Vær Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Vær Sogn et sogn i Horsens Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Voer Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Vær Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Nebel Sogn

  • 1584 Niels Madsen
  • 1610 Jens Hansen Riber
  • 1649 Erik Clemensen Weile
  • 1664 Jens Pedersen Bay
  • 1687 Laurits Andersen Steenhugger
  • 1714 Mathias Jacobsen Norup
  • 1723 Peder Nielsen Bentzon
  • 1763 Tønnes Schiøell el. Schøell ell. Schiøll
  • 1771 Jens Henriksen Schmidt
  • 1800 Henrik Christopher Schmidt
  • 1848 Frederik Christian Julius Høegh-Guldberg


Følgende beskrivelse af Vær Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vær Sogn, det sydligste i Herredet, omgives af Annekset Nebel, Ørridslev og Søvind Sogne samt Horsens Fjord, fra hvilken Stensballesund fører ind til Nordstrand og skiller Sognet fra Horsens Købstadsjorder. Kirken, mod N. V., ligger 3/4 Mil Ø. N. Ø. for Horsens. De for en Del højtliggende og bakkede Jorder (Kraghøj, 233 F., 73 M.) ere mod N. sandede og sandmuldede, mod S. lermuldede med Lerunderlag. En Del Skov (Lykkesk., Kjærsk., Brakørsk., Elbæk Sk.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Horsens over Odder til Aarhus, der ad Sundbro fører over Stensballesund.

Fladeindholdet 1896: 2836 Td. Ld., hvoraf 1124 besaaede (deraf med Hvede 5, Rug 272, Byg 293, Havre 321, Frøavl 6, Blands. til Modenhed 179, Grøntf. 10, Kartofler 10, andre Rodfrugter 26), Afgræsn. 517, Høslæt, Brak, Eng m. m. 667, Have 48, Skov 417, Kær og Fælleder 4, Veje og Byggegr. 49, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 210 Heste, 886 Stkr. Hornkv. (deraf 590 Køer), 426 Faar, 713 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 223 Td.; 56 Selvejergde. med 205, 95 Huse med 18 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 769 (1801: 585, 1840: 654, 1860: 721, 1890: 854), boede i 171 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 32 levede af immat. Virksomhed, 537 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 8 af Fiskeri, 154 af Industri, 18 af Handel, 59 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.

I Sognet Vær Kirke (1340: Were) med Præstegaard ved den lille Vær Sø (8 Td. Ld.), og Byerne: Stensballe, ved Landevejen, med stor Havedyrkning, Skole, Forsamlingshus (opf. 1888) og Restauration; Haldrup, ved Landevejen, med Skole og Forsamlingshus (opf. 1887); Meldrup; Blirup. Værholm, Gde. og Huse. Hovedgaarden Stensballegaard, under Stamhuset af s. Navn[1], har 52 7/8 Td. A. og E. Hrtk. og 3 1/8 Td. Skovsk., 855 Td. Ld., hvoraf 46 Eng, 400 Skov, Resten Ager; til Gaarden hører et Mejeri, desuden Skabelund Skov i Hundslund Sogn (ca. 5 1/2 Td. H., 125 Td. Ld.) og Øen Vaarsø med Vaarsø Kalv i Horsens Fjord, Søvind Sogn (7 7/8 Td. H., ca. 100 Td. Ld.). Hessellund, Teglværk.

Vær S., een Sognekommune med Annekset, hører under Vor-Nim Hrdr.’s Jurisdiktion (Horsens), Skanderborg Amtstue- og Horsens Lægedistrikt, 10. Landstings- og gl. Skanderborg Amts 4. Folketingskreds samt 4. Udskrivningskr.’ 145. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Stensballegd.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og en Tilbygning mod N. Skib og Kor ere opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, men senere meget ombyggede med Mursten. Taarn (med Spir), Vaabenhus og Tilbygning, med Opgang til Herskabsstolen, ere senere, af Mursten. I den senere Middelalder er Koret blevet hvælvet; Skibet har fladt Bjælkeloft (malet som Kassetter). Taarnrummet, med Tøndehvælving og Rundbue ind til Skibet, er Gravkapel; paa en Tavle over Døren staar: „Her lagdes Kragh og Griffenfeld og her hædres dansk Blod og Dyd af Efterslægten“. Altertavle, opsat 1699 af Baronesse Krag, med et Maleri (Christus i Getsemane) af F. Storch fra 1873. Romansk Granitdøbefont med Relieffer. Prædikestol fra 1587 med Rosenkrantzernes Vaaben. I Skibet tre Pulpiturer med Malerier. Ligsten med Portrætfig. over Folmer Rosenkrantz til Stensballegd. († 1586), Hustru Fru Margr. Gyldenstierne til Tim († 1581) og to Sønner. Malmlysekrone, skænket 1695 af Baron F. Krag og Charl. Am. Griffenfeld. Epitafium over Præsten Jens Pedersen Bai († 1687) og to Hustruer, med Portr. og Aarst. 1678 og 1681. I Kapellet findes tre Trækister med Ligene af Rigskansler Peder Griffenfeld, † 1699, Charl. Am. Griffenfeld, † 1703, og hendes Mand Baron Fr. Krag, † 1728, og Epitafium med Portrætrnedaillon af Marmor over sidstnævnte. Paa Griffenfelds Kiste findes en dobbelt Metalplade; paa den øverste staar en kort Indskr.; den dækker over den anden, paa hvilken en lang, sympatetisk Indskr. om hans sørgelige Skæbne osv. I Kælderen under Skibet ere begravne 1) Griffenfelds Hustru Cathr. Nansen, † 1672, 2) Fr. Krags 3. Hustru Edele, † 1751; 3) Frk. Charl. Am. Krag, 4) Frk. Vibeke Cathrine Krag, samt flere af den Kragske Familie.

Stensballegaard ejedes 1341 og 1361 af Truels Jensen (Benderup), 1386 og 1411 af Sønnen Hr. Jep Truelsen, 1420 af en Fru Johanne, 1452 af Hr. Timme Nielsen (Rosenkrantz), † c. 1457, derefter af hans Søn Hr. Niels Timmesen († c. 1485), dennes Enke Fru Inger Gyldenstierne, Sønnen Axel Nielsen († 1551), dennes Søn Folmer († 1586). Efter Sønnen Gert Rosenkrantz’s barnløse Død 1600 kom S. til hans Enke Anne Friis, derefter til hans Søster Birgitte Rosenkrantz’s Dattersøn Chrf. Pachs († 1651). Hans Enke Hilleborg Bille solgte 1655 S. og Værholm til Jmfr. Dorte Galde, men denne Handel maa være gaaet tilbage, thi 1661 solgte Fru Hilleborg den til Rentemester Henrik Müller; fra ham er den vistnok kommen til Peder Griffenfeld, hvis Datter ved sit Giftermaal 1690 bragte den til Baron Fr. Krag († 1728); hans Døtre Vibeke Cathr. († 1755) og Charl. Am. Krag († 1771) oprettede 3/11 1748 ifl. Faderens Testam. S. til Stamhus (S. 62, Værholm 14, Bøndergods 274, Tiender 88, Endelave 146, samt Tiender 18), der tilfaldt deres afdøde Søster Ide Helle Margrethes Søn Baron Jens Juel-Vind til Juellinge († 1776), der ved den Lejlighed forenede Kragernes Navn og Vaaben med sit eget; han tiltraadte det efter Søstrenes Død paa den Betingelse, at det ikke maatte forenes med Juellinge, saalænge der er flere Sønner, men skal være et Secundogenitur. Den næste Besidder var Sønnen, Kmhr. og Generalmajor Jens Baron Krag-Juel-Vind, der forenede Stamhuset Sæbygaard (se IV S. 101) med det og 1807 føjede Navnet Arenfeldt til sit eget; men heller ikke dette Stamhus maatte forenes med Stensballegd., saa længe der var flere Børn, og da han døde 1855, fulgte derfor hans ældste Søn, Major Jens Holger Baron Krag-Juel-Vind-Arenfeldt, † 1858, dennes Broder, Baron T. S. K.-J.-V.-A., † 1866, den tredje Broder Baron Preben K.-J.-V.-A., † 1867, derefter Gehejmer. E. Lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs til Frijsenborg, † 1896; nuv. Besidder er hans Søn, M. C. Greve Krag-Juel-Vind-Frijs til Frijsenborg. — Hovedbygningen, der ligger smukt ved Fjorden (Gravene ere nu tilkastede), bestaar af 3 Fløje af Grundmur, hvoraf Hovedfløjen er i to, Sidefløjene i 1 Stokv.; den er væsentlig opf. 1692-94 af Fr. Krag; paa en af Sidefløjene staar en Sten med Indskrift om, at Folmer Rosenkrantz 1582 ombyggede den tidligere Bygning; maaske stammer denne Fløj fra hans Tid. Den store Have er til Dels i gammel Stil med stive Hække og store Alleer.

Værholm (maaske den Gaard Værlefholm, som Peder Munk og Thorsten i Hinge 1337 solgte til Ebbe Galt) var 1485 en Bondegaard, som tidligere havde tilhørt Kronen, men da ved et Mageskifte med Kong Hans kom til Rosenkrantzerne og forbandtes med Stensballegd.; 100 Aar efter blev den oprettet til Hovedgaard, da den ved Skiftet efter Folmer Rosenkrantz tilfaldt hans Datter Birgitte R., g. m. Claus Nielsen Glambek til Rask († 1591), derefter Datteren Sidsel, gift med Morten Pachs; hun solgte den 1648 til Chrf. Pachs til Stensballegd., hvis Enke Hilleborg Bille (efter at en Handel 1655 med Jmfr. Dorte Galde var strandet) 1656 solgte den til Jmfr. Dorte Urne. Senere er den vistnok kommen i Rentemester Henr. Müllers Eje, thi 1685 ejedes den (som Arv efter Müller?) af Johs. Fincke til Skullerupholm, i hvilket Aar Borgmester Jørgen Nielsen, Kbh., fik Indførsel i den (30 Td. H.), og 1691 overdrog Thom. Finckes Enke Drude Müller, Johs. Fincke og Frants Müller for Gæld V. til Fr. Krag til Stensballegd.; ved Stamhusets Oprettelse 1748 hørte V. (fri Sædegaardstakst 14 Td. H.) til det; 1772 var Bygningen nedbrudt.


Eksterne Link