Vorning Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Vorning sogn er et sogn i Viborg Østre Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sønderlyng Herred Viborg Amt. I sognet ligger Vorning Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Vorning Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vorning Sogn omgives af Annekserne Kvorning og Hammershøj, Sønderbæk og Nørbæk Sogne, Randers Amt (Nørhald Hrd.) og Nørlyng Hrd. (Lindum S.), fra hvilke det skilles ved Tjele Aa, samt Vinge Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 3/4 Mil N. Ø. for Viborg, 2 1/2 Mil N. V. for Randers og 1 3/4 Mil S. S. V. for Hobro. De noget højtliggende, især mod N. bakkede Jorder (Vorning Bavnehøj, 220 F., 69 M., med trig. Stat.) ere overvejende skarpe, dog nogle Steder med Ler til Underlag. Noget gmlt. Egekrat (Hvidding Krat) og nyere Naaletræsplantager.

Fladeindholdet 1896: 4337 Td. Ld., hvoraf 1451 besaaede (deraf med Rug 359, Byg 228, Havre 733, Boghvede 21, Spergel 5, Blandsæd til Modenh. 8, Grøntf. 19, Kartofler 62, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 1143, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1033 Have 23, Skov 183, Moser 49, Kær og Fælleder 234, Heder 150, Veje og Byggegr. 66, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 190 Heste, 1008 Stk. Hornkvæg (deraf 471 Køer), 1362 Faar, 354 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 186 Td.; 39 Selvejergaarde med 164, 81 Huse med 22 Td. Hrtk. og 1 jordløst Hus. Befolkningen, /2 1901: 617 (1801: 404, 1840: 410, 1860: 467, 1890: 650), boede 1890 i 118 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 27 levede af immat. Virksomhed, 494 af Jordbr., 4 af Fiskeri, 46 af Industri, 8 af Handel, 30 af forsk. Daglejervirks., 24 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Vorning med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Sparekasse (opr. 12/12 1884; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 124,292 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4914 Kr., Antal af Konti 445) og Købmandshdl.; Hvidding med Skole, Fattiggaard (opr. 1880, Pl. for 15 Lemmer) og Forsamlingshus (opf. 1894). Holme, Gde., Kjepsmark, Gd. og Huse. Vorninggaard eller Bjerregaard (11 Td. H.). Vorning- og Vinge Vandmøller.

Vorning S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Middelsom-Sønderlyng Hrd.’s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 106. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Fussingø.

Den ret anselige og høje Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, samt Apsis, med Halvkuppelhv. og Granitgesims, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Nogle oprindl. Vinduer og begge Døre ere bevarede; den tilmurede Norddør har 3 Søjler paa hver Side og Overligger, der omgives af Rundbuer. Det vistnok tidlig tilbyggede, lave Taarn, af Granitkvadre (maaske fra en nedbrudt Kirke) og Mursten, er en Del bredere end Skibet, til hvilket en senere gennembrudt Spidsbue fører ind; den øvre Del af Taarnet skal være styrtet ned i 19. Aarh. Vaabenhuset er fra senere Tid. Kirken er restaur. 1878 (Arkitekt: Olivarius). Udskaaren Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil fra 17. Aarh. Granitdøbefont med Dobbeltløver. En middelalderlig Ligsten paa Kirkegaarden (se Løffler, Gravst., Pl. VII).

I et Vidne af Sønderlyng Herredsting 1491 nævnes en Væbner Jens Grøn at Holme, og alt 1446 nævnes en Jep Grøn af Holmegd., men denne sidste Gaard synes at have ligget i Bølling Hrd.

Morten Mortensen Hegelund, en af Reformationens Forkæmpere i Jyll., var Præst i Vorning, indtil han omtr. 1527 grundede en luthersk Menighed i Aalborg. Broderen Mads H., hans Efterfølger i Vorning, er ogsaa bekendt for sit Luthersind og sin Strid med Bisp Jørgen Friis. — Om en Nøddaab i Vorning Præstegaard se St. St. Blicher i „Eneboeren paa Bolbjærg“.

Tæt ved Hvidding Skole skal der have staaet en Kirke; der er fundet Grundsten, Kalk og Grus paa Stedet. — Ved Hvidding har der været en hellig Kilde. — Ved Vorning er der fredlyst 2, ved Hvidding 5 Gravhøje. — Som til mange andre Steder er Sagnet om Hagbarth og Signe ogsaa knyttet til dette Sogn, hvor der er en med Hagbarths Navn benævnt Høj.


Link