Vester Alling Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Vester Alling Sogn er et sogn i Norddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Norddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sønderhald Herred (Randers Amt). I sognet ligger Vester Alling kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Øster Alling Sogn

  • 1536 Peder Wandel, ell. Wandal
  • 15?? Rasmus Davidsen
  • 1542 Christen Nielsen
  • 1582 Knud Jensen
  • 1622 Niels Pedersen Langskov
  • 1629 Peder Lauritsen Basse (Bas)
  • 1670 Tøger el. Tyge Mikkelsen
  • 1689 Jacob Christensen Hasselbalch
  • 1735 Andreas Richard Halse
  • 1772 Niels Rygaard
  • 1774 Christen Olufsen
  • 1776 Terkil Nicolai Brandt
  • 1782 Søren Christian el. Christensen Klæstrup
  • 1798 Peter Nicolai Levinsen
  • 1803 Rasmus Gjeding Müller
  • 1806 A. F. C. Lauritsen
  • 1809 Christian Frederik Friis
  • 1816 Ib Christian Valeur
  • 1818 Laurits Ditlev Monrad
  • 1832 Christian Dinesen
  • 1837 Jørgen Tørsleff
  • 1858 David Ludvig Carl August Warming
  • 1866 Daniel Christian Vater
  • 1877 Jens Michael Marius Grabow

Følgende beskrivelse af Vester Alling Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vester-Alling Sogn, Anneks til Ø.-Alling, omgives af dette, Lime, Skjørring og Hørning Sogne, fra hvilket sidste det skilles ved Alling Aa. Kirken, mod N. V., ligger 2 Mil Ø. S. Ø. for Randers. De mod S. noget højtliggende, bakkede Jorder ere fortrinligt muldede med Lerunderlag.

Fladeindholdet 1896: 1341 Td. Ld., hvoraf 578 besaaede (deraf med Rug 139, Byg 81, Havre 233, Blandsæd til Modenhed 43, Grøntf. 16, Kartofler 15, andre Rodfr. 51), Afgræsn. 367, Høslæt, Brak, Eng m. m. 301, Have 8, Moser 32, Kær og Fælleder 33, Veje og Byggegr. 20 Td. Kreaturhold 1898: 130 Heste, 435 Stkr. Hornkv. (deraf 243 Køer), 394 Faar, 171 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 99 Td.; 23 Selvejergaarde med 94, 11 Huse med 5 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 232 (1801: 170, 1840: 175, 1860: 209, 1890: 240), boede 1890 i 44 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 3 levede af immat. Virksomh., 203 af Jordbr., 15 af Industri, 9 af forsk. Daglejervirks. og 10 af deres Midler.

I Sognet Byen V.-Alling med Kirke, Skole og Købmandshdl. Hedegaarde. V.-Alling S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette. Kirken tilhører Stamh. Estrup.

Den lille Kirke, indviet til St. Jørgen, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit med tilhugne Hjørnekvadre og have Bjælkeloft. Korbuen og Syddøren ere bevarede, enkelte Vinduer spores. I Korgavlen er der indv. tæt under Loftet indmuret tre Lydpotter. Vaabenhuset er en sen-middelalderlig Tilbygning, af raa Kamp og Mursten; i dets Mure ere to romanske Ligsten med Korsstave indsatte, medens en tredje ligger som Tærskelsten. Altertavlen er et gotisk Alterskab; i Midten Gudfader m. m., paa Fløjene Apostlene, foroven St. Jørgen og St. Katharina. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Om Befalingen til Kirkens Nedbrydelse 1553 se S. 817.

I Sognet skal have ligget en Gaard Bolhave, som tilhørte Esbern Udsen, der byggede V.-Alling Kirke og blev dræbt af Ove Stigsen i Ovstrup. Rudera af Gaarden saas endnu i 18. Aarh. — I V.-Alling boede 1371 Jortred, Niels Jensen Mackeprangs Enke.


Eksterne Link