Vedersø Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Vedersø Sogn. Et sogn i Ringkøbing Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hind Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Vedersø Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1619 Anders Nielsen
  • 16?? Thure el. Thue Pedersen Friis el. Fogh
  • 1630 Christen Jensen Sundbye
  • 1663 Claus Hansen Langholt
  • 1666 Daniel Christensen Graa
  • 1695 Peder Clausen Bjergbye (Montoppidanus)
  • 1721 Mads Nielsen Rafn
  • 1746 Jørgen Jensen Rafn
  • 1763 Hans Clausen Borch
  • 1773 Niels Grave
  • 1801 Peter Birch
  • 1838 Edvard Villiam Jeger
  • 1856 Johan Frederik Plesner


Følgende beskrivelse af Vedersø Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vedersø Sogn omgives af Stadil og Tim Sogne, Ulvborg Hrd. (Madum, Staby og Husby S.), fra hvilket det skilles ved Madum Aa (Røjkjær Bæk) og Nørresø (eller Aabjærg Sø eller Hugsø), c. 275 Td. Ld., der hører til Sognet, samt Vesterhavet og Husby Klit (se S. 578). En Del af den udtørrede Stadil Fjord (se S. 614) hører til Sognet. Kirken, midt i Sognet, ligger henved 2 1/4 Mil N. N. V. for Ringkjøbing. De lavtliggende, jævne Jorder ere muldede med Sand, enkelte Steder med Ler til Underlag; ved Fjorden og Aaen Enge, mod S. Ø. lidt Hede, paa den korte Strækning ved Vesterhavet Flyvesand (Vedersø Klit).

Fladeindholdet 1896: 3008 Td. Ld., hvoraf 864 besaaede (deraf med Rug 300, Byg 71, Havre 270, Spergel 70, Blands. til Modenh. 40, Grøntf. 12, Kartofler 56, andre Rodfr. 43), Afgræsn. 780, Høslæt, Brak, Eng m. m. 673, Have 6, Hegn 15, Skov 12, Moser 98, Kær og Fælleder 194, Heder 179, Flyvesand 150, Veje og Byggegr. 37 Td. Kreaturhold 1898: 202 Heste, 921 Stkr. Hornkvæg (deraf 550 Køer), 1095 Faar, 524 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 161 Td.; 53 Selvejergde. med 139, 62 Huse med 22 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 567 (1801: 393, 1840: 532, 1860: 575, 1890: 595), boede i 114 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomhed, 454 af Jordbr., 1 af Fiskeri, 48 af Industri, 1 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 41 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv. I Sognet: Vedersø Kirke (1340: Withershøgh; udt.: Vejse), Præstegd., ved Nørresø, og Mølle, samt Byerne: Kirkeby med Skole; Hugby med Biskole; Tarp; Kjærby. Sundhuse med Vedersø Redningsstation og Statstelefonst.; Tranekjær, Gde.; Kjærgde.; Bjærgegde., 2 Gde. Hovedgaarden Aabjærg har 18 1/2 Td. H., 228 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 3 Skov, Resten Ager. Dybkjær, Gd.

Vedersø S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (Filial i Ringkj.) og Ulvborg Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 29. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Kapel mod S. (en anden Udbygning mod S. er nedbrudt i 1. Halvdel af 19. Aarh.). Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre, Skibet paa Sokkel med Skraakant, Koret paa Dobbeltsokkel med Karnis og Skraakant. Norddøren, indvendig med Tympanon med Løvefigurer, og et Par Vinduer ere bevarede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, at Granitkvadre og Mursten, Vaabenhuset, af Mursten, og Gravkapellet, før hvælvet, af Granitkvadre og Munkesten. Gesimssten, med Lindorm og Løvværk m. m., fra den gamle Korbue ere indmurede i Taarnet; ved Norddøren en Sten med et Menneskeansigt. I Taarnet stod tidligere Kister med Lig af Familien Linde (hvælv. Gravkælder underneden), i Kapellet Kister med Lig af Familien Obelitz. Altertavle i Rokokostil med nye Malerier. Det gml. Granitalterbord, med Relikviegemme, er bevaret, Alterstagerne ere 1620 skænkede af Herman Juel og Hustru. Romansk Granitdøbefont (synes at være Stykker af to Fonter; i en Have V. for Kirken staar en Granitkumme af en Font). Prædikestol og Herskabsstol i Taarnet ere skænkede af Hans Kaas til Aabjærg. Mindetavle over Provst H. Borch, † 1773.

Aabjærg ejedes i 14. Aarh. af Hr. Lage Rød og Hr. Bo Høg, 1482 af Niels Juel, dennes Søn Enevold J. 1537, hans Søn Niels J. 1543-68, hans Søn Herman J., † 1608, hans Søn Rigsr. Jens J., † 1634, med hvis Døtre Jørgen Rosenkrantz og Erik Qvitzow fik A., som de ejede 1652. 1669 skødede sidstn. den (72 Td. H.) til Generalmajor Henr. Ruse; 1682 mageskiftede Chr. Juel til Rysensten den for Rammegd. (se S. 511) til B. G. v. Obelitz, hvis Svigersøn Christen Linde († 1723) 1703 fik halve A. og 1723 den anden Halvdel (i alt 50, 11 og 206 Td. H.); efter Sønnen Chr. Lindes Død 1743 ejedes A. af Enken Fru Birgitte Kaas, † 1754, som skænkede den til sin Brodersøn Premierlieutn., senere Major Hans Kaas, der 1768 skødede A. (50, 10 og 203 Td. H.) for 27,000 Rd. til Kapt. Ernst Halchus (adlet 1780 som de Hoffmann), der 1798 solgte den (50, 48 og 240 Td. H.) for 69,100 Rd. til Landvæsenskommissær, Herredsfoged C. Møller til Højris, Forvalter Henning Lassen og Fuldmægtig Lars Lassen. De frasolgte Godset og afhændede Hovedparcellen til Kammerrd. H. G. Lassen, † 1830, hvorpaa den efter Enkens Død 1851 arvedes af Svigersønnen A. C. Koefoed, som straks solgte den for 25,000 Rd. til O. A. la Cour (før til Timgd.), og han solgte den 1857 for 45,400 Rd. til Niels Jakobsen Mølgaard († 1878), som 1865 overdrog den til Svigersønnen, den nuv. Ejer, Chr. Jensen. — Hovedbygningen, opf. 1852, bestaar af en Hovedfløj og to Sidefløje, af Grundmur i 1 Stokv. Ladegaarden er opf. efter en Brand 1864. Gaarden har før ligget paa den nuv. Præstegaards Mark („Klemenskrog“), hvor Murrester endnu kunne oppløjes.

I Sognet laa fordum en Hovedgaard Kjellingbjerg (en Banke N. Ø. for Aabjærg bærer endnu Navnet), i 17. Aarh. kaldet Ny Aabjærg, der i 15. Aarh. ejedes af Fru Inger, Otte Stampes, hendes Søn Mogens S., med hvis Datter Else den kom til Niels Krag, derpaa dennes Søn Erik K. († 1606). Senere ejedes den af Jens Juel til Aabjærg, † 1634.


Link