Todbjerg Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Todbjerg Sogn er et sogn i Syddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Syddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Øster Lisbjerg Herred (Randers Amt). I sognet ligger Todbjerg kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Mejlby Sogn

  • 15?? Jørgen Jensen Bendstrup el. Brendstrup
  • 15?? Poul Sørensen Schaarupgaard
  • 1584 Jens Jørgensen Todbjerg
  • 1590 Niels Rasmussen Bramstrup
  • 1630 Mogens Hansen Trige
  • 1659 Ole Pedersen
  • 1659 Niels Mogensen T.
  • 1685 Jørgen Poulsen Bagger
  • 1727 Jesper Christensen Hutfeld
  • 1738 Nicolai Jacobsen Isenfeldt
  • 1759 Jens Jensenius
  • 1763 Peder Mortensen Wibe
  • 1765 Laurits Gregersen
  • 1811 Christian Erhard Hansen
  • 1828 Jacob Hee
  • 1853 Frederik Christian Gleerup Haar
  • 1867 Carl Peter August Kofod

Følgende beskrivelse af Todbjerg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Todbjærg Sogn omgives af Annekset Mejlby, Sønderhald Hrd. (Søby S.), Hornslet og Hjortshøj Sogne samt Aarhus Amt (V.-Lisbjærg Hrd.). Kirken, mod S. V., ligger 1 1/2 Mil N. for Aarhus og 3 1/4 Mil S. Ø. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder (Ballehøje, 372 F., 117 M.) ere dels sandede og grusede, dels lermuldede og lerblandede. Paa Nordvestgrænsen løber Rosenholm Aa.

Fladeindholdet 1896: 4405 Td. Ld., hvoraf 2146 besaaede (deraf med Hvede 49, Rug 342, Byg 404, Havre 849, Frøavl 5, Blandsæd til Modenh. 139, Grøntf. 42, Kartofler 42, andre Rodfr. 272), Afgræsn. 1006, Høslæt, Brak, Eng m. m. 882, Have 40, Skov 104. Moser 90, Kær og Fælleder 43, Hegn 5, Heder m. v. 16, Veje og Byggegr. 69, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 400 Heste, 1613 Stkr. Hornkv. (deraf 965 Køer), 767 Faar, 947 Svin og 50 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 325 Td.; 58 Selvejergde. med 300, 103 Huse med 25 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/82 1901: 1014 (1801: 535, 1840: 741, 1860: 940, 1890: 1057), boede i 210 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 42 levede af immat. Virksomh., 655 af Jordbr., 188 af Industri, 21 af Handel, 81 af forsk. Daglejervirks., 36 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Todbjærg med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1886, Pl. for 35 Lemmer) Mølle og Telefonst.; Haarup med Telefonst.; Linaa; Balle med Skole; Bendstrup med Skole og Andelsmejeri (Esbenhus) med Forsamlingssal; Grøttrup. Risvang (paa Haarup Mark), Gde. og Huse. Ballehøj, Gd. og Huse. Hovedgaarden Skaarupgaard har 43 3/4 Td. A. og E. Hrtk. og 1/2 Td. Skovsk. (deraf 34 fri Hovedgaardstakst), 490 Td. Ld. (noget i V.-Lisbjærg Hrd.), hvoraf 29 Eng og Tørvemose, 75 Skov, 15 Have, Gaardspl. m. m., Resten Ager; to Fæstehuse. Sophie-Amaliegaard, under Fideikommisgodset Clausholm (se S. 908), har 16 3/4 Td. H., 445 Td. Ld. (i Todbjærg, Hornslet og Søby S.), alt Ager. Bendstrupgaard har 13 5/8 Td. H., 126 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, Resten Ager. Andre Gaarde: Edelslund, Haarupgd., Overgd.

Todbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Aarhus Amtstue- (6 Td. H. under Randers Amtstue) og Hornslet Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 302. Lægd. Kirken tilhører to Privatmænd.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod Syd. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Korbuen og begge Portaler (Norddøren tilmur.) med Stenbilleder paa Siderne og paa Tympana ere bevarede; flere Vinduer spores. I den senere Middelalder indbyggedes Hvælvinger, og Taarn og Vaabenhus, af Granitkvadre og Munkesten, tilføjedes. Senere blev Taarnets Overdel nedbrudt i Højde med Skibet. 1854 opførtes et lille Klokketaarn over Vaabenhuset. I det hvælv. Taarnrum, med Spidsbue ind til Skibet, er der Begravelseskapel for Familien Secher paa Skaarupgd. Paa Korgavlen er der 2 Mandehoveder i Granit samt Bogst. P. N. S. og Aarst. 1804; udvendig i Vaabenhusets Gavlmur 2 middelalderlige Ligsten med Billeder. Altertavle med 3 Gibsfigurer (deribl. Thorvaldsens Christus i Gibs) og Prædikestol i Renæssancestil. Alterstager fra 1580. Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver. Epitafium over Sognepræst Niels Rasmussen Bramstrup († 1630), opsat 1620 (eller 1627). Series pastorum. Over Korbuen et Maleri med Scener af Christi Liv, opsat 1725 af Peder Jensen Murer og Hustru.

Skaarupgaard tilhørte i Chr. II’s Tid Kronen, der 1522 gav Severin Poulsen Livsbrev paa den. Aar 1650 var den en øde Gaard, som det bevilgedes Gunde Rosenkrantz til Vindinge og Skaføgd. († 1675) at maatte tage; 1662 pantsatte han den til Henr. Thott („i den Tid, han var ude af Landet [han forlod Landet 1662], blev Gaarden ved Nattetide af onde Mennesker nedrevet og plyndret“, fortæller D. Atl.). Senere Ejere vare Anne Laurentze 1670, Kammerassessor Jesper Nielsen Hutfeld († 1696), der opbyggede Gaarden, hvor den nu staar, og 1686 solgte den (38 Td. H.) med 1 1/2 Gd. og 6 Gadehuse for 2600 Rd. til sin Svoger Thyge Jespersen til Mattrup († 1706); 1709 solgte Anna Mikkelsd. til Kattrup, sl. Daniel Fischers, S. (26, Tiender 143, i alt 448 Td. H.) til Etatsr. Ole Krabbe til Bjerre († 1728), hvis Enke Ide Sophie Giedde 1733 solgte den (26, 173 og 236 Td. H.) til Oluf Olufsen, † 1759 som Kommercer., hvorefter den tilfaldt dennes Stifdatter Edel Nielsd. Secher (1769), hvis Bo skødede den (26, 159 og 306 Td. H.) for 41,227 Rd. til en af Arvingerne, Peder Nicolai Secher († 1819), der 1803 overdrog den (26, 158 og 362 Td. H.) for 160,000 Rd. til sin Søn Justitsraad Niels Jørgen Secher, hvorefter den tilhørte Statskassen 1824-38; denne solgte den til Agent N. Nyholm, som bortsolgte Godset, hvorefter den 1847 gik over til Chr. Fr. J. Risom († 1850); hans Enke ægtede Læge E. Glæsel i Aarhus; efter hende købtes Gaarden af den nuv. Ejer, Ingeniør Hans E. Jessen, for 345,000 Kr. — Hovedbygningen, opf. 1770 af Egebindingsværk, er i 1 Stokv. med to Fløjhuse; den er af nuv. Ejer restaur. og væsentlig ført tilbage til sin oprindl. Indretning. — Ved Udkanten af Skoven ved Skaarupgd. ligger en Banke, Ommestruphøj (100 F. Tværmaal, 25 F. høj), om hvis Fod der synes delvis at være Spor af en Grav; det er mulig det ældste Skaarupgaards Voldsted.

Paa Skaarupgaard har der været en af Landøkonomen J. B. Krarup ledet Landbrugsskole (se Haraldslund, Grundfør Sogn, V.-Lisbjærg Hrd.), der oprettedes 1855 og 1867 flyttedes til Davgaard ved Vejle.

Sophie-Amaliegaard, opkaldt efter Storkansler Reventlows Enke Sophie Am. Hahn, er oprettet af to Gaarde, Hedegd. i Todbjærg og Elkjærgd. i Hornslet Sogn.

Ved Grøttrup har ligget en Herregaard Gravensgaard, hvis Plads vises mellem høje Bakker; det er en uregelmæssig Borgbanke, der nu kun hæver sig 1-1 1/2 F. over Omgivelserne; mod N. Ø., N. V. og S. har den været dækket af Moser og en Dam, i øvrigt af Grave mellem Moserne og Dammen. Bygningsrester er der ikke fundet.



Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Todbjerg_Sogn&oldid=8822"