Tise Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Tise Sogn, (Thise) er et sogn i Hjørring Søndre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Hjørring Kommune (Region Nordjylland), Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Brønderslev Kommune (Nordjyllands Amt) og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Børglum Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Tise Kirke og Hovedgården Hammelmose.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Vrensted Sogn

  • 1553 Laurits Jensen
  • 1568 Jens Christensen
  • 1570 Jens Lauritsen Kragh
  • 1594 Christen Jensen
  • 1648 Melchior Edvardsen ell. Evertsen Meier
  • 1655 Oluf Jensen Holmboe Kragh
  • 1677 Frants Lauritsen Hjort (Cervinus)
  • 1708 Eiler Christian Arnoldsen Dyssel
  • 1729 Anders Rasmussen Carlsen
  • 1761 Johan Dionysius Andersen Carlsen
  • 1783 Axel Rosenkrantz Segelcke
  • 1826 Ole Sørensen
  • 1834 Hans Christian Ingerslev
  • 1852 Frederik Nicolai Severin Michelsen
  • 1861 L. Bendtsen
  • 1861 Peder Pedersen
  • 1862 Hans Jørgen Hansen
  • 1873 Conrad Frederik Erik Lehn

Følgende beskrivelse af Tise Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Tise Sogn, Anneks til Vrensted, omgives af dette, Stenum og Tolstrup Sogne, Aalborg Amt (Kjær Hrd.) og Hvetbo Hrd. (Saltum, Alstrup og Hjermeslev S.). Kirken, noget mod N., ligger omtr. 2 3/4 Mil S. V. for Hjørring og 3 3/4 Mil N. N. V. for Aalborg. De med Undtagelse af Tise Kirkebakke (156 F., 49 M., med trig. Station) lavtliggende Jorder, der mod S. gaa over i den store Vildmose, hvoraf noget af den nordl. Del hører til Sognet (se ndfr.), ere dels muldsandede, dels skarpsandede, særlig mod Ø. Sognet gennemstrømmes af Ry Aa, der sammen med sit Tilløb Assenbæk danner Vestgrænsen, medens Nordgrænsen dannes af Rørbæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Brønderslev til Saltum.

Fladeindholdet 1896: 6130 Td. Ld., foruden en Del af den store Vildmose (sammen med Tolstrup S. 2867 Td. Ld.), hvoraf 2075 besaaede (deraf med Rug 571, Byg 372, Havre 721, Spergel 10, Blandsæd til Modenhed 214, Grøntf. 111, Kartofler 59, andre Rodfr. 14), Afgræsn. 1115, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1957, Have 14, Skov 34, Moser 59, Kær og Fælleder 679, Hegn 11, Heder 75, Flyvesand 5, Veje og Byggegr. 95, Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1898: 394 Heste, 1716 Stk. Hornkvæg (deraf 1138 Køer), 1281 Faar, 849 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 297 Td. Der var 57 Selvejergaarde med 164, 1 Arvefæstegd. med 2, 11 Fæstegd. med 81, 69 Huse med 26 Td. Hrtk. og 45 jordløse Huse, over 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 1130 (1801: 620, 1840: 813, 1860: 972, 1880: 1160), boede i 194 Gaarde og Huse; Erhverv: 21 levede af immat. Virksomhed, 788 af Jordbr., 121 af Industri, 21 af Handel, 60 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 98 vare under Fattigv.

I Sognet den enligt beliggende Tise Kirke og Byerne: Tise med Skole, Forsamlingshus (opf. 1896), Markedsplads (Marked i Apr.) og Fattiggaard for Vrensted-Tise S. (i Tise Udflyttere, opf. 1871, Plads for 26 Lemmer); Manna, ved Landevejen (hvoraf en Del kaldes Svingel), med Købmandsforretn. og Telefonstation; Filholm; Tisekjær. Nordre Skole, 1/8 Mil N. for Kirken. Hovedgaarden Hammelmose med Avlsgaardene Ny-Hammelmose, Tagmark og Blaasig, under Stamhuset Birkelse i Aalborg Amt (s. d.), har 60 7/8 Td. Hrtk,, 1191 Td. Ld., hvoraf 331 Eng, Resten Ager; til Gaarden hører en Vandmølle. Andre Gaarde: Stadsvold, Vestergd., Grønborg, Stavad, Gde.

Tise S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningsk.’ 512. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.

Kirken, fordum indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere oprindl. fra romansk Tid, af Granitkvadre, men betydelig ombyggede i den senere Middelalder, idet Murene forhøjedes, Koret forlængedes mod Ø., der indbyggedes Hvælvinger, og Taarnet, der nu er lavt, men vistnok har været meget højere, opførtes, alt af Mursten. I Korets Mure ses flere tilmurede spidsbuede Vinduer. Taarnrummet, der oprindl. har været overhvælvet, men nu har fladt Bræddeloft, har Spidsbue ind til Skibet. Det overhvælvede Vaabenhus er vistnok samtidigt med Taarnet. Altertavlen, med et Maleri (Nadveren), er fra 1806 „efter Tegn. af Just Klemmesen Engstrup.” Malmstagerne ere skænkede 1588 af Peder Munk og Karen Skeel. Romansk Granitdøbefont. Prædikestolen, i rig Renæssancestil, tværs over Korbuen, er skænket af samme som Alterstagerne. Som Tærskelsten i Norddøren ligger en romansk Ligsten (se Løffler, Gravst. Pl. XII).

Hammelmose tilhørte 1336 Saxe Pedersen, 1343 Marsken Peder Vendelboe; 1408 skødede Niels Iversen (Rosenkrantz) H. til Børglum Kloster, som ejede den til Reformationen, da det blev sekulariseret og H. 1541 ved Mageskifte overdraget til Albert Skeel, i hvis Families Besiddelse den senere er forbleven, nemlig Albert Skeel, Christen S., † 1595, Otte S., † 1634, Christen S., † 1670. Sidstnævntes Datter Margr. S., sl. Henrik Rammels, oplod 1671 til sin Datter Anne Rammel, sl. Albret Skeels til Katholm, en Halvpart i H. (38 Td. Hrtk.) med Gods, hvilken denne synes at have solgt til Jørgen Arenfeldt, der 1679 mageskiftede den med omtr. 30 Gaarde og Bol til Torben Nielsen, hvis Enke Mette Lauridsdatter 1691 skødede den til Albret Bille. 1756 ejedes den anden Halvdel af Grev Chr. Rantzau, hvis Farmoder Ide Skeel var Søster til Margr. Skeel. Hans Søn C. A. Greve Rantzau solgte den (39 og 199 Td. Hrtk.) samt Asdal 1794 for 74,000 Rd. til Søren Hillerup, som straks solgte Halvparten af H. til Geheimer. Skeel til Birkelse for 24,500 Rd., i hvis Slægt den anden Halvpart var gaaet i Arv, og siden har H. henhørt til Stamhuset Birkelse. — Hovedbygningen, der 1662 bestod af 3 grundmurede Huse, hvoraf et i 2 Stokv., og et Bindingsværk, er den gamle, kun noget repareret. Gravene, der have omgivet den, ere nu til Dels tilgroede.

V. for Kirken har der været en hellig Kilde, Vor Frue Kilde.

Om Sandflugten se Vrensted S.


Eksterne Link