Tulstrup Sogn (Skanderborg Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Tulstrup Sogn et sogn i Skanderborg Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Gjern Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Tulstrup Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Alling Sogn

  • 15?? Caspar. . . .
  • 15?? Christen Jensen
  • 15?? Jens Christensen
  • 16?? Knud Vognsen
  • 1665 Laurits Justesen
  • 1704 Niels Krog Melchiorsen Sommerfeld
  • 1736 Adam Vilhadt Henriksen Glahn
  • 1765 Christian Frederiksen Volchersen
  • 1781 Ludvig Hemmer Bagger
  • 1797 David Wenzel
  • 1824 Andreas Hald
  • 1842 Joachim Melchior Holten Friboe Funch
  • 1851 Christian Vilhelm Henrik Knudsen
  • 1862 Johannes Meller Valeur

Følgende beskrivelse af Tulstrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Tulstrup Sogn, Anneks til Alling, omgives af dette, Linaa og Laasby Sogne samt Hjelmslev Hrd. (Venge og Dover S.), fra hvilket det til Dels skilles ved Knud Sø og Ravn Sø (se S. 184), af hvilke Dele høre til Sognet, samt Knudaa, der forbinder dem. Kirken, mod S., ligger 2 Mil Ø. S. Ø. for Silkeborg og 1 3/4 Mil N. V. for Skanderborg. De højtliggende, bakkede Jorder (Risbakke, 339 F., 107,5 M.) ere overvejende lermuldede med Lerunderlag. Skæggeskov, Hylding Skov. Mod S. ligger den næsten tilgroede Ilsø, c. 9 Td. Ld.

Fladeindholdet 1896: 3458 Td. Ld., hvoraf 1533 besaaede (deraf med Rug 344, Byg 329, Havre 674, Boghvede 12, Bælgsæd 12, Blandsæd til Modenhed 50, Grøntf. 15, Kartofler 29, Rodfr. 68), Afgræsn. 718, Høslæt, Brak, Eng m. m. 712, Have 25, Skov 174, Moser 54, Kær og Fælleder 71, Heder m. v. 97, Veje og Byggegr. 66, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 251 Heste, 957 Stkr. Hornkv. (deraf 650 Køer), 784 Faar, 536 Svin og 25 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 148 Td.; 47 Selvejergde. med 121, 110 Huse med 26 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 800 (1801: 346, 1840: 493, 1860: 759, 1890: 867), boede i 183 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virksomhed, 532 af Jordbr., 177 af Industri, 18 af Handel, 68 af forsk. Daglejervirks., 36 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Julstrup med Kirke, Præstegd. (noget Ø. for Byen), Sparekasse for Alling-T. Sogne (opr. 1871; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 226,907 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 11,539 Kr., Antal af Konti 484), Andelsmejeri (Søkilde, Ø. for Byen), Kro og Købmandshdl.; Tørring med Skole, Mølle og Købmandshdl.; Javngyde med Skole og Købmandshdl. samt Mølle. Javngyde Markskole, med Købmandshdl. Ki/sgaard (7 1/2 Td. H., 170 Td. Ld.), ved Gaarden Mølle og Teglværk; Skovsrod, Gd.

Tulstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 204. Lægd. Kirken tilhører største Delen af Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Vaabenhus mod S. Skibets vestl. Del og Koret ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, Apsis opf. samtidig af Fraadsten og raa Granit. Begge Portaler (Nordd. tilmur.), med figurl. Fremstillinger paa Tympana og Karmsten (Christus, Jmfr. Maria, St. Peder, St. Michael, m. m.; se Løffler, Uds. over D. Kirkebygn. S. 118), ere bevarede, ligesom ogsaa Korbuen; flere tilmurede Vinduer ses. I den senere Middelalder forlængedes Skibet mod V., af Granitkvadre og Munkesten. Vaabenhuset, af smaa røde Mursten. er fra nyere Tid. Skib og Kor have fladt Bjælkeloft, Apsis Halvkuppelhvælving. Altertavlen, i senere Renæssancestil med et Maleri (den korsfæstede), er nu paa Loftet; paa Alterbordet staar Thorvaldsens Christusfigur, af Zink. Granitdøbefont med Dobbeltløver, Englefigurer, m. m. Prædikestol i Overgangsstil fra Gotik til Renæssance.

En Borger i Viborg gav 1447 Østergaard i Tulstrup Sogn til Øm Kloster. Kilsgaard nævnes 1469, Helligkors Enemærke ved Knud Bro 1470. — Ved Javngyde er der fredlyst Resterne af en stensat Gravkiste. — Præstegaarden, før i Alling, blev 1893 flyttet til Tulstrup.


Eksterne Link