Voerladegård Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Voerladegård Sogn et sogn i Skanderborg Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Tyrsting Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Voerladegård Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Sønder Vissing Sogn

  • 15?? Peder . . .
  • 1549 Jens Mikkelsen
  • 1590 Ole Olufsen
  • 1610 Otte Ovesen
  • 1630 Erik Holgersen Grøn
  • 1662 Niels Olufsen Kattrup ell. Skipper
  • 1694 Otte Weis ell. Weise
  • 1696 Foch Jacobsen Ørsted
  • 1721 Frederik Hansen Curtz
  • 1756 Christen Ottesen Sommer
  • 1795 Ole Arntzen
  • 1846 Jens Laurits Tommerup
  • 1877 Anders Jensen


Følgende beskrivelse af Voerladegård Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vorladegaard Sogn, Anneks til S.-Vissing, omgives af dette, Vor Hrd. (Østbirk, Yding og Taaning S.) og Mos Sø (se S. 177), hvoraf en Del hører til Sognet. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil V. for Skanderborg og over 2 1/2 Mil S. Ø. for Silkeborg. Vestgrænsen dannes af Gudenaa. De højtliggende, bakkede og paa Afveksling rige Jorder (Kollen eller Sukkertoppen, 344 F., 108 M.) ere sandmuldede og sandede, med Sand og sjældnere Ler til Underlag. En Del Skov (Højlund Sk., hvoraf en stor Del er Krat, og Dørup Sk.).

Fladeindholdet 1896: 4722 Td. Ld., hvoraf 1782 besaaede (deraf med Hvede 4, Rug 504, Byg 305, Havre 725, Boghvede 69, Bælgsæd 8, Blandsæd til Modenhed 29, Grøntf. 25, Kartofler 74, andre Rodfr. 37), Afgræsn. 1027, Høslæt, Brak, Eng m. m. 741, Have 17, Skov 587, ubevokset 113, Moser 91, Kær og Fælleder 30, Heder m. v. 214, Veje og Byggegr. 100, Vandareal m. m. 19 Td. Kreaturhold 1898: 230 Heste, 935 Stkr. Hornkv. (deraf 642 Køer), 810 Faar, 560 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 158 Td.; 56 Selvejergde. med 129, 102 Huse med 29 Td. Hartk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 843 (1801: 420, 1840: 564, 1860: 799, 1890: 930), boede i 189 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 20 levede af immat. Virksomhed, 586 af Jordbr., 6 af Fiskeri, 163 af Industri, 27 af Handel, 6 af Skibsf., 80 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Vorladegaard med Kirke, Forsamlingshus (opf. 1890), Kro og Mølle; Møldrup med Skole og Købmandshdl.; Gantrup med Købmandshdl.; Dørup med Skole; Hem. Dørupskov, Bolsteder. Højlund, Huse med Skole. Kroggaard og Jensgaard (hver omtr. 8 Td. H.); Klostermølle, Vandmølle med Træsliberi ved Mos Sø. Sandvad Kro, ved Sognets Sydspids. Vorladegaard S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Skanderborg Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.’ 180. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den store Kirke bestaar af Skib og Kor med halvrund Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Fraadsten med indblandet Al og raa Granit. Syddøren er bevaret, Nordd. og flere Vinduer ses tilmurede. Skib og Kor have Rundbuefrise. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger (Apsis har oprindl. Halvkuppelhvælving), og kort efter opførtes Taarnet over Skibets sydvestl. Halvdel. Vaabenhuset er fra nyere Tid. Altertavle fra 1752 (senere delvis forandret) med et nyere Maleri (Christus velsignende Børnene). Alterstagerne ere 1593 skænkede af Peder Fisk og Johanne Madsd. Somer i Vor Kloster Mølle. Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer. Prædikestol fra omtr. 1600. Ligsten over Kirkeværge Peder Erichsen, † 1729.

Vorladegaard By hed oprindelig Vor (hvorefter et Hrd. er benævnt) og fik den nye Betegnelse efter en Ladegaard, som hørte til Vor Kloster, en Munkebolig af Benediktinerordenen. Navnet skreves i Middelalderen hyppigst Ore, Horæ, Hoør eller Wore; paa Latin omdannedes det til Oratorium (se Kirkeh. Saml. 3. R. I S. 546 flg.). Klosteret nævnes første Gang 1183, da dets Abbed optræder som Underskriver af et Dokument. I Tidens Løb samlede det sig et betydeligt Jordtilliggende ikke alene i den nærmeste Omegn, Vor, Tyrsting, Vrads og Nim Hrdr., men ogsaa paa Mors, i Hassing Hrd., Bjærge Hrd. og i Sønderjylland; det ejede de 4 Sognekirker: Vor (ɔ: Vorladegd.), S.-Vissing, Yding og Østbirk, endvidere Fiskegaarde i Mos Sø, m. m. En Del af disse Besiddelser havde det faaet ved Vissing Klosters Nedlæggelse (se S. 216). Som flere andre Benediktinerklostre blev Vor i 2. Halvdel af 15. Aarh. reformeret; det var Cismarmunken Broder Johannes, der paa Aarhusbispen Jens Iversens Foranledning her indførte den strengere Ordensregel (ved 1462); Aar 1488 optoges det i den Kongregation af reformerede Benediktinerklostre, der efter Bursfelde ved Weser kaldtes Bursfelde-Kongregationen (se Kirkeh. Saml. 4. R. V S. 84 flg.). Med Skovkloster stod Vor i Broderskabsforbindelse. Der var Aar 1522 20 Munke foruden Abbeden. Aar 1532 gav Abbed og Konvent Aarhusbispen Ove Bille Klosteret i en Slags Forlening. Ved Reformationens Indførelse tillodes det Vor fremdeles at bestaa; 1538 blev Officialen i Aarhus Mourids Mortensen Forstander, valgt hertil af Konventet; 4 Aar efter blev Klosteret en verdslig Forlening, men havde vistnok indtil 1552 Munke. Omtr. ved denne Tid henlagdes Klosterets Gods under Skanderborg, 1560 under Bygholm, men senest 1568 atter under Skanderborg og samtidig dermed „ødelagdes Vor Kloster“. To Altertavler herfra sendtes 1560 til Ejsing Kirke (Ginding Hrd.) og til Dronningborg Slot. Endnu i 19. Aarh. saas Ruiner af Klosteret, der laa ved Klostermølle.

Ved Ryttergodsets Salg 1767 bleve Vor Ladegaard og Møldrup solgte for 22,102 Rd. til Kancellir. Jochum Rohdenborg de Lichtenberg, der 1769 skødede Hovedgaarden Krog, Møldrup og 12 Td. H. af Vorladegd. By (i alt Hovedgaardstakst 26, Bøndergods 245, Tiender 17 Td. H.) til Mag. Peder Lauridsen Borch i Grejs († 1777), der 1774 skødede Møldrup Krog til Grev Jørgen Ditlev v. Trampe til Urup; denne skødede s. Aar Urup med M. (26, Bøndergods 242, i alt 976 Td. H.) for 94,000 Rd. til Etatsr. Casp. Peder Rothe, hvorefter M. synes før 1787 at være bleven udstykket i 3 Parceller, Møldrupgd., Kroggd. og Vorladegaards Mark, medens U. C. Schmidten 1787 fik Tilladelse til at flytte Møldrup Krogs Hovedgaardstakst til Lillerupsholm.

Sognet hørte oprindl. til Vor Hrd., men blev ved kgl. Reskr. af 29/11 1822 henlagt til Tyrsting Hrd.’s Jurisdiktion, til hvilket det i gejstl. Hens. som Anneks til S.-Vissing Sogn allerede hørte ved Reskr. af 29/12 1802. Ved Klemmebrevet af 1555 var det blevet Anneks til S.-Vissing.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Voerladegård_Sogn&oldid=7420"