Tjele Sogn
Tjele sogn er et sogn i Viborg Østre Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sønderlyng Herred Viborg Amt. I sognet ligger Tjele Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Tjele Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Tjele Sogn omgives af Annekset Vinge, Kvorning, Ørum og Viskum Sogne samt Nørlyng Hrd. (Rødding og Vammen S.), hvorfra det skilles ved Tjele Aa og Tjele Langsø. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 3/4 Mil N. Ø. for Viborg og 2 1/4 Mil S. V. for Hobro. De noget højtliggende, for en Del bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede, paa sine Steder lerblandede. Til Sognet hører en Del af den 843 Td. Ld. store Tjele Langsø. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Hobro.
Fladeindholdet 1896: 4144 Td. Ld., hvoraf 1434 besaaede (deraf med Rug 385, Byg 230, Havre 599, Blandsæd til Modenhed 124, Grøntf. 6, Kartofler 39, andre Rodfrugter 48), Afgræsning 1085, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1142, Have 27, Skov 209, Moser 13, Kær og Fælleder 11, Heder 182, Veje og Byggegr. 41 Td. Kreaturhold 1898: 186 Heste, 926 Stkr. Hornkv. (deraf 524 Køer), 864 Faar, 424 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 151 Td.; 18 Selvejergaarde med 115, 5 Fæstegd. med 21, 56 Huse med 15 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 546 (1801: 250, 1840: 306, 1860: 391, 1890: 494), boede 1890 i 89 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomhed, 358 af Jordbrug, 14 af Gartneri, 54 af Industri, 7 af Handel, 28 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Tjele Kirke, ved Hovedgaarden af s. Navn, og Byerne: Fovlum (gml. Form: Føvlum), ved Landevejen, med Præstegd., Skole, Menighedshus (opf. 1900), Hospital (til Bolig for gamle trængende fra Tjele Gods), Sparekasse (opr. 1/5 1867; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 47,620 Kr., Rentef. 3 1/2 pCt., Reservef. 3641 Kr., Antal af Konti 219) og 2 Købmandshdlr.; Formyre, ved Landevejen; Rise. Fovlumhede, Huse. Hovedgaarden Tjele, under Stamhuset af s. Navn, har 61 3/8 Td. Hrtk., 550 Td. Ld. (foruden Skovareal og fraliggende Enge), hvoraf 30 Eng, Resten Ager. Andre Gaarde: Tjele Møllegd., Vester-Tjele, Flarupgd. (omtr. 16 Td. H.).
Til Stamhuset Tjele, som indbefatter Hovedgaardene Tjele og Vingegd., høre omtr. 266 Td. Hrtk. af alle Slags, hvoraf fri Jord 111, Skovsk. 9 1/4, Bøndergods 100 1/2, Kirketiende 45 Td., i Fideikommiskapitaler omtr. 895,800 Kr., foruden omtr. 336 Td. Byg i aarl. Arvefæsteafg. af bortsolgt Gods. Hovedgaardenes Jordtilliggende udgør omtr. 1500 Td Ld. foruden 1849 Td. Ld. Skov (i Bigum og Lindum Sogne) og omtr. 600 Td. Ld. Hedeplantning (i Tjele og Vinge Sogne).
Tjele S., een Sognekommune med Annekset, hører under Middelsom-Sønderlyng Hrd.’s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 102. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Tjele.
Kirken bestaar af Skib og Kor med femsidet Afslutn., Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den oprindl. Kirke bestod af Skib og Kor med lige Gavl, fra romansk Tid, af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre ere bevarede; Nordd. er tilmuret, Sydd., der benyttes, har Halvsøjler og Tympanon med Kors. I den senere Middelalder tilbyggedes Taarnet, af store Mursten paa Granitsokkel og med hvælvet Underrum. I 2. Halvdel af 16. Aarh. udvidedes Koret, saa at Sidemurene opførtes i Flugt med Skibets, og Korafslutningen — nu Sakristi, adskilt fra Koret — opførtes; Kor med Afslutn. og Skib bleve hvælvede, det sidste med Tøndehvælving. Ombygningen er foretagen af Jørgen Skram (hans og Hustrus Vaabener findes paa Gjordbuen; 1573 fik han kgl. Tilladelse til at nedbryde Taarnet og de to nordl. Kapeller ved St. Hans Klosterkirke i Vib. for at benytte Materialet til at bygge paa T. Kirke). Vaabenhuset, af Mursten, er fra s. Tid. Altertavlen er et Maleri (Christus) af Adam Müller, skænket 1842 af Kmhr., Overpræsid. Lüttichau. Prædikestol i Renæssancestil med Jørgen Skrams og Hustrus Vaabener. Granitdøbefonten er ifl. D. Atl. fra den nedbrudte Fovlum Kirke. De øverste Stolestader, med Jørg. Skrams og Hustrus Vaab., have Aarst. 1589 og 1617 (restaur. 1885). To Messinglysekroner fra 1887, skænkede af Beboerne i Anledn. af Stamhusbesidderens Sølvbryllup. I Korafslutningens Gulv Ligsten over Erik Skram til Hastrup, † 1568, og Hustru; i Korets Nordmur Ligsten over Rigsr. Jørgen Skram, † 1592, og Hustru; deres Epitaf. hænger i Skibet. Smstds. Tavler over Erik Grubbe, † 1692, med Hustru Maren Juul, † 1647, og over Anna Grubbe Pedersdatter til Herlufstrup, † 1658. Paa Nordmuren pragtfuldt Epitafium af sort og hvidt Marmor og Alabast over Ritmester G. D. Levetzau, † 1737, udf. af Fr. Ehbisch 1740. I Taarnrummet, adskilt fra Kirken ved et Jærngitter, hviler Levetzau i en pragtfuld sort Marmorkiste, baaren af 6 Kvindeskikkelser af hvidt Marmor, af s. Kunstner. Der er fundet Kalkmalerier (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 34), som senere ere overkalkede.
Tjele omtales 1392, da Johs. Gunnissen og Hustru Marianna Iversdatter — der først havde været g. m. Niels Eskildsen, med hvem hun havde faaet Ejendommene — skødede deres Ejendomme i Sønder- og Nørlyng Herreder, deribl. Hovedgaarden „Thyelriis“, til Provst Johannes og Vib. Kanniker. Ovenn. Niels Eskildsen havde en Broder Jep Eskildsen, hvis Søn Eskild Jepsen D. Atl. nævner som første Ejer af T. (Provsten og Kannikerne have vel altsaa kun faaet Andel i Godset). Efter Eskild Jepsen fulgte Sønnen Christen Eskildsen og saa dennes Halvbroder Laur. Mogensen (Løvenbalk), † 1500. Hans Søn Hr. Mogens Lauridsen, † 1536, havde med en skotsk Adelsdame Genete Jacobsdatter Cragengelt, † 1567 („den skotske Kvinde paa T.“, se ogsaa Haslev Sogn) en Søn, Knud Mogensen, og en Datter, men overdrog ved sin Død T. til sin Søsters Mand Landsdommer Erik Skram, uagtet Sønnen søgte at bevise, at Forældrene havde været gifte og senere bl. andet fik Medhold af Universitetet i Kbh. Efter Erik Skram fulgte Sønnen Rigsr. Jørgen Skram, der afbrød den hosliggende Bondeby, med 12 Gaarde, og lagde Jorderne under Hovedgaarden. Efter hans barnløse Død 1592 kom T. vistnok til hans Broderdatter Lisbet Lauridsdatter Skram, Henr. Belows; den ejedes i alt Fald 1654 af Fru Karen Lange, Enke efter deres Søn Cl. B. Hun solgte den s. Aar til Erik Grubbe, † 1692, hvis ældste Datter Anna Marie (den yngste var den fra St. Blichers og J. P. Jacobsens Fortællinger bekendte Marie Grubbe, se III S. 303) bragte T. til sin Mand Etatsr. Jørgen Arenfeldt til Rugd., † 1717, som 1698 for Gæld maatte sælge den (80) med Vingegd. (13) og Tiender og Gods (i alt 597 Td. H.) for 20,000 Rd. til Ritm. G. D. Levetzau, † 1737, om hvis udsvævende, vilde Levned der paa Egnen fortælles meget (bl. a., at han gav Billedhuggeren Bestilling paa den under Kirken omtalte Marmorkiste med de Ord, „at ligesom Kvinderne altid havde været ham til Vilje, medens han levede, skulde de ogsaa bære hans Lig efter Døden“, og at han ofte endte sine Sviregilder ovre i Kirken, hvor Kisten stod færdig). Paa Auktion efter hans Død købtes T. (80) og Vingegd. (13) med Tiender og Gods (46 og 491 Td. H.) af Generalmajor Chr. D. L. Lüttichau († 1767), der meget forbedrede Godset og 18/11 1759 fik det oprettet til Stamhus. Nuv. Besidder er Kmhr. Chr. D. Lüttichau, fhv. Finansminister. — Efter at Gaarden var bleven afbrændt i Klementsfejden, blev den ombygget 1585 af Jørgen Skram. Hovedbygningen bestaar nu af et firkantet Kompleks, der indeslutter Borggaarden. Det meste af Nordfløjen og noget af Østfløjen er den 1585 opf. Bygning, af Grundmur i to Stokv. med Rundbuegesims langs Tagskægget og Spidsgavle. Over Porten i Nordfløjen staa Jørgen Skrams og Hustrus Navne og det Vers, som ogsaa staar paa Rønnebæksholm (se II S. 912). Øst- og Vestfløjen ere til Dels lavere Bygninger. Sydfløjen, i to Stokv. med hvælvede Kældere og Kamgavle, er den ældste Del, vistnok fra den Tid, T. var i Vib. Kapitels Eje; af en Synsforretning 1685 ses, at den har haft et Trappetaarn (se Saml. til j. Hist. IX S. 229). Paa Gaarden findes flere Værelser med interessante Dekorationer, saaledes en tidligere Riddersal i Sydfløjen med Krystalmønster og med Spor af rig Vægdekoration (se Mejborg, Gl. d. Hjem S. 26 og 31), et Stukloft, et Bjælkeloft osv.
Fovlum har været et eget Sogn; 1583 bevilgede Kongen Præsten i F. en Præstegaard i hans Sogn og By (tidligere havde han ingen Præstegd. haft); 1656 blev F. og Tjele sammenlagte, „da F. Kald er saa ringe, at dets Indkomster ikke kan tilstrække, hvorefter Kirken efterhaanden er forfalden, saa at i mange Aar ikke der udi har været prædiket“ (se Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 124). Kirken i Fovlum har staaet, hvor den endnu af Byen benyttede Kirkegaard findes. Rudera af Kirken saas endnu i Slutn. af 18. Aarh.; en Klokke er ført til Nørbæk Kirke, Døbefontens Kumme til Tjele Kirke.
I Sognet er der fredlyst 1 Runddysse, 3 Langdysser (to af dem tokamrede) samt 6 Gravhøje (to af dem ligge delvis i Vinge Sogn).
