Vorup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Vorup Sogn er et sogn i Randers Søndre Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Randers Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Støvring Herred (Randers Amt). Sognet havde ingen kirke i over 300 år. Vorup kirke blev opført i 1876 og Johanneskirken i 1978.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Vorup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vorup Sogn ell. St. Mortens søndre Landsogn, eet Pastorat med 2. resid. Kapellani i Randers, omgives af Gudenaa, Randers Købstadjorder, Haslum Sogn og Sønderhald Hrd. (Kristrup S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1/4 Mil S. for Randers. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere sandmuldede og sandede. Langs Østgrænsen gaar Landevejen fra Randers til Aarhus, midt gennem Sognet Landevejen fra Randers til Silkeborg, mod N. Randers-Grenaa Banen.

Fladeindholdet 1896: 1301 Td. Ld., hvoraf 505 besaaede (deraf med Rug 107, Byg 80, Havre 236, Boghvede 3, Blandsæd til Modenh. 9, Grøntf. 4, Kartofler 44, andre Rodfr. 21), Afgræsn. 270, Høslæt, Brak, Eng m. m. 279, Have 14, Skov 10, Kær og Fælleder 193, Heder 10, Veje og Byggegr. 20 Td. Kreaturhold 1898: 121 Heste, 338 Stk. Hornkv. (deraf 232 Køer), 275 Faar, 168 Svin og 26 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 103 Td.; 26 Selvejergaarde med 86, 85 Huse med 7 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1286 (1801: 309, 1840: 390, 1860: 589, 1890: 804), boede 1890 i 130 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 27 levede af immat. Virksomhed, 134 af Jordbr., 30 af Gartneri, 278 af Industri, 41 af Handel, 4 af Skibsf., 224 af forsk. Daglejervirks., 32 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Vorup (gml. Form: Vordrop, Voretorp) med Kirke, Skole og Forskole. Vorupkjær, Huse. Den vestl. Del af Strømmen (Resten i Kristrup S.), Forstad til Randers, paa begge Sider af Landevejen flere industrielle Anlæg (se S. 809-11) samt Jærnbane- og Telegrafstation (se S. 801). Blækhuse. Skanderborggaarde. Skansemølle.

Vorup S., en egen Sognekommune (hvis Fattigv. faar 30 Rd. aarl. af Randers Købstads Fattigvæs.), hører under Nørhald m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers) — Strømmen er dog ved kgl. Res. af 17/1 1840 henlagt under Randers Politijurisdiktion —, Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 384. Lægd. Kirken tilhører Kommunen.

Kirken er opf. 1876 (indviet 3/12) i gotisk Stil af røde Mursten (Arkitekt: F. Uldall) og bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn. samt lille Vaabenhus mod V. og Klokkekam paa Skibets Vestgavl; Murene have Lisener, Friser under Gesimsen og Baand af sort glaserede Sten. Kirken har fladt Bjælkeloft, dekoreret i gotisk Stil. Alterbord og Altertavle af Egetræ med en Kopi (af Siegumfeldt) efter Blochs Maleri i Holbæk Kirke; ny Døbefont af Granit. Prædikestol af Egetræ.

Vorup har i kat. Tid udgjort et eget Sogn og haft sin egen Kirke. Det antages alm., at Kirken har været identisk med det St. Hans’ Kapel, der nævnes sammen med Randers’ St. Jørgens Gaard for spedalske som dennes Kapel. Dette er dog usikkert, ligesom ogsaa om St. Jørgens Gaard virkelig har ligget i Vorup Sogn (Spedalskhusets og Kapellets Plads siges at have været ved Byens Hovedvej fra S., i Vorupkjær). St. Jørgens Gaarden nævnes første Gang i et Testam. fra 1263; sammen med Kapellet blev den af Chr. I skænket til Mariager Kloster (stadf. af Chr. II 1514); i 1542, da St. Jørgens Gaardene overalt i Landet befaledes lukkede som selvstændige Stiftelser, er denne sikkert ogsaa bleven nedlagt. Vorup Kirke blev ved Kongebrev af 18/7 1552 befalet nedbrudt (se S. 817), og Menigheden henvistes til St. Mortens Kirke i Randers (Ordren gentoges 1568). Men Kirkegaarden benyttedes til 1876, da der anlagdes en ny ved Kirken.

I Vorupkjær har der ligget en Gaard Fruerlund (maaske den Gaard, hvor Niels Ebbesen og hans Mænd ifl. Visen bandt deres Heste, før de droge ind til Randers) og en Skov af s. Navn; endnu 1651 nævnes Gaarden, og 1698 omtales Fruerlund som et Krat, men i Mands Minde havde der været store Ege. S. Aar nævnes ogsaa Klarup Krat, en Levning af en Skov mellem Vorup og Tebbestrup i Haslum Sogn. Nielstrup- eller Kjærs Mølle nævnes 1484; paa Reformationstiden tilhørte den Rigshofm. Mogens Gøye og senere hans Børn (ifl. et Tingsvidne fra 1600). Paa Grund af Vandmangel var den 1718 forvandlet til en Stampemølle. Den hørte under Clausholms Hovedgaardstakst og nedlagdes paa Dronn. Anna Sophies Tid. En Synsforretning blev optaget 1687 over det ødeliggende Møllested i Vorupkjær, „det afhugne Skovland, kaldet Fruerlund“, Kirkeskoven, Klarup Skov og Tyersholt, som da laa til den nye Gaard i Vorup (Skanderborggd.) og Husene i Tebbestrup, for det meste tilhørende Oberst Hans Friis til Tustrup. Til Clausholm var i 1391 erhvervet Næs Færgegaard og Fruerlund og 1460 og 1462 Bistoftegaard og andre Gaarde i Vorup. — Det 1355 nævnte Nielstrup Sogn (se S. 911), endnu omtalt 1524, er vistnok identisk med Vorup Sogn (se O. Nielsen, Vald. Jrdb. S. 96).

Ved Strømmen Station ligger der en fordum hellig Kilde, St. Helene Kilde.

Link