørensen
  • 1617 Rasmus Christensen
  • 1633 Hans Jørgensen Slagelse (Slavelse)
  • 1649 Peder Nielsen Klim
  • 1692 Knud Jacobsen Schmidt (Schmit) Gadberg
  • 1694 Christopher Hansen Stub
  • 1702 Hans Jørgensen Kjergaard
  • 1704 Peder Ludolphsen Ridderhuus
  • 1711 Jens Andersen Høeg (Heug)
  • 1712 Peder Ludvigsen Blehr (Blæhr)
  • 1719 Anders Sørensen Lund
  • 1745 Reinholt Ibsen
  • 1765 Jens Christian Kaalund
  • 1793 Hans Peter Drejer
  • 1804 Hans Landorph Holm
  • 1812 Hans Jørgen Nascou Thomsen
  • 1833 Peter Daniel Kruse
  • 1849 Hans Carl Ludvig Bagger
  • 1858 Johan Henrik Spur
  • 1862 Hans Frode Emil Petersen
  • 1868 Gregers Gregersen
  • 1874 Carl Ludvig Mogens Garde


Følgende beskrivelse af Øland Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Øland Sogn er adskilt fra det faste Land ved en smal, meget grundet Vig, „Ølands Vejle“, over hvilken fører en Dæmning til Sønderøxe i Brovst Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 6 3/4 Mil S. V. for Hjørring, 2 3/4 Mil V. for Aalborg og 1 1/4 Mil N. N. V. for Nibe. Øen har paa Midten et Højdedrag (højeste Punkt 132 F., 41 M.), der falder af mod V. med en til Dels lyngklædt Skrænt; paa Sydspidsen ligger den isolerede Bakke Knudebjærg, 53 F., 17 M.; i øvrigt ere Jorderne lavtliggende, dels muldede, dels sandede, med Hvidler til Underlag. Oxholm Skov. Til Sognet høre nogle ubeboede Holme, bl. a. Horsholm, Tøtterne og Dansør Holme.

Fladeindholdet 1896: 4444 Td. Ld., hvoraf 1058 besaaede (deraf med Rug 339, Byg 266, Havre 291, Spergel 5, Blandsæd til Modenhed 44, Grøntf. 23, Kartofler 76, andre Rodfr. 12), Afgræsn. 482, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1458, Have 14, Skov 745, ubevokset 28, Moser 42, Kær og Fælleder 556, Stenmarker 8, Veje og Byggegr. 53 Td. Kreaturhold 1898: 208 Heste, 866 Stkr. Hornkvæg (deraf 586 Køer), 950 Faar og 552 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 166 Td.; 38 Selvejergaarde med 141, 74 Huse med 24 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 638 (1801: 478, 1840: 640, 1860: 632, 1880: 688), boede i 123 Gaarde og Huse; Erhverv: 19 levede af immat. Virksomhed, 473 af Jordbr., 77 af Industri, 4 af Handel, 1 af Skibsfart, 41 af forsk. Daglejervirks., 8 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.

I Sognet Oxholm Kirke, og Byerne: Østerby med Præstegd., Forsamlinghus (opf. 1895), Mølle og Andelsmejeri; Vesterby. Øland Skole, omtr. midt paa Øen. Hovedgaarden Oxholm har 39 3/8 Td. A. og E. Hrtk. og 1 5/8 Td. Skovsk. (samt 4 Td. Hrtk. Kirketiende), omtr. 1700 Td. Ld., hvoraf 415 Eng og Græsning, 785 Skov, Resten Ager. Desuden Gaardene Hvolgd.; Boden, Gde., og Knudegde.

Øland S., en egen Sognekommune, hører under Han-Herredernes Jurisdiktion (Skjerpinggd.), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Han-Herredernes Lægedistr., 7. Landstingskr. og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 532. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Oxholm.

Kirken, den nordl. Fløj af Hovedgaarden Oxholm, bestaar af et anseligt Skib og Kor ud i eet (omtr. 51 Al.) med tresidet Afslutning, et lavt Sideskib mod N. og et højt Taarn med V. Kirken er opf. i gotisk Stil af gule Munkesten i Munkeskifte i Beg. af 16. Aarh. (den ældste Klosterkirke, der var opf. i 2. Halvdel af 12. Aarh., er helt nedbrudt, og kun enkelte Kampestenskvadre i den nuv. Bygning og en tærningformet Søjlekapitæl, der staar ved Oxholms Hovedbygning, ere de eneste Rester). Kirken, der i sit Indre udmærker sig ved sine smukke Forhold, er dækket af højtspændte Krydshvælvinger. 5 i Hoved-, 6 i Sideskibet. Lyset kommer ind fra store, spidsbuede Vinduer paa Sydsiden, der nu til Dels ere tilmurede, og fra to Vinduer i den tresidede Afslutn. I Sideskibets Nordmur er den oprindl. Dør, der nu er Indgang, bevaret; paa Hovedskibets Sydvæg ses et Par oprindelige Døre. Sideskibet har oprindelig staaet i Forbindelse med Hovedskibet ved 5 Spidsbuer, hvoraf de 3 østl. vare omtr. dobbelt saa høje og brede som de to vestl., da den vestl. Del af Hovedskibet i sin Tid har haft to Stokv., hvoraf det øverste (omtr. 11 F. over Kirkegulvet) har dannet et vestl. Kor til Opholdssted for Nonnerne (se Høyen, i Kirkeh. Saml. 2. R. II S. 680, og Løffler, Indberetn. til Nationalmus.); dette Kor har været baaret af 4 Krydshvælvinger, der hvilede paa en Midtpille i nederste Stokv., som vistnok har aabnet sig ud til Hovedskibet med to Spidsbuer. Fra Nonnekoret har der ved en Spidsbue været Adgang til Taarnet, der tjente som Forhal, og fra dennes Sydside har der været Forbindelse med Klosterets vestl. Fløj. I 17. Aarh. indrettedes Sideskibets to østl. Hvælvinger til et Gravkapel. Paa Taarnet staar H. F. Levetzaus og Anna Margr. Brockdorffs Begyndelsesbogstaver og Aarst. 1768, da det er blevet restaureret og vistnok ombygget for Overdelens Vedk. Altertavlen bestaar af en oprindelig Del, vist fra Kirkens Opførelsestid, nemlig et Midtparti, med en i Egetræ udskaaret Mariafigur med Jesusbarnet, og to Fløje med 4 Helgenfigurer, og senere tilføjede Partier fra 17. Aarh. Malmalterstagerne ere maaske fra Beg. af 16. Aarh. Døbefont i Timeglasform af Smedejærn, vistnok fra omkr. 1700 (se Tegn. af ældre n. Arkit. 2. S. I R. Pl. 5). Prædikestol i Renæssancestil fra Chr. IV’s eller Fr. III’s Tid. Ved Alteret staar et i Egetræ rigt udskaaret Monstranshus i gotisk Stil fra Beg. af 16. Aarh. og med Navnet paa en Prior Jens Nielsen i Ø Kloster. Klokken, fra 1513, er nu i Nationalmuseet. I Kirken to Malmlysekroner, hvoraf den ene er skænket af Ritmester G. D. Levetzau til Tjele og Elkjær. I det ovennævnte Gravkapel, til hvilket Adgangen er gennem en Portal med Smedejærnsdør i den østl. Spidsbue, stod tidligere en Del Kister med Lig af Levetzauernes og Brockdorffernes Familie, men de fleste bleve 1889 nedsatte i en nu tilmuret Gravkælder under den østligste Hvælving. Kistepladerne hænge i Kapellet. Lige Ø. for Portalen ind til Kapellet staar et pragtfuldt, 1726 opsat Monument af sort og hvidt Marmor i Rokokostil over Generallieutenant Hans Frederik Levetzau, † 1696, og Hustru L. E. Brockdorff, † 1693, med deres hvide Marmorstatuer i Legemsstørrelse. Paa Kirkevæggen Rester af et Epitafium over Jørgen Thube (ɔ: Taube), † 1611, og Hustru Ellen Banner, † 1590. I Gulvet Gravsten bl. a. over Præsten Anders Lund, † 1765, ovennævnte Ellen Banner, Ladefoged paa Oxholm Mads Andersen, † 1706, og Hustru, Forpagter Søren Glud, † 1790, Birkedommer Anders Vognsen, † 1740, og Hustru, samt over Birkeskriver Laurids Madsen, f. 1672, og Hustru.

Oxholm er opstaaet af det gamle Ø Kloster (saaledes kaldet efter dets Beliggenhed paa en Ø), der husede Nonner af Benediktinerordenen. Klosteret skal være stiftet af Børglumbispen Tyge i 3. Fjerdedel af 12. Aarh.; i Dokumenter nævnes det tidligst 1268, da det betænktes med en Gave. I Spidsen for Nonnerne stod en Priorisse, medens en Prior forvaltede de urørlige Ejendomme. Jordtilliggendet, hvoraf Klosteret i Tidens Løb samlede en Del, laa navnlig i Vendsyssel, i Salling og paa Mors; hertil kom adskillige Aalegaarde i Limfjorden, paa hvilke Klosteret 1524 fik kglt. Stadfæstelsesbrev. 1272 har Erik Glipping taget Nonnerne i sin Beskærmelse og bekræftet deres Friheder, deribl. Birkeret paa Øen, hvilke Friheder senere flere Gange bleve stadfæstede. Ligesom i mange andre Klostre føltes ogsaa her Katolicismens sidste Tider som en Trængselsperiode, særlig fordi det nu hørte under de berygtede Bisper Niels Stygge og Stygge Krumpen. I et Klageskrift fra 1536 over den sidstnævnte anføres det endog, at der da kun var 3 Nonner tilbage i Ø Kl.; de andre vare fordrevne eller flygtede for Bispens Efterstræbelser. Ved Reformationens Indførelse sekulariseredes Klosteret og inddroges under Kronen; 1542 overlodes det som Pantelen til den tidligere Odensebisp Knud Gyldenstierne, bl. a. mod at han skulde underholde de tilbageblevne Jomfruer (denne Forpligtelse gentoges endnu 1559). 1573 mageskiftede Fr. II det med tilliggende Gods til Frands Banner til Kokkedal mod Strøgods i Sjælland, Jylland og Langeland; efter hans Hustru Fru Anna Oxe fik Klosteret Navnet Oxholm, om end det gamle Navn ikke gik ganske af Brug. Med deres Datter Ellen Banner kom O. til hendes Mand Jørgen Taube (Due) og hans Søn Jørgen Due. Næste Ejer var Iver Friis, † 1623, dennes Søn Jørgen F., † 1631, hans Søster Karen F., g. m. Knud Seefeld. 1667 fik Borgmester i Randers Mads Poulsen († 1676) Indførsel i O. (132 Td. Hrtk.) med Tilliggende for en Fordring paa 12,600 Rd. med Renter hos Knud Seefeld, men han og tre andre Kreditorer solgte den 1668 til Generallieutn. Hans Fr. Levetzau til Restrup, † 1696, fra hvem den gik over til Sønnen Generallieutn. Th. L. til Bygholm, † 1719, og Hustru Anna Marg. Brockdorff, som 1729 skødede O. med Mølle, Tiender, Skov- og Mølleskyld, Bøndergods (46, 3, 113, 23 og 310 Td. Hrtk.) og 194 Stader i Limfjorden for 14,764 Rd. til Sønnen Gehejmer. Pl. Fr. L. og efterlevende Hustru Sophie v. Eynden. Af hendes Dødsbo købte Sønnen Gehejmer. Albr. Ph. L. († 1817) 1796 O. med Tiender og Bøndergods (49, 113 og 364 Td. Hrtk.) og Aalegaard (16, 147 og 231 Td. Hrtk.) for 64,000 Rd., men solgte straks efter begge Gaarde for 144,000 Rd. til Kancellir. S. Hillerup til Asdal, som 1797 solgte O. (49, 42 og 261 Td. Hrtk.) for 75,000 Rd. til O. T. Lange til Bratskov. Denne fik 1800 Gaarden tildømt efter en Proces med nogle Andelshavere, Hans Hansen og Jac. Bregendahl. Efter Langes Død 1814 blev den solgt til Major, Kmhr. S. P. F. Skeel til Birkelse († 1826), derpaa ved Auktion 1827 for 75,000 Rd. til Konsul N. Rasch († 1831), hvis Enke ægtede Krigsr. H. P. Nielsen, af hvem Agent N. Nyholm 1847 købte O. for 175,000 Rd., og han solgte den 1852 for 160,000 Rd. til C. J. Sønnichsen; denne afhændede den 1860 til C. F. H. Goedecke, der 1865 solgte den til Lieutn. Henri Neergaard († 1869), hvis Enke solgte den 1887 til den nuv. Ejer, Otto Skeel. — Hovedbygningen bestaar af to i en ret Vinkel sammenstødende Fløje af Grundmur i to Stokv., beliggende i S. og V.; den 3. Fløj er som nævnt Kirken (den er dog ikke sammenbygget med Vestfløjen, idet der er 3 F. mellem Vestfløjens Gavl og Kirketaarnets Sydside). Af den sydl., meget smalle Fløj hidrøre Ydermurene, af røde Munkesten i Munkeskifte, væsentlig fra samme Tid som Kirken; en Stentavle over en af Dørene, med Indskr.: H. F. L. og L. E. B. samt Aarst. 1669 minder om en Reparation; øverst oppe paa Muren ses 9 runde Blindinger. Vestfløjens nordl. Del er fra samme Tid og af samme Materiale, hvorimod den sydlige Del samt et Taarn midt paa dens Østside — rundt forneden, ottekantet foroven, med Spir — ere opf. 1871 (Arkitekt: A. H. Klein) efter en Brand Dec. 1870. Gaarden havde tidligere en 4., østl. Fløj, der ogsaa stammede fra Klostertiden, men den nedreves af ovennævnte Rasch, der ligeledes omdannede flere fra Klostertiden stammende Rum i det Indre af de endnu staaende Fløje; ogsaa den saakaldte „Glittersal“ ved Enden af Riddergangen yderst mod Kirketaarnet, hvorfra der i Klostertiden var Adgang til Kirken for Nonnerne, er senere omdannet.

Tæt V. for Oxholm har ligget et St. Laurentii Kapel, hvilket Sognefolkene 1562 fik kgl. Tilladelse til at nedbryde for at benytte Tømmer og Sten til Udbedring af Ø Klosters Kirke. Kapellet har ligget paa en flad Banke lige S. for to sammenløbne Damme, der kaldes „Silaus Dammene“ (utvivlsomt Forvanskning af St. Laurentius).

Fru Karine, Hans Pogwischs, fik 1552 Brev paa Knudegaard i Hillerslev Herred.

Der mindes ikke at have været Stengrave eller Gravhøje paa Øland; men som Vidnesbyrd om dens Bebyggelse allerede i Stenalderen foreligger der en Del spredte Fund af Flintredskaber. Den mærkeligste Oldsag fra Ø. er en massiv Guldhalsring fra den senere Jærnalder (nu i Nationalmus.; Værdi omtr. 2500 Kr.), der 1857 blev funden paa 1 Al. dybt Vand i Vejlen mellem Skidbækken og Mellemøen, kort fra Bredden; ifl. en anden Beretn. fandtes den paa en Pløjemark under Oxholm.

Litt.: A. Barfod, Bidr. til Økl. og Oxh. Hist., i Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 26 flg.


Eksterne Link