Udbyneder Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Udbyneder Sogn er et sogn i Hobro-Mariager Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Randers Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Gjerlev Herred (Randers Amt). I sognet ligger Udbyneder Kirke.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Kastbjerg Sogn

  • 15?? Andreas . . .
  • 15?? Niels Jensen
  • 1584 Morten Madsen
  • 1575 Andreas Sørensen
  • 1629 Villads Nielsen
  • 1681 Bendix Kop
  • 1716 Peter Christian Piper
  • 1731 Niels Nielsen Secher
  • 1768 Jacob Nissen Frausing
  • 1792 Peter Timmermann
  • 1808 Jacob Bie
  • 1859 Ernst Adalbert de Fontenay
  • 1875 Peter Joseph Mazanti

Følgende beskrivelse af Udbyneder Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Udbyneder Sogn, det største i Herredet, omgives af Vindblæs, Annekset Kastbjærg, Dalbyover, Dalbyneder og Sødring Sogne samt Kattegat og Mariager Fjord. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 Mil Ø. for Mariager. De noget højtliggende og bakkede, kun i den østl. Del lavtliggende og jævne Jorder ere afvekslende muldsandede, sandede og lerblandede, med store Eng- og Kærstrækninger langs Kattegat, hvorfra flere Vige skære ind og danne Øer og Halvøer (Pletterne, Saltholmen); mod S. Ø. nogen Hede. En Del Skov (Skovshoved, Overgaard Sk., Møllekrat). Nogle ubeboede Smaaøer — Træskjelbakkeholm, Pletten, Hesseltørre, Mejlplet — i Indløbet til Mariager Fjord høre til Sognet. Mod S. V. i Sognet ligger Udbyover Sø, omtr. 40 Td. Ld. Gennem den sydl. Del gaar Randers-Hadsund Banen.

Fladeindholdet 1896: 8084 Td. Ld., hvoraf 2133 besaaede (deraf med Hvede 5, Rug 479, Byg 403, Havre 840, Bælgsæd 4, Frøavl 3, Blands. til Modenh. 206, Grøntf. 31, Kartofler 63, andre Rodfr. 97), Afgræsn. 697, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2236, Have 75, Skov 317, Moser 50, Kær og Fælleder 2033, Heder 335, Veje og Byggegr. 119, Vandareal m. m. 89 Td. Kreaturhold 1898: 410 Heste, 1952 Stkr. Hornkvæg (deraf 992 Køer), 2082 Faar, 746 Svin og 52 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 410 Td.; 56 Selvejergaarde med 378, 126 Huse med 31 Td. Hrtk. og 21 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1498 (1801: 655, 1840: 767, 1860: 1042, 1890: 1397), boede 1890 i 246 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 73 levede af immat. Virksomh., 893 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 192 af Industri, 56 af Handel, 122 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 24 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Udbyneder med Kirke, Præstegd., Skole, Hospital (opr. 1577 af Rigsr. Jørgen Lykke til Overgd., med et Hus til 6 fattige, der aarl. hver faar 18 Skp. Rug, 18 Skp. Byg og 12 Kr. m. m., alt af Overgd.), Andelsmejeri (Haastoft), Købmandshdl. og Telefonst.; Bjerre; Klattrup; Udbyover; Havndal, en i de sidste 20 Aar om Stationen opstaaet By, med offtl. Politiret for Onsild-Gjerlev Hrdr.’s Jurisdikt., Sparekasse for Udbyneder-Kastbjærg Komm. (opr. 1871; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 141,817 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 5973 Kr., Antal af Konti 849), Haandværkere, Farveri, Uldspinderi, Maltgøreri, Teglv., Andelsmejeri, Købmandshdl., Gæstgiveri, Afholdshotel, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition. Skole mellem Havndal og Udbyover. Udbynederkjær, Madsdige, Hestehave, Gildehøj og Vesterskovmark, Huse. Hovedgaarden Overgaard med Gaarden Arensborg, under Fideikommisgodset Overgd., har 99 1/4 Td. H., 1978 Td. Ld., hvoraf 250 Eng, 240 Skov, 38 Gaardspl. og Have, 609 Oredrev og Kær, 85 Kanaler og Vejler, 32 Inddæmning og Enge, Resten Ager; Gaarden Julianeholm, ligeledes under Fideikommisgodset, har 5 3/8 Td H., 228 Td. Ld. Til Fideikommisgodset Overgaard, der omfatter de ovenn. Gaarde, herer i alt 140 1/2 Td. Hrtk., hvoraf fri Jord 103 1/2, Bøndergods 1, Kirke- og Kongetiende 36; i Bankaktier 3200, i Fideikommiskapitaler 26,500 Kr. Jordtilliggendet udger 1956 Td. Ld, foruden omtr. 240 Td. Ld. Skov. Gaarden Charlottendal har 33 Td. H., omtr. 600 Td. Ld., hvoraf 250 Ager, 100 Eng, 15 Have og Plantage, Resten Græsningsjord. Fuglsøgaard har omtr. 25 Td. H., 407 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 40 Græsning, 34 Skov, 7 Veje og Sø, 6 til nogle Huse, Resten Ager. Vellinggaard (11 Td. H.). Overgaards Mølle.

Udbyneder S., een Sognekommune med Annekset, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.’s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 418. Lægd. Kirken tilhører Besidderen af Fideikommisg. Overgd.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Opgang til Herskabsstolen, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Den ældste Del, Skibets østl. og Korets vestl. Del, er fra romansk Tid af røde Munkesten. Eet Vindue, Skibets to Døre og en Dør i Korets Nordmur ere bevarede (tilmur.). Senere forlængedes Skib og Kor, og Taarn og Vaabenhus opførtes, alt af Munkesten; samtidig indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor. Det hvælv. Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Altertavle i Renæssancestil fra 1666, med rige Udskæringer. Døbefont af Træ (den romanske Granitfont, med Dyrefigurer, er i Nationalmus.). Prædikestol i Renæssancestil. I Koret Ligsten over Rigsr. Jørgen Lykke, † 1583, Hustru Beate Brahe og 3 Sønner; Epitafium over den ene af disse, Chr., opsat 1585. Under Koret Gravhvælving med Lig af Familierne Lykke og Arenstorff. I Skibet Begravelse for Præsterne. Series pastorum. Den ene Klokke, uden Indskr., er fra 14. Aarh. Paa Hvælvingerne Kalkmalerier fra omtr. 1450-1500 (rest. 1898 af E. Rothe). Taarnets Tømmerværk brændte 6/6 1892 ved en stor Brand i Byen, som ødelagde Skolen, Hospitalet, 11 Gaarde og 14 Huse.

Overgaard ejedes 1547 af Rigsr. Jørgen Lykke, som 1545 af Kronen havde tilbyttet sig 12 Gde. og 2 Bol i Udbyneder Sogn, af hvilke han nedlagde de 5 Gde. og deraf oprettede O. Efter hans Død 1583 fulgte hans Søn Rigsr. Henrik L., † 1611, hans Sønner Jørgen L. († ugift 1616) og Chr. L. († 1619), deres Broder Frants L. († 1655), dennes Søn den bekendte Kai L. († 1699?), hvis Søster Christence bragte O. til sin Mand Oberst Frands Brockenhuus til Sebberkl. og efter hans Død 1660 solgte Gaard og Gods 1661 til Rentem. Chrf. Gabel, der s. A. skødede den til Oberst Fr. v. Arenstorff til Rosenau († 1689), der ægtede Christence Lykke. Hans 2. Hustru Augusta Elisab. Rumohr arvede den og overdrog den (114, 70 og Gods) for 49,000 Rd. til Stedsønnen Etatsr. Fr. v. Arenstorff († 1731), der arvedes af Enken Marie Antoinette Liliencron, som paa Grund af store Godskøb nær havde spillet Fallit († 1739). Dernæst fulgte Sønnen Konferensr. og Landsdom. Fr. v. A., der 1743 paa Skiftet efter Faderen overtog O. for 53,500 Rd. og afbetalte Gælden ved at sælge af Godset († 1762), hans Enke Øllegaard Sophie Ide Rantzau (til 1775), deres Søn Etatsr. Fr. Chr. v. A. († 1793), der overtog O. (115, 72 og 477 Td. H.) 1772, hans Søn Major og Kmhr. Fr. v. A. († 1844), der paa Skiftet 1798 overtog O. for 127,500 Rd., 1799 solgte Gaard og Gods, men snart efter købte det tilbage, senere afhændede næsten hele Bøndergodset, 1805 byggede Arensborg (af Materialet fra østlige Sidefløj) i Stedet for det nedrevne Færgehus, 1807 Overgaards Mølle, ligeledes Gaarden Charlottendal, og 1835 oprettede O. til Fideikommisgods; hans Enke Joh. Marie Charl. Jermiin fik kgl. Tilladelse til at afhænde Resten af Bøndergodset; efter Sønnen, cand. jur. Johs. Fr. v. A.’s Død 1873 gik O. over til dennes Søn, den nuv. Besidder, Hofjægerm. Fr. v. A. — Hovedbygningen, smukt beliggende ved Fjorden, omgiven af Skov, er vistnok opf. 1545 47 og bestod oprindl. af 3 Fløje af Grundmur med 2 anselige Taarne, medens Borggaarden paa den 4. Side var lukket af murede Piller med Stakitværk imellem. Vestre Sidefløj nedreves 1730-32, østre Sidefløj i Beg. af 19. Aarh.; nu staar kun Hovedfløjen, med to nyere Sidefløje, alle i 2 Stokv., samt inde i Gaarden ved Hovedfløjen et rundt Taarn med Aarst. 1730 og kobbertækket Spir (124 F.); i Taarnet en Vindeltrappe, der fører op til Værelserne.

Fuglsøgaard var 1661 en til Overgd. hørende By Fuglsø, men 1775 en Avlsgaard (28, 3, 3 og 21 Td. H.); Fr. v. Arenstorff solgte den (29, 18 og 51 Td. H.) 1801 for 20,000 Rd. til Forpagteren paa F., Lieutn. P. Poulsen, der opførte Gaardens Bygning til Dels af Materiale fra den ene Sidefløj og det ene Taarn paa Overgaard, hvilke han ogsaa havde købt.

Klattrup var tidligere et eget Sogn, nævnt 1477 og 1549, med Byerne Østerskov og Vesterskov; af Klattrup Kirke, der har ligget Ø. for Byen, skal der endnu have været Spor i 19. Aarh. Ogsaa Udbyover har været et eget Sogn, nævnt 1524 og 1549, med en egen Kirke.

Ved Udbyover er der fredlyst 4 Gravhøje og en lille Langdysse. — I Udbyneder er der en fordum hellig Kilde, Stenkilden.


Link