Ådum Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 25. nov 2014, 10:20 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Ådum Sogn. Et sogn i Skjern Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørre Horne Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Ådum Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1584 Eske Nielsen
  • 15?? Iver Eskildsen
  • 15?? Christen Pedersen
  • 16?? Mikkel . . .
  • 1645 Christian Clausen
  • 1675 Morten Pedersen Lime
  • 1676 Laurits Nielsen Borch
  • 1689 Laurits Brorsen
  • 1693 Jeppe Jepsen Tarm
  • 1724 Bertel Andreas Christensen Agerholm
  • 1754 Peder Hermansen Høyer
  • 1800 Hans Steenberg Schouboe
  • 1800 Niels Nicolai Stochholm
  • 1822 Hans Christian Storm
  • 1832 Hans Jacob Kornerup
  • 1843 Niels Peter Møller
  • 1851 Peter Otto Bloch
  • 1862 Jens Carl Frederik Adolph Hjorth
  • 1874 Christian Ferdinand Storch
  • 1848 Laurits Ludvig Gundelach Nyegaard


Følgende beskrivelse af Ådum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Aadum Sogn omgives af Egvad Sogn, Bølling Hrd. (Skjern og Borris S.), Hoven Sogn og Ribe Amt (Ø.-Horne Hrd.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 4 1/4 Mil S. Ø. for Ringkjøbing. De mod S. noget højtliggende og bakkede Jorder ere overvejende skarpsandede, nogle Steder sandmuldede, dels med Sand, dels med Grus og Ler til Underlag. Over 1/3 er Hede. Af Plantager nævnes Gundesbøl Sande Pl., 82 Td. Ld. Stovstrup Aa løber gennem Sognet fra S. Ø. til N. V. og falder i Omme Aa, der løber langs Nordgrænsen. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Tarm til Vejle og den vestjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 12,104 Td. Ld., hvoraf 2394 besaaede (deraf med Rug 583, Byg 343, Havre 865, Boghvede 97, Spergel 130, Blandsæd til Modenh. 121, Grøntf. 29, Kartofler 194, andre Rodfr. 28), Afgræsning 3040, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1594, Have 31, Hegn 10, Skov 78, Moser 280, Kær og Fælleder 191, Heder 4298, Veje og Byggegr. 180, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 369 Heste, 1604 Stkr. Hornkv. (deraf 844 Køer), 1636 Faar, 599 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 194 Td.; 64 Selvejergde. med 157, 110 Huse med 37 Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1027 (1801: 374, 1840: 525, 1860: 712, 1890: 1008), boede i 219 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 33 levede af immat. Virksomh., 793 af Jordbr., 81 af Industri, 7 af Handel, 18 af forsk. Daglejervirks., 64 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Kirkeby med Aadum Kirke (1340: Oddum), Skole, Forsamlingshus (opf. 1889), Sparekasse (opr. 1868; 1901 var Spar. Tilgodehav. 91,097 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 12,501 Kr., Antal af Konti 319) og Mølle; Nederby med Præstegd.; Bindesbøl med Mejeri; Skodsbøl med Jærnbanehpl.; Graahede med Mosestation; Tøstrup; Vittarp med Biskole; Odderup med Biskole; Møgelmose; Rosendal; Gundesbøl, ved Landevejen, med Biskole; Rabæk; Stovstrup med Biskole. Saml. af Gde. og Huse: Stremmesbøl; Lundsby; Puglund; Præstbro, ved Landevejen, med Kro; Sejrup; Midtgde.; Blinkbjærg; Tanholm; Vinding. Enkelte Gde.: Hungeris; Gyris; Skodsvad; Hedegd.; Kronborg; Bundsgd.; Bjolbøl; Østergd.; Snappenborg; m. fl.

Aadum S., en egen Sognekommune, hører under Bølling-Nørre Hrdr.’s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Tarm Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5.Udskrivningskr.’ 21. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor. Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Senere tilføjedes Taarnet (det skal have været højere), hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre, raa Granit og Munkesten, og Vaabenhuset, af Mursten. Paa Skibets Sydmur staar 1652, paa Korgavlen 1879. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (Nadveren). Romansk Granitdøbefont med Himmel i Barokstil. Prædikestol i Barokstil. Ejendommelig dekorerede Stolestader fra Slutn. af 16. Aarh. Klokke uden Indskr., fra 14. Aarh. — I Præstegaardens Have (før i Kirkegaardsdiget) staar en velbevaret Runesten med Indskr.: „Torulv satte Sten efter Toke Tokesøn, den udmærkede. Gud hjælpe ham“ (se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 285).


Link