Vejen Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Vejen Sogn. Et sogn i Malt Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Malt Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Vejen Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. Kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Læborg Sogn

  • 1537 Peder Laugesen el. Larsen Riber
  • 1569 Søren Pedersen Struc
  • 1591 Peder Sørensen Buch
  • 1629 Christen Hansen Stenderup
  • 1655 Gregers Christensen Gjødstrup
  • 1676 Anders Stephensen Brandt
  • 1699 Jacob Bendtsen (Bentzon, Farup)
  • 1720 Niels Joachim Olufsen Bützow
  • 1755 Jochum Ewald
  • 1759 Hans Clemensen Fog
  • 1771 Joachim Haar
  • 1812 Henrik Bruun
  • 1821 Niels Sommer Bergenhammer
  • 1826 Jens Orten Bøving
  • 1842 Philip Christian Fuglede
  • 1856 Sophus Carl Viggo Hansen
  • 1870 Hans Christian Janus Nicolai Balthasar Krarup Sveistrup

Følgende beskrivelse af Vejen Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vejen Sogn omgives af Annekset Læborg, Malt Sogn, Sønderjylland, fra hvilket det skilles ved Kongeaa, og Andst Hrd. (Andst og Gjesten S.), paa hvis Grænse Vejen Aa løber. Kirken, nær ved Østgrænsen, ligger henved 4 Mil N. Ø. for Ribe og 3 Mil V. for Kolding. De noget højtliggende, ujævne Jorder ere muldrige, til Dels lerblandede. Vejen Skov. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Kolding til Ribe og Varde samt Lunderskov-Esbjærg Banen.

Fladeindholdet 1901: 4246 Td. Ld., hvoraf 2155 besaaede (deraf med Rug 464, Byg 159, Havre 528, Boghvede 111, Frøavl 12, Blands. til Modenh. 265, Grøntf. 120, Kartofler 51, andre Rodfr. 413, andre Handelspl. 32), Afgræsn. 1066, Høslæt, Brak, Eng m. m. 504, Have 72, Skov 62, Moser og Kær 260, Veje og Byggegr. 123, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898:240 Heste, 1192 Stkr. Hornkvæg (deraf 785 Køer), 413 Faar, 969 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 159 Td.; 46 Selvejergde. med 132, 129 Huse med 26 Td. Hrtk. og 56 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 2108 (1801: 296, 1840: 520, 1860: 751, 1890: 1432), boede i 343 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 124 levede af immat. Virksomhed, 539 af Jordbr., 4 af Gartneri, 478 af Industri, 58 af Handel, 187 af forsk. Daglejervirks., 32 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Vejen (1280: Wægnæ, c. 1340: Weghn), ved Vardevejen, stor købstadlignende Landsby (1/2 1901: 161 Huse og 1108 Indb.), med Kirke, Præstegd., 3 Skoler (Vejen gamle og nye samt Bakkely Sk.), Realskole (opr. 1900), Missionshus (opf. 1895), Øvelseshus (opf. 1882), Afholds- og Højskolehjem (opf. 1900), Lægebolig, Dyrlægebolig, Sparekasse (opr. 1867; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 565,791 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 23,966 Kr., Antal af Konti 1801), Bank (opr. 1903, Aktiekapit.: 100,000 Kr.), flere industrielle Anlæg, som Elektricitetsværk (opf. 1903), Andelsmejeri, Bryggeri, Cikoriefabrik („Nørrejyll.“), Tagpapfabrik, Maskinfabrik, Jærnstøberi, Damp-Uldspinderi, Dampbageri, Farveri, Lervarefabr., Margarinefabr. („Alfa“), Mineralvandsfabr., m. m., Vejr- og Vandmølle, Haandværksdrift, Bogtrykkeri, Købmandshdlr., Hotel, Kro, Markedsplads (Marked i April, Juni og Sept.), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postkontor. Mindre Bebyggelser: Vejen-Knude, Huse; Østermark, Huse; Nørre- og Sønder-Vorup, Bolsteder. Gde. og Huse: Vestermark, Huse med Teglværk og Mosestation, Søndermark, Huse, Skodborghusmark, Huse; Ø.- og V.-Skibelundgd., Sandkjærgd., Skodborgholm, Haksensgd., Hajkjærgd., Lukasgrue; Bjærgegde. Skodborghus, Hovedgaard (5 5/8 Td. H., 120 Td. Ld.), Skole, Kro og Toldkontrolsted. Grønvang, Gd. (7 3/8 Td. H.); Bavngd. (7 Td. H.); Kjærdalgd.; Dorotheasminde, Gd. (5 7/8 Td. H.) med Lægebolig og Teglværk; Lille-Skovgaard (6 1/8 Td. H.); Vandamgaard (Vejen-Damgaard?; 10 1/2 Td. H.); Mejlund, Gd.; Gejlgd.; Haugstedgd.; Lundgd. med Fiskeudklækningsanstalt (et 1903 opr. Aktieselsk.); Vorupgd.; Oksenvadgd.; Taborgd.; St. og Lille Dalgd.; Brogd.; m. fl. Store Vandmølle, Fiskeudklækningsanstalt.

Vejen S., een Sognekommune med Annekset, hører under Gjørding-Malt Hrdr.’s Jurisdiktion (Holsted), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 23. Lægd. Kirken tilhører Sognets Hartkornsejere.

I Stedet for den romanske Granitkirke (Skib og Kor med senere tilb. Taarn og Vaabenhus mod N.) er der 1896 noget Ø. for denne opf. en ny Kirke (indv. 20/12) i romansk Stil af røde Mursten (Arkitekt: Ahlmann), bestaaende af Skib og Kor, Taarn mod V. med Trappetaarn samt lille Sidekammer. Kirken har Bjælkeloft. Paa Trappetaarnet er anbragt en Dør fra Korets Sydside i den gamle Kirke; paa Tympanon en Lindorm, paa de vestl. Karmsten to Mandsfigurer; ligeledes ere flere af de mærkelige gamle Vinduessten benyttede (se Aarb. f. n. Oldk., 1894 S. 276). Af Inventariet fra den gml. Kirke: Granitdøbefonten, den udsk. Prædikestol fra 1632, Alterlysestagerne, en Lysekrone, Series pastorum m. m. samt 2 Mindetavler over to af Eggert Abildgaards Børn († 1588 og 93) og to af H. Gundorphs Børn († 1774 og 75) og en Tavle fra Døren til den gml. Præstestol. Altertavlen (Kopi af Fra Bartolomeos Nedtagelsen af Korset) er malet 1893 af C. Holsøe (den gl. Altertavle er i den nordl. Korsarm). I Forhallen Mindetavle over Præsten Jak. Bendsen, † 1719, og Møller Simon Madsen, † 1742. — Den gl. Kirkes Vaabenhus er bevaret som Ligkapel.

Skodborghus var i Middelalderen et kgl. Slot, der laa ved Kongeaa, som allerede i 11. Aarh. kaldes Skodborg Aa. Slottet nævnes dog først 1368, da det belejredes af Grev Gerts Sønner og den oprørske jydske Adel. Det var Sædet for en kgl. Lensmand (Erik Pedersen Rosenkrantz 1417, 1501 Asser Brok, 1517 Hans Breide, 1532 Claus Daa osv.), indtil Fr. II 1580 mageskiftede det til Kirstine Ulfeldt, der 1. havde været gift med Poul Abildgaard, og fra hvem det gik over til sidstn. Familie, nemlig Eggert Abildgaard, † 1622, Manderup Abildgaard, † c. 1657, der ogsaa ejede Estrup, og Sønnen Eggert Abildgaard, som 1662 skødede S. (22 Td. H.) til Fru Margr. Reedtz, Malthe Sehesteds Enke, hvis Søn Fr. Sehested derpaa nævnes til S.; 1695 skødede Gregers Høg til Vang og Jørgen Grubbe til Ryberg S. for 3900 Rd. til Claus Sehested, som s. Aar solgte den og Estrup til Ditlev Brockdorff, og de to Gaarde havde da fælles Ejere (se S. 798), indtil Fr. Lautrup 1772 skødede den (14, Tiender 20 Td. H.) for 5150 Rd. til Hans Gundorph, som 1784 solgte den for 5000 Rd. til Toldkontrollør Mich. Møller, † 1798, der frasolgte Godset og udparcellerede Gaarden; 1798 købtes Hovedparcellen (4 Td. H.) for 6300 Rd. af Lieutn. Hans Monrath. Senere ejedes den af P. Pedersen, † 1809, hvis Enke 1811 solgte den til H. Chr. Thomsen, † 1836, som flyttede Gaarden til dens nuv. Plads ved Landevejen; hans Søn Jesper Th. døde 1855, dennes Enke 1866; med deres Datter gik den over til J. C. Petersen, † 1896, hvis Enke nu ejer den. — Voldstedet, ved Aaen, blev ødelagt, da det 1861 blev gennemskaaret af en Vej. Stuehuset, som nedbrødes i Beg. af 19. Aarh., skal have haft hvælvede Kældere.

En hellig Kilde, St. Algiers Kilde, nævnt i Præsteindberetn. fra 1638, har ligget mod Ø. i Sognet paa Lundgaards Mark. — Paa en indhegnet Plads i Vejen By ligger en mægtig Kampesten, indviet 15/11 1880 til Minde om Fr. VII.

Litt.: J. Richter, V. Sogn, hist. og topogr. beskr., i Ugebl. „Fremtiden“, Vejen 1900, og Fra V. Sogns Fortid, i Ugebl. „Tiden“, Vejen 1903.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Vejen_Sogn&oldid=9109"