Voer Sogn (Hjørring Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Voer Sogn, et sogn i Brønderslev Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Frederikshavn Kommune (Region Nordjylland). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Dronninglund Kommune (Nordjyllands Amt), og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Dronninglund Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Voer Kirke og Herregården Voergård

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Albæk Sogn

  • 15?? Morten Nielsen
  • 1559 Niels Jensen
  • 1578 Jens . . .
  • 1595 Poul Thomsen
  • 1603 Peder Jensen Skive
  • 1620 Jens Pedersen Skive
  • 1639 Peder Iversen Hemmet
  • 1644 Poul Clausen
  • 1650 Jacob Thomsen Mumme
  • 1674 Niels Lauritsen Ruus
  • 1694 Jens Hansen Steenfeldt
  • 1741 Laurits Bjørn Christensen Spliid
  • 1762 Peder Larsen Brøndlund
  • 1776 Laurits Munch
  • 1789 Jens Jacob Asmussen
  • 1834 Hans Severin Rafn
  • 1850 Niels Müller
  • 1873 Frederik Christian Faaborg



Følgende beskrivelse af Voer Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vor Sogn omgives af Albæk, Skæve, Hellevad og Dronninglund Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 Mil S. V. for Sæby og 4 1/2 Mil N. Ø. for Aalborg. De ikke videre højtliggende Jorder (Ellehøje, 174 F., 55 M.), der dels ere bakkede, dels jævne, ere overvejende sandmuldede og sandede. Lidt Skov spredt hist og her. Gennem Sognet, der gennemstrømmes af Vorsaa, gaa Landevejen fra Sæby til Aalborg og, ved Østgrænsen, Nørre-Sundby-Sæby-Frederikshavns Banen.

Fladeindholdet 1896: 8668 Td. Ld., hvoraf 3394 besaaede (deraf med Rug 910, Byg 407, Havre 1221, Boghvede 5, Spergel 32, Blands. til Modenh. 508, Grøntf. 68, Kartofler 128, andre Rodfr. 110), Afgræsning 2003, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2537, Have 37, Skov 136, Moser 121, Kær og Fælleder 106, Hegn 17, Heder 94, Veje og Byggegr. 201, Vandareal m. m. 19 Td. Kreaturhold 1898: 599 Heste, 2554 Stk. Hornkvæg (deraf 1720 Køer), 1642 Faar, 1581 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 395 Td.; 94 Selvejergaarde med 345, 122 Huse med 50 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1848 (1801: 841, 1840: 1072, 1860: 1482, 1880: 1795), boede i 322 Gaarde og Huse; Erhverv: 81 levede af immat. Virksomh., 1272 afJordbr., 11 af Gartneri, 260 af Industri, 40 af Handel, 3 af Skibsfart, 16 af forsk. Daglejervirks., 76 af deres Midler, og 89 var under Fattigv.

I Sognet Vor Kirke, ved Vorgaard (en Præstegaard tænkes opført 1901), og Byerne: Agersted med Pige- og Drengeskole, Missionshuset „Salem“ (opført 1894), Sparekasse (opr. 1/4 1870; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 106,982 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 15,934 Kr., Antal af Konti 570), Mølle, Markedsplads (Marked i September) og Jærnbanestation; Idskov (1403 : Egheskowgh) med Skole. Bitteby; Flauenskjold, ved Landevejen, Gde., med Missionshuset „Bethesda“ (opf. 1898), Vestengaardens Skole, Kro, Læge- og Dyrlægebolig, Købmandsforretn., flere Haandværkere, Andelsmejeri, Markedsplads (Marked i Apr., Sept. og Nov.), Postekspedition og Telefonstation. Agersted Fattiggaard paa Gaarden Enodden (opr. 1878, Plads for 41 Lemmer). Saml. af Gde. og Huse: Vesterskov med Skovmølle, Vand- og Vejrmølle, Agersted -Fælled, -Skov, og -Eng, Baandhagen, Lilien, Rosen, Store, Togaarde, Gaardsholt, Kjæret, Smalbro, m. m. Hovedgaarden Vorgaard har 87 Td. A. og E. Hrtk., 1448 3/8 Td. Ld., hvoraf 329 5/8 Eng, 15 7/8 Tørvemose, 33 3/4 Bygninger, Veje m. m., Resten Ager, samt af Skove, hvortil alt Fæstegodset er omdannet, 13 1/2 Td. A. og E. Hrtk. og 16 3/4 Td. Skovsk., 1994 5/8 Td. Ld., hvoraf 1090 i Dronninglund Sogn, Resten i Vor, Albæk, Volstrup, Hellum og Hellevad Sogne; til Vorgd. høre Vor Kirke- og Kongetiende og Albæk Kirketiende. Gaarden Albertinesminde: 13 Td. Hrtk., 200 Td. Ld., hvoraf 42 Eng, Resten Ager (3 Lejehuse). Andre Gaarde: Tranget Vor S., een Sognekommune med Albæk, men delt i to Sognefogeddistrikter, Vestengaard og Idskov Fjerdinger og Agersted Fjerding, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Albæk samt under 5. Udskrivningskr.’ Lægd 463 a og b. Kirken tilhører Ejeren af Vorgaard.

Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Kapel paa Korets Sydside. Den ældste Del, Skib og Kor, er opf. i romansk Tid af huggen Kamp paa en Sokkel med Skraakant, men er undergaaet saa mange Ombygninger, at der kun er faa Spor af den oprindl. Stil. Muligt alt i den senere Middelalder er det noget smallere Kor blevet nedbrudt og ombygget i samme Bredde som Skibet samt overhvælvet, ligesom Kapellet, af Mursten, blev tilføjet. Efter Otte Banners Død lod Hustruen Ingeborg Skeel Kapellet forhøje og overhvælve; Vinduerne have Renæssaneerammer, og Gavlene, der nu ere ganske simple, have utvivlsomt ogsaa været udstyrede i samme Stil. Taarnet, med det ind til Kirken aabnede, overhvælvede Underrum, er opf. af huggen Kamp og Mursten 1579, om hvilket en Sandstenstavle paa Vestsiden maaske minder; Taarnet udbedredes 1788 af Holger Reedtz-Thott, hvis Navnetræk staar der. Skibet har Bjælkeloft. Vaabenhuset er af Mursten med Kamgavl og Blindinger. Altertavlen er i Renæssancestil fra 1621 med et Maleri fra 1777 (Korsfæstelsen) af E. A. Exner. Romansk Granitdøbefont med Hoveder. Prædikestolen er et oprindl. godt Renæssancearbejde, men nu ufuldstændigt. De øverste, udskaarne Stolestader ere fra 1621. Paa Kapellets Sydvæg et af Ingeborg Skeel opsat, fortrinlig udført Sandstensepitafium (restaur. 1874) over hende og Manden, begge knælende (afbildet i Ude og Hjemme, 1878, S. 39 og i Tidsskr. for Kunstindustri 1890 S. 101); i Østmuren Mindesten over Niels Skeel, † 1561, hans Hustru Karen Krabbe og Sønnen Hans Skeel, † 1565 paa Falkenberg Hede. I Kapellets Ydermur en Sten med Vaaben og Indskr., der fortæller, at Ingeborg Skeel som Enke „lod bygge denne Kirke og Kapel forandre“. Kisterne, der have staaet i Kapellet og i Kælderen under dette og Koret (se D. Atl. V S. 293), ere nedsænkede paa Kirkegaarden.

Vorgaard ejedes 1481 og 1494 af Anders Pedersen. De to Dele af Gaarden bleve 1518 solgte af Jacob Andersen til den børglumske Bisp Niels Stygge, der lagde den under Bispestolen og forsynede den med Bøndergods og anselige Bygninger. 1534 blev den indtagen og afbrændt af Skipper Klement; efter et Sagn maatte Bispen Stygge Krumpen skjule sig i „Peder Ridemands Bagerovn“ med sin Frille, Elsebet Gyldenstierne. Efter Reformationen tilfaldt den Kronen, der bortforlenede den, indtil den 1578 blev mageskiftet mod Nygaard ved Kolding til Karen Krabbe og Ingeborg Skeel, g. m. Otte Banner til Asdal, † 1585 barnløs. Om Fru Ingeborg Skeel, † 1604, fortæller Sagnet meget ondt, især om hendes Grusomhed mod de undergivne og Gerrighed, ligesom det lader hende spøge paa Gaarden (Præsten har manet hende ned i et Morads, „Pulsen“; hver Nytaarsnat nærmer hun sig et Hanefjed til Gaarden, og naar hun kommer saa nær, at hun kan kigge ind af Vinduet, skal V. gaa til Grunde). Efter 1604 splittedes Godset, men samledes atter af Jørgen Arenfeldt, der ejede V. under Svenskernes Indfald i 1644. I Krigen blev den svenske Besætning, der havde besat den, nødt til at kapitulere, idet Vogn Vognsen til Stenshede med Omegnens Bønder indtog V. Jørgen Arenfeldts Svigersønner Chrf. Fr. v. Buch og Tage Høg skrev sig derefter til V., den sidste endnu i 1671, men før 1692 var den kommen til Baron Jens Juel, hvis Svigersøn Kmjkr. Fr. Vind 1694 tilskødede sin Svoger Holger Reedtz sin Hustrus Tredjepart i V. Gaard og Gods (426 Td. Hrtk.) med Tiender (39 Td. Hrtk.). Efter Holger Reedtz’s Død 1707 tilhørte V. hans Enke Berte Christine Baronesse Juel, † 1732, og Søn Peder Reedtz, † 1780, hvis Søn Kmhr. Holger Reedtz-Thott 1791 ved Auktion solgte V. med Skove, Tiender (henh. 98, 27 og 54 Td. Hrtk.) samt Rugtved og Bøndergods (463 Td. Hrtk.) for 104,250 Rd. til Brødrene Niels († 1819) og Jens Steenild, dog med Forbehold af Forkøbsret. Jens S. efterlod den 1825 til sin Datter, hvis Mand, Overkrigskommissær J. Fr. Schultz og dennes Søn af s. Navn solgte den 1842 til Kmjkr. E. E. Rosenørn, Kmjkr. H. A. Hoppe og Jægerm. H. Bloch, af hvilke førstnævnte overtog den 1849 (med Gods) for 230,000 Rd., først sammen med Konferensr., Højesteretsassessor P. J. Bruun og fra 1865 alene, indtil han 1872 solgte den (uden Gods og uden de senere tilkøbte Skove) for 305,000 Rd. til den nuv. Ejer, cand. jur. P. B. Scavenius.

Hovedbygningen, der hører til Landets interessanteste Herregaarde, ligger i et Mosedrag, omgiven af 100 F. brede Grave, over hvilke fører en fast Bro i Stedet for den tidligere Vindebro. Den bestaar af to under en ret Vinkel sammenstødende, grundmurede Fløje i to Stokv. med Kældere. Den østl. Fløj, Hovedfløjen, er opf. af Ingeborg Skeel omkring 1590 (paa den under Kirken omtalte Sten paa Kapellets Mur staar, at hun lod Gaarden opføre 1586, over Portalen staar 1588 og 1591), i ældre Renæssancestil af røde Mursten med talrige Sandstensforsiringer om Port og Vinduer og Sandstensbaand og Pilastre paa Murfladerne. Rigest udstyret er Hovedportalen mod Ø. med Fodstykker med Løvemasker, der bære doriske Søjler, hvis nederste Dele omsluttes af rigt ornamenterede Bælter; Arkitraven og Portbuen ere udstyrede med Menneskehoveder og Masker, og i Frontespicen er der en Tavle med Otte Banners og Ingeborg Skeels fædrene og mødrene Vaabener og en Indskrift, der fortæller, at hun som bedrøvet Enke lod Huset bygge; over Frontespicen staar et kronet Skjold med et sammenslynget F S. Porten har Hvælvinger (oprindl. 1 Stokv. højere). Paa hvert af Fløjens Yderhjørner staar et ottekantet Taarn, og midt paa Indersiden et lignende med Opgang til Bygningens to Dele, der adskilles ved den høje Port. Endelig er der et Trappetaarn i Hjørnet mellem denne Fløj og Nordfløjen; paa en Sten ved Døren staar: 1738, hentydende til en Restauration. Kældrene ere overhvælvede, men Værelserne ere helt omdannede; dog ere endnu bevarede nogle udskaarne Egetræsdøre og to Kaminbukke (se Tegn. af ældre n. Arkit. 1. S. 4. R. Pl. 18). Nordfløjen bestaar af to Dele, af hvilke den østl., af røde Munkesten i Munkeskifte, er den ældste, fra 16. Aarh., fra før Branden 1534 (flere halvt forkullede Bjælker have vidnet om denne). Kælderen har dobbelte Tøndehvælvinger, hvilende paa 4 firkantede Murstenspiller; i Kælderen findes et mørkt Fangehul, „Rosodonten“, til hvilket man kun kommer gennem en smal Dør, hvorigennem man maa krybe. Første Stokv., med to Rum, har Krydshvælvinger; i det største samles de 4 Hvælvinger i Midten paa en Kampestenssøjle; andet Stokv., med fladt Loft, har været een Sal, prydet med simple Kalkmalerier; 3. Stokv. var Vægtergangen. Den vestl. Del af Nordfløjen, fra Slutn. af 16. Aarh., er af røde Munkesten i Blokskifte og uden hvælvede Rum; dens blindingsprydede Kamgavl mod V. er opf. 1876 i Lighed med Fløjens Østgavl, som endnu ses oppe paa Loftet ind mod Hovedfløjen. Der har ogsaa været en sydl. Fløj af Bindingsværk, vistnok opf. i 17. Aarh. (1662 beskrives Bygningerne som bestaaende af to grundmurede Huse i to Stokv., omgivne af en Brandmur, til hvilken der indvendig var bygget 4 Halvtagshuse i 1 Stokv., de 3 af Bindingsværk, det 4. af Grundmur), men denne blev nedbrudt ved en Restauration 1875-78, der navnlig omfattede Nordfløjen. (Se P. B. Scavenius, Voergd., i „Ude og Hjemme“, 2. Aarg. 1878-79 S. 25 flg., og Tegn. og Grundpl. ved C. F. Hetsch, i Nationalmus. Arkiv).

Idskov er mulig det „Eggeskov“, hvortil en Adelsmand Niels Juel skrev sig 1504.

Sognet har tidligere (alt før 1555) været Anneks til Albæk, indtil det ved Res. af 2/9 1896 blev et eget Pastorat.


Eksterne Link