Vester Nykirke Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Vester Nykirke Sogn. Et sogn i Ribe Domprovsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Skast Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Vester Nykirke Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Fåborg Sogn og fra 1859 med Grimstrup Sogn

  • 1573 Niels . . .
  • 1584 Morten Nielsen
  • 1590 Hans Rasmussen
  • 1613 Søren Lambertsen
  • 1649 Mads Sørensen Raunsøe
  • 1660 Anders Rasmussen Spandeth
  • 1692 Søren Pedersen Bhie
  • 1727 Niels Pedersen Bøgh (Bøg)
  • 1759 Laurits (Lars) Bertelsen Bay
  • 1780 Mads Schierning Blangsted
  • 1824 P. M. Bildsøe
  • 1824 Johan Peter Koch
  • 1837 Sophus Vilhelm Wiberg
  • 1859 Peter Georg Münster
  • 1861 Niels Frederik Lange
  • 1871 Nicolai Henrik Jørgensen
  • 1860 Diderik Peter Svendsen (Schwensen?)
  • 1869 Christen Stub Heiberg
  • 1875 Jørgen Christensen Sørensen
  • 1878 Peter Vilhelm Ranøe Wiimh

Følgende beskrivelse af Vester Nykirke Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Nykirke Sogn (Vester-Nykirke), Anneks til Grimstrup, omgives af dette, Skads og Sneum Sogne samt Gjørding Hrd. (Bramminge og Vejrup S.), fra hvilket det skilles ved Sneum Aa. Kirken, nær ved Østgrænsen, ligger c. 2 1/2 Mil S. Ø. for Varde og 2 1/4 Mil Ø. N. Ø. for Esbjærg. De ikke videre højtliggende, noget ujævne Jorder ere muldsandede og sandede, med lidt Hede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Esbjærg til Kolding.

Fladeindholdet 1901: 3964 Td. Ld., hvoraf 1247 besaaede (deraf med Rug 329, Byg 131, Havre 479, Boghvede 44, Bælgsæd 4, Spergel 3, Blandsæd til Modenh. 90, Grøntf. 13, Kartofler 74, andre Rodfr. 80), Afgræsn. 1180, Høslæt, Brak, Eng m. m. 629, Have 33, Skov 30, Moser og Kær 183, Heder m. m. 558, Veje og Byggegr. 92, Vandareal m. m. 12 Td. Kreaturhold 1898: 222 Heste, 990 Stkr. Hornkv. (deraf 523 Køer), 775 Faar, 371 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 145 Td.; 42 Selvejergde. med 128, 50 Huse med 16 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 496 (1801: 340, 1840: 415, 1860: 447, 1890: 566), boede i 98 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 22 levede af immat. Virksomh., 398 af Jordbrug, 82 af Industri, 22 af Handel, 20 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.

I Sognet Nykirke Kirke nær ved Sneum Aa og Byerne: Ome (Omme) med Biskole; Størsbøl med Kro, ved Kirken; Ravnsø (Ravnshede) med Fattiggaard for Nykirke, Grimstrup og Brøndum-Nebel Komm. (opr. 1861 i den tidligere Præstegd., Plads til 30 Lemmer); Vong (Nørre- og Sønder-V.) med Skole. Gummesmark, Gde. og Huse. Hovedgaarden Endrupholm har 23 Td. H. (hvoraf 3/4 Td. Bondejord), 510 Td, Ld. (deraf c. 190 i Vejrup S.), hvoraf 62 Eng, 38 Skov og Have, 135 Hede, Mose og Kær, Resten Ager; 1 Lejehus. Haragergaard. Endrup Vandmølle med Kro. Aalbæk Vandmølle med Andelsmejeri (det sidste i Sneum S.).

Nykirke S., en egen Sognekommune, hører under Skads Hrd.’s Jurisdiktion (Esbjærg) og Esbjærg Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.’ 37. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid (dog først Slutn. af 13. Aarh.) af Granitkvadre med profileret Gesims og Sokkel. Norddøren ses tilmuret, Sydd. er borte; flere oprindl. Vinduer med Prydelser ere bevarede (se Aarb. f. n. Oldk. 1894 S. 268 og 288). Det hvælv. Taarn, af Mursten, som ved en Restauration 1764 fik Pyramidetag, er fra den senere Middelalder; Vaabenhuset, af Mursten, er opf. fra ny 1764. Altertavlen er fra 1637 (restaur. 1898). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1637, skænk. af Jørgen Krag; Opgangen til den er gennem Muren. Stolestader fra 1581 og 1586. Endrupholms Ejere have haft Begr. under Koret. Epitafier over Etatsrd. Tøger Reenberg Teilmann, † 1788, og to Hustruer, og over Møller Hans Tranberg, † 1791, og Hustru; Kisteplade over Birkedommer Hans Nielsen Fogh, † 1781. Klokken, uden Indskr., er fra den senere Middelalder.

Endrupholm er oprettet af en By Endrup, som Claus Skeel fik ved Mageskifte af Fr. II 1580. Efter hans barnløse Død 1590 blev den 1593 solgt til Christen Vind, † 1605, hvis Datter Anne Vind bragte den 1609 til sin Mand Jørgen Krag, † 1643, hvis Enke 1661 maatte overlade den for en Gæld paa 4495 Rd. til Søstersønnen Erik Krag til Bramminge osv., † 1672; hans Enke Vibeke Rosenkrantz skødede den (36 Td. H.) 1686 til Provstiskriver Niels Nielsen, † 1708, hvis Søn Steffen Nielsen Ehrenfeld, † 1741, overtog den 1717 efter Moderens Død. Hans Enke ægtede 1742 Amtmd. Chr. Teilmann, † 1749, hvorefter den gik over til Sønnen Tøger Reenberg T., † 1788; Sønnen Tøger T., † 1827, som bortsolgte en Del af Godset, overtog E. 1801; derefter var Herredsskriver Friis Ejer; den solgtes 1833 for 15,500 Rd. Cour. til A. C. N. Nielsen (Fader til Historikeren Oluf Nielsen, som er født her 1838), der ejede den til 1862, hvorefter den 1863 købtes med 8 Td. H. Bøndergods og Besætning for c. 80,000 Rd. af Kammerd. J. H. Jespersen; han bortsolgte Bøndergodset og Afbyggergaarden Haragergd. og overdrog E. 1882 for 150,000 Kr. til Sønnen H. J. Jespersen, den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, opf. 1770-1805, bestaar af en Hovedfløj i to Stokv. og to Sidefløje i et Stokv., af Grundmur. Den af Claus Skeel opf. Bygning var ligeledes i to Stokv. med to Sidefløje.

Nykirke var et eget Pastorat med Faaborg til Anneks, indtil det ved Reskr. af 16/12 1859 blev Anneks til Grimstrup, medens Faaborg fik Aarre til Anneks.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Vester_Nykirke_Sogn&oldid=6912"