Vamdrup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Vamdrup Sogn. Et sogn i Malt Provsti (Haderslev Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Anst Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Vamdrup Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Fælles til 1876 med Hjarup Sogn

  • 1584 Daniel Michelsen
  • 1613 Lauge Andersen
  • 16?? Poul Sørensen
  • 1659 Peder Jørgensen
  • 1664 Jens Pedersen Welling
  • 1692 Peder Jensen Bering
  • 1732 Jens Jacobsen Buch
  • 1759 Frederik Christian Friis
  • 1787 Frants Nicolai Lund
  • 1812 Jørgen Jørgensen
  • 1837 Henrik Carl Vilhelm Find
  • 1876 Johan Vilhelm Johnsen


Følgende beskrivelse af Vamdrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vamdrup Sogn omgives af Andst, Skanderup og Hjarup Sogne samt Vejle Amt (N.-Tyrstrup Hrd.) og Sønderjylland. Kirken, midt i Sognet, ligger 2 Mil S. V. for Kolding. De ikke videre højtliggende, temmelig jævne Jorder ere dels sandede og sandmuldede, dels, især mod S., lerede og frugtbare. En Del Skov (Østerbygaard Sk., Bastrup Sk.). Gennem Sognet løbe Kongeaa og dens Biaa Vamdrup Aa, som faa Tilløb fra Bønstrup Sø og Søgaard Sø. Gennem Sognet gaar den østjydske Bane til Vamdrup Grænsestation.

Fladeindholdet 1901: 8241 Td. Ld., hvoraf 4048 besaaede (deraf med Rug 725, Byg 409, Havre 979, Boghvede 45, Bælgsæd 15, Frøavl 4, Blands. til Modenh. 1083, Grøntf. 148, Kartofler 74, andre Rodfr. 566), Afgræsn. 1940, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1387, Have 104, Skov 305, Moser og Kær 255, Veje og Byggegr. 145, Vandareal m. m. 57 Td. Kreaturhold 1898: 479 Heste, 2203 Stkr. Hornkv. (deraf 1568 Køer), 525 Faar, 1600 Svin og 30 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 390 Td.; 78 Selvejergde. med 300, 10 Arvefæstegde. med 25, 290 Huse med 65 Td. Hrtk. og 95 jordløse Huse, omtr. 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 3134 (1801: 507, 1840: 1190, 1860: 1636, 1890: 2583), boede i 534 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 467 levede af immat. Virksomhed, 1249 af Jordbr., 5 af Gartneri, 535 af Industri, 196 af Handel, 20 af forskellig Daglejervirks., 79 af deres Midler, og 32 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Vamdrup (c. 1340: Wamthorp), delt i Stationsbyen, Øster- og Vester-V., stor købstadlignende Landsby — 1/2 1901 med 219 Huse og 1543 Indb. —, med Kirke (midt mellem Stationsbyen og V.-Vamdrup), Præstegd., 2 Skoler, Realskole, Missionshus (opf. 1899), Apotek, flere Læger, Sparekasse (opr. 1882; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 196,121 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 9453 Kr., Antal af Konti 537), Andelsmejeri, 2 Møller, Vandmølle, Ølbryggeri, Haandværksdrift, Købmandshdlr., Hotel, Gæstgiveri, Markedsplads (Marked i Maj og Sept.), Toldsted (1 Toldforvalter, 3 Toldkontrollører og 8 Toldassistenter), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postkontor; Bønstrup; Holte med Fattiggaard for Vamdrup-Hjarup Komm. (Plads for 16 Lemmer); Bastrup med Skole, Mølle, Andelsmejeri og Kro. Bastrup Toldkontrolsted, ved Grænsen. Havdrup, Gde. og Huse. Holtemark, Horskjær med Skole, Bønstrupmark og Søgaardmark, Saml. af Huse; Søgaarde (paa Søgaard har været en Folkehøjskole 1865-84). Hovedgaarden Østerbygaard har 38 Td. H., 648 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 118 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 48 1/2 Td. H. Arvefæstegods samt Hjarup og Vamdrup Kirker. Hovedgaarden Vamdrupgaard har 25 Td. H. Horskjærgaarde 14 Td. H., 276 Td. Ld., hvoraf 100 opdyrket Kær, 12 Skov, Resten Ager.

Vamdrup S., een Sognekommune med Hjarup, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd 76 og 77 (Bastrup By). Kirken tilhører Ejeren af Østerbygd.

Kirken, indviet til St. Gregorius, bestaar af et bredt Skib med lille Udbygning mod Ø. (til Præsten) og stort Vaabenhus mod S. Skibet, med fladt Loft, er fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel; de oprindl., meget højtsiddende Vinduer ses, de fleste tilmurede. Norddøren, med Tympanon med en siddende Christus mellem to Figurer, er tilmur.; Syddøren, i det i Middelalderens Slutn. af Munkesten opførte Vaabenhus (væsentlig beklædt med Granit), har to Søjler paa hver Side. Kirken har tidligere haft Kor med Apsis (vistnok nedbrudte ved 1800; de tilhuggede Sten findes anvendte i Vaabenhuset og under Østerbygaards Lader og Udhuse) og et Taarn med Spir; Taarnet, som paa D. Atl.’s Tid havde mistet Spiret, faldt ned ved 1800. Alteret, der staar under en rund Korbue, har et malet Kors med en gml. Christusfigur og underneden et Maleri (Jesus hos Martha og Maria) af Johannsen fra 1850. Granitdøbefont med Rebsnoning, Buefrise, Figurer og Løvværk. Nyere rund Prædikestol. Udsk. Stolestader fra c. 1600. I Vestenden et Orgel, skænk. 1871 af Kroghs Enke til Dyregd. Klokken, i en Stabel paa en Høj paa Kirkegaarden, er fra 15. Aarh., med Minuskelindskr. — Paa Kirkegaarden er 12/7 1874 rejst et Monument for den 12/7 1848 faldne Dragon Niels Larsen.

Østerbygaard hørte indtil 1772 til Trøjborg i Sønderjylland (Visby Sogn, Lø Hrd.), „et Jagthus og en Lystgaard“, som D. Atl. siger, for denne Herregaards Herskab; da solgtes den (14, Bøndergods 69 Td. H.) for 12,000 Rd. af Ide Hedevig Buchwald (Enke efter Chr. Fr. Moltke og da g. m. C. A. v. Plessen til Gunderslevholm) til Inspektør paa Trøjborg, Kancellird. Vilh. Hansen, † 1793, hvis Enke 1797 skødede den og Vamdrupgd. med en Del Gods for 32,573 Rd. til Kmhr., Generalmajor E. Fr. Düring, † 1809; derefter ejedes den af Schlütter, C. W. Wolfhagen, som 1853 solgte den for 117,000 Rd. til Baron C. Fr. Düring-Rosenkrantz, og han solgte den 1855 for 140,000 Rd. til Kmhr. J. C. E. Berling, † 1872; Dødsboet solgte den for 288,000 Kr. til Vilh. Madelung, hvis Søn L. M. er den nuv. Ejer siden 1901. — Den højtliggende Hovedbygning, af Grundmur i to Stokv., er opf. c. 1813.

Vamdrupgaard (ogsaa kaldet Vamdruphovgaard) er en gammel Hovedgaard. Clawes Rutze i Wamdorppe nævnes 1473; siden blev den af Ebbe Andersen Ulfeldt solgt til Kong Hans, men ejedes 1520 af Claus Johansen, 1533 af Godske Rantzow, der da solgte Lundsgd. i V.-Vamdrup til Joh. Høcken, medens hans Søn Peder Rantzow 1579 mageskiftede Vamdrupgd. og Gods til Fr. II for Trøjborg. Siden kom den igen fra Kronen; 1651 ejedes den af Chr. Rantzow, 1699 købtes den af Chr. Claudi til Estrup. I 18. Aarh. hørte den under det Koldingske Rytterdistrikts Gods; 1772 skødede Kronen den (11, og mere Gods, i alt 152, Tiender 36 Td. H.) for 28,099 Rd. til ovenn. Ide Hedevig Buchwald, som 1773 skødede den for 17,000 Rd. til V. Hansen til Østerbygd., med hvilken den en Tidlang var forenet. Senere har den været ejet af Funder, Lieutn. Vilh. Trap (Overbanemester), der købte den 1876 og solgte den nogle Aar efter. Nuv. Ejer er Jak. Nielsen. — Hovedbygningen er nu en alm. Gaard i 1 Stokv. Det gamle Voldsted med vel vedligeholdte Grave findes i Haven.

Iver Tøstesen i Bønstrup, Væbner, levede 1414.

Den Del af Sognet, der ligger S. for Kongeaa, hørte, indtil den efter Freden 1864 blev indlemmet i Kongeriget, som blandet Distrikt til Dels til Sønderjyll. (Frøs Hrd.).

Sognet var Anneks til Hjarup, indtil det ved Res. af 1875 blev et eget Sognekald.

Mellem Havdrup og V.-Vamdrup har der været en tæt Række af Gravhøje (mindst 25). I tre af dem er der gjort interessante Fund fra den ældste Broncealder: Egekister, hvori der ved Ligene er optaget mere eller mindre velbevarede Klædningsstykker, Vaaben, Husgeraad osv. Saaledes fandtes paa Bunden af Guldhøj 3 Egekister; i den ene har en Mand været gravlagt, og her fandtes to Huer, en Kappe, Dyrehud, Broncefibula, Paalstav med Træskaft, Dolk, Træskaale og Spaanæske Foldestol af Asketræ osv. Store Kongshøj og Trindhøj dækkede hver over 4 Egekister (V. Boye, Fund af Egekister, S. 65 flg.).


Eksterne Link