Åkirkeby Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Åkirkeby Sogn er et sogn i Bornholms Provsti (Københavns Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sønder Herred (Bornholms Amt). I sognet ligger Aaker Kirke, der deles med Aaker Sogn.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Fælles med Aaker Sogn


Følgende beskrivelse af Åkirkeby Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Åkirkeby Købstad, Bornholms eneste Landstad, ligger i Sønder Herred under 55° 4’ 14" n. Br. og under 2° 20’ 36" ø. L. for Kbh. (beregnet for Kirkens vestl. Ende). Den er lejret paa en 273 F., 86 M., høj Granitbakke (Posthuset ved Torvet ligger i en Højde af 270 F., 85 M.); lidt N. for Byen hæver et Punkt sig til 293 F., 92 M. (se Kortet S. 3). Den ligger omtr. lige langt fra Rønne og Neksø, nemlig henved 2 Mil. Byens Udstrækning er fra V. til 0. omtr. 900 Al., fra N. til S. er den meget smal, paa det bredeste Sted omtr. 400 Al. Hovedgaden er Storegade, der fører fra Landevejen fra Rønne mod 0. over Torvet til Landevejen til Neksø. Husene ere for det meste i eet Stokværk uden noget Særpræg.

Aakirkebys Købstadsgrund udgjorde Septb. 1897 121,909 Al. (omtr. 8,7 Td. Ld.), Markjorderne (under hvilke „Smaalyngen" og „Høj-lyngslodden") omtr. 962 Td. Ld. Byen havde da 12 Gader og Stræder og et Torv. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 221 (Sept. 1897 var der i alt 274 Huse, deraf paa Byens Grund 98). Hele det ved Matrikuleringen opmaalte Fladeindhold af Byen med tilhørende Markjorder var 1896 961 Td. Ld.; deraf vare besaaede 475, Afgræsning, Brak og Eng 294, Have 15, Skov 131, Stenmarker 15, Veje og Byggegrunde 30 og Damme 1 Td. Det saml. Hartkorn for Byen og Markjorderne var Vi 1895 113 Td. bornh. (77,8 Td. alm.); der var 39 Gaarde (84,5 Td. H.) hvoraf de 38 med 83,3 Td. dreves fra Ejendomme i Købstaden, desuden 137 Huse, hvoraf de 125 med 23,6 Td. dreves fra Ejendomme i Købstaden.

Indtil 1875 var en Landkommune (Lov af 6/7 1867) forenet med Købstaden. Ved kgl. Resol. af 5/9 1877, 31/7 1882 og 31/3 1886 ere flere Ejendomme fra Aaker Sogn blevne henlagte til Byen.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var Sept. 1897 964,785 Kr. (Antal af Forsikringer 274).

Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes følgende :

Kirken (Aa Kirke), ved den vestl. Indkørsel til Byen paa Aaker Sogns Grund, tidligere kaldt St. Hans Kirke, er Bornholms anseligste og smukkeste Kirkebygning og har fordum været Øens Hovedkirke. Naar Thurah (Bornh. Beskr. S. 179) fortæller, at Kirken er en Model af Lunds Domkirke, er dette urigtigt, og hans Udsagn, at Kirken en Tid har været kaldt „St. Laurentii Kirke", har vei kun sin Støtte i, at Lundekapitlets Emblemer med Laurentius med Risten findes paa Altertavlen.


Den er opført af Gementsten med iblandet kløvet Kamp (dog er der ogsaa anvendt Sandsten i Korrundingen og Buegesimsen, medens Taarngavlene hovedsagelig vare af Mursten) og bestaar af et omtr. 30 Al. langt, 14 Al. bredt og 11 ½ Al. højt Skib, et omtr. 12 Al. langt og lO ½ Al. bredt Kor med Korrunding, der har en indv. Radius af henved 4 ½ AL, et til Taggesimsen omtr. 30 Al. højt Taarn mod V., hvis nederste Stokværk indv. er omtr. 13 ½ Al. langt og 12 ½ Al. bredt, samt et Vaabenhus mod Syd. Murenes Tykkelse er i Skibet omtr. 2 ½, i Koret 2 og i Taarnets Nord- og Sydmur omtr. 4 ½ Al. Kirkens ældste Dele, Skibet og Koret med Korrunding samt et nu forsvundet Parti ved Skibets Vestside, stamme vistnok fra noget før Midten af 12. Aarh. og vare opførte i Rundbuestil; Korbuen er rund, Korrundingen har oprindelig haft tre, Korets Nordside et og hver af Skibets Sider tre Vinduer, ligesom der har været to rundbuede Døre, en paa hver af Skibets Sider. Hvorledes det forsvundne, vestl. Parti har set ud, vides ikke; maaske har det været en Forhal eller et Taarn; en Arkadebue, der kan spores paa Gavlens Inderside, kunde tyde paa, at det har dannet en vestl. Apsis. Ikke længe efter Kirkens Opførelse, vistnok i 2. Halvdel af 12. Aarh., er der sket betydelige Forandringer ved Kirken, idet Vaabenhuset og Taarnet opførtes. I Skibets Midte fandtes der tidligere en med Buer gennembrudt Længdemur, saa at der dannedes to lige store Skibe (efter gotlandsk Kirkeform), og i Kirkens vestl. Ende var der en, ligeledes af Buer gennembrudt Tværmur. Man har opstillet flere Gisninger om, hvad disse Mure have været bestemte til (saaledes at Kirken oprindelig har haft tvedelt Tag ligesom Taarnet, eller at Kirkeloftet har været bestemt til at bære tunge Blider og andre Kaste- vaaben); det rimeligste er vei, at man har tænkt paa at give Kirken to Rækker Tøndehvælvinger, for hvilke Længdemuren skulde være en Støtte (en Plan, som ikke kom til Udførelse, medens Koret alene senere fik Krydshvælving), og at Tværmuren har afskillet et Daabskammer. Vaabenhuset, der vistnok er den første Tilbygning af den Art i Landet, fik en af raa Kamp muret Kuppelhvælving og en rundbuet Dør, der smykkedes med Kragsten, formede som Dyrehoveder, og paa hver Side af Døren anbragtes et ved en Søjle tvedelt Vindue. Den interessanteste Del er dog det 4 Stokværk høje Taarn, der øjensynligt er opført som Forsvarstaarn. Det nederste Stokværk har i Midten 4, i Firkant stillede Piller, der ere forbundne ved Gjordbuer, og paa disse hvile 3 fra V. til Ø. gaaende Tøndehvælvinger. Fra nederste Stokværk kommer man ad Trapper, der ere anbragte i den nordl. og sydl. Mur, og af hvilke den sy dl. begynder som en Vindeltrappe, op til de øvre Stokværk. I 2. Stokværk bære ogsaa 4 Piller Tøndehvælvingerne, men nærmest Skibet gaar Hvælvingen fra N. til S., medens de andre ligge som nedenunder; i den sydl. Sidemur findes en Niche. I 3. Stokværk ere Hvælvingerne ordnede paa samme Maade som i 2., biot at der her kun er 2 Piller, medens den østl. Tøndehvælving hviler paa en gennemgaaende Mur, paa hvis Midte der er en Dør; fra dette saaledes afskildrede Rum er der Indgang til Kirkeloftet; i den vestl. Afdeling er Gulvet lidt højere. I øverste Stokværk, der er højere end de andre, var der kun en Tværmur, paa hvilket det tvedelte Tag hvilede; dog var denne Mur ikke oprindelig, og Taarnet har maaske fra Begyndelsen haft Bjælkeloft og et firsidet Spir. I Taarnets nederste Stokværk førte en Dør ind fra V.; men den var ikke oprindelig og er rimeligvis anbragt, da man lukkede den tidligere Dør, der førte ind til Kirken. Taarnet har øverst en Afsats helt rundt.

I 1874 undergik Kirken en omfattende Restauration under Ledelse af Arkitekt F. Blichfeldt, ved hvilken Lejlighed de omtalte Mure i Skibet fjernedes, saa at det nu udgør eet Rum; Taarnets nederste Rum, som tidligere havde tjent til Materialhus, omdannedes til Forhal, den lille Dør i Vestmuren gjordes til Hovedindgang og udførtes ligesom Kirkens Vinduer (de sidste dog noget større end de oprindelige) saa vidt muligt i Stil med Kirken; Taarngavlene, der vare takkede, nedreves, men Tvedelingen af Taget bevaredes, og Takkerne opførtes igen af Cementsten; det store, i Kirke-gaardsmuren staaende Klokketaarn af Kamp og Bindingsværk nedbrødes, og Klokkerne anbragtes i øverste Stokværk, hvis Tværmur fjernedes; Trappen i Nordmuren tilmuredes, og Kirken fik Skifertag i Stedet for det tidligere Blytag. Det var Arkitektens Plan at opføre Taarnet som et med Tinder og Skydeskaar (af hvilke der fandtes Spor) forsynet Forsvarstaarn, paa hvis Midte der atter skulde opfores en mindre Taarnbygning med firsidet Spir; men Planen blev ikke approberet af Ministeriet.

Kirkens Indre fornyedes, og Bjælkeloftet dekoreredes med røde og grønne Farver (under Pudsen i Skibet fandtes nogle ubetydelige Rester af Kalkmalerier); ligeledes blev Koret dekoreret. Desværre maatte der for at skaffe Plads til Menigheden anbringes et bredt Pulpitur i Kirkens vestl. Ende i Flugt med Taarnets 2. Stokværk til liden Pryd for Kirken. (Om Kirkebygningen se Bru-nius, Konstanteckningar-S. 115; H. J. Holm, Bornholms ældgml. Kirkebygn. S. 13; J. B. Løffler, Udsigt over Danm. Kirkebygn. S. 93 og 131).

Altertavlen er et ret anseligt Billedskærerarbejde i Renæssancestil fra 1600 med kglt. Navnetræk og Lundekapitlets Navn og Emblemer; det rigt ud-skaarne Alterbord er fra samme Tid; Kalken er fra Middelalderen. Rigt udskaaren og malet Prædikestol fra Chr. IV’s Tid; paa Partiet mellem Opgangen og selve Stolen staar: 1623; ved Prædikestolen er der et smukt Sandur fra Renæssancetiden med Indskr.: Forfærdiget af Jacobhus Hartman, Sandurmager i Leipzig. Kirkens prægtigste Stykke er Døbefonten, der nu staar til venstre i Koret, men indtil 1874 havde sin Plads i Kirkens vest- ligste Del (om Daabskammeret se ovfr.). Den er udført i Slutn. af 13. Aarh. paa Gotland af Sandsten og er en af de mærkeligste Fonte, Danmark ejer. Paa Kummens Sider er der i 11 Felter i Relief fremstillet Scener af Christi Liv, og i Kløverbladsbuerne over Felterne er der med Runer givet Forklaring over Billederne, ligesom der staar Mesterens Navn: Sighraf. Foden omsnos af sammenslyngede Slanger med Løve- og Vædderhoveder (Z. Wimmer, Døbefonten i Aakirkeby Kirke, Kbh. 1887; se ogsaa L. F\ Leffler og H. Hildebrand, Artikler i Kgl. vitterhets hist. og. antiquitets akademiens månadsblad 1887, S. 13 fl. og 179 fl.). Stolestaderne ere nye. I Vaabenhusets vestl. Indervæg staar en Gravsten (tidligere i Korgulvet} over den lybske Foged Schweder Kettingk (se S. 14) med hans to Hustruer;, deres Billeder ses i hel Figur. Ved hver Side af Ligstenen staar der en Runesten; paa den største („Grødbystenen"; den laa i Grødby Bro indtil omtr. 1820, da den flyttedes hertil) staar: „Thurfastr og Thurils og Bufe de satte Kummel (Minder) disse efter I. . . og Brødre (hans). Gud have Aander deres og Guds Moder. Sartr ristede Skriften"; paa den mindre („Møllegaardsstenen", flyttet hertil 1824): „Gudmund og Frubjørn rejste Stenen efter Isbjørn, Fader deres, Gud hjælpe Sjæl hans". Smstds. er der et Epitafium med et Maleri af den korsfæstede og flere gejstlige Personer og Indskriften: „25. Febr. 1652 haffuer Jens Hansøn bekostet denne Taffle". I Taarnets 2. Stokværk findes Mindetavler om Chr. V s og Fred. VII’s Besøg her 1687 og 1851. Paa Skibets nordl. Væg blev 1875 ophængt et Basrelief (Uddrivelsen af Templet), udf. af L. Hasselriis. — Kirken ligger midt paa den firkantede Kirkegaard, der er indhegnet af Kampestensmure; i det nordvestl. Hjørne er der en Brønd.

Kirken, der ejer sig selv, ejede Jan. 1897 i Kapitaler 5163 Kr. og omtr. 45 Td. Ld. (Arvefæsteafgift 672 Td. Byg efter Kapiteltakst); dens Gæld var 7144 Kr.

Raadhuset, paa Torvet, er opført 1867—68 af Grundmur i eet Stokværk efter Tegn. af Tømrermester M. P. Bidstrup og indeholder bl. a. en Raadhussal, et Kommissionsværelse og et Varetægtsfængsel.

Kommuneskolen (Borgerskolen), 0. for Byen paa Markjorderne ved Østergade, er opført 1876 og fornyet og udvidet 1897; den har 3 Lærere, 4 Klasser og noget over 100 Elever. — En teknisk Skole, mod S. paa Markjorderne ved Nybyvej, tilhører Haandværkerforeningen og er opført 1894. — Desuden er der en privat Børneskole.

Hospitalet, ved Storegade, er opført 1856; det afgiver Plads til 5 Lemmer (2 fra Aakirkeby, 3 fra Aaker Sogn), der nyde fri Bolig og Varme samt omtr. 11 Kr. og 5 Skpr. Rugmel aarlig. Hospitalet, der ejer en Kapital af omtr. 4400 Kr., bestyres under Amtmandens og Provstens Tilsyn og Sognepræstens Inspektion af en Forstander. Hospitalet har sin Oprindelse fra en i Middelalderen grundlagt St. Jørgens Gaard for spedalske („Spedele-gaarden", "Spitalsgaarden"), der laa N. V. uden for Byen ved den nuv. Spidlegaard (Aaker Sogn), og hvortil der var knyttet et St. Jørgens Kapel. St. Jørgens Gaarden nævnes tidligst i 16. Aarh.; den var da en kgl. Forlening; 1532 havde Carsten Lyneborg den, senere Mikkel Hals, hvilken sidste oplod den 1542. Aar 1551 forlenede Chr. III den til sin Hofsinde Henning Gagge, som skulde bo i Hospitalet og der underholde saa mange fattige, „som Renten, der tilligger, taale kan" ; paa lign. Vilkaar overdroges den 1562 til Mogens Uf, 12/3 1565 til Jakob Iversen og n/4 1565 til den lybske Foged Schweder Kettingk. Til Hospitalet hørte en Del Jordegods, særlig i Aaker Sogn, og deraf havde 4 fattige deres Underhold; i Beg. af 17. Aarh. var Lemmernes Antal dog gaaet ned til 2. Endnu paa Resens Tid (1677) stod Hospitalet ved Spidlegaarden, hvor Levninger af det ere bevarede; men snart efter er det blevet flyttet ind til Aakirkeby. Aar 1680 inddrog Amtsskriveren Aug. Dechner Hospitalets Indkomster, da Adkomstdokumentet til at nyde Afgiften af Gaardene i Aaker Sogn var bortkommet (Printzensköld havde 1658 trods dette dog ladet Hospitalet beholde Afgiften), men ved en Højesteretsdom 1693 tilpligtedes Bornholms Amtstue til fremtidig at betale Hospitalet aarl. 60 Rd. og 3 Td. Rugmel af Spidle-Mølle (disse 3 Td. Mel, konverteret i Penge, udredes nu direkte af Spidlegaard til Hospitalet).

Fattighuset, i Svanekegade, er blevet omdannet til et „Kommunehus", der afgiver Bolig til billig Leje. — Paa Byens Jorder ligger Aaker Sogns Fattiggaard, opf. 1869 efter Tegn. af Brandkapt. D. J. Nielsen; Plads for 11 Mænd og 10 Kvinder. — Posthuset og Telegrafstationen ligger ved Storegade og Torvet.

I Aakirkeby findes to Missionshuse, opførte 1872 og 1892, begge 0. for Bygrunden, det ene i Smedegade, det andet ved Østergade; desuden et Forsamlingshus, opf. 1877 i Smedegade.

Til Byen hører en af Kommunen ejet Lystskov i Klintebakke Skovlod, beliggende omtr. 800 Al. S. 0. for Byen.

Indbyggernes Antal var efter Folketællingen 1. Feb. 1890 967; 1801 havde Byen 455, 1840: 542, 1860: 613, 1880: 832 Indb.

Efter Erhverv fordeltes Folkemængden 1890 i følgende Grupper, omfattende baade Forsørgere og forsørgede: 52 levede af immateriel Virksomhed, 348 af Industri, 127 af Handel, 237 af Jordbrug, 9 af Gartneri, medens 100 fordeltes paa andre Erhverv, 28 nøde Almisse, og 66 levede af deres Midler. De vigtigste Erhverv ere Jordbrug, Handel og Haandværk.

I Aakirkeby holdes Marked 1. Fredag i April og Okt. for Kvæg og andre Kreaturer.

Af industrielle Anlæg nævnes et Dampbrænderi og Bryggeri (Aktie-selsk.), et Fællesmejeri og tre Møller.

Kreaturholdet var 15/7 1893: 107 Heste, 461 Stkr. Hornkvæg (deraf 344 Køer), 148 Faar, 265 Svin og 3 Geder.

Købstadens Øvrighed er en Byfoged, der tillige er Byskriver, ligesom han ogsaa er Byfoged og Byskriver i Neksø, hvor han bor, samt Herredsfoged og Herredsskriver i Sønder Herred. Byen har sin egen Borgmester. Byraadet bestaar, foruden af Formanden (Borgmesteren), af 7 valgte Medlemmer. Følgende staaende Udvalg ere nedsatte: a) for Raad- og Tinghuset, b) for Kasse- og Regnskabsvæsenet, c) for Skolevæsenet, d) for Fattigvæsenet, e) for Alderdomsunderstøttelse, f) for Bygningerne, g) for Vej- og Brolægningsvæsenet, h) for Gadebelysningen, i) for Sundhedsvæsenet, k) for Skovvæsenet, 1) for Snekastningen, m) for Skatteligningen, n) for Svendeprøver.

Med Hensyn til de finansielle Forhold nævnes i 1896 af Indtægterne: Skatter 6459 (deraf Grundskat 310, Husskat 418, Formue- og Lejlighedsskat 5731), Afgifter efter Næringsloven m. m. 340, Tilskud fra Staten til Alderdomsunderstøttelse 439, Indtægt af Aktiver 2925 Kr.; af Udgifterne: Bidrag til Ståt 109, Bidr. til Amt 2169, Bidr. til Amtsskolefond 4, Byens Bestyrelse 516, Fattigvæsen 474, Alderdomsunderstøttelse 954, Skolevæsen 1701, Rets- og Politivæsen 79, Gader og Veje 1227, Gadebelysning 196, Renlighed 125 Kr. Kommunen ejede 31/12 1896 i Kapitaler 31,069, i faste Ejendomme, som give Udbytte, 13,800 og i Ejendomme, som ikke give Udbytte, 14,270 Kr. Kommunens Gæld var 3500 Kr. Skatteprocenten for Afgift paa Formue og Lejlighed var for 1897 4,2 pCt. Den anslaaede Indtægt var omtr. 13,000 Kr., deraf var skattepligtig Indtægt omtr. 6500 Kr.

Kommunens faste Ejendomme ere: Raadhuset, Skolen, Hospitalet, Kommunehuset og et Sprøjtehus, samt af Jorder: Nordre Skovlod, Klinte-bakke Skovlod (Lystskoven), en Parcel i „Brobækken", en Parcel i „Smaa-lyngen" og Skolelodden (Have), tilsammen 138 Td. Ld.

Byens Politikorps bestaar af en Befalingsmand og 10 menige, Brandkorpset af 10 Befalingsmænd og 50 menige.

I Bornholms Landbo- Spare- og Laanekasse (opr. 1/5 1869), der har Hjemsted her, var 31896 Sparernes saml. Tilgodehav. 691,140 Kr., Rentefoden 33/5 pCt., Reservefonden 40,796 Kr., Antal af Konti 1590.

I gejstlig Henseende danne Købstaden og Aaker Sogn eet Kirkesogn, hvis Beboere alle søge Aa Kirke. Præstegaarden ligger i Aaker Sogn lige op til Byens Grund. Præstegaarden blev if. Bev. af 27/8 1622 fra Kirkens Værge Willich v. Westhofen indkøbt for Aa Kirkes Penge („120 Dl. Mynt") og tillagt Præstekaldet i Stedet for Kannikegaard, der hidtil havde været Præstegaard.

Aakirkeby hører til 4. Landstingskreds og Bornholms Amts 2. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Bornholms Amtstue-distrikt (Rønne) og Øens sydvestl. Lægedistrikt (Rønne). Den hører til 6. Udskrivningskreds’ 21. Lægd.

Aakirkeby har Toldvæsen fælles med Neksø. Ved Postvæsenet er ansat en Postekspeditør, der tillige er Telegrafbestyrer.

Byen staar ved Bornholms Telefonselskab i Forbindelse med de andre Byer paa Bornholm. Den bornholmske Jærnbane faar Station ved Aakirkeby, hvorfra en Sidebane fører til Almindingen.

Historie. Aakirkeby er maaske grundlagt midt i 12. Aarh. af Ærkebisp Eskil, efter at han 1149 havde faaet det meste af Øen; sikkert er det, at en af hans Efterfølgere Peder Saxesen, † 1228, har givet den Privilegier, som gentagne Gange bleve bekræftede af de senere Ærkebisper. Den var Øens vigtigste By i Middelalderen, Sæde for Bornholms kirkelige Styrelse, ligesom ogsaa Landstinget holdtes her lige til 1776, da det flyttedes til Rønne. Senere blev den overfløjet af de opkommende Havnebyer (den har dog selv haft en Havn ved Sydkysten ved Raghammer, lidt Ø. for Grødby Aas Udløb, men den var helt tilsandet i Beg. af 19. Aarh.) og tabte mere og mere i Betydning; kun Kirken og det omtalte Hospital ere Minder om dens fordums Storhed. Lübeckerne hærgede den saa voldsomt 1509 og 1510, at Ærkebisp Birger 1511 maatte eftergive den Afgiften af Smør og nedsætte Afgiften for de næste syv Aar. Aar 1658 havde den i alt 60 Borgere, 1769 357 Indb. I Aakirkeby og Aaker Sogn døde af Pesten 1618: 928 og 1654: 557. En Del af Byen med Hospitalet og Skolen brændte 10/5 1760.

Ved Aakirkeby oprettede Politikeren Lucianus Kofod 1856 en Folkehøjskole, som han dog opgav to Aar efter.


Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Åkirkeby_Sogn&oldid=6563"