Vrejlev Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Vrejlev Sogn, et sogn i Hjørring Søndre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Hjørring Kommune (Region Nordjylland). indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Børglum Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Vrejlev Kirke. Herregårde Vrejlev Kloster og Rønnovsholm samt tidligere Hovedgården Haverholm

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Hæstrup Sogn

  • 1540 Bertel . . .
  • 1553 Christen . . .
  • 1570 Oluf Nielsen
  • 1588 Peder Christensen
  • 1635 Christen Lauritsen Tversted ell. Bjergbye
  • 1645 Rudbech Christensen Humble
  • 1673 Christen Rudbechsen Humble
  • 1692 Christen Pedersen Spliid
  • 1733 Johan Henrik Pedersen Huusmann
  • 1774 Knud Eskildsen Dochedahl
  • 1779 Cai Burchard Zwerg Hansen Thambs
  • 1784 Hans Jacob Blichfeldt
  • 1817 Jacob Ludvig Hansen
  • 1826 Christen Sveistrup Kjølbye
  • 1840 Johan Gotthilf Jantzen
  • 1859 Peter Kjellerup Algreen
  • 1867 Frederik Suhm Kinch
  • 1874 Christen Stub Heiberg

Følgende beskrivelse af Vrejlev Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vrejlev Sogn omgives af Annekset Hæstrup, Rakkeby, Vraa, Serridslev, Jerslev og Taars Sogne samt Vennebjærg Hrd. (St. Olai og St. Hans S.). Kirken, mod V., ligger 1 1/2 Mil S. for Hjørring. De noget højtliggende, mod S. bakkede, men ellers temmelig jævne Jorder ere for det meste godt muldede med Ler- og Grusunderlag. Ved Østgrænsen løber Uggerby Aa, ved Vestgrænsen en Biaa til Liver Aa. Gennem den vestl. Del gaar Landevejen fra Hjørring til Aalborg, og det vestligste Hjørne berøres af Vendsysselbanen.

Fladeindholdet 1896: 11,457 Td. Ld., hvoraf 4801 besaaede (deraf med Hvede 4, Rug 1169, Byg 741, Havre 1797, Spergel 23, Blandsæd til Modenhed 505, Grøntf. 212, Kartofler 137, andre Rodfr. 208, andre Handelsplanter 5), Afgræsn. 2592, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2497, Have 57, Skov 76, ubevokset 15, Moser 270, Kær og Fælleder 708, Hegn 16, Heder 255, Veje og Byggegr. 166, Vandareal 4 Td. Kreaturhold 1898: 736 Heste, 3763 Stkr. Hornkv. (deraf 2625 Køer), 1919 Faar, 2424 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 502 Td.; 119 Selvejergaarde med 438, 2 Arvefæstegd. med 5, 215 Huse med 59 Td. Hrtk. og 85 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 2568 (1801: 995, 1840: 1548, 1860: 2180, 1880: 2539), boede i 449 Gaarde og Huse; Erhverv: 54 levede af immat. Virksomh., 1844 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 265 af Industri, 54 af Handel, 102 af forsk. Daglejervirks., 99 af deres Midler, og 146 vare under Fattigvæs.

I Sognet Vrejlev Kirke med Skole og Kirke- og Kommunehus og Lund med Præstegd. og Fattiggaard for Vrejlev-Hæstrup Komm. (opr. 1880, Plads for 43 Lemmer) samt Byerne: Grønnerup; Guldager med Skole og Mølle; Gunderup med Skole; Høgsted med Mølle; Tollestrup; Aarup med Mølle. Saml. af Gde. og Huse: Grønneruphede, Fuglsang og Mynderuphede, Huse, Gynderup, Bastholm med Skole og Mølle, Tollestruphede, Huse, Poulstrup med Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Mølle og Andelsmejeri, Rønnebjærg med Skole, Mølle og Fællesmejeri, Rønnebjærghede, Huse, Møllehuse, Ræruphede, Græshede, Rønnovsholm Huse, m. m. Hovedgaarden Vrejlevkloster har 38 5/8 Td. Hrtk., omtr. 872 Td. Ld., hvoraf 90 Eng, 40 Granplantage, Resten Ager. Hovedgaarden Rønnovsholm har 25 Td. Hrtk., 660 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 13 Plantage, Resten Ager; et Teglværk. Gaarden Tollestrup-Storgaard: 15 Td. Hrtk., omtr. 250 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, Resten Ager (1 Hus). Gaarden Haverholm: 15 Td. Hrtk., omtr. 240 Td. Ld., hvoraf 90 Eng, Resten Ager. Andre Gaarde: Saxager, Aabentorp (1431: Obenntorup), Høgstedgd., Dammen, Vrejlev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Børglum Hrd.’s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 517. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken, fordum indviet til St. Nicolaus, den gamle Klosterkirke, der tidligere har staaet i Forbindelse med Herregaarden (se ndfr.), bestaar af Skib og Kor ud i eet med lige Afslutn. samt Taarn mod V. Den ældste Del, Skibets Nord- og Vestmur, enkelte Partier af Sydmuren og muligvis en Del af Korets indvendige Mur, er opført i romansk Tid, forneden af Granitkvadre, foroven vistnok af vekslende Skifter Granit og Mursten. Flere af de oprindelige, rundbuede Vinduer paa Nordmuren ere bevarede. Vistnok i 17. Aarh. er Kirken undergaaet betydelige Forandringer: Koret, der har haft Apsis (flere af de runde Granitkvadre ses hist og her), blev opf. i sin nuv. Skikkelse, væsentlig af Mursten, med spidsbuede (nu blindede) Vinduer; Ydermuren i Korets Sydside og største Delen af Skibets Sydmur bleve ommurede, af Mursten med indblandede Granitkvadre (Aarst. 1655 og 1667 angive nyere Restaurationer), Skibets Nordmur forhøjedes med Mursten, og Kirken fik Hvælvinger. Indvendig er hele Kirken ved en Række murede, firkantede Piller delt i et Hovedskib og et smallere Sideskib mod N. Sideskibets to Østl. Hvælvingsfag ere afskildrede og tjene til Gravkapel, det „Holsteinske” (et andet, det „Gabel-Hobeske“, var tidligere indrettet i Sideskibets vestl. Ende, men blev nedrevet ved Midten af 19. Aarh. og Kisterne nedsænkede paa Kirkegaarden). Paa Skibets Sydside ses to tilmurede Rundbuer, adskilte ved en firkantet Pille (de have ført ud til Korsgangen). Taarnet, hvis Underrum nu er Vaabenhus, er bygget i Forlængelsen af Hovedskibet. Paa Korets Nordside synes at have staaet et Sakristi, hvoraf Murrester staa som to Murpiller. Anselig Altertavle; Prædikestol og Døbefont af Træ ere fra 1639, skænkede af Jens Juel og Fru Ide Gøye. I den vestl. Del af Hovedskibet et Panel fra Renæssancetiden. To Messinglysekroner fra 18. Aarh. Paa en af Pillerne et Krucifiks. Paa Buerne over Kapellet er malet en Række danske Adelsvaabener. I Gulvet Ligsten over Forvalter og Forpagter paa Vrejlev Hans Poulsen Møller, † 1717, og Hustru. Mellem to af Hvælvingerne en Sørgefane over Oberst Joh. Vilh. v. Hobe til Vrejlevkloster, † 1761. I Kapellet, over hvis lave Hvælvinger der er et Pulpitur, „Nonnekoret“, staa Kister med Ligene af Peder Juel til Vrejlevkl., † 1676, hans Hustru Fru Helvig Krabbe, † 1697, hans Datter Ide Dorthe Juel, † 1721, Jfr. Ingeborg Juel, † 1694, Generalmajor Chr. G. v. Mösting til Rønnovsholm, † 1720, og Hustru Cathrine Marie Juel, † 1712 (1871 lod Grev Holstein til Holsteinborg Kisterne restaurere). I Kirken opbevares Kisteplader med Indskrifter over Cl. E. Ermandinger til Vrejlevkl., † 1755, hans Hustru Helmiche Margr. Lassen, † 1765, og Datter Cecilia Christina, g. m. Jens Dytschou, † 1770. Klokken, med en Indskr. i Minuskler, er vist fra Midten af 15. Aarh.

Herregaarden Vrejlevkloster var i Middelalderen et Nonnekloster af Præmonstratenserordenen. Hvornaar det er stiftet, vides ikke; det nævnes første Gang 1253 eller 1254, men er sikkert noget ældre, efter Kirkens ældste Dele at dømme fra Beg. af 13. Aarh. (da der 1215 afsendtes en Kannik fra Børglum Kl. til Rom for at faa Pavens Tilladelse til Oprettelsen af et Kloster for Præmonstratensernonner, kan man antage, at dette gælder Vrejlev, om end den ønskede Tilladelse ikke blev given). I Spidsen for Nonnerne stod en Priorisse, medens en Prior forvaltede Jordtilliggendet. Dette synes ikke at have været ubetydeligt; i alt Fald kendes flere Skøde- og Mageskiftebreve desangaaende; 1489 hedder det, at Klosteret ejede Hæstrup Kirke; ligeledes havde det vistnok Birkeret. Ud over Godshistorien og Navnene paa nogle Priorer og Priorisser vides dog ikke meget om Klosteret. Ved Reformationen blev det sekulariseret og inddraget under Kronen, som bortforlenede det til adelige, deribl. den tidligere Viborgbisp Jørgen Friis; Nonnerne fik dog Lov at blive boende, og endnu 1560 siges det i et Forleningsbrev, at Jomfruerne skulde have tilbørlig Underholdning til Klæder og Føde. Aar 1575 mageskiftede Kronen V. til Jens Bille mod Allindemagle Gaard og Gods. Sønnen Henning B. solgte V. til Fru Sophie Brahe, Peder Munks, fra hvem den 1624 ved Indførsel kom til Henrik v. d. Wisch, der 1627 solgte den til Iver Prip, som dog straks overdrog Købet til Henriks Søn Bendix v. d. W.; 1636 solgtes V. af Anders Friis til Hr. Mogens Kaas. Siden ejedes den af Oberst Peder Juel, † 1676, Enken Fru Helvig Krabbe, † 1697, deres Døtre, særlig Ide, Dorthe og Ingeborg Juel; med den sidstes Søsterdatter Hedevig Vind kom den til Greve J. L. Holstein til Ledreborg, † 1763. Denne solgte 1743 V. med Tiender, Rønnovsholm og Gods (henh. 48, 60, 26 og Gods, i alt 639 Td. Hrtk.) til Cl. E. Ermandinger for 34,000 Rd. Hans Enke Helmiche Margr. Lassen ægtede 1758 Oberst Joh. Vilh. v. Hobe, † 1761. Enken testamenterede V. og Rønnovsholm til sin Datterdatter Claudiane Margr. Dytschou († 1808), mod at denne antog Navnet Ermandinger. Hun blev 1771 g. m. Gehejmer. Chr. Carl Gabel, der 1775 solgte V. (48, 60 og 212 Td. Hrtk.) for 41,400 Rd. til N. og L. Hastrup. Den første solgte 1782 til sin Broder sin Halvpart af V. for 21,240 Rd., og 1797 solgte L. H. ved Auktion V. for 68,490 Rd. til Birkedommer P. Friederichsen, som 1804 skødede den for 88,060 Rd. til Købmand N. Fr. Hillerup til Børglumkl., † 1819, hvis Enke ejede den til sin Død 1835. Arvingerne solgte den for 28,500 Rd. til Herredsfoged Koefoed, som nogle Aar efter solgte den for 36,000 Rd. til Lund, der 1847 afhændede den for 90,000 Rd. til Etatsr. J. Chrf. Nyholm til Baggesvogn, og han solgte den 1856 for 150,000 Rd. til Sønnen H. C. Nyholm; derefter ejedes den fra 1868 af J. Nyholm til Kjølskegd., fra hvem den 1888 overtoges af Enkebaronesse Løvenskiold, hvis Datter Jenny, g. m. Kmjkr, Ellbrecht, nu ejer den. — Hovedbygningen bestaar af to under en ret Vinkel sammenbyggede, grundmurede og overkalkede Fløje, i N. og V., hvis Ydermure i det væsentlige hidrøre fra Klostertiden, medens det Indre er omdannet. Den nordl. Fløj, i to Stokv., af Munkesten i Munkeskifte, viser mange Steder Spor af de gamle spids- og fladbuede Vindues- og Døraabninger. Fløjen har oprindelig ved to fra dens nordøstl. og nordvestl. Hjørne udgaaende, paralleltløbende Forbindelsesgange staaet i Forbindelse med den 130 F. nordligere beliggende Kirke (Korsgangen har vistnok ogsaa strakt sig langs Fløjens Nordside, ligesom der 1871 fandtes Spor af den Del af den, der løb langs Kirkens Sydside). Den vestl. Fløj, i 3 Stokv. med Kælder, er for den sydl., 151 F. lange Dels Vedk. opf. af røde Munkesten i Munkeskifte; den nordl., 27 F. lange Del er senere tilføjet af Oberst Hobe. De to Fløje have altsaa oprindl. ikke været sammenbyggede, men maaske have de været forenede ved en Forbindelsesgang. Den vestl. Fløj ender mod S. i et svagt fremspringende, kvadratisk Parti, som har haft lange, med Rundbuer afsluttede Vinduer eller Blindinger; omtr. midt paa Fløjens Østside har der staaet en lille, lav Tilbygning, som blev nedbrudt i 2. Halvdel af 19. Aarh. Ladebygningerne ere nyere. I Gaard og Have staa flere gamle, store Lindetræer. (J. B. Løffler, V. Kloster og Klosterkirke, i Kirkeh. Saml. 2. R. VI S. 361 flg.).

Rønnovsholm hed tidligere Tjered og blev oprettet til Herregaard af Jens Bille til Vrejlevkl., efter hvis Enke Anne Rønnov Gaarden fik sit nye Navn. Efter Familien Bille tilhørte den Niels Lange (1 Rose) 1668, hans Enke Abel Kaas 1688, Fru Helvig Krabbe, Peder Juels, 1691, Generalmajor Chr. G. Møsting 1704, † 1720, hans Svigerinde Ingeborg Juel 1723. Den var derefter forenet med Vrejlevkl., indtil Gehejmer. Chr. Carl Gabel 1775 solgte den (26 Td. Hrtk., med Gods i alt 232) for 27,000 Rd. til Ditlev Ilum, som 1777 ved Auktion solgte R. til Erik Wilsbech, der 1801 skødede den for 38,000 Rd. til Bartholin Sommer. Fra 1824 ejedes den af P. Zeuthen Bruun, efter hvem den 1832 blev solgt for 3000 Rd. Sølv og 8000 Rd. i Sedler til P. Lassen; derefter købte Fru S. E. Zahrtmann, Enke efter Viceadmiral Z., den 1856 for 100,000 Rd., efter hvem den 1861 for 90,000 Rd. gik over til Datteren Elisabeth, g. m. Vicomte Joachim de Roberedo; 1872 blev den købt for 110,000 Rd. af Fr. Behrens, efter hvem den ved Skiftet 1889 blev udlagt for 245,900 Kr. til den nuv. Ejer, Fr. E. A. Behrens. — Hovedbygningen, der 1662 bestod af 3 straatakte Bindingsværkshuse, dannes nu af to sammenbyggede Fløje i 1 Stokv. af Grundmur, opf. i 18. og 19. Aarh.

Haverholm nævnes 1431 og ejedes 1630 af Jens Juel, hvis Svigersøn Oberstlieutn. Poul Rantzau siden besad den. Enken Birgitte Juel solgte den (13 Td. Hrtk., med Gods 49) 1712 til sin „Broder“ Generalmajor Chr. G. Møsting, der vistnok lagde den under Rønnovsholm; 1775 var den en Bondegaard paa 13 Td. Hrtk. under denne Hovedgaard.

Aar 1468 boede en Fru Gidsel i Lie. 1400 nævnes Johannes Nielsen „de Nørliæ”, og 1496 og 1500 Christen Berg i »Nørrelyøø“.

I Poulstrup har ligget et af Kirsten Juel til Vrejlevkl. stiftet Hospital til 3 fattige; Huset brændte 1753 og blev ikke genopført, men den dertil knyttede Kapital blev tillige med anden Kapital af Grev C. F. Holstein († 1799) oprettet til et endnu bestaaende Legat for fattige.

Ved Rønnebjærg ligge 2 fredlyste Gravhøje.



Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Vrejlev_Sogn&oldid=5705"