Vorgod Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Vorgod Sogn. Et sogn i Skjern Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Bølling Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Vorgod Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Nørre Vium Sogn

  • 15?? Christen
  • 1560 Jørgen . . .
  • 1586 Gregers Jensen
  • 1602 Peder Gregersen
  • 16?? Mourits . . .
  • 1646 Christen Pedersen W. (Wordegod?)
  • 1667 Niels Christensen Worgod
  • 1670 Hans Madsen Trane
  • 1678 Jørgen Moritsen From (Orderup)
  • 1705 Ephraim Lesle (el. Leslar)
  • 1709 Peder Thomsen Blichfeldt
  • 1743 Mathias Jacobsen Vogelius
  • 1765 Hans Burchardsen Steenberg
  • 1795 Lorents Peter Hansen
  • 1828 Jørgen Falentin Kjødt
  • 1837 Peter Lundsteen
  • 1849 Peter Christian Asmussen
  • 1857 Peter Michael Cramer
  • 1866 Jens Nørager Julius Wellejus


Følgende beskrivelse af Vorgod Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vorgod Sogn omgives af N.-Vium, Herborg og Brejning Sogne, Ulvborg Hrd. (Timring S.) og Hammerum Hrd. (Snejbjærg og Assing S.). Kirken, noget vestl., ligger hen ved 3 3/4 Mil Ø. for Ringkjøbing. De højtliggende, bakkede Jorder (ved Sydøstgrænsen Store Momhøj, 304 F., 95 M,, med trig. Station) ere nogle Steder, som ved Barde, noget muldrige, i øvrigt sandede, til Dels skarpsandede, med store Hedestrækninger, hvoraf en Del dog er beplantet. Af Plantagerne nævnes den af Hedeselskabet ejede Barde Pl., 330 Td. Ld., anlagt 1889. Langs Aaerne, Vorgod Aa, som gennemløber Sognet, og dens Biaa Abild Aa, ved Nordgrænsen, findes gode Enge. Fra Vorgod Aa, der er et af de Vandløb, som Hedeselskabet mest har benyttet til Engvanding, udgaa Vium Kanal, Borris østre og vestre Kanal og Egeris østre Kanal, de to første paa venstre, de andre paa højre Bred. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Ringkjøbing til Silkeborg.

Fladeindholdet 1896: 22,837 Td. Ld. (hvoraf 9362 i Matr. ere opf. under Hammerum Hrd.); men heri er indbefattet Herborg Sogn, som udskiltes 1898, og derefter er Vorgod Sogn 16,943 Td. Ld. Af de to Sognes saml. Areal vare 1896 4868 besaaede (deraf med Rug 1426, Byg 265, Havre 1945, Boghvede 215, Bælgsæd 46, Spergel 299, Blandsæd til Modenh. 93, Grøntf. 108, Kartofler 417, andre Rodfr. 52), Afgræsn. 5116, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2106, Have 51, Hegn 18, Skov 132, Moser 549, Kær og Fælleder 457, Heder 8918, Flyvesand m. v. 277, Veje og Byggegr. 328, Vandareal m. m. 15 Td. Kreaturhold (for begge Sogne) 1898: 603 Heste, 2434 Stkr. Hornkv. (deraf 1545 Køer), 3307 Faar, 1507 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 181 Td.; 54 Selvejergde. med 112, 234 Huse med 68 Td. Hrtk. og 45 jordløse Huse. Befolkningen i Vorgod Sogn, 1/2 1901: 1427 (inkl. Herborg S. 1801: 436, 1840: 574, 1860: 941, 1890: 1760), boede i 274 Gaarde og Huse; Erhverv (inkl. Herborg S.) 1890: 58 levede af immat. Virksomh., 1409 af Jordbrug, 133 af Industri, 29 af Handel, 42 af forsk. Daglejervirks., 64 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Vorgod (c. 1340: Worthguth og Worhguth, senere: Vordegod) med Kirke, Præstegd., Skole og Missionshus (opf. 1893); Fjelstervang (Store- og Lille-F.) med Filialkirke; Abeltrup; Barde; Solsøhede med Skole; Vorgodhede med Skole; noget af Videbæk (se S. 618); Rimmerhus; Allegde. (Store- og Lille-A.). Søndergaard (i Vorgod), Fattiggaard (opr. 1881, Plads for 28 Lemmer). Hamborg, Gd.; Vesterager, Gd.; m. m.

Vorgod S., en egen Sognekommune, hører under Bølling-Nørre Hrdr.’s (Skjern) og Hammerum Hrd.’s Jurisdiktioner (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Videbæk Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 6. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand, Filialkirken Distriktets Beboere.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, begge Døre (Sydd. tilmur.) og flere Vinduer (tilmur.) ere bevarede. Senere tilføjedes Taarnet, hvis Underrum (nu med fladt Loft, men bestemt til at hvælves) har Rundbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Granitkvadre og Munkesten. Altertavle, Prædikestol, Præstestol og Stolestader i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont. Klokken, med Indskr. i Minuskler, er fra 15. Aarh.

Filialkirken i Store Fjelstervang paa Højen Brombjærg er opf. 1898 af røde Mursten (Arkitekt: Ahlmann) og bestaar af Skib og Kor samt Taarn med Spir; Loftet er hvælvet. — Ved Lille Fjelstervang har tidligere staaet en Kirke (af Granit), der nævnes 1340 i „Ribe Oldemoder“, med en kort efter tilføjet Bemærkning som øde (vel under den sorte Død).

Ø. for Barde er Vinklen mellem Abild Aas og Vorgod Aas Forening c. 2400 F. fra deres Sammenløb afskaaret af en endnu ret velbevaret Jordvold, c. 2000 F. lang, indtil 15 1/2 F. bred og 3-5 F. høj. Fraset et lille Knæk gaar Volden i omtr. lige Linie fra N. til S. og støtter sig med Enderne til de to Aaer. Det er vistnok et Forsvarsværn fra Oldtidens Slutn. eller den tidlige Middelalder.

Ved Fjelstervang er den af 4 Gravhøje bestaaende Gruppe Momhøje fredlyst; af dem er Store Momhøj 16 F. høj. I Gravhøjen Storhøj ved Barde er der gjort et værdifuldt Fund fra den ældre Broncealder: en velbevaret Egekiste, hvori Guldring, Sværdskede, Træskaale m. m. (V. Boye, Egekistefund S. 38).

Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Vorgod_Sogn&oldid=4190"