Vang Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Vang Sogn, et sogn i Thisted Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hundborg Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Vang Kirke samt de nu forsvundne hovedgårde Nystrup og Diernæs. Derudover gården Færgegaard.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Indtil 1794 fælles med Torup Sogn

  • 15?? Søren Justesen
  • 15?? Mads Christensen Lugge el. Luge
  • 1551 Peder . . .
  • 1568 Mikkel Lauritsen
  • 1592 Søren Nielsen Lugge
  • 1619 Jens Christensen Kaasøe
  • 166? Christen Jensen Kobberøe
  • 1683 Villads Olsen Wisbye el. Svale
  • 1698 Jens Jensen Godsen
  • 1709 Hans Nielsen Bang
  • 1753 Adrian Lauritsen Brøndlund
  • 1792 Peter Bertelsen
  • 1800 Jens Kraft Pontoppidan
  • 1807 Johan Vogelius Steenstrup
  • 1819 Knud Munch
  • 1826 Johan Henrik Madelung
  • 1848 Gumme Bondo
  • 1859 Laurits Andreas Theodor Fog

Følgende beskrivelse af Vang Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vang (og det tidligere Torup Sogn, udt. Tvorup) Sogn, det største i Herredet, omgives af Jannerup, Hundborg og Sjørring Sogne, Hillerslev Hrd. (V.-Vandet S.) og Vesterhavet. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil V. N. V. for Thisted. De højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt Svalhøj, 171 F., 54 M.) ere i det hele lermuldede med Ler i Underlaget og ere derfor, hvor Sandflugten ikke har ødelagt dem, frugtbare; men store Strækninger ere nu dækkede af Heder og Flyvesand. Der er dog gjort meget for at faa Arealet beplantet, bl. a. ligge her Statsplantagerne Torup og Nystrup (se nedfr.). I Sognet ligge flere smaa Søer, deribl. Vang Sø, omtr. 50 Td. Ld., og Torup Sø, 15 Td. Ld., begge til Dels tørlagte. En Del af den udtørrede Sjørring Sø hører ogsaa hertil.

Fladeindholdet 1896: 11,069 Td. Ld. (676 Td. indvundne ved Søudtørring), hvoraf 1295 besaaede (deraf med Hvede 20, Rug 183, Byg 269, Havre 464, Spergel 5, Bælgsæd 4, Frøavl 87, Blandsæd til Modenhed 91, Kartofler 74, andre Rodfr. 85, andre Handelspl. 13), Afgræsn. 1082, Høslæt, Brak, Eng m. m. 573 Haver 34, Skov 2089, ubevokset 2584, Moser 4, Kær og Fælleder 102, Hegn 13, Heder 1958, Flyvesand 1110, Stenmarker 31, Veje og Byggegr. 147, Vandareal m. m. 47 Td. Kreaturhold 1898: 223 Heste, 915 Stkr. Hornkvæg (deraf 446 Køer), 1729 Faar og 272 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 140 Td.; 24 Selvejergaarde med 111, 1 Fæstegd. med 5, 81 Huse med 21 Td. Hrtk. og 32 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 772 (1801: 382, 1840: 452, 1860: 528, 1880: 618), boede i 139 Gaarde og Huse; Erhverv: 30 levede af immat. Virksomhed, 341 af Jordbr., 55 af Plantningsarbejde, 133 af Fiskeri, 83 af Industri, 15 af Handel, 71 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Vang med Kirke, Præstegd. og Skole; Skaarhede; Vangsaa, Fiskerleje, med Skole, Statstelefonstation og Raketkasteapparat; Torup (1367: Thorthorp) med Fællesmejeri. Gaarden Store-Diernæs har 23 1/2 Td. Hrtk., 433 Td. Ld., hvoraf 3 Eng, 13 Plantage, 32 Hede (i Hundborg S.), Resten Ager; Mølle. Færgegaard har 15 Td. Hrtk., 235 Td. Ld., hvoraf 5 Eng (udtørret Sø), 10 Plantage, 205 Ager, Resten Have og Græsningsjord. Andre Gaarde: Egebaksande, Lille-Diernæsgde., Klostergd., Nystrup, m. m.

Vang S., en egen Sognekommune, hører under Hillerslev-Hundborg Hrd.’s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd 571 (Vang) og 572 (Torup). Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor med bred Apsis samt Vaabenhus mod N. Skib, Kor og Apsis ere fra rom. Tid af Granitkvadre paa en Dobbeltsokkel, Vaabenhuset af Kvadre fra den nedbrudte Kirke i Torup. De oprindl. Portaler (den sydl. tilmuret) og et Vindue i Apsis ere bevarede; over det sidste er indsat en Kvader med et Menneskehoved i Relief. Klokken hænger i et 1868 af Mursten opf. Klokkehus ved Apsis. Skib og Kor have fladt Bjælkeloft, Apsis Halvkuppelhvælving, der skriver sig fra en Ombygning i Nutiden af dette Parti og til Dels Koret. Det Indre er anseligt; den vide Granitkorbue bæres af Gesimser med forskellig Profil. Altertavlen, i Barokstil, har et ældre Maleri (den korsfæstede). Granitdøbefont med Løvværksornamenter og Evangelisternes Navne, samt en Løvefigur. Prædikestol i Renæssancestil. Paa Sydvæggen Epitafium over Præsten Hans Nielsen Bang, † 1754, og Hustru; paa Nordvæggen Mindetavle over den „for Erfarenhed i Kirurgien vidt berømte“ Mads Badskjær eller Mads Lauridsen Vang, † 1761, og Hustru. Under Koret er der en tillukket Begravelse. I Vaabenhuset staar „Sjørring-Runestenen“ (se Thorsen, Runemindesm. II S. 195).

Diernæs var i Middelalderen en anselig Hovedgaard, som af Gunne Jensen var pantsat til Lydike Arildsen, der 1373 overdrog Pantet til Vald. Atterdag for 116 Mark Sølv, og 1406 blev overdraget til Dronn. Margrethe. Den tilhører nu Fru Leonhard. — Ved Gaarden ligger Voldstedet Gaardstedshøj, en firsidet Banke, omgiven af Grave.

Færgegaard beboedes 1542 af en Fru Anne, der havde den i Leje af Gabriel Gyldenstierne, som 1553 tiltalte hendes Sønner Albrecht og Erik Høg, fordi de havde brændt og afbrudt Gaarden. 1568 nævnes en Adelsmand Jørgen Knudsen i Færgegaard. 1859 blev den for 38,000 Rd. købt af Baron Jørgen Rosenkrantz; 1896 købtes den (omtr. 92,000 Kr.) af den nuv. Ejer H. F. C. L. Madsen. — Noget S. Ø. for den nuv. Gaard ligger paa en Holm i den udtørrede Sjørring Sø et ældgammelt Voldsted, „Færgegaardsborgen“ eller „Færgeborg“. Til Gaarden Egebaksande hører en Del af den udtørrede Sjørring Sø.

Nystrup har været en Hovedgaard, der 1449 tilhørte Henrik Blik, 1478 Anders Blik, 1507 Henrik Blik, 1525—50 Erik Blik, dennes Døtre Inger og Anne, gifte henh. med Otto Lunov og Niels Lunov, sidstnævntes Søn Chrf. L. 1608, Ove L., † 1652, Enken Christence Dyre 1668 (dengang 20 Td. Hrtk.). Endnu 1684 ejedes den af en Datter af disse sidste, Sophie Lunov. Allerede 1555 omtales Gaarden som meget ødelagt af Sandflugt (Gaarden er flyttet 2 Gange); 1769 var den en uprivilegeret, lille Sædegaard.

Sognet har i det hele lidt meget af Sandflugt, og flere Byer, saaledes Rakkeby, skulle helt være gaaede til Grunde. Navnlig har Sandet været slemt ved det tidligere Torup Sogn, der nedlagdes 1794, da det til Dels var ødelagt af Sand, og hvis Annekspræstegaard alt 1596 var flyttet 3 Gange for Sandflugtens Skyld; Torup By er efterhaanden flyttet længere mod Ø., saa at den nu ligger ligesaa langt Ø. for den 1794 nedbrudte Kirke — hvis Ruiner endnu ses Ø. for den lille Vester Sø, som har været langt større før —, som den nu ligger V. for den. I Klitten skal der have ligget en By, „Tveboesmænd“ og „Skaarhedegaarde“. Men nu er Sandflugten standset ved de store Tilplantninger. Hvornaar den 3227 Td. Ld. store Torup Statsplantage er anlagt, er uvist, da en Del af den hører til de ældste Forsøgsplantninger i Klitterne; dog menes Begyndelsen at være gjort omtr. 1815. Den nuv. Beplantning er begyndt 1853; største Delen af den er imidlertid først erhvervet efter 1877. Plantagen bestaar hovedsagelig af Sletter med mindre Klitter paa; et af de vildeste Partier er Bøgsted Rende. For nogle Aar siden blev der udsat Fasaner i Plantagen, og de synes at trives godt. Raavildt er begyndt at komme af sig selv. Den 1552 Td. Ld. store Nystrup Statsplantage er anlagt 1888, dels paa Kalkbjærget Veggebjærg, dels paa mægtige Klitter, der ere opføgne Ø. for dette. Fra Klitterne er der prægtig Udsigt over Havet.

Ved Vang er fredlyst Gravhøjen Store Vandet Høj.



Link