Torrild Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Torrild Sogn et sogn i Odder Provsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hads Herred (Aarhus Amt). I sognet ligger Torrild Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Vedslet Sogn

  • 15?? Jens Mikkelsen
  • 1584 Thomas Wind
  • 15?? Christen Thomsen Wind
  • 1573 Niels Rasmussen Olderup
  • 1621 Melchior Jensen
  • 1667 Ole Jensen Holmboe el. Kattrup
  • 1700 Niels Olsen Holmboe
  • 1714 Jacob Nielsen Steenstrup
  • 1758 Johannes Thorsen Conradsen Hildebrandt
  • 1798 Rasmus Christian Zimmermann
  • 1814 Peter Bertelsen
  • 1826 Niels Sadolin
  • 1849 Peter Daniel Kruse
  • 1875 Niels Georg Bugge


Følgende beskrivelse af Torrild Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Torrild Sogn, hvis Anneks er Vedslet i Vor Hrd., omgives af dette (Vedslet S.), Hjelmslev Hrd. (Fruering S.), Hvilsted, Odder, Falling og Hundslund Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 3 Mil S. V. for Aarhus og 1 1/4 Mil S. Ø. for Skanderborg. De højtliggende, temmelig bakkede Jorder ere sand- og lerblandede. En Del Skov (Nørresk., Søndersk., Tornsbjærg Sk., Fensholt Sk.). Paa Sydgrænsen løber Odder Aa.

Fladeindholdet 1896: 3256 Td. Ld., hvoraf 1264 besaaede (deraf med Hvede 18, Rug 265, Byg 277, Havre 488, Blands. til Modenhed 118, Grøntf. 26, Kartofler 16, andre Rodfr. 56), Afgræsn. 623, Høslæt, Brak, Eng m. m. 579, Have 22, Skov 555, Moser 58, Kær og Fælleder 69, Heder m. m. 25, Veje og Byggegr. 59 Td. Kreaturhold 1898: 228 Heste, 879 Stkr. Hornkv. (deraf 534 Køer), 467 Faar, 624 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 227 Td.; 9 Selvejergaarde med 54, 20 Arvefæstegde. med 91, 12 Fæstegde. med 48, 44 Huse med 13 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse, hvoraf 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 570 (1801: 422, 1840: 550, 1860: 533, 1890: 573), boede i 107 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh., 369 af Jordbr., 121 af Industri, 7 af Handel, 26 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Torrild (gml. Form: Thorril) med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 1869; 31/3 1900 var Sparernes Tilgodeh. 42,612 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3551 Kr., Antal af Konti 347), 2 Møller, Andelsmejeri og Telefonst.; Krogstrup; Fensholt (1486: Ferensholt). Johannesro, Gd.

Torrild S., en egen Sognekommune, hører under Hads Hrd.’s Jurisdiktion (Odder), Aarhus Amtstue- og Hads Hrd.’s Lægedistr., 9. Landstings- og gl. Aarhus Amts 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 255. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af huggen og raa Granit. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og der opførtes et Taarn af Granitkvadre og Munkesten, senere nedbrudt i Højde med Skibet, hvorefter det nuv. Taarn opførtes V. for det gamle. Det ældre Taarnrum har fladt Bræddeloft. Vaabenhuset, af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, er en nyere Tilbygning. Ifl. Indskrift paa Taarnmuren er Kirken 1768 bleven repareret af Ejeren, Sognepræsten Johs. Hillebrandt. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil, den første fra 1610, den sidste fra 1616. Smuk romansk Granitdøbefont med Løvefigurer og Løvværk (se Aarb. f. n. Oldk. 1881 S. 270). I Loftet et Skib. — Ifl. D. Atl. skal Kirken være udvidet med Materiale fra et Kapel, som før stod ved Rindelevgaard i Fruering Sogn.

Ved Torrild er der en fordums hellig Kilde, Blidekilden, som Sagnet lader være opkaldt efter en Jmfr. Blide i Fensholt.


Eksterne Link