Voldby Sogn (Randers Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Voldby Sogn er et sogn i Norddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Norddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Djurs Nørre Herred (Randers Amt). I sognet ligger Voldby kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Karlby Sogn

  • 1531 Peder Remsnider
  • 1545 Mikkel Nielsen
  • 1561 Niels Jacobsen
  • 1563 Erik Sørensen (Bruun)
  • 1603 Søren Pedersen Bjerg (Biering)
  • 1611 Jørgen Christensen Pind
  • 1643 Laurits Hansen Trige
  • 1653 Jacob Thomsen Lyngaa (Ferslev)
  • 1680 Erik Olufsen Tistrup
  • 1704 Peder Anchersen
  • 1723 Kjeld Justsen Bøgh (Bøg)
  • 1739 Jeremias Pedersen Müller
  • 1756 Niels Henriksen de Leth
  • 1799 Jens Peter Aastrup
  • 1809 Joachim Otto Warthoe
  • 1810 Ludvig Carl Bergmann
  • 1823 Christian Valeur
  • 1837 Lars Peter Buhl
  • 1876 Thomas Laurits Hammer

Følgende beskrivelse af Voldby er fra Trap Danmark 3 udgave.

Voldby Sogn, Anneks til Karlby, omgives af dette, Veggerslev, Villersø, Enslev, Grenaa Lands. og Hammelev Sogne samt Kattegat. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 3/4 Mil N. for Grenaa. De mod V. noget højtliggende, i øvrigt jævne Jorder, med indtil omtr. 50 F. høje Kalk- og Kridtstensklinter ved Kysten (Sangstrup Klint), ere sandblandede med Underlag af Kalk eller Grus og Klæg.

Fladeindholdet 1896: 2439 Td. Ld., hvoraf 1356 besaaede (deraf med Rug 309, Byg 295, Havre 443, Bælgsæd 7, Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. 89, Grøntf. 35, Kartofler 55, andre Rodfr. 120), Afgræsn. 404, Høslæt, Brak, Eng m. m. 571, Have 23, Kær og Fælleder 30, Heder 5, Veje og Byggegr. 49 Td. Kreaturhold 1898: 290 Heste, 948 Stkr. Hornkv. (deraf 648 Køer), 791 Faar, 737 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 268 Td.; 69 Selvejergde. med 250, 62 Huse med 18 Td. Hrtk. og 42 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 819 (1801: 428, 1840: 512, 1860: 628, 1890: 841), boede 1890 i 151 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 32 levede af immat. Virksomh., 552 af Jordbr., 7 af Gartneri, 49 af Fiskeri, 146 af Industri, 36 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Voldby med Kirke, Skole, Folkehøjskole (opr. 1868), Forsamlingshus (opr. 1894), Andelsmejeri, Mølle og Telefonst.; Sangstrup med Skole og Missionshus (opf. 1894); Thorsø med Skole, Mølle og Telefonst. Voldbygaard; Sølyst, Gd.

Voldby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette. Kirken tilhører nogle Privatmænd.

Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Kapel ved Korets Nordside. Skib og Kor, ligesom det noget senere tilføjede Taarn, ere fra romansk Tid af Kridtsten, men Koret er tidlig helt ombygget og har da vistnok faaet den tresidede Afslutn.; over Vaabenhusloftet staar paa en Kridtsten i Muren: 1379, vistnok Tiden for denne Ombygning; samtidig ere vel Hvælvingerne i Langhuset og Taarnet indbyggede. Vaabenhuset og det hvælv. Kapel, fra gotisk Tid, ere af Mursten. Ogsaa mod S. har der været et Kapel (paa dettes Sted er der i Muren indsat en Ligsten over Præsten Jens Peter Aastrup, † 1809). Alterbord af Kridtsten. Rigt udsk. Altertavle i Renæssancestil. Prædikestol i s. Stil fra 1666. Romansk Granitdøbefont med Dyreskikkelser. Stolestader fra 1683. I Skibet to Epitafier, 1) over Præsterne Peder Anchersen, † 1729, og Kjeld Bøg, † 1739, samt deres Hustru Marie Hoffmann, † 1796, og 2) over Præsten Jeremias Müller, † 1756; Mindesten over sidstes Søn Lucas M., † 1781. I Vaabenhuset en Ligsten med Indskr.: Peder Mauritsen, f. i Voldby. Paa Vægge og Hvælvinger fandtes der 1891 rige og mærkelige Kalkmalerier fra 15. Aarh. (se M. Petersen, Kalkm. S. 22).

Ved Thorsø er der fredlyst en 120 F. lang Langhøj Melsækken, samt en Gruppe af 7 runde Gravhøje, deribl. de anselige Skjelhøj og Kongshøj.


Eksterne Link