Voldby Sogn (Skanderborg Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Voldby Sogn et sogn i Favrskov Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Gjern Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Voldby Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Indtil 1820 fælles med Hammel Sogn og Sall Sogn Fra 1820 fælles med Hammel Sogn og Søby Sogn

  • 15?? Laurits Knudsen Lang
  • 1549 Jacob . . .
  • 15?? Niels . . .
  • 15?? Jens Pedersen
  • 1648 Jens Olsen Warde (Høst)
  • 1693 Mads Rasmussen Trane
  • 1697 Mathias Henningsen (Mariager)
  • 1702 Mads Holm
  • 1706 Jacob Jacobsen Bagger
  • 1716 Otto Christian Christophersen Lime
  • 1752 Jens Lassen Pedersen Høeg
  • 1792 Jens Høst Birch
  • 1797 Johan Gottfred Manniche
  • 1820 Niels Frederik Basse
  • 1832 Jens Christian Schmidt
  • 1841 Peter Michael Andersen
  • 1877 Johannes Christian Herman Møller


Følgende beskrivelse af Voldby Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Voldby Sogn, Anneks til Hammel, omgives af dette og Sporup Sogn samt Framlev Hrd. (Sjelle S.) og Sabro Hrd. (Lading S.). Kirken, mod N. V., ligger omtr. 3 Mil Ø. N. Ø. for Silkeborg og ligesaa langt V. N. V. for Aarhus. De højtliggende, ujævne Jorder (Stenknold, 308 F., 97 M.) ere mod Ø. og S. muldlerede med Lerunderlag, mod N. stærke og kvegede og mod V. lette og magre med sort Hedemuld i Overlag og Sand og Grus i Underlag. Voldbyholtskov. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aarhus til Viborg.

Fladeindholdet 1896: 1953 Td. Ld., hvoraf 1007 besaaede (deraf med Rug 159, Byg 187, Havre 444, Frøavl 79, Blandsæd til Modenhed 17, Grøntf. 18, Kartofler 11, andre Rodfr. 92), Afgræsning 248, Høslæt, Brak, Eng m. m. 468, Have 23, Skov 102, ubevokset 7, Moser 49, Kær og Fælleder 5, Veje og Byggegr. 41 Td. Kreaturhold 1898: 158 Heste, 612 Stkr. Hornkvæg (deraf 382 Køer), 286 Faar, 293 Svin og 42 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 91 Td.; 22 Selvejergde. med 74, 92 Huse med 17 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 664 (1801: 273, 1840: 305, 1860: 512, 1890: 721), boede i 146 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 20 levede af immat. Virksomh., 468 af Jordbrug, 11 af Gartneri, 96 af Industri, 25 af Handel, 53 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Voldby med Kirke, Skole, Fattiggaard (paa Voldby Mark, opr. 1871, Plads for 52 Lemmer), Ølbryggeri, Mølle og 3 Købmandshdlr. Byrielsholm, Gd.

Voldby S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 4. Udskrivningskr.’ 223. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Murene ere senere omsatte; et Par oprindl. Vinduer spores. Fra den sydl. Portal hidrører en Tympanon med Fremstillinger af Christus og Evangelisterne, nu indsat i Kirkegaardsmuren. Taarnet (oprindl. større), af Mursten med indblandede Granitkvadre, er senere tilbygget. Underrummet, der har en i ny Tid dannet Indgang fra V., er Forhal. I Taarnmuren er indsat en middelalderlig Ligsten. Altertavle i Renæssancestil med Malerier, ved Midten af 19. Aarh. flyttet hertil fra Hammel Kirke. Romansk Granitdøbefont, ophugget i Nutiden. Prædikestol i Renæssancestil (flyttet hertil 1899 fra den nedbrudte Nebel Kirke) med Claus Munds og Hustrus Vaabener.


Eksterne Link