Vinkel Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Vinkel sogn er et sogn i Viborg Domprovsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Middelsom Herred Viborg Amt. I sognet ligger Vinkel Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Vinkel Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vinkel Sogn omgives af Annekset Rind, Vindum og Mammen Sogne samt Sønderlyng (Vejrum S.) og Nørlyng Hrd. (Tapdrup og Asmild S.). Kirken, noget vestl., ligger 3/4 Mil S. Ø. for Viborg. De højtliggende, særlig mod Ø. noget bakkede Jorder (Bavnhøj, 221 F., 69 M.) ere ret godt muldede med Ler- og Mergelunderlag, med nogen Hede mod Ø.; Randrup Skov. Paa Nordvest- og Nordgrænsen løber Nørreaa.

Fladeindholdet 1896: 4006 Td. Ld., hvoraf 1334 besaaede (deraf med Rug 360, Byg 227, Havre 569, Boghvede 10, Blands. til Modenh. 101, Grøntf. 10, Kartofler 21, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 1042, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1113, Have 17, Skov 138, Moser 57, Kær og Fælleder 31, Heder 208, Veje og Byggegr. 61, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 246 Heste, 982 Stkr. Hornkvæg (deraf 625 Køer), 957 Faar, 452 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 170 Td.; 42 Selvejergaarde med 166, 45 Huse med 14 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 566 (1801: 312, 1840: 338, 1860: 403, 1890: 576), boede 1890 i 100 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virksomhed, 468 af Jordbr., 34 af Industri, 2 af Handel, 11 af forsk. Daglejervirks., 40 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Vinkel med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole, Missionshus (opf. 1895) og Forsamlingssal. Vigstrupgde.; Odsgde.; Nabegde.; Horsdalgde. Hovedgaarden Randrup har 28 1/2 Td. H., 601 Td. Ld., hvoraf 110 Eng og Mose, 85 Skov, 46 Bakker og Plantning, Resten Ager; desuden 3/8 Td. Fæstegods. Paa Randrup Mark et Andelsmejeri. Andre Gaarde: St.- og Lille Kjerrestrup og Engedalgd., Sønderhedegd., Nørgd. Randrup Vejr- og Vandmølle. Tromholt, Hus.

Vinkel S., en egen Sognekommune, hører under Middelsom-Sønderlyng Hrd.’s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 114. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.

Den høje Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, med Halvkuppelhv., fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel, og et i den senere Middelalder tilføjet Taarn, af Granit og store Mursten, med Pyramidetag (ifl. D. Atl. er Kirke og Taarn ombygg. 1744 af J. Friedenreich til Palstrup). Et Vaabenhus mod S. nedbrødes 1867 og Taarnrummet, med Bjælkeloft, indrettedes 1868 til Forhal; samtidig tilmuredes Sydportalen, med 3 Søjler paa hver Side og 3 Rundbuer, og der indsattes en Dør paa Taarnets Vestside; Nordd., med en Søjle paa hver Side og med Overligger med Grif og Løve, er ligeledes tilmuret. Nogle oprindl. Vinduer og den store Granitkorbue ere bevarede. Kirken er restaur. 1891. Altertavle (fra 1649) og Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont. Krucifiks. I Korgulvet en middelalderlig Ligsten med Kors og Navnet Ubbe (se Løffler, Gravst., Pl. V). Ligsten over Joh. v. Lennep og Margrethe Gladebek (begge Sten skulle indmures i Kirkemuren). Series pastorum.

Randrup ejedes i 14. Aarh. af Hr. Anders Ovesen Hvide, hvis Søn Stig Andersen og Svigersøn Hr. Svend Udsøn pantsatte den til Hr. Kjeld Mogensen. 1460 skal den have tilhørt Christen Stygge, og 1530 og 1553 ejedes den af en yngre Christen Stygge, 1592 af Jens Mogensen Harbou, 1606 af dennes Svogre Erik Kaas og Knud Daa samt Søsteren Fru Edel Mogensdatter, efter hvilken sidste Hans og Iver Dyre arvede R., som de 1636 solgte til Albert Rostrup og kort efter sammen med deres Medarvinger Jørgen Kruse, Berte Stygge og Markor Kaas til Gunde Rostrup, hvilken sidste 1649 solgte R. til Hr. Anders Bille; hans Datter Mette B. bragte formodentlig R. til Hr. Niels Krabbe, † 1660, hvis Datter Elisab. K. ejede den 1664. Hun ægtede Herluf Trolle, der 1689 tilsikrede sin Hustru alt sit Gods, deribl. R. (34 og 222 Td. H.). Deres Søn Holger T. solgte 1726 R. til Forpagter paa R. Holger Clausen. Ved Auktion 1754 købte Oberst Lüttichau til Tjele R., som han 1766 solgte for 20,000 Rd. til Laur. Buck, efter hvis Død 1783 Dødsboet solgte R. til Kancellir. N. Skou, der afhændede Bøndergodset. Efter hans Død solgtes R. 1812 ved Aukt.; 1837 solgte Krigsr., Branddirektør Bahnson den for 27,000 Rd. til J. H. Faber fra Lübeck, † 1869, hvis Enke solgte den 1874 for 200,000 Kr. til den nuv. Ejer, C. Lund. — Hovedbygningen er opf. 1847-48 af Grundmur i 1 Stokv. med Kælder og to Frontespicer.

Odsgaard tilhørte 1345 Jens Nielsen (Galskyt), hvis Søn Peder Jensen 1363 solgte sin Part i den til Hr. Chr. Vendelbo, medens Svigersønnen Johs. Brandsen solgte sin Hustrus Part til Hr. Jens Nielsen Løvenbalk til Avnsbjærg, der 1406 solgte O. til Dronn. Margrethe, der gjorde den til en Bondegaard. 1505 nævnes Laurids Skadeland til O., og 1646 skødede Knud Ulfeld O. med Ml. og Skov samt 9 Gde., nogle Bol og Gadehuse til Hr. Anders Bille.

I Vinkel maa have ligget en gammel Sædegaard, thi 1263 gav Fru Margrethe, Hr. Joh. Gunnesens Enke, til St. Claræ Kloster i Roskilde 9 Mk. Gulds Jord i Winclæ. Hr. Langsum Bardsun til Winclæ nævnes 1277 og 1346 Niels Jensen af Vinkel, der forte Slægten Rotfelds Vaaben.

I Horsdal fødtes 1539 Præsten og Digteren Hieron. Justesen Ranch († 1607), hvis Fader Just Lauridsen, tidligere kat. gejstlig, senere Præst i Vinkel-Rind, boede her og havde Odsgd. i Forlening af Kronen.

Sognet skal ifl. D. Atl. tidligere have haft store Skove.

Ved Randrup er der fredlyst 4 Gravhøje. N. og N. V. for Vinkel By findes en Gruppe paa omtr. 20, S. og S. V. for Byen en Gruppe paa omtr. 10 Gravhøje.


Link