Vester Torup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Vester Torup Sogn, et sogn i Jammerbugt Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Jammerbugt Kommune Region Nordjylland. Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Fjerritslev Kommune (Nordjyllands Amt), og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vester Han Herred (Thisted Amt). I Sognet ligger Vester Torup Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Klim Sogn og Vust Sogn Sidstnævnte dog ikke i perioden 1793 til 16 april 1819

  • ?? Niels
  • 1568 Jens Olufsen
  • 1584 Jens Schytte
  • 15?? Niels Pedersen
  • 1594 Peder Madsen
  • 1636 Anders Andersen Wadum
  • 1667 Anders Andersen Klim
  • 1670 Christen v. Ginchell Mathiesen el. Madsen Wittrup
  • 1721 Johan Christian Christiansen Harmens
  • 1739 Andreas Langgaard
  • 1748 Rudolph Abraham Sørensen Ballow
  • 1751 Christian Riese Brodersen Brorson
  • 1761 Frederik Lorentzen Juhl
  • 1774 Thyge Jespersen Thygesen
  • 1790 Johannes Hauch Clausen
  • 1800 Peter Bertelsen
  • 1814 Eskil Sønnichsen Braëm (Bram)
  • 1815 Erik Lauritsen Gjerlev
  • 1819 Henrik Wulff Klein Kurtz
  • 1825 Knud Munch
  • 1835 Palæmon Fogh Obel
  • 1841 Christian Djørup
  • 1851 Peter Koefoed
  • 1867 Peter Bone Falck Rønne
  • 1873 Peter Georg Emil Brahm

Kapellan (hjælpepræster)

(Residerende)

  • 1741 Otto Nielsen Krogstrup
  • 1749 Jens Jespersen
  • 1774 Cay Burchard Zwergius Thambs
  • 1776 Johan Christopher Clausen
  • 1784 Peder Simonsen Bjerregaard
  • 1789 Lorents Juhl

(pro loco)

  • 1869 Frederik Vilhelm Wiberg
  • 1874 Valdemar Bille


Følgende beskrivelse af Vester Torup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vester-Torup Sogn omgives af Hovedsognet Klim og det andet Annekssogn Vust, Vesterhavet og Limfjorden (den inddæmmede og tørlagte Bygholms Vejle med Selbjærg Vejle). Kirken, midt i Sognet, ligger 4 Mil N. Ø. for Thisted og 2 1/4 Mil N. N. V. for Løgstør. De lavtliggende og jævne, kun mod N. noget højere Jorder (Kløv, 90 F., 28 M. med rige Limstensbrud, og Stenbjærg, 68 F., 21 M.) ere gode sandmuldede, med Kær og side Engstrækninger ved Limfjorden og Klit og Flyvesand mod N. („Torup Sande“), til Dels dækket af den 922 Td. Ld. store Vester-Torup Statsplantage (anlagt 1889). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aalborg til Thisted.

Fladeindholdet 1896: 5181 Td. Ld., hvoraf 862 besaaede (deraf med Rug 197, Byg 261, Havre 256, Spergel 3, Frøavl 3, Blands. til Modenh. 46, Grøntf. 18, Kartofl. 60, andre Rodfr. 18), Afgræsn. 496, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 844, Have 9, Skov 379, ubevokset 582, Moser 16, Kær og Fælleder 1204, Heder 654, Flyvesand 24, Stenmarker 31, Veje og Byggegrunde 80 Td. Kreaturhold 1898: 255 Heste, 1049 Stkr. Hornkv. (deraf 423 Køer), 1463 Faar og 403 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 145 Td.; 36 Selvejergaarde med 127, 61 Huse med 16 Td. Hrtk. og 27 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 668 (1801: 421, 1840: 491, 1860: 486, 1880: 605), boede i 121 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virksomh., 356 af Jordbrug, 76 af Fiskeri, 86 af Industri, 31 af Handel, 57 af forsk. Daglejervirks., 32 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Torup, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd. (fra 1820), Skole, Mølle og Statstelefonstation; Torup Holme med Skole; Fiskerlejet Torupstrand med Toldassistentbolig, Redningsstation (opr. 1857) og Statstelefonstation (ifl. Fiskeriberetn. 1897-98 var der 60 Fiskere, der fra 53 Baade fiskede, særlig Torsk og Kuller, til en Værdi af 16,018 Kr.); Ullerup. Torup-Kløv, Huse. Røge, Gd., Vesegd., Holmegd., Nørgd., m. m.

V.-Torup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.’ 547. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granit paa en Sokkel med Skraakant. Det brede, meget lave Taarn (det har vistnok været højere), udv. af gule Munkesten i Munkeskifte, indv. af raa Kamp og Kalkstenskvadre, er fra den senere Middelalder, Vaabenhuset fra Nutiden. Flere rundbuede, nu tilmurede Vinduer ses, ligesom Spor af Syddøren. Kirken har fladt Loft. Altertavle i Barokstil med Malerier. Kalk med Aarst. 1581. Romansk Granitdøbefont med Planteornamenter. Smukt udskaaren Prædikestol. I Skibet et stort Krucifiks, vistnok fra 14. Aarh. Pulpitur i Skibets Vestende fra 1729. Series pastorum. Foran Vaabenhusdøren ligger Pladen til et Alterbord, af Granit, med Relikviegemme. — Paa Kirkegaarden et 1895 rejst Marmormonument over de ved det norske Dampskib Stanleys Stranding 22/10 1894 forulykkede.

1501 nævnes Jes Bonde i Torup, 1638 Jakob Griis i Øster Torup. Vogn Krag af Nørgaard (jfr. Hjortdals Sogn) havde en Søn Griis eller Jens Vognsen Munk (født 1630 paa Slette), som boede i 39 Aar paa Nørgaard i Torup, † 15/7 1708. Derefter kom Gaarden til Kapt. Mogens Marsvin, † 1716.


Link